Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Faglig operationel gruppe Voksen-Somatik Gødstrup-klyngen
den 12. december 2023 kl. 12:30
i Bangs Have, Gimsinghovedvej 10, Struer

 


Sagnr.: 1-30-100-29-23

1. Godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsorden godkendes.

Sagsfremstilling

Punkter til evt.


Deltagere: Lotte Junker, Bodil Overgaard, Anne Ramsgaard, Rikke te Pas, Kirsten Vinter Løgsted, Merete Kjærsgaard Kristensen, Anja Bach, Tina Holmgaard, Troels Niemann, Birgitte Egholm Jacobsen, Lisbeth Gammelgaard Trans, Helle Videbæk og Gunna Andersen.

Beslutning

Dagsorden godkendt.

Der var en bemærkning til punkt 9.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

2. Temadrøftelse ud fra anbefalinger fra Robusthedskommissionen.

Det indstilles,

at gruppen, med udgangspunkt i udvalgte anbefalinger fra strukturkommissionen, identificerer nye tværsektorielle udviklingsområder, som kan styrke forebyggende og tidlige indsatser.

Sagsfremstilling

Bodil Overgaard orienterede på sidste mødet om arbejdet i kommissionen samt de nye anbefalinger. Der blev besluttet, at anbefalingerne drøftes på kommende møde med henblik på at afklare, hvorvidt der er anbefalinger, som gruppen allerede nu kan arbejde videre med i det tværsektorielle samarbejde.


Temadrøftelsen vil tage udgangspunkt i nedenstående anbefalinger og fokusere på at identificere tværsektorielle udviklingsområder. På mødet vil der blive gennemført en proces med:

- idégenering

- prioritering

- næste skridt frem mod næste møde.


Anbefaling 2: Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering. Herunder drøfte styrkende forebyggende og tidlige indsatser samt visitation i det primære sundhedsvæsen og at ved akut forværring i sundhedstilstanden hos borgere på plejehjem (eller i hjemmet) tilses af kommunens akutsygeplejerske før der visiteres til det specialiserede sundhedsvæsen.

Anbefaling 5: Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer: Der skal udvikles attraktive kombinationsstillinger, hvor den enkelte medarbejder kan have flere tjenestesteder.


Beslutning

Liste over udviklingsforslag, samt prioritering af forslaget


  • Indlagt i eget hjem. Virtuel stuegang. Monitorering i eget hjem. Stor effekt – middel at realisere
  • Adfærdsdesign (Morten Münster) – gør det smarte valg til det lette valg. Stor effekt – svært/middel at realisere
  • Fælles løsning for borgere med svær demens, så de undgår indlæggelse. Stor effekt, middel/let at realisere
  • Datadeling af fx blodprøver, genbruge hinandens observationer/undersøgelser på tværs af sektorer. FMK og Axon- projekt, (pilotprojekt omkring datadeling mellem Herning Kommune og Gødstrup) er gode eksempler. Udrulning af Axon afhænger af finansiering, hvilket er under afklaring i Regionen. (evalueringsrapport vedhæftes) Stor effekt – let at realisere.
  • Ved udskrivelse fra sygehus: virtuelt møde med visitatorer/sagsbehandlende terapeuter i kommunerne. Inspiration fra tidligere forsøg med fremskudt visitation. Erfaringer fra andre kommuner? Evt. Esbjerg. Middel effekt – middel/let at realisere
  • Tværfagligt team til indsats i eget hjem. Stor effekt – middel/svært at realisere.
  • Mere åbenhed/tilgængelighed på tværs af afdelinger/sektorer/fagskel. Et ønske om at man altid kan ringe og få sparring/rådgivning, uden at det kræver formelle samarbejdsaftaler. En kultur, hvor man stiller egne kompetencer til rådighed over for samarbejdspartnere. Stor effekt – svært at realisere (kultur arbejde, der tager lang tid)


Beslutningen blev at arbejde videre med en fælles løsning for borgere med svær demens. I det videre arbejde skal der være fokus på:

Indlæggelse i eget hjem, virtuel stuegang, monitorering i eget hjem, virtuel konference

Adfærdsdesign (Morten Münster) – gør det smarte valg til det lette valg

Andres erfaringer, der er flere kommuner/regioner, som arbejder med indlæggelse i eget hjem mv.

Kan der arbejdes på en generisk model, hvor løsningen for svært demente borgere, bliver den målgruppe, hvor set-up ’et afprøves?

