Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Faglig strategisk gruppe Gødstrup-klyngen
den 25. september 2024 kl. 12:30
i C3.40 - Indgang A, 3.sal, Bethainagade 1, Herning Rådhus

 


Sagnr.: 1-52-101-3-22

1. Godkendelse af dagsorden

Det indstilles,

at dagsorden godkendes.

Sagsfremstilling

Mødeleder: Søren Liner


Deltagere:

Søren Liner, direktør, Herning kommune

Yelva Jensen,direktør, Holstebro kommune

Pia Ulv Helleland,direktør, Lemvig Kommune

Louise Raunkjær, direktør, Herning Kommune

Anette Ørbæk, direktør, Ringkøbing-Skjern kommune

Lotte Juncker, direktør, Struer kommune (deltog på video)

Henning Voss, hospitalsdirektør Regionshospitalet Gødstrup

Rikke Degn, Sygeplejefaglig direktør Regionshospitalet Gødstrup

Susanne Krogsgaard, PLO-Midtjylland, praktiserende læge Ringkøbing-Skjern kommune

Dorthe Klith, hospitalsdirektør, Præhospitalet.

Per Jacobsen, PIU-repræsentant

Mark Brix Christensen, psykiatristaben (sekretariat)

Gunna Andersen, Regionshospitalet Gødstrup (sekretariat)


Afbud:

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Regionshospitalet Gødstrup

Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør Regionspsykiatrien

Jørgen Buch, Praksis koordinator

Louise Berg, direktør, Ikast-Brande Kommune

Karin Locander, Herning kommune (sekretariat)

Beslutning

Godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

2. Dialogmøde med Faglig operativ gruppe – Voksen somatik.

Det indstilles,

at Faglig Strategisk Gruppe med udgangspunkt i oplæg fra Faglig Operativ Gruppe Voksen Somatik drøfter status for gruppens arbejde.

Sagsfremstilling

Som et led i en møderække er FOG-voksen somatik inviteret til dialog med Faglig Strategisk gruppe med en status for gruppens arbejde. Hvad bøvler de med / hvad lykkedes de med – er der noget, som efterspørges fra Faglig Strategisk Gruppe? Formandskabet fra operativ gruppe Lotte Juncker og chefsygeplejerske Bodil Overgaard, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup præsenterer status fra voksen somatik gruppen.

Beslutning

Bodil Overgaard og Lotte Junker præsenterede arbejdet i Faglig Operativ gruppe for Voksen Somatik.


Der opleves genereelt et godt samarbejde imellem hospital, kommunerne og almen praksis. Det relationelle har stor betydning for samarbejdet og smidige tværgående forløb.

Gruppen har konkret arbejdet med følgende:


  • Chefsygeplejerske Bodil Overgaard og Centerchef Tina Holdmgaard, Struer kommuner har deltaget i LEOS- forløb. En forbedringsindsats med blodtransfusion er blev afprøvet på midlertidige pladser. Fokus har været det borgernær og øknomien blev sat i parents. Prøvehandling har været en succes og har været til gavn for borgeren. Der er givet håndslag på, at det kun er begyndelsen på nye initiativer for behandling af borgere i nærområdet.
  • Komptenceudvikling for kommunale akutsygeplejersker.
  • E- hospital + forebyggelige indlæggelser – prøvehandlinger med virtuelle ambulante konsultationer og opstart af IV antibiotika behandling i eget hjem i samarbejde med Præhospitalet er under udvikling.
  • Samarbejde om Hoftenær Fraktur – LKT opstart i efterår 2024
  • Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering –
    der er lavet et formaliseret samarbejde med Midtklyngen om en fælles netværksgruppe for sårsygeplejersker på tværs af Midtklyngen og Gødstrup-klyngen
  • Tværsektorielt samarbejde vedrørende opsporing af reaktion på truende karsygdom – kompetenceudviklings kurser er startet sept. 2024.
  • Implementering af TeleKOL.
  • Opfølgning på IV aftalen – meget velfungerende aftale og står velvillighed fra kommunerne


I faglig arbejdsgruppe for den gode indlæggelse og udskrivelse, som refererer til Faglig Operativ Gruppe for Voksen Somatik, arbejdes der meget praksisnært.

