Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klyngestyregruppen Vestklyngen HEV
den 28. februar 2022 kl. 12:30
i Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, NIDO mødelokale L128

 


Sagnr.: 1-52-101-2-15

1. Godkendelse af dagsorden samt punkter til evt. (Kl 12.30-12.35)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen godkender dagsordenBeslutning

Sagsfremstilling

Gæster: Karen Ingerslev (deltager virtuelt) og Louise Harring pkt. 3,

Jan Søe Dybdal pkt. 5

Jesper Krogsø deltager som suppleant for Ida-Veng Christensen

Ny afdelingsledelse i Regionspsykiatrien Tine Nyegaard og Robert Bering,(deltager virtuelt kl 15.00-16.00)


Mødeleder: Poul Michaelsen


Afbud:Jens Friis Bak, Ida Veng-Christensen(Jesper Krogsø deltager i stedet), Lone Becker Kjærgaard, Lotte Juncker, Dorthe Jepsen

Velkommen til Herning som ny kommunal medformand og tak til Lemvig for indsatsen de sidste to år.

Beslutning

Dagsorden godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

2. Hospitalets flytning til Gødstrup (12.35-12.45)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende

Sagsfremstilling

Hospitalsmatriklerne i Holstebro og Herning flytter sammen.

Holstebro-matriklen flytter patienterne søndag d 13. februar og fra Herning-matriklen – incl psykiatrien - flytter patienter søndag d 20. marts.


Akutklinikken i Center for Sundhed åbner d 9. februar. De første klinikfunktioner i Gødstrup åbner mandag d. 14. februar.


På mødet gives en kort orientering på første flytteperiode – og hvad lærte vi af den?

Beslutning

Flytningen af Holstebro-matriklen er forløbet rigtig godt. Samarbejdet med kommunerne har været virkelig godt! Også ros fra Almen Praksis for god og rettidig information til lægerne.


Den 7.-20. marts flyttes Herning-matriklen. Regionshospitalet Gødstrup, RHG, overvejer om der er behov for ændringer inden flytterunde 2.


De foreløbige erfaringer giver anledning til at overveje, om der er læring at hente i flytningen, som kan omsættes i det vanlige sektorsamarbejde. – Herunder betydningen af seniorlægers tilstedeværelse for mere effektive udskrivelsesforløb.


RHG er glade for de nye lokaler - kvaliteten er høj. Medarbejderne er glade for funktionaliteten.


I forlængelse af første flytning oplevede RHG en stor tilgang af patienter. Mange ansatte havde på grund af vinterferien fri og den generelle bemandingssituation gav udfordringer og betød færre sengepladser. Der var desværre behov for at benytte "lånesenge" i andre specialer. RHG forudser en opstemning af patienter i forbindelse med Herning-flytningen.


Opmærksomhed på Covid-patienter – RHG håber på at antal indlagte med covid reduceres – ellers arbejder man sammen med andre hospitaler om at modtage nogle af patienterne. Nogle patienter kan derfor opleve at blive indlagt på andre hospitaler i flytteperioden.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

3. Videreudvikling af det nationale ledelsesprogram (kl 12.45 – 13.15)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.
at Klyngestyregruppen godkender oplægget om at udpege 1-3 forbedringsinitiativer med deadline senest 31. maj – herunder at klyngestyregruppens medlemmer finder og udnævner konkrete deltagere til forbedringsinitiativer i teams på 2-4 personer.
at Klyngestyregruppen drøfter den fremtidige model for udvælgelse af deltagere og beslutter om deltagelse i det Nationale ledelsesprogram fra Vestklyngen skal ske med tværsektorielle/tværgående initiativer.Udviklende, besluttende.

