Dagsordner og referater fra hjælpemidler og behandlingsredskaber

• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune
• Dorte Bitsch, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, fagkoordinator, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Lene Wejlstrup Antonsen, konsulent for det tværsektorielle samarbejde, Regionshospitalet Gødstrup
• Birgitte Løvschal, ergoterapeut, Hospitalsenhed Midt
• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Der var afbud fra Sidse Schrøder Krog.

Signe Mygdal Jørgensen har været i dialog med Øre-Næse-Hals afdelingen på AUH ang. HME'er. Afdelingen udtaler, at en del af anvendelsen af HME'er læner sig op ad behandlingen De overlæger, der behandler patienterne, anbefaler, at patienterne får tilbudt HMEér, hvis det er muligt. På spørgsmålet "vil I fortsætte med at anbefale patienterne at bruge HME'er, hvis det er en regional opgave" svarer de ja. Samtidig udtaler lægerne, at der er patienter, der er afhængige af HME'erne som taleredskab, med påhæftning af plaster. Men en HME kan talen lettes (med brug af provox-ventil) således, at der ikke er behov for f.eks. stemmevibrator. Det er uklart, hvor mange patienter, det drejer sig om.

Et randomiseret studie, som beskriver effekten af brug af HME'er, påviser sammenhængen mellem brug af HME'er og forekomsten af hoste, søvnbesvær og nedsat livskvalitet. Hvis man ikke anvender en HME, vil man udvikle hoste med bl.a. søvnbesvær og nedsat livskvalitet til følge, målt på forskellige parameter.

Konsekvensen af oventstående kan blive, at de borgere, der bruger HME'er og sekundært stemmevibrator, får deres HME bevilget af regionen og stemmevibrator bevilget af kommunen. Der, hvor borger anvender HME'er som taleredskab med brug af plaster og provox-ventil, kan HME'en bevilges af kommunen. Dette kan dog medføre en tung sagsgang.

3 kommuner har følgende ufgifter til HME'er (gennemsnitlige årlige udgifter i hhv. 2020 og 2021):

• Norddjurs kommune: 42.000 kr til 1 borger i hhv. 2020 og 2021
• Viborg Kommune: 68.000 kr til 3 borgere i hhvs. 2020 og 2021
• Aarhus Kommune: 34.000 kr. til 12 borgere i 2020 og til 16 borgere i 2021

Udgifterne varierer, da der er forskel på, hvor ofte borgerne skal have skiftet HME'en.

AUH oplyser, at de over de seneste 5 år har laryngektomeret 26 patienter fra Region Midtjylland og 13 patienter fra Region Nordjylland.

Udkast til tekst til Afklaringskataloget:

HME (Varme- og fugtudveksler)

Beskrivelse af produktet

En HME sidder enten udenpå åbningen (stomaet) i halsen (laryngectomerede) eller i kanylen (tracheostomerede), hvor hele eller dele af vejrtrækningen sker igennem. HME´en opvarmer, fugter og filtrerer indåndingsluften. HME´en fastgøres med et plaster, som placeres rundt om stomaet ved de laryngectomerede og i kanylen ved de tracheostomerede.

HME´en betragtes som den ”nye næse”. Næsens funktion er at fugte, varme og filtre indåndingsluften.

Der findes forskellige typer HME´er. Nogle HME´er yder mere modstand end andre. Det afhænger af, hvor tætte filtrene er. Den model, der bedst opvarmer, fugter og filtrer indåndingsluften, er den model, som er mest tæt i filteret. Det er samtidig den HME, der yder mest modstand, og som kræver flest kræfter at anvende.

Der findes HME´er med og uden indbyggede taleventiler. Taleventiler med indbygget HME anvendes til de tracheostomerede.

En HME skal udskiftes mindst én gang i døgnet, og hos nogle borgere flere gange. Hvis borger har meget slim, kan det være nødvendigt at anvende flere HMEer dagligt.

En HME kaldes også for "svensk næse".

Sammenhæng som produktet indgår i

En HME anvendes af patienter, der har fået foretaget en tracheostomi eller en laryngectomi.