  • Implementering af opdateret samarbejdsaftale for den gode indlæggelse og udskrivelse, som inkluderer psykiatrien. Flere og flere borgere har både psykiatriske og somatiske sygdomme.
  • Implementering af 72 timers lægefagligt behandlingsansvar. Der er mange positive tilbagemeldinger på ordningen – en national evaluering er i gang. I Medicinsk afd. går opkaldene direkte til vagthavende læge. Der er ca. 275 opkald pr. måned, hvilket svarer til
    25 – 30 % af målgruppen.


En tilbagevendende problematik, som drøftes og udfordrer er hjælpemidler og tilgængelighed i kommunerne. Det er seks forskellige kommuner og dermed forskelllige serviceniveauer. Det er en kendt og gammel problemstilling, som det ikke er lykkedes at finde en løsning på.


Der blev spurgt til om borgerperspektivet bliver inddraget i nye initiativer ? I forbedringsindsatsen med blodtransfusion har der været interview med de involverede borgere. RHG har et brugerråd, som også kan bruges i den sammenhæng.


Konklusion.

Faglig Strategisk gruppe ønsker, at problemstillingen vedr. hjælpemidler og tilgængelighed i kommunerne uddybes og beskrives mere bredt med særligt fokus på borgersperspektivet. Derudover ønskes
løsningsforslag med en tilhørende model.

En invitation/opfordring til at inddrage borgerspektivet i nye initiatvier og projekter.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

3. Seminar i Klyngen den 25. november 2024.

Det indstilles,

at udkast til program drøftes

Sagsfremstilling

Faglig Strategisk Gruppe har tidligere aftalt, at der afholdes seminar i Gødstrup-klyngen den 25. november 2025.

Seminaret afholdes på Skarrildhus fra 8.00 – 16.00 og indledes med en drøftelse af den nye struktur på sundhedsområdet, som forventes forhandlet på plads, når vi rammer november 2024. Borgmester Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune og Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland deltager og giver den politiske vinkel på den nye struktur.

Udover den nye struktur skal der på seminaret arbejdes med udfordringsbilleder med udgangspunkt i vores fælles populationsansvar, de bærende principper for samarbejde samt samspil og forventninger i og mellem grupperne.

Det er forventningen, at der således er konkrete elementer, som kan anvendes i det videre arbejde i grupperne.

Beslutning

Set i lyset af de strukturelle ændringer, der er på vej med en ny sundhedsreform, var der en drøftelse af hvorvidt programmet skal tilpasses og deltagerkredsen bør ændres, så det kun er den Faglige Strategiske gruppe, der deltager. Hvordan sikrer vi, at vi ikke går i stå de næste par år samt hvordan sikrer vi, at borgerperspektivet fortsat er i fokus.


Der er enighed om, at samarbejdet er nødvendigt, uanset hvordan fremtidens struktur kommer til at se ud. Der er dog bekymringer om, hvorvidt der sendes det rette signal til de operative grupper, hvis de ikke skal deltage i arrangementet.


Kommunerne er ramt af, at med det foreløbige udspil, står de overfor store forandringer.
Der kommer allerede mange spørgsmål om fremtidens struktur, som der endnu ikke er svar på. Det bliver en ledelsesmæssig opgave, at finde løsninger, som medarbejderne kan være i.

Det er vigtigt, at få afstemt forventninger til de næste par år, og hvordan holdes kursen? Opgaven er den samme og der er fortsat behov for faglig udvikling. Derudover er der en opmærksom på, at der bliver skabt en god politisk proces – hvordan klædes politikerne bedst på til det.


Konklusion.

  • Udviklingsarrangement fastholdes med samme deltager kreds.
  • Oplæg ved Anders Kühnau og Hans Østergaard fastholdes
  • Der indarbejdes et oplæg ved formandsskabet, hvor der sættes ord på usikkerheden og den kommende forandringsproces – hvad gør det ved os? Hvordan sikrer vi sikker og stabil drift de næste par år?
  • Herefter følger programmet som planlagt med fokus på det faglige spor.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

4. Opfølgning fra arbejdet i operative grupper i ft. Sundhedsaftalen.

Det indstilles,

at Faglig Strategisk gruppe drøfter det videre arbejde med implementering af Sundhedsaftalen 2024 – 2027 på baggrund af tilbagemeldingerne fra de operative gruppe

Sagsfremstilling

Ny Sundhedsaftale for 2024-2027 trådte i kraft 1. januar 2024. Den beskriver rammen for samarbejdet og den fælles retning for udviklingen i det nære Sundhedsvæsen.