Sagsfremstilling

Det nationale kvalitetsprogram blev vedtaget i 2015 af regeringen, Danske Regioner og KL. Programmet markerede et skift væk fra kontrol og registrering og over mod kontinuerligt dataunderstøttet forbedrings-arbejde. Det nationale ledelsesprogram i sundhedsvæsenet (NLPS) er et af delelementerne i kvalitetsprogrammet og skal klæde ledere i sundhedsvæsenet på til at stå for og lede dette kulturskifte. Øvrige delelementer i det nationale kvalitetsprogram er de Nationale Mål, Lærings- og Kvalitetsteams mm.


I foråret 2021 besluttede styregruppen for Det Nationale Ledelsesprogram, at regioner og kommuner selv skal stå for udvikling og afholdelse af den kommende version af programmet – version 2.0. I den forbindelse blev der nedsat en "designgruppe" med deltagere fra regioner og kommuner, der skal stå for udviklingen af programmet. Region Midtjylland varetager den nationale projekt-ledelse for udvikling.


Formålet med Det Nationale Ledelsesprogram version 2.0 er:

  • at skabe en tværsektoriel læringskultur på sundhedsområdet, der skal understøtte tværgående og tværsektorielle patientforløb.
  • at bidrage til, at der er sammenhæng og ensartethed i den lokale, regionale og nationale ledelse af forbedringsarbejde og forbedringsaktiviteter.

Udpegning af forbedringsinitiativer:

Regionens 5 sundhedsklynger får ansvaret for at udpege 1-3 lokale forbedringsinitiativer, som har til formål at skabe værdi for patient/borger, og som man ønsker at prioritere en særlig ledelsesindsats i forhold til. Den overordnede ramme er de 8 nationale mål og den lokale Sundhedsaftale i Region Midtjylland (Fælles investering i forebyggelse, Sammen om ældre borgere og Den nære psykiatri).


Inden for denne ramme kan sundhedsklyngerne:

  • Definere fælles mål for at forbedre drift og samarbejde på tværs
  • Involvere medarbejdere og data på tværs af organisationer.
  • Arbejde med organisatoriske forudsætninger/ sammenhænge, digitalisering, rekruttering og fastholdelse.


Det anbefales, at sundhedsklyngerne udpeger forbedringsinitiativer, som allerede har tværgående ledelsesfokus/er på vej i nær fremtid, og som vurderes som noget, man virkelig ønsker at rykke på.


Udnævnelse af deltagere og godkendelse af fordelingsnøgle:

Regionens 5 sundhedsklynger får ansvaret for at få udnævnt de deltagere, der skal bemande de lokalt udpegede forbedringsinitiativer. Deltagerne i et initiativ skal tilsammen besidde erfaring, kompetencer, faglighed og have tværsektorielt/tværgående kendskab for at kunne samarbejde om og lykkes med initiativet.


Målgruppen er:

  • Chefer/ledere af ledere fra kommuner og regioner - gerne sammen med deltagernes ledere i ledelseskæde med direkte ledelse af daglig drift
  • Administrative ledere fra staben på hospitaler/fra forvaltninger
  • Foreløbig målgruppe fra almen praksis: PLO konsulenter fra regionale KAP enheder og/eller regionale/kommunale praksiskonsulenter


Ift. deltagelse fra regionen bør der være en særlig opmærksomhed på også at sikre deltagelse fra psykiatrien og præhospitalet.


Deltagerne fordeles i forbedringsteams på 2-4 personer i forhold til antal forbedringsinitiativer og deltager-fordelingsnøglen nedenfor.


Midtjylland er tildelt 42 pladser på programmet der skal fordeles mellem kommunale og regionale deltagere. Med afsæt i befolkningstal foreslås pladserne fordelt mellem de 5 sundhedsklynger på følgende måde:

  • Horsensklyngen 7
  • Midtklyngen 7
  • Randersklyngen 7
  • Vestklyngen 9
  • Aarhusklyngen 11
  • 1 plads reserveret til en regional repræsentant for almen praksis


Opfordring til opfølgning og dialog med forbedrings-initiativerne i sundhedsklyngerne:

Med henblik på at følge og støtte de valgte forbedringsinitiativers fremdrift og deltagerne i de respektive forbedringsteams opfordres sundheds-klyngerne til at sætte forbedringsinitiativerne på dagsordenen 1-4 gange i løbet af programmet med henblik på dialog med deltagerne og læring om ledelse af forbedringer og af initiativerne.