De tracheostomerede trækker vejret både igennem næsen og stomaet i halsen. Dog mest igennem stomaet.

De laryngectomerede trækker kun vejret igennem stomaet i halsen, og de kan kun anvende en HME. Anvender man HME døgnet rundt viser studier, at man reducerer slim og hoste signifikant. Hvis hullet vil lukke sammen, kan der anvendes en tupe. Tuben kan også anvendes i perioder, hvor patienten har brug for at aflaste huden omkring stomaet. De kan så anvende tube i stedet for plaster, og HMEen kan sættes fast i tuben.

Udstyr og tilbehør

Plastre til fastgørelse af HME´en og stomaservietter til pleje er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør. LINK: Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - sektoransvar - apoteksprodukt - behandlingsredskab (retsinformation.dk)

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med at anvende en HME (med og uden indbygget taleventil) er at opvarme, fugte og filtrere indåndingsluften for dermed at sikre en god lungesundhed og forebygge slim, hoste og infektioner. Det er et behandlende sigte, og HME'en er
derfor et behandlingsredskab.

Dette gælder både for laryngectomerede og tracheotomerede patienter.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål". LINK

Bemærkninger og særlige aftaler

Tale/kommunikation for laryngectomerede:

Under operationen fjernes både strube og stemmelæber og der indsættes en stemmeprotese/taleventil i den lille kanal mellem luftrøret og spiserøret enten under operationen eller senere efter 1-2 måneder.

Der er 3 forskellige kommunikationsformer:

Taleventilstemme:

Med stemmeprotesen/taleventilen er det muligt at tale ved at holde en finger for hullet i halsene (stemmeokklusion). På den måde bliver stomaet lukket, udåndingsluften bliver ledt gennem taleventilen og ind i spiserøret. Luften sætter spiserøret og svælget i svingninger, så der opstår lydbølger. Når lydbølgerne forplanter sig op i mundhulen, kan de formes til tale.

Når der anvendes en taleventil med indbygget HME, lukkes stomaet af ved tale med fingerokklusion.

Når fingeren løftes fra HME’en hopper den tilbage i den oprindelige position, hvor vejrtrækningen igen foregå uhindret og indåndingsluften kan opvarmes, fugtes og filtreres.

Vibratorstemme:

Ved hjælp af en elektrisk lydgiver, som holdes ind mod halsen på et blødt sted, sendes vibrationer ind i svælget. Den lyd der dannes, kan bruges til at artikulere på og til at opnå en god og forståelig tale.

Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.

Spiserørsstemme:

Nogle laryngectomerede kan ikke få glæde af en taleventil. De kan i stedet lære at danne spiserørsstemme ved at pumpe eller suge luft ned i den øverste del af spiserøret. Den lyd – kan som ved taleventilstemmen – formes til tale i mundhulen.

Både ved taleventilstemmen og spiserørsstemmen kan stemmen være så lav, at det er nødvendigt at anvende en talevibrator eller stemmeforstærker. Den elektriske lydgiver er et kommunikationshjælpemiddel, der kan udlånes efter serviceloven.

Vejledende ansvarsplacering

En HME har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at anvende en HME.

Signe Mygdal Jørgensen har igen været i dialog med Øre-Næse-Halsafdelingen på AUH for at drøfte HME'er. Afdelingen oplyser, at der ikke er evidens for, at HME'er forebygger infektioner. De oplyser endvidere, at ca. halvdelen af de patienter, der får lavet en laryngektomi, har behov for en HME i behandlingsøjemed.

Arbejdsgruppen er blevet bekendt med en sag, hvor en borger har ansøgt om en HME som et hjælpemiddel for bedre at kunne tale. Borgeren fik lavet en laryngektomi for flere år siden og har ikke haft behov for en HME. Borgeren har brugt en stemmevibrator til at tale med. Nu har borgeren fået et nyt job, hvor der er behov for, at han/hun kan tale med en mere almindelig stemme. Kommunen har givet afslag på ansøgningen, og afgørelsen er anket til Ankestyrelsen. Signe Mygdal Jørgensen og Sidse Schrøder Krog undersøger denne sag nærmere og indhenter oplysninger fra kommunen. Det er ikke afklaret, om AUH vil udlevere HME'en som et behandlingsredskab, hvis Ankestyrelsen giver kommunen medhold.

