Faglig Operationel Gruppe Voksen-Somatik Gødstrup-Klyngen 01. juni 2023 (Referat)

Afbud. Anne Ramsgaard, Sundheds- og Ældrechef, Herning kommune

 (12.30 -12.40).

Godkendt

(12.40 – 13.00)

Regionhospitalet Gødstrup og Kommunerne i Gødstrupklyngen arbejder sammen om gode udskrivelser for borgere fra hospital til Kommune.

Gødstrupklyngens kommuner Ikast Brande, Herning, Ringkøbing Skjern, Holstebro, Lemvig og Struer leverer dagligt hjælpemidler til borgere der udskrives til hjemkommunen.

Idet Regionshospitalet Gødstrup har stadig hurtigere patientforløb, er det en forudsætning, at kommunerne på alle hverdage kan levere hjælpemidler hurtigt og med kort varsel.

Hospitalet oplever desværre, at det kan være vanskeligt for kommunerne at imødekomme levering af hjælpemidler omkring weekenden. Nogle hjælpemiddeldepoter lukker tidligt på hverdage og leverer kun akut ud om fredagen ind til kl. 12.00 – mens andre kommuner holder åbent til kl. 15.00.

Kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig har et ønske om at der ensrettes – idet de oplever at få for sen besked fra hospitalet, særligt på fredage. Det skyldes at det fælles Hjælpemiddeldepot har åbent for bestillinger af hjælpemidler indtil kl. 14.00. Samlet set, betyder de forskellige åbningstider, at der er uens vilkår for hjælpemiddeldepoterne og kommunerne i Gødstrupklyngen. Det medfører en udfordring med sene udskrivelser fra hospitalet til de tre nordlige kommuner, da hospitalet prioriterer de tre kommuner hvor Hjælpemiddeldepoterne lukker tidligt. Regionshospitalet Gødstrup har ligeledes et stort ønske om at kommunerne ensretter åbningstider og leveringsmuligheder.

Kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig har forslag til følgende ændring:

• Mandag – Torsdag bestilling inden kl. 14.00
• Fredage bestilling inden kl. 13.00
• Weekenden: Nødberedskab ift. til akutdepoter og hjælpemidler kan leveres via hjemmesygeplejen eller anden aftale i kommunen.

Holstebro, Struer og Lemvig kommune har en oplevelse af, at de modtager de sene udskrivelser, fordi der er længere åbent for bestilling af hjælpemidler. Det betyder af og til akutkørsler. Der er et ønske om ensretning.

I Ikast-Brande kommune skal bestillingen være modtaget inden kl. 10 om fredagen, hvis de skal udbringes samme dag. Ikast-Brande anerkender problemstillingen, men har ikke mandat og økonomi til at imødekomme ønsket om udvidet serviceniveau – serviceniveauet er en politisk prioritering. Der er tilbageløb på udfordringer til det politiske niveau.

RKSK har samme udfordringer og vil ikke kunne imødekomme ønsket om serviceudvidelse.

Kan der være en intention om, at der arbejdes hen mod en ensretning. Hospitalet er bekymret, hvis serviceniveauet bliver forringet.
Pga. stort akut indtag vil hospitalet ikke kunne nå at vurdere alle patienter, så tidligt på dagen.

Kan der arbejdes mere datadrevet – kan der indsamles flere data på, hvornår udfordringerne er og hvor ofte? Hvor mange udskrivelse er der til kommunalt regi om fredagen?

Det skal være en præmis for samarbejdet, at der leves op til samarbejdsaftalen for den gode indlæggelse og udskrivelse. Der skal ikke bruges flere penge, men det skal gøres smartere ligesom udgifterne ikke skal flyttes over på andre.

Der aftales, at Struer og Ikast-Brande indsamler data på området inden næste møde.

(13.00 – 13.15)

Sundhedsstyregruppen godkendte den 10. november 2022 en revideret samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering. Samarbejdsaftalen er en revision af 'Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering' fra 2015 og erstatter denne.