Tilrettelæggelse af indsats ud fra en borgercase/forløb

Prøvehandling på særlige demensafsnit i kommunerne


Troels Niemann, Anja Bach, Anne Ramsgaard og Gunna Andersen arbejder videre med forslag til et set-up, som præsenteres på møde i Faglig Strategisk Gruppe den 25.januar 2024 samt på næste møde i faglig operativ gruppe den 22. februar


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

3. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner

Det indstilles,

at gruppen kommer med forslag til konkrete løsninger til implementering af kompetenceudvikling, sparring og rådgivning i forhold til den nye kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Forslagene skal have fokus på fælles populationsansvar og sammenhæng.

Sagsfremstilling

På møde den 22. november drøftede Faglig Strategisk Gruppe, hvordan Gødstrupklyngen kan løfte det fælles populationsansvar i forhold til de nationale kvalitetstandarder. Beslutningen herfra blev, at Faglig Operativ Gruppe Voksen somatik skal udarbejde et oplæg til, hvordan det fælles populationsansvar kan løftes i forhold til kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner. Fokus er konkrete løsninger for at skabe bedre sammenhæng.


Formandskabet forslår at der findes tværsektorielle løsningsforslag inden for emnerne ’kompetencer’ samt ’organisering og samarbejde’ i kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner (bilag).


Konkret er der følgende anbefalinger i kvalitetstandarden:

- Sparring og rådgivning fra almen praksis og sygehus medvirker til løbende kompetenceudvikling af personalet i akutfunktionen (se kapitel 6 om samarbejde og rådgivning). Det kan fx være, når der er behov for at udvikle særlige kompetencer i forhold til nyt udstyr eller behandlinger.


- Det anbefales, at der samarbejdes om kompetenceudvikling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Aftaler for implementering af- og metoder til kompetenceudviklingen af personalet i de kommunale akutfunktioner kan med fordel drøftes i regi af sundhedsklyngerne (se kapitel 9 om implementering og opfølgning)


- Personalet i akutfunktionen skal have adgang til relevant rådgivning fra hhv. almen praksis (uden for almen praksis’ åbningstid, lægevagt/lægevagtsordning) og sygehus. Dette kan omfatte rådgivning fra læger eller andre faggrupper med særlige kompetencer. Der skal være mulighed for, at akutfunktionen på daglig basis og ved behov kan få relevant, faglig kvalificeret rådgivning fra sygehuse og almen praksis. Det vil altid afhænge af den aktuelle situation og lokale kontekst, hvilken en af parterne der skal yde rådgivning, og hvor hurtigt der skal kunne etableres kontakt (responstid). Uanset form, skal det være tydeligt, hvordan der sikres direkte adgang til rådgivning, og hvad indgangen til rådgivningen er, og der skal foreligge lokale aftaler herom (se også kapitel 9 om implementering og opfølgning).


Hvilke konkrete indsatser kan gruppen forslå? Spørgsmål til overvejelse:

- Hvordan skaber vi mere sammenhæng mellem de kommunale akutfunktioner, sygehuse og almen praksis igennem kompetenceudvikling, sparring og rådgivning?

- Hvordan kan vi udnytte kompetencer og viden på tværs med henblik på at skabe mere sammenhæng for borgerne?

- Hvilke kompetencer er der brug for udvikle?

- Hvordan kan vi styrke det fælles populationsansvar igennem sparring og rådgivning på tværs? målrettet akutsygeplejersker


Beslutning

Punktet udsættes til næste møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

4. Forebyggelse af indlæggelser for + 80 årig

Det indstilles,

at gruppen drøfter og beslutter, hvordan og hvem der udarbejder et oplæg med konkrete handlingsforslag, som kan være med til at reducere antallet af indlæggelser for + 80 årig. 

Sagsfremstilling

På møde i Gødstrup-klyngen den 23. oktober 2023 blev datapakkerne drøftet og den politisk klynge besluttede, at rette fokus mod indlæggelser blandt borgere over 80 år.


Den Faglige Strategisk gruppe har anmodet Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik om, at udarbejde konkrete handlingsforslag til hvordan antallet af indlæggelser for + 80 årig kan reduceres. Der er opfordres til at være ambitiøs og oplægget skal præsenteres for den politisk klynge d. 1.marts.


Der er et lavet udtræk over ”indlæggelser/akut ambulante forløb +80 årige i Gødstrupklyngen, som er vedlagt dagsordenen for skabe en ramme for den videre drøftelse om, hvordan opgaven gribes an.

  • Er der behov for mere detaljerede data og i så fald, hvilke specifikke områder er der behov for en dybere analyse af?
  • Skal der nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag?