Arbejdsgruppen besluttede, at der udarbejdes en ansvarsdeling for HME til tracheostomi (behandlingsredskab) og HME til laryngektomi (formentlig både hjælpemiddel og behandlingsredskab). Ansvarsdelingerne godkendes på arbejdsgruppens møde den 16. juni 2023, inden den sendes til godkendelse i Sundhedsstyregruppen.

Ankestyrelsen har udsendt praksisnotat om hjælpemidler og forbrugsgoder:

Praksisnotat om hjælpemidler og forbrugsgoder - september 2022 — Ankestyrelsen (ast.dk)

Sag 18-31 omhandler kompressionsstrømper. Arbejdsgruppen drøfter praksisnotatet og beslutter, om praksisnotatet giver anledning til ændringer i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/kompressionsstroemper-aermer-og-handsker

Sag 18 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel for at kontrollere ødem, forhindre forværring af Lipødem og lindre smerter. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 19 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger er kørestolsbruger, er tidligere opereret for åreknuder og har gentagne rosen infektioner, bl.a. pga. ødemer i benene. Ødemerne skyldes i stor grad immobilitet. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at kompressionsstrømperne skal virke forebyggende, herunder også risiko for følgesygdomme i form af sårdannelser og blodpropper. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 20 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger er kørestolsbruger, og danner ødemer pga. immobilitet. Det fremgår af sagens oplysninger, at kompressionsstrømperne skal anvendes til at undgå ødemer i benene og forebygge kredsløbslidelser. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 21 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger, som er sengeliggende, har ødemer på grund af inaktivitet. Borger har længe været i behandling med comprilanforbinding med henblik på at forebygge blodpropper, som nu ønskes erstattet af kompressionsstrømper. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 22 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger lider af gentagen rosen i begge ben, og har efterfølgende udviklet kroniske ødemer. Det fremgår af sagens oplysninger, at kompressionsstrømperne skal forebygge rosen, blodpropper og sårdannelse og forhindre forværring af ødemer. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 23 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at formålet med kompressionsstrømper er at forebygge sårdannelse, og sammen med øvrig behandling at forbedre kronisk ødem. Der er ikke beskrevet afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 24 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Kompressionsstrømper skal anvendes som led i behandling af eksem og ødemer, hvor der bl.a. skal anvendes kompressionsstrømper. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at

ødemerne skal holdes nede ved brug af kompressionsstrømper. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 25 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Formålet med kompressionsstrømper er alene at reducere perifere ødemer i benene. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 26 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel, da borger har tendens til langvarig infektion i huden på det ene ben. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at borger skal anvende kompressionsstrømper med pelotte resten af livet for at undgå sår. Der er ikke beskrevet et afhælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 27 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger er kørestolsbruger og sidder det meste af tiden i sin kørestol, hvilket bevirker, at fødder og underben hæver op. Det fremgår af sagens oplysninger, at borger skal anvende kompressionsstrømper for at behandle ødemer i benene og undgå blodpropper. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 28 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel på grund af væskefyldte ben. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle

funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 29 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger har kort tid forinden haft en blodprop og har fortsat hævelse i benet. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at det er uvist, om der er tale om en varig lidelse. Borger er derfor ikke omfattet af personkredsen for hjælpemidler efter servicelovens § 112.

Sag 30 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger har psoriasis og skal anvende kompressionsstrømper til at forebygge sår og smerter. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Sag 31 Stadfæstelse Borger ansøger om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Borger skal anvende kompressionsstrømperne til uro i benene. Der er ikke beskrevet et afhjælpningsformål. Produkter som alene har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand. Kompressionsstrømper er derfor ikke et hjælpemiddel for borger.