De overordnede opdateringer i den nye samarbejdsaftale er blandt andet:

• Større fokus på at beskrive borgerperspektivet i samarbejdsaftalen
• Større bredde i opgaven. Tidligere omfattede samarbejdsaftalen arbejdet omkring diabetiske fodsår og venøse besår. Nu beskriver aftalen rammerne for det tværsektorielle samarbejde med telemedicinsk sårvurdering af borgere med komplekse sår samt alle relevante sårforløb, der behandles tværsektorielt.
• Der er i kap. 5 beskrevet, hvilke minimumskompetencer der skal være til stede (nyt)
• Der er indarbejdet en beskrivelse af de opgaver, som social- og sundhedsassistenter i kommunerne kan varetage (nyt)
• I Kap. 7 fremgår, at Klyngestyregrupperne er ansvarlige for at følge op på samarbejdsaftalen en gang årligt medmindre andet aftales lokalt (nyt)

Den reviderede samarbejdsaftale (se bilag) afspejler den udvikling, der er sket siden 2015 i både behandlingsformer og opgaver mellem hospitaler og kommuner. Derudover er det nærmere beskrevet, hvilke minimumskompetencer, der skal være til stede hos de involverede sundhedspersoner. Endeligt er der indarbejdet et fokus på løbende opfølgning på samarbejdsaftalen via klyngesamarbejdet. Dette skal sikre en stærk tværsektoriel forankring af indsatsen. Overordnet set er aftalen gennemgået, præciseret og opdateret. Aftalen har ikke ændret på ansvars- eller opgavefordelingen mellem region og kommuner.

Der har tidligere I Gødstrupklyngen været en netværksgruppe for sårsygeplejersker – et samarbejde med de kommunale sårsygeplejersker og orto.pæd. kirurgisk klinik, RHG.
Derudover inviteres de kommunale sårsygeplejersker fra Gødstrupklyngen også med til netværksmøder arrangeret af sårklinikken i Viborg.

Ortopæd. kirurgisk afd. på RHG ønsker en drøftelse med kommunerne om, hvorvidt vi skal samles/organisere os med samarbejdsmøder Gødstrupklyngen vs Midt, hvor de samme aktører deltager i gruppe uden "mandat"/"ledelse".

Chefsygeplejerske Susanne Gammelgaard, Ortopæd. kir. afd., RHG deltager virtuelt under punktet.

Der er god sparring på tværs i netværket, så der er et ønske om, at det fortsættes, men gerne som et fælles netværk med Viborg og Midtklyngen. RHG retter en henvendelse til Sårcenteret i Viborg mhp. etablering af et fælles netværk.

• Samarbejdsaftale-om-telemedicinsk-sarvurdering_

(13.15 – 13.25)

Klyngen har modtaget en henvendelse fra den nationale styregruppe for LKT med orientering om den kommende indstillingsrunde af nye Lærings- og Kvalitetsteam (LKT). Henvendelsen har været drøftet i Faglig Strategisk Gruppe, som sender det videre til de faglige operative grupper med en opmærksomhed på at det er en ressourcekrævende opgave at indgå i arbejdet.

Et LKT består af fagpersoner og ledere, der sammen arbejder med at løfte kvaliteten på tværs af landet inden for et konkret område på sundhedsområdet. Tidligere LKT’er har fx handlet om ældre borgere med hoftenære lårbensbrud, nedsættelse af antibiotikaforbruget, Akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter og børn med diabetes.

Som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram etableres LKT’er på områder, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer. Både regioner og kommuner kan indstille emner til LKT, men man ser gerne, at der også indstilles tværsektorielle emner. Det er styregruppens håb, at sundhedsklyngen kan hjælpe med at pege på lokale – gerne tværsektorielle – forbedringsarbejder, der ville kunne udbredes via et nationalt LKT.

Forudsætning for LKT’er:

• Kan etableres med fokus på et defineret område, på en specifik diagnose eller med udgangspunkt i en tværgående indsats, som vedrører pleje og behandling og/eller organiseringen af et forløb.
• Uanset valg af fokus for LKT'et er det en forudsætning, at der er national enighed om behovet for at løfte kvaliteten.
• Forslaget har afsæt i et lokalt succesfuldt projekt.
• En grundpille i forbedringsarbejdet er at kunne følge fremgangen, hvorfor der bør tages udgangspunkt i eksisterende data på det område, der ønskes forbedret.

