Arbejdsgruppen besluttede følgende på mødet den 16. juni:
"Arbejdsgruppen besluttede at skrive følgende i ansvarsdelingen for HME anvendt i forbindelse med laryngektomi:
Behandling:
Når der er et lægefagligt behov for at anvende en HME.
Afhjælpende:
Når HME'en udelukkende anvendes som et kommunikationshjælpemiddel.
Ansvarsdelingen tjekkes af Øre-Næse-Hals afdelingen på AUH med henblik på at sikre, at den er korrekt beskrevet.
Når ansvarsdelingen er blevet tjekket, udarbejder Charlotte Jensen en sagsfremstilling til Sundhedsstyregruppen med henblik på godkendelse af ansvarsdelingen. Sundhedsstyregruppen skal godkende, fordi ansvaret for udlevering flyttes fra kommunerne til hospitalerne."
Efter mødet den 16. juni er der ændret i formuleringerne ved "Bemærkninger og særlige aftaler" og "Vejledende ansvarsplacering". Arbejdsgruppen får derfor teksten til godkendelse igen.
Når teksten er godkendt, udarbejder Charlotte Jensen en sag til Sundhedsstyregruppen med henblik på godkendelse, da der er tale om en ændret ansvarsdeling, hvor AUH får en ny udgift.
Økonomi:
Arbejdsgruppen har afklaret følgende ang. økonomien i forbindelse med HME'er:
5 kommuner har følgende ufgifter til HME'er, som anvendes i forbindelse med laryngektomi (gennemsnitlige årlige udgifter pr. borger i hhv. 2020 og 2021):
- Norddjurs kommune: 42.000 kr til 1 borger i hhv. 2020 og 2021
- Viborg Kommune: 68.000 kr til 3 borgere i hhv. 2020 og 2021
- Aarhus Kommune: 34.000 kr. til 12 borgere i 2020 og til 16 borgere i 2021
- Skanderborg Kommune: 20.000 kr. til 3 borgere i 2020 og til 2 borgere i 2021
- Struer Kommune: 16.000 kr. til 1 borger i hhv. 2020 og 2021
Udgifterne varierer, da der er forskel på, hvor ofte borgerne skal have skiftet HME'en.
AUH oplyser, at de over de seneste 5 år har laryngektomeret 26 patienter fra Region Midtjylland og 13 patienter fra Region Nordjylland. Dette svarer til 5-6 patienter årligt i Region Midtjylland. Ca. halvdelen af patienterne har behov for en HME i forbindelse med deres laryngektomi. Hvis ansvarsdelingen godkendes, vil det således kun være hos 2-3 patienter årligt, at det primære formål med HME'en skal afklares.
Hospitalet tilbyder alle patienter at afprøve en HME umiddelbart efter operationen. Efter et par måneder tager patienten sammen med sygeplejersken stilling til, om patienten vil anvende en HME eller ej. Hvis patienten ønsker at anvende en HME, er nuværende praksis, at hospitalet sender en ansøgning til kommunen.
Udkast til ansvarsdeling: HME (Varme- og fugtudveksler) anvendt i forbindelse med en laryngektomi
Udkastet er godkendt af Øre-Næse-Hals afdelingen på AUH.
Beskrivelse af produktet:
En HME er en lille rund plastkassette, som placeres udenpå åbningen (stomaet) i halsen hos laryngektomerede.
En HME er et stemme- og lungerehabiliterende produkt med indbyggede filtre, som fugter og filtrerer indåndingsluften. Der findes HME´er med en indbygget mulighed for også at tale håndfrit.
En HME skal udskiftes mindst én gang i døgnet, og hos nogle borgere flere gange.
Sammenhæng som produktet indgår i:
HME´er anvendes til patienter, der plages af hoste, slim og infektioner med det formål at forbedre den helbredsmæssig tilstand i lungerne.
HME´er anvendes til patienter, der har behov for at kunne tale håndfrit fx i forbindelse med arbejde.
Det er logopæden, der vurderer patientens evne og mulighederne for at bruge HME og det primære formål med anvendelsen af en HME. Logopæden/sygeplejersken retter henvendelse til kommunen, hvis patienten har behov for at afhjælpe kommunikative begrænsninger.
Udstyr og tilbehør:
Plastre til fastgørelse af HME'en og stomaservietter til pleje er eksempler på udstyr og tilbehør.
Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.
Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør. LINK: Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - sektoransvar - apoteksprodukt - behandlingsredskab (retsinformation.dk)
Se "Bemærkninger og særlige aftaler".
Det primære formål med anvendelsen:
En HME har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng.
Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af HME'en er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.
I nogle tilfælde har HME'en flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.
Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".
Bemærkninger og særlige aftaler:
Tale/kommunikation for laryngectomerede:
Under operationen fjernes både strube og stemmelæber og der indsættes en stemmeprotese/taleventil i den lille kanal mellem luftrøret og spiserøret enten under operationen eller senere efter 1-2 måneder. Efter operation bliver patienten tilset at en logopæd, der er ansvarlig for diagnosticering og behandling af sprog og talevanskeligheder.
Der er 3 stemmetyper, som patienten kan oplæres i:
Taleventilstemme:
Med stemmeprotesen/taleventilen er det muligt at tale ved at holde en finger for hullet i halsen (stemmeokklusion). På den måde bliver stomaet lukket, udåndingsluften bliver ledt gennem taleventilen og ind i spiserøret. Luften sætter spiserøret og svælget i svingninger, så der opstår lydbølger. Når lydbølgerne forplanter sig op i mundhulen, kan de formes til tale.
Hvis borger har behov for at tale håndfrit fx i forbindelse med arbejde, kan der anvendes en HME, som er særligt designet til at tale håndfrit.
Vibratorstemme:
Ved hjælp af en elektrisk lydgiver, som holdes ind mod halsen på et blødt sted, sendes vibrationer ind i svælget. Den lyd, der dannes, kan bruges til at artikulere på og til at opnå en god og forståelig tale.
Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.
Spiserørsstemme:
Nogle laryngectomerede kan ikke få glæde af en taleventil. De kan i stedet lære at danne spiserørsstemme ved at pumpe eller suge luft ned i den øverste del af spiserøret. Den lyd – kan som ved taleventilstemmen – formes til tale i mundhulen.
Både ved taleventilstemmen og spiserørsstemmen kan stemmen være så lav, at det er nødvendigt at anvende en talevibrator eller stemmeforstærker. Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.
Vejledende ansvarsplacering:
En HME har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:
- Når det primære formål med anvendelsen af en HME er at fugte indåndingsluften og opretholde en normal luftvejs funktion.
En HME har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:
- Når vurderingen er, at det primære formål med anvendelsen af en HME er at fremme borgers muligheder for at kommunikere.