Abonnér
Referat
til
mødet i Faglig operationel gruppe Voksen-Somatik Gødstrup-klyngen
den 23. maj 2024 kl. 08:00
i Velfærdshuset, Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer.

 


Sagnr.: 1-30-100-29-23

1. Godkendelse af dagsorden (kl.8.00 - 8.05)

Det indstilles,

at dagsorden godkendes

Sagsfremstilling

Punkter til evt.


Deltagere:

Lotte Junker, Struer kommune

Bodil Overgaard, RHG

Rikke te Pas, Holstebro kommune

Per Nielsen Elb, Lemvig kommune

Anja Bach, Ringkøbing-Skjern kommune

Tina Holmgaard, Struer kommune

Troels Niemann, RHG

Birgitte Egholm Jacobsen, RHG

Helle Videbæk, Struer kommune

Gunna Andersen, RHG


Afbud:

Lisbeth Gammelgaard Trans, Almen Praksis

Kirsten Vinter Løgsted, Ikast-Brande kommune

Anne Ramsgaard, Herning kommune

Beslutning

Dagsorden godkendt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

2. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner (kl.8.05 -8.30)

Det indstilles,

  • at kommunerne giver tilbagemelding på behovet for kompetenceudvikling for kommunale akutsygeplejersker.
  • at gruppen kommer med konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med fælles kompetenceudvikling af kommunale akutsygeplejersker
  • at det besluttes, hvordan der arbejdes videre med fælles kompetenceudvikling af kommunale akutsygeplejersker

Sagsfremstilling

På møde den 22. november drøftede Faglig Strategisk Gruppe, hvordan Gødstrupklyngen kan løfte det fælles populationsansvar i forhold til de nationale kvalitetstandarder. Beslutningen herfra blev, at Faglig Operativ Gruppe Voksen somatik skal udarbejde et oplæg til, hvordan det fælles populationsansvar kan løftes i forhold til kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner. Fokus er konkrete løsninger for at skabe bedre sammenhæng.


Formandskabet foreslår at der findes tværsektorielle løsningsforslag inden for emnet kompetenceudvikling.


Konkret er der følgende anbefalinger i kvalitetstandarden:

  • Det anbefales, at der samarbejdes om kompetenceudvikling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Aftaler for implementering af og metoder til kompetenceudviklingen af personalet i de kommunale akutfunktioner kan med fordel drøftes i regi af sundhedsklyngerne (se kapitel 9 om implementering og opfølgning)


Hvordan kan vi skabe en struktur for fælles kompetenceudvikling af kommunale akutsygeplejersker, hvor der både er fokus på teoretisk undervisning og kliniske følgedage.


Kommunerne bedes afdække kompetenceudviklingsbehovet blandt kommunale akutsygeplejersker forud for mødet. Fx med udgangspunkt i de opgaver, som er beskrevet i kvalitetsstandarden for kommunale akutfunktioner (side 9-10).


Beslutning

  • Herning: har ikke aktuelt et behov for yderligere kompetenceudvikling. De har løbende holdt medarbejderne up-to-date med kurser og uddannelse og i særlig grad ved, at de har mulighed for at blive oplært løbende i nye ting på sygehuset og følger personalet der.
  • Ikast-Brande: ønsker kompetenceudvikling i samarbejde med akutafdelingerne med følgedage på afdelingen. Har også et ønske om at sygeplejerskerne fra akutafdelingerne har følgedage på kortidspladserne i kommunen. Fokus på at styrke samarbejdet og kendskab til hinandens kontekst. Derudover oplæring i anlæggelse af PVK.
  • Lemvig: viden og kendskab til hinanden. Fokus på niveauet af opgaver, der løses i kommunerne. Hvis nogle kommuner løser opgaver udover kvalitetsstandarden, bliver der så automatisk forventning om det til alle kommuner? Her er det vigtigt med kendskab til kvalitetstandarden
  • Holstebro: ønsker et tilbud om mere strukturerede følgedage til kommunale akutsygeplejersker. Derudover konkret viden om emnet akut-abdominale problemstillinger, både teori og hands-on. Har kendskab til at andre kommuner, som har fulgt lægevagten. Medicinsk sygeplejekursus er eftertragtet og et godt fundament for kompetenceudvikling.
  • RKSK: Benytter sig af medicinsk sygeplejekurset udbudt af Gødstrup sygehus. Derudover ønske om studiebesøg på relevante afdelinger, også gerne om emnet palliation, fx på Anker Fjord.
  • Struer: ønsker mere fastlagte muligheder for følgedage med fokus på hands-on læring. Derudover behov for oplæring i PVK, sonde og inhalationsbehandling. Kan tilslutte sig ideen med følgedage med præhospital/lægevagten
  • Gødstrup: tilbud om medicinske sygeplejekurser og evt. simulationstræning. Interne PVK-kurser – kan de evt. åbnes for deltagelse af kommunale sygeplejersker?