Indsatsområder og fælles målsætning er:

Psykiatri og trivsel – med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom

Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet

Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling


Faglig Strategisk gruppe besluttede på seneste møde, at de Faglige Operative grupper drøfter Sundhedsaftalen med udgangspunkt i følgende betragtninger.

Hvad gør vi allerede?

Hvor drømmer vi om at blive stærkere i vores samarbejde?

Hvordan flytter vi os, så det bliver til gavn for borgeren?

Hvor hurtig skal vi flytte os?

Hvordan leder vi bedst ud i organisationerne.


Faglig Operativ gruppe Voksen Somatik samt Børn og Unge har haft mulighed for at drøfte ovenstående. Direktørrepræsentanter fra de operative grupper vil på mødet give en tilbagemelding på deres drøftelser, hvilket vil danne grundlag for en videre drøftelse af . ”hvad flytter vi for borgerne”, ”skal vi ændre noget i egen organisation for at komme i mål” og ”arbejder vi med bløde eller hårde milepæle”.

Beslutning

Lotte Junker og Louise Raunkjær præsenterede fra henholdsvis Faglig Operativ gruppe Voksen Somatik og Faglig Operativ gruppe for Børn og Unge, resultaterne af drøftelserne, som er vedlagt som bilag.

Der blev kvitteret for de gode input, og konstateret, at der allerede er mange initiativer i gang. Herefter blev det drøftet, om Faglig Strategisk gruppe skal sætte mere retning og prioritere. Der var enighed om, at initiativerne ikke må blive bremset af langsomme processer, hvor Faglig Strategisk gruppe skal godkende det.


Der blev opfordret til, at der i forbindelse med igangsættelse af indsatser og projeter bliver sat mere fokus på monitorering, da det nuværende er meget værdibaseret. Implementering af lettilgængelig behandlingstilbud blev nævnt som et oplagt område at følge data på.


Faglig Strategisk gruppe er på et af de kommende møder, interesseret i at høre mere om, hvad de Faglige Operative gruppe prioriterer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

5. Landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse 2024 – almen praksis.

Det indstilles,

at den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse drøftes,
at det afklares, hvorvidt der er elementer af resultatet for Gødstrup Klyngen, som der skal arbejdes videre med.

Sagsfremstilling

11. juni 2024 udsendte KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet en brugertilfredshendsundersøgelse for almen praksis.

Undersøgelsen er opgjort på klyngeniveau og resultatet for Gødstrup-Klyngen er vedlagt dagsordenen.

I alt har 53.520 borgere besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen giver et bredt billede af borgernes tilfredshed med deres almen praktiserende læge herunder borgernes (1) overordnet tilfredshed med lægen, (2) tilfredshed med deres læges empati og kommunikation, (3) oplevelse af muligheden for at komme i kontakt med lægen og tilfredshed med åbningstider, (4) oplevelse af lægen og tilfredshed hermed for borgere i længerevarende behandlingsforløb, (5) årsag til evt. lægeskift og hvilke forhold, der har betydning for borgernes valg af læge. Endelig belyses (6) årsagerne til, at nogle borgere ikke søger læge.

De 3 parter bag rapporten opfordrer til, at de enkelte klynger drøfter undersøgelsen og hvad resultaterne kan give anledning til: Hvad fungerer godt? Hvad kan gøres bedre? På den måde kan vi skabe et endnu bedre nært sundhedsvæsen.

Beslutning

Susanne Krogsgaard, Almen Praksis gennemgik resultaterne af brugertilfredsundersøgelsen – se vedhæftede præsentation.

Overordnet er der stor tilfredshed med almen praksis, og Gødstrup-klyngen ligger på samme niveau, som øvrige klynger. Undersøgelsen viser, at der genereelt er størst tilfredshed med enkeltmands- og delepraksis.