Derudover er det et krav, at emner til kommende LKT opfylder følgende kriterier:

• Et klart og afgrænset genstandsfelt (hvad er det projektet undersøger/afprøver).
• Basere sig på evidens.
• Faglig konsensus.
• Indsatserne er relevante for en større patientgruppe/borgergruppe.
• Klart definerede og velbeskrevne mål for projektet.
• Afsæt i et lokalt/kendt succesful projekt/indsats.

Det er regionerne, som er ansvarlige for at drive LKT’erne. Konkret vil én region påtage sig det overordnede driftsansvar for et givent LKT – eventuelt i samarbejde med en ekstern samarbejdspart som en repræsentant for kommunerne.

Den tværsektorielle relevans og legitimitet sikres ved, at alle parter deltager med eksperter i ekspertgruppen (bl.a. udarbejdelse af projektbeskrivelsen), og at tværsektorielle parter tager del i projektledelsen

Der oprettes 1-2 nationale LKT´er om året efter indstilling fra regionerne og KL samt udvalgte myndigheder og organisationer. Deadline for forslag til nye LKT'er er 22. august 2023.

Der blev påpeget, at det er lærerigt, men omfattende ressourcemæssigt at indgå i et LKT-arbejde. Gruppen beslutter, at der ikke indmeldes nye forslag herfra. En mulighed kan være at indgå i LKT: Sammenhængende hoftebrudsforløb, når det kommer i slutningen af 2023 eller 2024. Der pågår allerede nogle indsatser her i Gødstrup-klyngen, som vil understøtte LKT arbejdet.

• Værd at vide før indstilling til et nationalt LKT 2023
• Invitation og skabelon til indstilling af nye LKT'er 2023

(13.25 – 13.45)

Med henblik på at planlægge et kick-off møde med et relevant indhold, skal gruppen tage stilling til følgende:

• Hvad er formålet med dagen?
• Hvad skal I og alle deltagerne have med fra dagen?
• Forslag til indhold og oplæg?

Da ideen til kick-off blev drøftet var ideerne bag arrangementet bl.a.:

• Kendskab og indsigt på tværs af grupperne.
• Status fra arbejdsgrupperne.
• Er der behov for at forbedre samarbejdet mellem Faglig Operativ Gruppe og arbejdsgrupperne? Hvordan oplever arbejdsgrupperne det?

Er der medlemmer fra Faglig Operativ Gruppe og/eller arbejdsgrupperne, som skal deltage i planlægning af dagen?

Kick-off arrangementet er planlagt til den 25. oktober 12.30-15.30. Foreløbig er datoen sendt ud til Faglig Operativ Gruppe, men ikke til arbejdsgrupperne.

Der blev drøftet, hvilke samarbejdsrelationer og hvilken samarbejdsform, der skal være med de faglige arbejdsgrupper. Med den nye struktur er beslutninger rykket længere væk fra driften. Den relationelle koordinering må ikke undervurderes samt det at være sammen om en fælles kurs for samarbejdet. Faglig Operationel Gruppe og de faglige arbejdsgrupper er "motoren" i opgaverne i det tværsektorielle felt.

Skal der været et fagligt oplæg til kick-off eller skal det mere være en tilbagerapportering fra de faglige arbejdsgrupper og/eller erfaringsudveksling på tværs? Der skal være et out-put, hvis der inviteres en gruppe på 60 – 70 deltagere.

Kan de faglige arbejdsgrupper afrapportere på en anden måde – evt. ud fra en generisk skabelon?

Der besluttes, at kick-off udsættes til februar-marts 2024. Inden da, skal der arbejdes med en eller anden form for dialog/afrapportering med de faglige arbejdsgrupper – ansvaret ligger hos formandskabet og sekretariatet.

(13.45 – 13.50)

RHG har søgt og fået bevilget midler fra Sundhedsinnovationspuljen til et forprojekt omkring Fremtidens patientforløb med udgangspunkt i sengeafsnittet”. Med afsæt i de 5 strategiske spor; (1) organisering af fremtidens patientbehandling, (2) teknologien, (3) kompetencer blandt medarbejderne, (4) ledelsen af fremtidens patientbehandling (5) patient og pårørende involvering skal RHG i fælleskab med samarbejdspartnere iværksætte konkrete prøvehandlinger, der skal bidrage til tilblivelsen af et behandlingsafsnit der er bedre rustet til at imødekomme udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen. Visionen er at sikre sammenhæng i patientens forløb, patientens medindflydelse på egen behandling, udnytte teknologiske løsninger, satse på forskning, læring og innovation, skabe fleksible, effektive og bæredygtige løsninger samt skabe en attraktiv arbejdsplads med flerfaglighed.