Beslutning

Der laves et overblik over, hvilke muligheder der for nuværende findes. Ud fra de konkrete ønsker fra kommunerne, undersøges om der er brug for iværksættelse af yderligere tilbud i samarbejde med sygehuset.


Gunna Andersen og Helle Videbæk er tovholder på arbejdet. Ulla Kloster, som er kursusleder på de medicinske sygeplejekurser, skal inddrages i arbejdet. Det afklares med Bodil Overgaard om der er andre, som skal inddrages i arbejdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

3. Temadrøftelse: forebyggelige indlæggelser 80+ år – digitalisering (kl.8.30 - 10.00)

Det indstilles,

  • at Faglig Operativ gruppe orienteres om igangværende indsatser målrettet forebyggelig indlæggelser.
  • at Faglig Operativ gruppe beslutter, hvordan der skal arbejdes videre med forebyggelige indlæggelser for 80 +årig ved hjælp af digitale løsninger.

Sagsfremstilling

Faglig Strategisk gruppe har bedt Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik om at udarbejde konkrete handlingsforslag til, hvordan antallet af indlæggelser for + 80 årige kan reduceres. Dette kædet sammen med Faglig Strategisk gruppes visioner for teknologi og digitalisering.


På møde i faglig operativ gruppe den 22. februar 2024 blev emnet drøftet og et oplæg til mulige prøvehandlinger præsenteret. Som inspiration til det videre arbejde med prøvehandlinger, blev det på mødet, besluttet at invitere forskellige oplægsholdere til at fortælle om igangværende indsatser med henblik på at forebygge indlæggelser ved hjælp af digitale løsninger.


Oplæg:

  • Hospitalsbehandling i eget hjem i Viborg ved Iben Duvald Pedersen, Forskningsansvarlig i Akutafdelingen,
    Regionshospitalet Viborg (20 min)
  • Følgegruppe Fælles Sundhedsvisitation ved Mette Frøjk, RHG og Gitte Nørgaard, Herning kommune (15 min)
  • Faglig arbejdsgruppe Forebyggelige indlæggelser ved Margit Andersen, Ikast-Brande kommune og Lene Møller Schmidt, RHG (15 min)
  • Kommende projekt om e-Hospital. (5 min)


Oplægget skal danne grundlag for en drøftelse af nedenstående og beslutning af det videre forløb:

  • Understøtter igangværende indsatser, i tilstrækkelig grad, arbejdet med at forebygge indlæggelser for 80+ årige?
  • Skal der iværksættes yderligere prøvehandlinger? I givet fald, er der så brug for at nedsætte en midlertidig arbejdsgruppe eller er det en opgave for en eksisterende gruppe? Fx fælles sundhedsvisitationer eller forebyggelige indlæggelser?
  • Er der indsatser, som i højere grad skal understøttes eller videreudvikles?
  • Hvordan sikres sammenhæng og opfølgning ift. igangværende indsatser


Beslutning

Oplæg ved Iben Duvald Pedersen, Viborg er vedlagt referatet.


Supplerende til oplægget

  • Medicin hentes på akutafdelingen eller i akutklinikker. Akutsygeplejersker er med i borgerens hjem ved virtuel stuegang.
  • Det er en udfordring, at et af inklusionskriterierne er, at henvisende læge skal se borgerne, ofte laves der telefonisk afklaring.
  • Der er brug for et nyt mindset/ny kultur blandt akutlægerne. Akutlægerne afviser 1/3 af de henviste borgere. Det er en anden måde at arbejde på, når de skal tage behandlingsansvar for borgere, som lægerne ikke har set.
  • Odense Kommune forsøger sig med en model med udekørende akutlæger. Det er en forholdsvis dyr løsning og geografien i Gødstrups optag område, gør den model sværere.