Efterfølgende har Ankestyrelsen udsendt dette nyhedsbrev om kompressionsstrømper:

Ny principmeddelelse fastslår, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven — Ankestyrelsen

Ankestyrelsens praksisnotat og bemærkninger til principafgørelse 20-22 bidrager ikke til en tydelig afklaring af ansvarsdelingen.

Arbejdsgruppen rettede i marts 2022 henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social-, Bolig- og Ældreministeriet om ansvarsdeling for kompressionsstrømper. Trods gentagne rykkere har ministerierne ikke svaret på henvendelsen. Arbejdsgruppen har aftalt, at Charlotte Jensen afklarer, om de andre regioner og kommuner vil være med i en fælles henvendelse til ministerierne. Uanset, om de andre regioner og kommuner vil være med til at rette henvendelse eller ej, sender Arbejdsgruppen en ny henvendelse til ministerierne. Charlotte Jensen udarbejder udkast. Udkastet kan indeholde elementer fra Prøvehandling om udlevering af ortoser til CP-børn, og den bør indeholde løsningsforslag, eksempelvis forslag om at udarbejde en samarbejdsaftale.

Praksisnotatet og Ankestyrelsens bemærkninger til principafgørelse 20-22 lægges i Afklaringskataloget.

Følgende fremgår af referatet fra Arbejdsgruppens møde den 9. december 2022:

"Der er behov for at få afklaret, hvem der betaler for bleer/bind til en mand, som er under udredning og har behov for en ble/et bind, fordi han drypper. Lene Wejlstrup Antonsen afklarer dette med de to urinvejskirurgiske afdelinger, og der kan efterfølgende indarbejdes en tekst under "Særlige bemærkninger" ved bleer i Afklaringskataloget kan afklare dette."

Følgende tekst foreslås indarbejdet under "Særlige bemærkninger":

"Hvis patienter, der er under udredning, har behov for en ble/et bind, fordi de drypper, skal patienten selv betale for bleer/bind."

afklaringskatalog.rm.dk/bleer

Arbejdsgruppen besluttede at tilføje følgende tekst i Afklaringskataloget: "Voksne patienter: Hvis patienter, der venter på udredning, har behov for en ble/et bind pga. ufrivillig vandladning, skal patienten selv betale for bleer/bind."

Norddjurs Kommune har rettet henvendelse til formandskabet for Arbejdsgruppen ang. sygeplejeartikler. Kommunen ønsker en afklaring af, hvornår kommunen skal levere sygeplejeartikler, nærmere bestemt gaze og klorhexidin. Kommunen har en borger, som er blevet udskrevet efter en operation for et kompliceret benbrud. Borgeren har behov for pindpleje (ekstern fixation pga. knoglebrud). Sårene omkring disse pinde skal renses med klorhexidin, og så skal de pakkes ind i gaze - pindpleje. Der er behov for at afklare, hvem der skal betale for klorhexidin og gaze.

Der står følgende i Afgrænsningscirkulæret: "Efter sundhedslovens § 138 yder kommunen hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Reglerne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Grundkriteriet er, om personen efter en lægefaglig vurdering har et plejebehov. I det omfang dette er tilfældet, skal hjemmesygeplejen ydes, og de plejehjælpemidler, der er nødvendige til opstart af plejen, skal stilles gratis til rådighed for patienten. Typisk vil der være tale om sygeplejeartikler, som rekvireres fra et hjemmesygeplejedepot i kommunen"

Formandskabet for Arbejdsgruppen har i første omgang svaret, at det hører ind under Sundhedsloven, og at gaze og klorhexidin er kommunens udgift så længe, borgeren ikke selv kan klare plejen. Formandskabet henviste derudover til ovenstående tekst fra Afgrænsningscirkulæret.

Norddjurs Kommune kommenterede efterfølgende, at der står i cirkulæret, at hjemmesygeplejen leverer de plejehjælpemidler, der er nødvendige til opstart af plejen, og at dette efterlader et stort rum til fortolkning i kommunen. Kommunen ønsker, at tekst om sygeplejeartikler tydeliggøres i Afklaringskataloget.