Det ansættes en projektleder på deltid for kortere periode, hvis opgave bliver at udarbejde projektbeskrivelse og projektplan for de 5 projektspor samt undersøge yderligere fundingmuligheder. Der etableres en projektorganisation med relevante medaktører, herunder kommunerne i Gødstrupklyngen, som inviteres til at deltage i styregruppe/projektgruppe.

Projektet er under udvikling og der er nuværende ikke så meget konkret, men hospitalet vil gerne invitere kommunerne med i det indledende arbejde samt at indgå i evt. styregruppe, projektgruppe og advisory board

Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommune melder sig til at deltage med opbakning fra de øvrige kommuner. Almen praksis er ligeledes positiv over for at indgå.

(13.50 – 13.55)

Tele-KOL-opstarten har, som de fleste er vidende om, været udsat i flere omgange – senest blev pilot-afprøvningen som var varslet 1. maj udsat af IT-RM, idet alle IT-ressourcer hastigt måtte allokeres til NDIS-programmet, som er kritisk ift. den regionale drift.

Forsinkelsen forventes dog ikke at få konsekvenser ift. den endelige inklusionsrate, som forventes, overholdt med max. to måneders forskydning.

I forbindelse med forsinkelserne, er også de oprindelige planer om en digital forløbsplan "Samblik" trukket ud og kører nu som et selvstændigt udviklingsprojekt.

Tele-KOL-indsatsen er dermed de to nyeste elementer – Information og Vejledning (via Helbredsprofilen.dk) samt Hjemmemålinger og rådgivning (etablering af monitorerings-enheder). De tre lokale indsatser er alle kendte i Gødstrup-klyngen.

Borger- og medarbejderløsning:

Udviklingen af både den borgerrettede løsning og den medarbejderrettede løsning, har løbende været suppleret med involvering af patienter og medarbejdere. Den borgerrettede løsning er godkendt og patienterne oplever den let og intuitiv. Den medarbejderrettede løsning skal suppleres med en mulighed for at modtage en advis ved svar, som kræver hurtig respons (røde svar har en responstid på 1 time) Fælles servicecenter får opgaven med opsætning af udstyr hos inkluderede patienter – der kan komme enkelte situationer med behov for støtte fra sundhedspersonalet fra både kommuner og hospital.

Tidsplan:

Den reviderede tidsplan betyder at Gødstrup-klyngen forventes opstart i 2. bølge dvs. 15. nov./1. dec. Pilot afvikles som planlagt i Århusklyngen i perioden primo sept. – medio okt. Da vi er ganske langt ift. samarbejdsaftaler og dialoger om kompetencebehov i Gødstrup-klyngen, blev vi spurgt, om vi kunne være med i pilot fra Gødstrup-klyngen, men måtte desværre afslå, idet der er/har været en del udfordringer på personaleressourcerne i den specialiserede del.

Kompetenceudvikling:

Monitoreringsenheden oprettes i Gødstrup-klyngen i Medicinsk afdelingsregi. For monitoreringssygeplejersker og læger i tilknytning hertil, vil der afvikles undervisningsdage 8.-9. november. Den 9. november forventer vi, at en del kommunale akut-sygeplejersker kan deltage.

Der er i Gødstrup-klyngens kommuner en del overvejelser om, i hvor høj grad den kommunale sygeplejerske vil få behov for at kende systemet (TELMA). Umiddelbart er der ikke forventninger om, at den enkelte kommune – det enkelte område – vil få mange borgere inkluderet i Tele-KOL og det vil i praksis være en direkte kontakt fra monitoreringssygeplejersken – med mundtlig overlevering om målinger, der kalder på akut besøg – dermed vil den kommunale sygeplejersker ikke få behov for at orientere sig i endnu et IT-system.