Oplæg fra følgegruppe – fælles sundhedsvisitation

  • Prøvehandling mellem præhospital og Gødstrup sygehus
  • Formål: at reducere antallet af akutte indlæggelse
  • Målgruppe: akutambulante
  • Prøvehandlingen: personalet i PVE-bilen, kan ringe til akutlægen fremfor AMK-lægen, med den formodning, at akutlægen kan afslutte flere borgere i samarbejde med PVE-bilen. Akutlægen ser ikke borgeren, men vurderer på baggrund af PVE bilens observationer.
    Akutlægen har behandlingsansvaret
  • Mulighed for videoadgang fra PVE-bilen og akutlægerne på akutafdelingen. Bliver ikke brugt, da det fungerer fint via telefon
  • Audit er planlagt, bla. Ift. om det er borgere, der er kendt i kommunerneDer arbejdes lige nu på en udvidelse af prøvehandlingen med opstart af IV-antibiotika i eget hjem. Foreløbigt arbejdes der på at PVE-bilen opstarter IV-antibiotika samt giver 2. behandling inden det kommunale akutteam overtager. Det bliver Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer som indgår i prøvehandlingen, da det er i de områder, PVE-bilen kører. Der er et ønske om at udvide optag området, men det er for nuværende ikke muligt for præhospitalet


  • Forholdsvis få borgere: 73 forløb siden start. 45 der er afsluttet i bilen. 27 borgere indlægges på akutafdelingen.
  • Det er patienter, der ringer 1-1-2, men med efterfølgende visitation i AMK-vagtcentralen. En anden spændende vinkel er, hvordan vi i højere grad kan forebygge 1-1-2 opkald, da borgere i denne målgruppe, formentlig ikke har brug for 1-1-2 ydelser?


Forebyggelige indlæggelser

  • Faldforebyggelse og hoftenære fraktur: der er lavet en standard for faldregistrering og faldudredning, som følges af de 6 kommuner og hospitalet. Kommunerne er gode til at faldregistrere, men der er forbedringsmuligheder ift. faldudredning. Der er fremkommet en systematik, men resultaterne ses ikke endnu. Det tager tid at indarbejde nye arbejdsgange.

Øvre luftvejsinfektioner – dyspnøeplaner: forbedringsindsats mellem Herning Kommune og lungemedicinsk afdeling. Dyspnøeplan udarbejdes på lungemedicinsk og sendes til den kommunale sygepleje. Viden er udbredt til de andre kommuner i Gødstrupklyngen.


E-hospital

  • Første møde blev afholdt den 23. april. Projektet er fortsat i planlægningsfasen. Målsætningen er at første e-hospitalsforløb skal være igangsat 1. oktober 2024. På næste møde i styregruppen, er Region Sjælland inviteret til at fortæller om, hvordan de har arbejdet med det i et lignende projekt. Der er gang i noget lignende i Thisted Kommune, hvis der er brug for yderligere inspiration.
  • Visioner:
    • Hjem som første valg
    • Digitalt først
  • Der er forskellige vinkler på projektet 1) Forebygge indlæggelser 2) Afkorte indlæggelsestiden
  • Deltagere i styregruppen: Anja Bach, Bodil Overgaard, Per Nielsen + præhospitalet er inviteret med.
  • Næste step i processen, er udarbejdelse af kommissorium og nedsættelse af projektgruppe
  • Det er vigtigt med brug af data til afklaring af, hvor det giver mest mening at starte med projektet. Fx ift. målgruppen og opgaver. Hvor er der mest at forebygge – plejecentre? socialområdet? ukomplicerede borgerforløb? udvalgte diagnoser? aldersgruppe? Audit af borgerforløb kan være en metode til afklaring.


Beslutning:

  • Der iværksættes ikke yderligere indsatser, men istedet fokuseres der på de igangværende indsatser og understøttelse af disse
  • Det er vigtigt at prøvehandlingen i fælles sundhedsvisitation kædes sammen med e-hospitalsprojektet.
  • Der laves løbende opfølgning i Faglig operativ gruppe
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

4. 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar (kl. 10.10 - 10.30)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe drøfter opmærksomhedspunkter fra evalueringen og træffer beslutning om eventuelle relevante initiativer.