Beslutning

Der var en undren over, at der er sat en aldersgrænse på + 80 år. Der kommer en markant stigning i antallet af den gruppe borgere de kommende år, og det kalder på, at gøre noget anderledes, da der er færre medarbejdere til at håndtere det samlede sundhedsvæsen. Løsningen skal være til gavn for borgeren.


Der besluttes, at opgaven sammenkobles med det allerede aftalte under punkt 2, hvor der arbejdes henimod at finde en fælles indsats for borgere med svær demens – gerne som et generisk forløb.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

5. Opfølgning på evaluering af IV aftalen.

Det indstilles,

at gruppen drøfter anbefalinger fra evaluering af IV aftalen, og forholder sig til om det giver anledning til at igangsætte specifikke indsatser.

Sagsfremstilling

Evaluering af 'Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet' er behandlet i Sundhedsstyregruppen den 15/9-23 og nedenstående anbefalinger er sendt til opfølgning i klyngerne.


1. At klyngerne drøfter evalueringen, og hvad den giver anledning til i den enkelte klynge, herunder specifikt:

- om en større del af forløbene kan flyttes til nærområdet – opfordring til at søge inspiration fra Randersklyngen, som har størst andel af behandling i nærområdet

- om stigningen i brug af antibiotika på pumpe hænger sammen med en klinisk relevant stigning i behov for bredspektret antibiotika.


2. Ift. lange forløb over 28 dage skal der lokalt indgås aftale om taksten for disse. Såfremt der ikke foreligger anden skriftlig aftale, anvendes samme takst for dag 29 og frem som for de første 28 dage.


3.Bilaterale aftaler om andre målgrupper/en udvidelse af aftalen skal fortsat være uden økonomisk afregning. Dog kan der være mulighed for, at man i sundhedsklyngerne indgår aftaler om prøvehandlinger finansieret af de midlertidige klyngemidler.


Faglig strategisk gruppe har behandlet anbefaling 2 og besluttet, at i forløb over 28 dage anvendes samme takst som de første 28 dage. Faglig Operativ Gruppe har fået til opgave at forholde sig til de to øvrige anbefalinger


Der er stor fokus på, at borgeren så vidt muligt skal gå på en sygeplejeklinik og modtage IV antibiotika behandling frem for eget hjem, hvis borgeren er i stand til det. Til mødet ønskes en status fra kommunerne på, hvor stor en andel der modtager behandling på henholdsvis sygeplejeklinik, MTO-plads og eget hjem. Data kan danne ramme for en drøftelse af, om der er behov for yderligere tiltag på området.


Vedrørende pumpebehandling, så er det udelukkende et præparat (tazocin), som kan administreres på denne måde. Grunden til at andre præparater ikke kan anvendes, skyldes at holdbarheden af det færdigblandede præparat ikke er tilstrækkelig. Præparatet er bredspektret, hvorfor der er en opmærksomhed omkring det. Det regionale antibiotikaråd drøfter løbende brug af bredspektret antibiotika og har anmodet om, at følgende bliver tilføjet i e-Dok retningslinjen.


"Det er den behandlende læge, der til enhver tid har ansvaret for, at det valgte antibiotikapræparat ordineres i overensstemmelse med gældende regionale retningslinjer, der sikrer et rationelt antibiotikaforbrug. Der kan således ikke tages praktiske hensyn til fx ønsker om elastomeriske pumper, når der vælges antibiotikapræparat."


Ovenstående viden kan være relevant at videreformidle i organisationerne, da afdelinger oplever forespørgsler om patienten kan få en pumpe, for ellers kan borgeren ikke modtages til IV antibiotika-behandling.


Ifølge den nuværende samarbejdsaftale, har kommunen mulighed for at sige nej pga. manglende kapacitet. Der vil dog være borgere, som er så syge og svage, at de ikke i stand til at møde op i en sygeplejeklinik herunder terminale borger. En opmærksomhed på samarbejdsaftalens formål, som er at skabe forløb på borgernes præmisser, at borgeren får mulighed for behandling i nærmiljøet/eget hjem, at sikre ensartet praksis på tværs af alle hospitaler og kommuner til gavn for borgerne og ikke mindst lighed i sundhed.

Beslutning

Den generelle oplevelse er, at aftalen er velfungerende. Det er forskelligt i kommunerne, hvor mange der modtager behandling på sygeplejeklinik, men mellem 15 – 25 %. Der er behov for at italesætte forventninger, at det er IV i nærområdet - en fælles kommunikationsopgave.