Det fremgår af afgrænsningscirkulæret, at de plejehjælpemidler, der er nødvendige til opstart af plejen, skal stilles gratis til rådighed for patienten.

Kommunen fastlægger selv sit serviceniveau, men det er almindelig praksis, at kommunen leverer de produkter, der skal bruges til pleje, når kommunen leverer for sygeplejen. Ved udskrivelse leverer hospitalet de produkter, der skal anvendes til opstart af sygeplejen.

Charlotte Jensen udarbejder svar på henvendelsen.

Arbejdsgruppen efterspørger en ansvarsdeling for sygeplejeartikler, hvori det tydeligt fremgår hvilken sektor, der er ansvarlig for at levere hvilke typer sygeplejeartikler.

Ikast-Brande Kommune har bedt Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber om at afklare, om det primære formål med anvendelsen af sug i forbindelse med stomi er behandlende eller afhjælpende.

Patienten er korttarms-stomi opereret, og har brug for at anvende sug 2 x dagligt, når stomipladen skal skiftes/soigneres. Stomien er meget aktiv, og skift af pladen er derfor yderst vanskelig uden anvendelsen af sug. Borgeren skifter selv pladen, og den kommunale sygepleje deltager således ikke i skiftet.

Aalborg Universitetshospital har tidligere udlånt sug til borgeren, men borgeren ønsker nu et kraftigere sug, da suget ikke fungerer optimalt.

AUH oplyser, at udlevering af sug altid har været en Regional opgave og, at der kun er få af patienter, der har behov for et sug. Årsagen til, at det er en regional opgave, skal nok findes i, at det tidligere har været sådan, at alt med pumper lå i regionen.

Det primære formål med anvendelsen er at sikre, at stomipladen kan fæstnes uden at gå løs igen og, at der kan ske poseskift. Uden sug er patienten ikke i stand til klare stomiskift selvstændigt og kan ikke være i stand til at have et liv, hvor stomien ikke er en hindring for et arbejde og socialt liv.

Vitalaire, som leverer sug til stomi patienter og stomiafdelingen i Ålborg, oplyser, at Vitalaire oplærer patienter/pårørende/hjemmepleje i brug af suget, når firmaet installerer maskinen. Brugerne kontakter Vitalaire, hvis der er udfordringer med maskinen.

Kommunikationen mellem hospitalet og kommunen består kun af et udskrivelsesnotat.

I den konkrete sag har regionen ordineret et sug og udleveret det til familien. Det er familien, der ønsker et stærkere sug. Familien varetager selv stomiplejen. Aalborg Universitetshospital oplyser, at firmaet VitalAire sørger for at oplære borgerne i at anvende suget.

Arbejdsgruppen bemærker, at det forhold at familien ønsker et bedre sug ikke i sig selv kan føre til, at regionen skal udlevere et andet og bedre sug. Det er regionen, der afgør, hvilken type sug der ordineres og leveres. Såfremt suget ikke fungerer efter hensigten, er det regionens opgave at kontakte leverandøren.

Da det er meget få borgere i den midtjyske region, der har behov for sug til stomi, beslutter arbejdsgruppen, at der ikke igangsættes en dialog omkring ansvarsdeling, som skal indarbejdes i Afklaringskataloget. Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt regionen trækker ordinationen af suget tilbage, er det er op til kommunen at vurdere, om suget kan bevilges som et hjælpemiddel, eller om det kan udleveres som et plejeredskab til anvendelse i hjemmesygeplejen.

Formandskabet har modtaget en henvendelse ang. en borger, der har kateter. Den kommunale hjemmepleje skyller med sterilt NaCl. Borgeren har selv betalt for sterilt NaCl.

Arbejdsgruppen drøfter, hvem der er ansvarlig for at udlevere sterilt NaCl, som den kommunale hjemmepleje anvender i forbindelse med kateterpleje.

Kommunen fastlægger serviceniveauet på udlevering af sterilt saltvand, men det er almindelig praksis, at kommunen leverer de sygeplejeprodukter, der skal anvendes til sygepleje, når kommunen leverer sygeplejen. Ved udskrivelse udleverer
hospitalet de produkter, der skal anvendes til opstart af sygeplejen i kommunen.