Sagsfremstilling

For at følge implementeringen af 72-timers behandlingsansvar i Region Midtjylland samlede regionen og kommunerne ultimo januar 2024 data om ordningen.


Omfanget af datamaterialet er begrænset, og materialet er derfor primært at betragte som stikprøver/’en temperaturmåling’, der kan tydeliggøre, om der er væsentlige problemstillinger, der med fordel kan adresseres i forbindelse med implementering af ordningen. Vedhæftet er en opsamling med opmærksomhedspunkter, som træder frem af datamaterialet, og som eventuelt kan tages op til drøftelse i klyngerne mhp. at forbedre samarbejdet om patienter omfattet af 72-timers behandlingsansvar. Til dette formål er der til sidst i dokumentet indsat forslag til spørgsmål, som kan drøftes i klyngen.


Kort om resultatet af ’temperaturmålingen’

Overordnet indikerer resultaterne, at implementeringen af 72-timers behandlingsansvar går godt, og at mindre problemstillinger løbende håndteres bilateralt mellem hospitalerne og kommunerne. Resultaterne afspejler også, at modellen for 72-timers behandlingsansvar kun har været implementeret i kort tid.


Opmærksomhedspunkter til klyngerne

Datamaterialet er blevet drøftet i ’Implementeringsnetværk 72-timers behandlingsansvar’. Her blev der peget på, at selvom data er begrænset, giver de og nogle af de kommentarer og tilbagemeldinger, der er kommet i forbindelse med indsamling af data, anledning til en række opmærksomhedspunkter, som man med fordel kan drøfte i klyngerne; herunder om de er genkendelige, og om de giver anledning til muligheder for at forbedre samarbejdet.

Beslutning

Kommunernes foreløbige erfaringer

  • Manglende information om 72 timers behandlingsansvar i udskrivningsrapport. Dog opleves der ikke problemer med at få hjælp, når afdelingerne kontaktes
  • Oplevelse af forbedringer ift. FMK og generelt bedre dokumentation i udskrivelserne


  • Ønske: kan akutambulante inkluderes i ordningen. Det kan ikke besluttes i Gødstrup Klyngen, men skal løftes regionalt. Evt. via Kommunalt Fællessekretariat.
  • Gunna Andersen underviser fortsat i ordningen, så det sikres at sygehusafdelingerne får det implementeret
  • De fleste henvendelser går til medicinske afdelinger, hvor opkaldene fortsat registreres. Hovedparten af henvendelserne vedrører stadigvæk medicinafklaring
  • Medicinsk afdeling oplever flere genindlæggelser, hvor plejepersonale i kommunerne anmoder om indlæggelse, men ved indlæggelse, ser sygehuset ingen væsentlige ændringer. Medicinsk afdeling vil fremover anmode om videokonference i tvivlstilfælde, med det formål at afklare om der i stedet er brug for afklaring, rådgivning eller sparring. Derfor bliver det vigtigt at det kommunale personale, er klar til at modtage videoopkald.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

5. Sundhedsaftalen 2024-2027 (kl.10.30 - 11.20)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe, med udgangspunkt i Sundhedsaftalens visioner og indsatsområder, drøfter og kommer med input til, hvordan aftalen implementeres i praksis.

Sagsfremstilling

Ny Sundhedsaftale for 2024-2027 er trådt i kraft 1. januar 2024. Den beskriver rammen for samarbejdet og den fælles retning for udviklingen i det nære Sundhedsvæsen.

Indsatsområder og Fælles målsætning er:

  • Psykiatri og trivsel – med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
  • Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
  • Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling


Faglig Strategisk gruppe besluttede på seneste møde, at de Faglige Operative grupper drøfter Sundhedsaftalen med udgangspunkt i følgende betragtninger.

  • Hvad gør vi allerede?
  • Hvor drømmer vi om at blive stærkere i vores samarbejde?
  • Hvordan flytter vi os, så det bliver til gavn for borgeren?
  • Hvor hurtig skal vi flytte os?
  • Hvordan leder vi bedst ud i organisationerne.