Vagtdækning og evaluering:

Sundhedsstyregruppen besluttede 21. april 2023 at Region Midtjylland pga. udfordringer på personaleressourcerne ikke som planlagt har Tele-KOL med vagtdækning – dvs. RM følger de øvrige regioner. Det blev samtidig besluttet, at der fortsat gennemføres en 2-årig evaluering af TeleKOL-indsatsen, og at de afsatte midler til evalueringen bibeholdes. Der skal efter et år foretages en fornyet vurdering af, om det er muligt for hele eller dele af landsdelen at gøre forsøg med døgndækkende anvendelse af TeleKOL.

Orientering taget til efterretning

(kl. 13.55 – 14.00)

Fokusgruppen Sundhed for Voksne fik tilbage i 2022, fra Klyngestyregruppen, til opgave at arbejde med en øget opmærksomhed på ernæring, mobilisering og smertedækning for borgere over 65 år med hoftenær fraktur.

Mortaliteten på borgere +65-årig opereret for hoftenær fraktur i Gødstrupklyngen, er højere end øvrige klynger. Trods ændringer i patientforløbene i RH Gødstrup og målopfyldelse på bl.a. tidlig mobilisering (inden for 24 t. efter OP) samt at ca. 80 % bliver opereret indenfor 24 timer, er der fortsat udfordringer i forhold til mortaliteten.

På den baggrund besluttede Fokusgruppen på sit møde den 28. september 2022, at etablere en tværsektoriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at udvikle forløbet for borgere med hoftenær fraktur. Visionen er, at en forbedret, tværsektoriel indsats på dette område, vil kunne give et væsentligt kvalitetsløft for en gruppe med komplekse problemstillinger.

Ældresygdomme RHG, har gennemgået data på de borgere, som dør inden for 30 dage efter udskrivelse og kan konstatere, at størstedelen udskrives til plejecenter og midlertidigt ophold i kommunalt regi. Tidligere tværsektoriel audit viste en manglende systematik i forhold til mobilisering og ernæringsindsats efter udskrivelsen.

Gruppen har derfor besluttet, at indsatsen skal rettes mod borgere, der udskrives til plejecentre og midlertidigt ophold. Der skal være en systematisk og fokuseret indsats på mobilisering, ernæring, udskillelse og smertebehandling. (inspiration fra Sygehus Lillebælt projekt "Kom Trygt Hjem). Hospitalet videregiver plan for fokusområder, som følges efter udskrivelsen. Der udarbejdes et skema i EOJ, hvor indsatserne dokumenteres.

Målet er at reducere 30 dages mortalitet for patienter med hoftenær fraktur + 65-årig til 8 % - se driverdiagram.

Orientering taget til efterretning

• Driverdiagram - Hoftenær fraktur.

(14.00 – 14.05)

Der er sendt følgende tilbagemelding til Sundhedsaftale-sekretatriatet om status på implementering af projekt "Livets Afslutning":

I Gødstrup-klyngen ser vi relevante overvejelser og initiativer i projekt ’Livets Afslutning’ – initiativer, som supplerer flere elementer i ’Den tværsektorielle samarbejdsaftale palliation’.

I Gødstrup-klyngen vil vi prioritere, at den politisk godkendte ’Tværsektorielle samarbejdsaftale palliation’ implementeres, hvilket også på flere områder harmonerer med indsatser i ’Livets afslutning’.

Vi kan konstatere, at vi har igangsat flere gode initiativer – fx at det i kommunale omsorgssystemer, er muligt at følge anvendelsen af EORTC samt kompetenceudvikling på flere niveauer.

Vi arbejder i alle sektorer med en øget bevidsthed om den tidlige palliative indsats – også til non-maligne sygdomme. I den forbindelse er udbredelsen af Overraskelsesspørgsmålet og SPICT væsentlige elementer.

I Gødstrup-klyngen har vi i flere tværsektorielle fora haft fokus på videreformidling af patienters/borgeres ønske ift. stillingtagen til behandlingsniveau og genoplivning.

Vi håber fra Gødstrup-klyngen, at der er en opmærksomhed på under, hvilke vilkår indsatser udvikles og implementeres. ’Livets afslutning’ var et selvstændigt projekt med dedikerede midler – og ikke indsatser, som blev afprøvet og implementeret i den daglige drift. Vi vil glæde os over at de små animationsfilm omkring fx "Genoplivning" og "Behandlingstestamente" kan anvendes bredt.

Orientering taget til efterretning

(14.05 – 14.10)

-

(14.20 – 15.30)

Regeringen og Danske Regioner har d. 23. februar 2023 indgået aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet.