Der er en opmærksomhed på, at der ikke gås på kompromis med hvilke præparater, der gives til borgeren, så det ikke er hensynet om det skal gives x 3 eller på pumpe, der afgør valget.
Der er behov for studier på effekten af reduceret IV behandling og tidligere overgang til tbl.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

6. Status på implementering af udvidet 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar

Det indstilles,

at gruppen deler foreløbige erfaringer med implementering af aftalen om 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar.

Sagsfremstilling

Implementering af 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar i Region Midtjylland, startede den 15. september 2023 for borgere, der udskrives til kommunal sygeplejen i plejeboliger samt midlertidige ophold. Den 1. november startede ordningen for borgere i eget hjem samt på bosteder. Faglig Operativ Gruppe besluttede på møde den 1. juni, at gruppen løbende deler erfaringer med implementering.

På mødet giver Bodil Overgaard status på implementeringen på medicinske afdelinger på Regionshospitalet Gødstrup. Andre afdelinger og kommuner opfordres til at dele deres foreløbige erfaringer.

Beslutning

Bodil gennemgik data fra medicinsk afd. – præsentation er vedhæftet. Internt er der fortsat behov for fokus på FMK. Der har været genindlæggelser på baggrund af ændret tilstand og som har været helt relevante.


Der har været opkald fra flere pårørende, som har modtaget tlf. nr. fra en sundhedsfaglig medarbejder. Kommunerne vil gerne have direkte besked, hvis det sker, så den praksis bliver stoppet.


Flere udtrykker udfordringer med at finde tlf.nr. i udskrivningsrapporten. Det vil altid fremgå under fremtidige aftaler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

7. Kick off med arbejdsgrupper.

Det indstilles,

at gruppen beslutter en model for, hvordan dialog og samarbejde med arbejdsgrupperne under Faglig Operativ Gruppe Voksensomatik, kan udvikles.

Sagsfremstilling

Nedenstående er forslag til 2 modeller, som kan anvendes til at styrke dialog og samarbejdet med de faglige arbejdsgrupper.


1) En proces over tid, hvor formandskabet for arbejdsgrupperne enkeltvis inviteres til at deltage på et af de eksisterende møder i Faglig Operativ Gruppe. Der afsættes 30 min til at formandskabet deltager. Der inviteres 2 grupper ind pr. møde.


Punkter til fælles drøftelsen kan være:

- Status på arbejdsgruppens arbejde og kommende udviklingstiltag

- Hvad lykkes arbejdsgruppen godt med?

- Er der noget, der udfordrer gruppen?

- Samarbejde mellem Faglig Operativ Gruppe og arbejdsgruppen?

- Hvordan kan Faglig Operativ Gruppe understøtte arbejdsgruppens arbejde?


Fordele: Faglig Operativ Gruppe får et fælles overblik over gruppernes arbejde og opgaver. Der bliver mulighed for forventningsafstemning ift., hvordan gruppen kan samarbejde og hvordan arbejdet kan understøttes.


Ulemper: medlemmer af arbejdsgrupperne får ikke mulighed for videndeling på tværs af grupperne. Processen løber over tid. Hvis der tages to grupper pr. møde, kan der inviteres 8 grupper ind i løbet af 2024.


2. Et fælles kick-off mellem formandsskabet fra arbejdsgrupperne og Faglig Operativ gruppe.


Formål:

At skabe en bedre forståelse og indsigt op og ned i strukturen - samt til siderne/på tværs.


Tilgang:

Overordnet set – korte illustrative oplæg fulgt af struktureret dialog med afsæt i en række spørgsmål og en efterfølgende opsamling.


Oplæg:

Perspektiver fra:

  • Hvordan er strukturen tænkt (roller, retning, arbejdet, beslutninger osv.)
  • Oplæg der gør at den samlede flok kan spejle sig i det der fungerer gnidningsfrit og det der bøvler – måske 3-5 eksempler.

Antal eksempler fra de faglige arbejdsgrupper, der kigger på.

  • Hvad er lykkes og fungerer som det skal? (Mest overordnet og ikke så meget i detaljerne)
  • Hvad er i særdeleshed udfordringerne? (Konkrete eksempler og cases der illustrerer hvorfor arbejdet/implementering kan være svært)



Gruppedrøftelse.

  • Hvad skal der til, for at vi skaber større grad af fælles fodslag?
  • Drøfte hvilke arbejdsgange der p.t. eksisterer? - Hvilken struktur er der tænkt i gruppernes arbejde?
  • Skal vi klædes bedre på? -f.eks. til at hjælpe hinanden i mål
  • Kan vi bruge relationerne bedre til at skabe resultater og fremdrift i praksis?