Forberedelse: Alle medlemmer bedes på forhånd notere vigtige pointer, som kan deles med de øvrige under drøftelsen.

Beslutning

Hvad gør vi allerede:

• Sætter prøvehandling i gang fx 72 timers behandlingsansvar og blodtransfusion i kommunalt regi

• Forløbsprogrammer for kronisk syge

• Vi er i proces med at ombygge vores klinikkapacitet mhp. at imødekomme borgernes behov for udredning og behandling af neurodegenerative sygdomme

• Ambuflex: AlS, epilepsi, sclerose

• Tele-KOL – næste skridt

• Differentierede indsatser på kronikerområdet

• Telefon og videokonsultationer

• IV-aftale

• Digital forløbsguide med chat funktion

• Sundhed tæt på – få fat i de ’svære borgere’. Samarbejde med regionen

• Implementering af ny kvalitetstandard og forebyggelse


Hvad drømmer vi om?

• Prioritering, hvilket også indebærer fravalg

• Aktionslæring, prøvehandling (PDSA) meget tættere på de fagprofessionelle

• Kvalitet først og økonomi afklares efterfølgende

• Mere datadeling

• Mere sparring og fælles uddannelse

• Implementering i bund

• Fælles populationsansvar – opstår der tvivl, er det den, der har kontakten til borgeren, der handler

• At tilgængeligheden i kommunerne øges betragtelig. Man skal kunne komme i kontakt med en visitator i tidsrummet 8-16

• Mere fokus på forebyggelse

• Udlevering af hjælpemidler kan ske alle ugens dage eller som minimum alle hverdage kl. 8-16

• Forebyggelsesdagsordenen: kronisk syge med størst behov, differentiering i forløbsprogrammer

• at det er den kommunale visitatorer, som kontakter pårørende, når borgeren skal hjem og fortæller pårørende, hvilken kommunal indsats, der kan ydes. Det vil berolige pårørende


Hvor hurtigt skal vi flytte os?

• strategisk fornuftigt, noget skal også ’modnes’

• data på antal kronisk syge (population) – drøftelse i efterår 2024


Hvordan flytter vi os?

• Mere målrettede indsatser, som er datadrevet.

• Klog rekruttering, så vi får en medarbejdergruppe, der har interesse for teknologiske og digitale omlægninger – kompetenceudvikling

• Behandlingsmuligheder i det nære skal styrkes og øges

• Audit ift. ’hvad er problemet’

• Borgerstemmen inddrages

• Sætte mere fokus på forebyggelsesdagsordenen. Drøfte målsætning og hvilke indsatser, der skal iværksættes

• Flere videoopkald til borgere fx i forbindelse med ambulante kontroller eller svar på undersøgelser, blodprøve mv.

• Fokus på opbygning af relationer, kompetencer og viden på tværs

• Tage udgangspunkt i borgerperspektivet og indrette os med arbejdsgange, så vi alle er hurtige og effektive

• Tættere samarbejde på tværs evt. i forhold til differentiering i tilbud ex. Hjerterehabilitering


Hvordan leder vi bedst ud i organisationerne?

• Strategisk buttom-up tilgang

• Mere fælles skolebænk

• At vi involverer vores afdelinger med fokus på forebyggelse og tænker forebyggelse ind i patientforløbet

• Fælles data og retningslinjer

• Mere på tværs

• Mere relationsdannelse og vidensdeling

• Brug af tjeklister

• Være ambassadør/rollemodel

• Forankre det politisk


Beslutning

• Udfordringerne med hjælpemidler i forbindelse med udskrivelser er et tilbagevendende emne til drøftelse i Faglig operativ gruppe. Emnet sendes videre til Faglig strategisk gruppe

• Faglig operativ gruppe ønsker at arbejde videre med:

  • Mere fokus på forebyggelse og forløbsprogrammer for kronikerområdet herunder differentierede indsatser.
  • Behandling tættere på fx ambulante tider på sygehuset oplægges til videoopkald. Inddrage borgerstemmen i udvikling af indsatser.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

6. Samarbejde med Apotekerforeningen

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Klyngen har modtaget vedhæftede brev fra Danske Regioner og KL om inddragelse af apotekerne i klyngen arbejde. Der opfordres til:

  • at klyngen ad-hoc inviterer apotekerne ind til møder, når der drøftes relevante dagsordner.
  • at klyngen tænker apotekerne ind i løsningen af lægemiddelrelaterede udfordringer, som patienter oplever, når de befinder sig sektor-overgange og hvor apotekerne kan bidrage med løsninger og forslag til at lette sektorovergange.