Delelementer er desuden aftalt med Sundhed Danmark og KL. Enkelte initiativer fra regeringens Akutplan udmøntes ved lovforslag (midlertidig forlængelse af behandlingsretten og midlertidig afskaffelse af modregning i efterløn for ansatte i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren). Aftalen indeholder derudover en bred vifte af tiltag med fokus på at få mere sundhedspersonale til de opgaver, hvor der mangler arbejdskraft, robustgøre akutmodtagelserne og anvende kapaciteten på offentlige og private sygehuse bedst muligt:

Udvalgte områder i akutplanen der relaterer sig til det tværsektorielle felt:

• Principper for deling af vagtarbejde mhp. mere fleksibel vagtplanstilrettelæggelse.
• Øget brug af udenlandsk arbejdskraft – herunder hurtigere autorisationsproces.
• Midlertidigt forlænges retten til udvidet sygehusvalg fra 30 til 60 dage.
• Inden udgangen af 2023 implementeres 72-timers behandlingsansvar på færdigbehandlede som udskrives til kommunal sygepleje.
• Tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af sygehusophold – lokale løsninger skal understøtte at flere akutte problemer forebygges. I tilknytning til dette er der med Sundheds-reformaftalen, maj 2022, afsat midler til kommuner og regioner til at efterleve nye kvalitetskrav og –anbefalinger til de kommunale akutfunktioner samt yde faglig rådgivning.
• Ordningen med faste plejehjemslæger skal udbredes.

Regeringen, Danske regioner og KL er samtidig enige om at understøtte robustgørelsen af sundhedsvæsenet v fx at afskaffe modregning for personer på efterløn i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024.

Ovenstående er blot til orientering og er indtil videre ikke opgaver, som er igangsat i klyngesamarbejdet.

72 timers behandlingsplan

Med afsæt i en national bestilling godkendte regionsrådet 26. april 2023, at der indføres 72-timers behandlingsansvar i Region Midtjylland. En arbejdsgruppe har færdiggjort et udkast til en midtjysk model for 72 timers behandlingsansvar den 12. maj 2023, og den behandles i regionsrådet 21. juni 2023. Det aktuelle udkast fremgår af vedhæftede bilag.

Der lægges op til, at implementering starter 15. september 2023, og der planlægges udarbejdet en regional edok retningslinje i løbet af maj.

Når den midtjyske model for 72 timers behandlingsansvar er politisk godkendt i Regionsrådet, varetages den lokale implementering af de enkelte hospitaler/sundhedsklynger. Implementeringsarbejdet understøttes det første ½-1 år af et implementeringsnetværk med medlemmer fra Sundhedsplanlægning, IT m.fl. og en repræsentant fra hver klynges implementeringsgruppe. Implementeringsnetværket har reference til Sundhedsstyregruppen.

Kommunerne har mulighed for at melde en kommunal repræsentant fra klyngen til indgå i implementeringsnetværket.

Indholdet i modellen vil blive gennemgået på mødet og vil danne grundlag for temadrøftelsen. I den forbindelse bedes gruppens medlemmer gøre sig overvejelser om:

• Hvilke tværfaglige arbejdsgange, der skal klarlægges og beskrives forud for implementeringen?
• Hvor kan der evt. blive udfordringer med implementeringen og hvordan kan udfordringerne imødekommes?

Modellen blev gennemgået med fokus på de forskellige sektorers opgaver i forløbet – se vedhæftede bilag.

Der var følgende opmærksomhedspunkter

• 
  Bosteder betragtes som eget hjem. Flere kommuner oplyser, at pædagoger skal inddrage akutsygeplejen før der tages kontakt til hospitalet.
• 
  Hvem sikrer at viden kommer til det kommunale handicap- og psykiatriområde? der aftales at kommunerne går tilbage i egen organisation og informerer.
• 
  Flere afdelinger i hospitalet vælger, at telefonopkaldet går direkte til en læge.

Der er planlagt regional opsamling i uge 4, hvor der skal laves håndholdte registreringer. Status på implementeringen sættes på dagsorden til kommende møder

• UDKAST Midtjysk model for 72 t behandlingsansvar 160523
• 72 timers behandlingsansvar - opgavefordeling