Charlotte Jensen udarbejder svar på henvendelsen.

Der er behov for at præcisere i Afklaringskataloget, hvem der afholder udgifter til bl.a. el i forbindelse med respirator, sug og ilt i hjemmet.

Det fremgik af det gamle analoge Afklaringskatalog, at "Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans."

Formandskabet foreslår at tilføje følgende under "Særlige bemærkninger" ved respirator, sug og ilt: "Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans."

Indstillingen blev godkendt.

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Ankestyrelsen har udarbejdet principafgørelse om kompressionsstrømper: Ankestyrelsens principmeddelelse 20-22 om hjælpemiddel - kompressionsstrømper - afgrænsning - behandlingsredskab (retsinformation.dk)

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelse om forbrugsgoder: Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22 om forbrugsgode - sædvanligt indbo (retsinformation.dk)

Charlotte Jensen har rykket ministeriet for svar på vores henvendelse om kompressionsstrømper, som vi sendte 15/3 2022.

Orienteringen tages til efterretning.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Der er ingen nye cases til Afklaringskataloget.

Næste møde afholdes den 16. juni 2023.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på mødet.

Følgende punkter kan sættes på dagsordenen til næste møde:

• Vægtprodukter i Psykiatrien
• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Følgende punkter sættes på dagsordenen:

• Ansvarsdeling HME
• Vægtprodukter i Psykiatrien
• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

§ 113B:

I standardteksten i Afklaringskataloget under "Vejlende ansvarsplacering" fremgår det, at hjælpemidler kan udlånes efter Servicelovens § 113B. Det er ikke alle hjælpemidler, det er relevant at udlevere efter § 113B, og derfor slettes § 113B i standardteksten på følgende måde:

"Produktet anvendes med henblik på at afhjælpe følgerne af en midlertidig eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er en betingelse, at produktet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet jf. Serviceloven § 112 eller § 113B."

Sondeernæring:

Nogle kommuner har bedt hospitaler om at levere pumper til sondeernæring som et APV-redskab. Dette er ikke muligt, og det skal præciseres i Afklaringskataloget.

Følgende indarbejdes under "Bemærkninger og særlige aftaler":

"Pumper til sondeernæring betragtes som et arbejdsredskab, når de betjenes af medarbejdere med det formål at reducere belastningen for medarbejderne. En pumpe betragtes i disse tilfælde som et APV hjælpemiddel. Medarbejdernes arbejdsgiver er ansvarlig
for at tilvejebringe APV hjælpemidler, der kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø."

Vestdansk Center for Rygmarvsskadede (VCR):

Kommunerne oplever nogle uhensigtsmæssigheder i samarbejdet med VCR ang. kørestole. VCR har et tæt samarbejde med 2 leverandører af kørestole, og borgerne ønsker ofte at få kørestole fra disse leverandører. Kommunerne kan have indkøbsaftaler med andre leverandører og kan derfor ikke levere lige præcis den kørestol, borgeren ønsker. Det giver en giver en dårlig start på et samarbejde mellem borger og kommuner, og borgerne kan blive frustrerede.

Arbejdsgruppen foreslår, at der afholdes et møde mellem ledelsen på VCR, Neurologi (Hospitalsenhed Midt) og kommunale repræsentanter, hvor problemstillingen drøftes. Alternativt kan kommunerne rette henvendelse til hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt eller Region Midtjylland.

Ortoser til børn med cerebral parese:

Arbejdsgruppen om ortoser til CP-børn har udarbejdet udkast til en prøvehandling. I prøvehandlingen udleveres ortoser, der på samme tid har et behandlende og afhjælpende formål, som behandlingsredskaber, og hospitaler og kommuner deler udgifterne 50/50. Prøvehandlingen behandles af Sundhedsstyregruppen den 21. april 2023. Gennemførelse af prøvehandlingen forudsætter, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- Bolig- og Ældreministeriet godkender prøvehandlingen.