Beslutning

Skriftlig orientering

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

7. Kom Trygt hjem

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe tager orienteringen til efterretning og videreformidler i egen organisation.

Sagsfremstilling

Kom Trygt Hjem er en tværsektoriel indsats til patienter med hoftebrud, der har vist positive resultater i form af færre genindlæggelser og reduceret dødelighed. Indsatsen er udviklet og evalueret i Region Syddanmark, og Danske Regioner og KL opfordrer til, at indsatsen udbredes. Sundhedsstyregruppen drøfter mulighed for udbredelse i Midtjylland, forud for drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget i juni.


Kom Trygt Hjem har sammenhæng til Lærings- og Kvalitetsteam (LKT) Sammenhængende hoftebrudsforløb. LKT’et bygger på Kom Trygt Hjem i Region Syddanmark og er en oplagt ramme for implementering af Kom Trygt Hjem. I Gødstrup-klyngen deltager alle 6 kommuner og RHG i LKT fra efteråret 2024


Kom Trygt Hjem - resultater og indhold

Kom Trygt Hjem er et tilbud til borgere 65+ år, som har været indlagt med hoftebrud og er blevet udskrevet til plejecenter eller aflastningsplads i kommunen.

Indsatsen har vist resultater i form af:

  • Fald i andel patienter med hoftenært lårbensbrud, som genindlægges inden for 30 dage, fra 30 % til 14 %
  • Reduktion i 30 dages-dødelighed fra 13 % til 6 %
  • Positiv effekt på livskvalitet
  • Bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og øget kompetenceudvikling af det kommunale personale.


Indsatsen indebærer:

  • Hospitalet beholder behandlingsansvaret i 14 dage, hvor der tilbydes rådgivning og sparring til plejepersonalet i kommunen.
  • Plejecenterets personale udfører optimeret og systematisk grundlæggende pleje efter et fastlagt program de første 6 dage efter udskrivelsen samt på dag 14.
  • Plejepersonalet på plejecentrene kan kontakte den kommunale akutsygeplejerske ved definerede afvigelser i helbredstilstand eller ved behov for sparring.
  • Kommunal akutsygeplejerske gennemfører planlagte besøg hos patienten dag 3, 6 og 14 efter udskrivelsen; derudover akutte besøg ved behov. Akutsygeplejersken kan kontakte afdelingens læger ved konkrete afvigelser i helbredstilstand eller ved behov for sparring.


Udbredelse af Kom Trygt Hjem i Midtjylland Danske Regioner og KL udsendte i november en fælles pressemeddelelse om, at regioner og kommuner vil udbrede Kom Trygt Hjem. Heri indgår:

  • at Danske Regioners bestyrelse opfordrer alle regioner til at arbejde for udbredelse af Kom Trygt Hjem i samarbejde med kommunerne
  • at KL’s Sundheds- og Ældreudvalg har stort fokus på, at gode indsatser igangsat i klyngerne, og som har en stor effekt og værdi for borgerne, udbredes.

Kom Trygt Hjem er et godt eksempel til inspiration i andre klynger. Kom Trygt Hjem er baseret på et tæt og forpligtende samarbejde og forudsætter forandringer i både kommunens og hospitalets arbejdsgange, og udbredelse af indsatsen i Midtjylland er afhængig af, at både hospitaler og kommuner bakker op om indsatsen.

Beslutning

Skriftlig orientering

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

8. Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse.

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse trådte i kraft den 1. juni 2021 og omfatter indlæggelser og udskrivelser i somatikken. Samarbejdsaftalen udvides nu til også at omfatte indlæggelser og udskrivelser i psykiatrien, som det oprindeligt var ønsket. Psykiatrien dækker i denne sammenhæng over regionspsykiatrien, det regionale socialområde samt den kommunale socialpsykiatri og børne- og ungeområdet.