Undersøgelsen kan bruges til at være nysgerrig på, hvad ligger til grund for forskelligheden i oplevelsen af praksis.  Samtidig blev det understreget, at det er vigtigt at udbudsklinikker og regionsklinikker ikke nedvurderes. Det er vigtig med nuancer i fortællingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

6. Styrkelse af tværsektoriel patientsikkerhed – godkendelse af komissorium.

Det indstilles,

at Sundhedsklyngen orienteres om det tværsektorielle arbejde i den faglige arbejdsgruppe for patientsikkerhed
at Sundhedsklyngen drøfter og godkender kommissoriet for den faglige arbejdsgruppe for patientsikkerhed.


Sagsfremstilling

Siden 2004 har sundhedspersoner på offentlige sygehuse haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). I 2010 blev ordningen udvidet, så bl.a. også praksissektoren og den kommunale sektor fik pligt til at rapportere UTH.


Udtræk fra DPSD viser, at mange UTH sker i sektorovergange, og at mange af disse fejl og hændelser kan forebygges at dele viden og læring om patientsikkerhed og om indsatser på tværs af sektorer.

Det tværsektorielle samarbejde om patientsikkerhed

I Region Midtjylland samarbejder kommuner og hospitaler målrettet om patientsikkerhed i de fem tværsektorielle arbejdsgrupper for patientsikkerhed (herefter kaldet PS-klynger). De enkelte PS-klynger havde oprindeligt reference til de daværende klyngestyregrupper (nu sundhedsklyngernes fagligt strategiske niveau). Denne reference er i dag kun bevaret i Gødstrupklyngen og i Midtklyngen. Desuden indgik de fem PS-klynger indtil 2019 i det nu nedlagte tværsektorielle netværk (TSN), som havde reference til Sundhedsstyregruppen.


Hver af de fem PS-klynger er solidt organiseret med regelmæssig mødekadence. Desuden er alle PS-klyngerne repræsenteret i den regionale patientsikkerhedsgruppe (PS-gruppen) med regionens risikomanagere i et etableret samarbejde forankret i regionen.


Ønsket om en formaliseret reference til sundhedsklyngerne

For at styrke patientsikkerheden i patientforløb på tværs af sektorer er det imidlertid nødvendigt at hver af de fem PS-grupper får en formaliseret reference til den respektive sundhedsklynge. PS-klyngerne ønsker derfor at sundhedsklyngerne giver input og godkender det vedlagte fælles kommissorium for PS-klyngerne, som er udarbejdet på baggrund af de fem PS-klyngers hidtidige kommissorier.


Heri indgår, at PS-klyngerne igen formelt har reference til den respektive sundhedsklynges fagligt strategiske niveau, samt at de kan indstille emner og problematikker om patientsikkerhed til drøftelse og evt. videre handling i sundhedsklyngen, ligesom sundhedsklyngen kan lægge opgaver og emner til drøftelse og kvalificering i PS-klyngen.


Sundhedsstyregruppen er orienteret om PS-klyngernes virkefelt og om udkastet til det fælles kommissorium.


Beslutning

Godkendt som indstillet med bemærkning om, at der aktuelt er et forslag om at nedlægge DPSD.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

7. Teknologi / digitalisering / forebyggelse +80 indlæggelser.

Det indstilles,

at Faglig Strategisk gruppe tager orientering til efterretning
at Faglig Strategisk Gruppe drøfter implementeringsplan for Axon

Sagsfremstilling

Den Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik har fået til opgave at arbejde videre med indsatser, der kan reducere antallet af indlæggelser for borgere over 80 år samt omsætte den Faglig Strategisk gruppes visioner for teknologi og digitalisering til konkrete tiltag.


Status for initiativerne er:


1. Udbredelse af telefon- og videokonsultationer

Allerede i dag finder både virtuelle ambulante konsultationer og udskrivningskonferencer sted, men dette skal udvides yderligere, og der skal fremover lægges vægt på at prioritere det digitale først.

I regi af e-hospital arbejdes der med prøvehandlinger, der omfatter yderligere udbredelse af virtuelle ambulante konsultationer for borgere på plejecentre.