Opsamling.

Her skal vi konkludere eller hjælpe med at skabe klarhed, lave bud på x antal indsatser i 'måden vi arbejder på i den tilrettelagte struktur'.


Processen vil blive understøttet af en HR-konsulent.


Fordele. Det giver mulighed for vidensdeling på tværs samt fælles afsæt og retning for arbejdet i regi af Sundhedsaftalen. Det muliggør opbygning af relationer på tværs og fremmer oplevelsen af sammenhængskraft.


Ulemper: Ikke alle arbejdsgrupper får mulighed for at præsentere gruppens arbejde. Der skal oversættes 3 timer for x antal personer.


Beslutning

De to modeller kan noget forskelligt. Flere i gruppen udtrykker, at de har behov for at komme tættere på arbejdsgruppen, hvilket model 1 kan indfri.


I model 2 rykker vi sammen og har en fælles retning. Det vil være værdifuldt, at se ind i et fælles billede – er der noget vi skal have forandret sammen og/eller noget vi skal have forankret. Flere af deltagerne fra de faglige arbejdsgrupper oplever, at samarbejdet er blevet mere fjern.


Beslutningen blev, at der startes med model 1, hvor arbejdsgrupper inviteres med til møder i den Faglig Operationel gruppe Voksensomatik. Senere kan model 2 bringes i spil, når der er mere kendskab til, hvad der kommer nationalt fra som fx Strukturkommissionen, ældrelov m.v.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

8. Overordnet overblik over organisering i sundhedssamarbejdet? (skriftlig orientering)

Det indstilles,

at gruppen tager orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er lavet et overblik over organisering i Gødstrupklyngen, hvilket inkluderer både det politiske og administrative niveau. Overblikket fremgår af bilaget.


Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

9. Afklaring af opgave med opmåling af kompressionsstrømper efter endt lymfødembehandling (Skriftlig orientering)

Det indstilles,

at gruppen tager orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgning på punkt vedrørende opmåling af kompressionsstrømper efter endt lymfødembehandling, som blev drøftet på møde i Faglig Operativ Gruppe den 5. oktober. Her fik formandskabet til opgave at afklare praksis og lovgivning på området.

Punktet blev dagsordensat på Faglig Operativ Gruppe på baggrund af en drøftelse i den regionale gruppe for hjælpemidler og behandlingsredskaber. Denne gruppe drøftede, hvordan praksis på tværs af klynger var i forhold til opmåling af kompressionsstrømper efter endt behandling. Gruppen har skrevet til referat (bilag) at gruppens vurdering er, at opgaven med opmåling af kompressionsstrømper efter endt lymfødembehandling, bør ligge i kommunerne. Gruppen har ikke taget beslutning om opgaveflytning eller lignende, men blot haft en faglig drøftelse ift., hvor opgaven bør løses, set ud fra lovgivning og praksis.

Formandskabet har som opfølgning undersøgt nuværende lovgivning og praksis i Region Midtjylland. Da der er tale om kompressionsstrømper til patienter efter endt behandling på sygehus, ligger udlevering af kompressionsstrømperne, ifølge Region Midtjyllands afklaringskatalog, hos kommunerne. I og med at det er en kommunal opgave at levere kompressionsstrømperne til borgerne, må opmåling til strømperne givetvis være inkluderet i opgaven. Herunder ses udklip fra afklaringskataloget. Afklaringskataloget kan findes på http://afklaringskatalog.rm.dk/kompressionsstroemper-aermer-og-handsker.

Så længe behandling pågår er det en regional opgave.


Beslutning

Orientering taget til efterretning. Der var et ønske om, at der i teksten tilføjes, at så længe behandling pågår, er det en regional opgave.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

10. Fælles kommunikation

Det indstilles,

at gruppen tager stilling til om der er emner til fælles kommunikation.

Sagsfremstilling

På temamøde i maj, besluttede Faglig Operativ Gruppe, at der ved hvert møde, skal tages stilling til om der er emner, som gruppen ønsker at være fælles om at kommunikere.

Beslutning

Emner til videreformidling i egen organisation

  • 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar – ved konkrete problemstillinger giv direkte tilbagemelding til den pågældende organisation.
  • IV behandling i nærområdet – fokus på, at de borgere som er i stand til det modtager behandling på sygeplejeklinik.
  • Faglige arbejdsgruppe – inviteres til deltagelse i møde i faglig Operationel gruppe og på et senere tidspunkt kick off.  
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

11. Eventuelt

Beslutning

Bemærkning er tilføjet under punkt 9.

Tilbage til toppen