Udvidelsen betyder at alle indlæggelser i somatikken og i psykiatrien fremover vil være omfattet af aftalen, hvis borgeren ved indlæggelse modtager, eller ved udskrivelse har behov for at modtage, ydelser fra enten sundheds- og omsorgsområdet, den kommunale socialpsykiatri, det regionale socialområde eller børne- og ungeområdet. De private botilbud er i udgangspunktet ikke omfattet af aftalen, men vil kunne omfattes, hvis der fra kommunal side stilles betingelse herom i forbindelse med indgåelse af kontrakten med det private tilbud.


Samarbejdsaftalen har til formål at give mere fleksible rammer for samarbejdet og dermed bedre muligheder for at skabe sammenhængende forløb for borgerne. Udvidelsen af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse er godkendt i Sundhedssamarbejdsudvalget, og har været til godkendelse i Regionsrådet og de 19 byråd. Samarbejdsaftalen træder i kraft fra 1.april. 2024.


Faglig Strategisk har besluttet, at implementeringen foregår via den eksisterende faglig arbejdsgruppe for den gode indlæggelse og udskrivelse, som er tilknyttet Faglig Operativ gruppe for Voksen Somatik. Gruppen får til opgave at inddrage psykiatrien.

Beslutning

Skriftlig orientering. Opfølgningen på implementering af samarbejdsaftalen og arbejdsgruppens arbejde ligger i Faglig operativ gruppe.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

9. Folkesundhed i Midten

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Fra onsdag den 10. april 2024 kan der søges midler fra fonden Folkesundhed i Midten til tværsektorielle projekter og ph.d.-protokoller.


Der kan søges til:

1.Tværsektorielle forskningsprojekter, som er praksisnære og anvendelsesorienterede

2.Udarbejdelse af ph.d.-protokoller

3.Hjælp til udformning af forskningsprojekt


I 2024 skal emnet for et forskningsprojekt eller en ph.d.-protokol falde inden for et eller flere af følgende områder:

  • Sammenhæng og tryghed
  • På borgerens præmisser
  • Et nært og tilgængeligt sundhedsvæsen
  • Et sundhedsvæsen i balance


Folkesundhed i Midten ser også gerne ansøgninger med fokus på borgernes mistrivsel, mentale sundhed, psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.


Hvem kan søge?: Støtten ydes fortrinsvis til forskningsprojekter, som gennemføres af seniorforskere (med eller uden tilknytning til et universitet).


Ansøgeren skal være en eller flere midtjyske kommuner, en klynge (jf. Sundhedsaftalen 2024-2027) eller en afdeling/institution, der organisatorisk tilhører Region Midtjylland. Enkeltpersoner kan således ikke ansøge om denne type støtte fra Folkesundhed i Midten.


Ph.d.-protokoller

Der ydes støtte til lønudgifter til den person, der ønsker at gennemføre et ph.d.-projekt. Ansøgeren skal være den person, som ønsker at gennemføre et ph.d.-projekt.


Ph.d.-projektet skal have udgangspunkt i en eller flere midtjyske kommuner, almen praksis i Region Midtjylland og/eller en afdeling eller institution, der organisatorisk tilhører Region Midtjylland.


Læs mere om mulighederne på www.fagperson.rm.dk/forskning-og-innovation/puljer-og-fonde. Ansøgningen kan laves på www.efond.dk/ansogning


Ansøgningsdeadline er tirsdag den 3. september 2024 kl. 12.00.


Der er ca. 2,5 mio. kroner i fonden til uddeling. Midlerne må først anvendes fra 1. januar 2025.


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til fondens sekretariat folkesundhedimidten@rm.dk, alternativt ringe på mobil 21 69 45 56.


Vedhæftet er Folkesundhed i Midtens administrationsgrundlag.

Beslutning

Skriftlig orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-29-23

10. Evt. (kl.11.20 - 11.30)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe drøfter indkomne punkter.

Beslutning

Intet under dette punkt.

Tilbage til toppen

Kvalitet og Digitalisering

Regionshospitalet Gødstrup 
Hospitalsparken 15 ▪ Gødstrup
DK ▪  7400 Herning 


Henvendelse om Sundhedsaftaler:

Konsulenter for det tværsektorielle samarbejde

Gunna Andersen, 2155 5628

Charlotte Mouristen, 2095 2301

Webredaktør:
Kirsten Klejnstrup 
Kvalitet og Digitalisering