2. Datadeling - implementering af Columna Axon til hele klyngen.

Axon er et supplement til Medcom og en webportal, der giver relevante kommunale sundhedspersonale direkte adgang til regionens elektronisk patientjournal i realtid. Dette gør det muligt for sundhedspersonalet at få nem, overskuelig og hurtig adgang til hospitalets dokumentation af pleje og behandling i forbindelse med borgerens indlæggelse og udskrivelse.

Der er besluttet, at Axon skal udrulles til øvrige kommuner i Regionen, hvilket giver anledning til en drøftelse af implementeringsplan for klyngen samt hvem skal være ansvarlig ?

En kommunal og regional repræsentant vil på mødet give et indblik i Axon.


3. Implementering af TeleKOL i klyngen.

Implementering af TeleKol blev påbegyndt 1.feb. Pr. 1.sept. er der inkluderet 23 borgere fra Gødstrup-klyngens kommuner. Borgere inkluderes løbende, men udfordringen er mangel på speciallæge i lungesygdomme.


4. E-Hospital – udviklingsprojekt

Intentionen for udviklingsprojektet er, at der udvikles et digital koncept ved at designe et kontinuum af forskellige og sammenhængende digitale løsninger, der kan integreres i borgerens liv eller ved kontakt med sundhedsvæsenet.
Al forskning peger på, at borgere kommer sig hurtigere efter sygdom, hvis de behandles hjemme.

Styregruppen for e-Hospital arbejder med forskellige delprojekter:


Opstart af IV antibiotikabehandling og IV væskebehandling i eget hjem (under udvikling)

  • Lægevisiteret
  • Præhospitalet opstarter behandling i samarbejde med Akutafdelingen, som har behandlingsansvaret
  • Daglig virtuel/telefonisk stuegang.


Digitale ambulante besøg for plejehjemsbeboere (undersøgelsesfase)

  • Inddragelse af pårørende virtuelt
  • Samarbejde mellem Sundhedsprofessionelle.


Hoftenær Fraktur (idéfase)

  • Direkte udskrivelse fra opvågning til midlertidige ophold
  • Virtuel stuegang


E-fast track for multimorbide (idéfase)

Beslutning

Chef for sygeplejen og hjemmeplejen Gitte Nørgaard, Herning kommune og Gunna Andersen, RHG præsenterede AXON og erfaringer hermed – præsentation er vedhæftet.

Der blev gjort opmærksom på, at der er andre løsninger som Sundhedsjournalen og Samblik på vej. Axon indblik adskiller sig ved, at det er opsat til kun at vise den information, som den kommunale medarbejder har brug for at se. Der er defineret en række roller, og ud fra rollen er der udvalgt den information, som man har brug for at se. Så det er en meget målrettet og faglig visning, som kun viser relevant data inklusiv administreret medicin. Axon er specifikt til sektorovergang.


På baggrund af de positive erfaringer, hvor løsningen har vist sig at være intuitiv, brugbar for personalet og tidsbesparende, er der enighed om, at sætte skub på udrulning af løsningen. Regionen har købt løsningen, og aktuelt kan det rulles ud til øvrige kommuner med Cura. Det er også muligt at implementere i Nexus, men forudsætter en aftale med KMD. Det vil kræve en fælles henvendelse fra Regionen og kommunerne.

Der aftales, at Søren går i diaolog med Fælleskommunalt Social og Sundhedssekretariat og Henning henvender sig til Regionen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

8. Mødeplan 2025

Det indstilles,

at Faglig Strategisk gruppe godkender planlægning af møder for 2025.

Sagsfremstilling

Der er nu fastlagt møder for den poltiske Klynge i 2025. Møderne er fastlagt til den 24. marts og den 10. oktober 2025.

Faglig strategisk gruppe holder 4 årlige møder, som fastlægges således at det paser ind med møder i den politikse klynge og fastlæggelsen af dagsordner til disse møder.

Det foreslås, at Sekretariatet efterfølgende indkalder til 4 årlige møder i Faglig Strategisk gruppe i 2025.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-3-22

9. Eventuelt

Det indstilles,

at Faglig Strategisk gruppe drøfter indkomne punkter.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Tilbage til toppen