Beslutning

Kort oplæg fra Louise og Anja - Slides vedlægges referatet.


  • Det nationale ledelsesprogram er en national ramme/ struktureret metode til udmøntning af forbedringsinitiativer.
  • Et forsøg på at løfte ledelsesniveauet tættere på daglig praksis. Det er vigtigt at udvælge to-tre emner, som man i klyngen ønsker at fokusere på.
  • Tanken er, at metoden skal understøtte realiseringen af de nationale sundhedsmål og være en hjælp til lederne.
  • Ledelsesprogrammet bygger på etablering af tværsektorielle forbedringsteams bestående af ledere fra begge sektorer, som arbejder sammen omkring realiseringen af udvalgte nationale målsætninger.
  • Lederne skal efterfølgende sætte noget i gang lokalt med hjælp fra metoden.
  • Tidligere har konsulenthuset Implement stået for programmet, men nu ønsker den nationale styregruppe en opgave-overdragelse til klyngerne.
  • Over 4 år skal der udvælges 200 ledere på landsplan.
  • Processen igangsættes fra september 2022.
  • Fernisering på første forløb d. 8. juni 2023 på Horsens Statsfængsel
  • Udgifterne er dækket
  • Kommunerne har været inddraget i udviklingsarbejdet/ designgruppen.
  • Vestklyngen skal - Senest den 31. maj:
    • Udvælge forbedringsinitiativer 1-3 stk. med inspiration fra 8 nationale mål, sundhedsaftale, temaer fra KIAP - klynger
    • Udpege deltagere - ledere eller ledere af ledere - Vestklyngen har 9 pladser pr år (i alt fire år)- teams af 2-4 - gerne tværsektorielt - Husk Almen Praksis, hvis muligt.
  • Vigtigt at klyngen følger forbedringsinitiativernes fremdrift. Konkret anbefaling at udpege en repræsentant fra Sundhedsklyngen som er kontaktperson - tager kontakt til teams og følger op.


Der var i gruppen enighed om at sige ja tak til opgaven - med følgende opmærksomhedspunkter:


  • Ikast-Brande: Vi skal gøre det sammen - det er en metode der kan støtte os bedre. Giver god mening at få det ud i praksis. Vi har brug for noget fælles procestid i klyngen.
  • Lemvig: Samspillet i teams kan blive presset af den "rå" virkelighed.
  • RHG: Hvis vi skal gøre noget, skal vi beslutte os for at prioritere det - der er ikke en "nænsom vej". Erfaringerne fra hospitalets fem-årige forløb med forbedringsprojekter er at det kræver kontinuerligt ledelsesfokus.
  • Holstebro: Husk spredningsdelen.
  • Ringkøbing-Skjern: ønsker at det kun var en enkelt ting - og vigtigt at følge op.
  • Almen Praksis: Det tager tid at implementere en metode som har til formål at ændre på kvaliteten.
  • Herning: Foreslår at initiativudvælgelsen skal ske i fokusgrupperne. Husk psykiatrien.


Fokusgrupperne skal komme med forslag til emner, som Klyngestyregruppen efterfølgende skal prioritere. Sekretariatet skal koordinere processen, så vi kan melde ind rettidigt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

4. Håndtering af øget pres på akut aktivitet (Kl 13.15-13.25)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen drøfter status og igangværende aktiviteter – herunder hvilke initiativer vi i fællesskab kan være opmærksomme på med henblik på at sikre de rette patienter og borgere den rette hjælp.Orienterende

Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen har på møde 15. november 2021 drøftet initiativer til at håndtere øget pres på den akutte aktivitet og efterfølgende godkendt nedenstående arbejdsplan. På mødet d 9. februar 2022 skal Sundhedsstyregruppen kort sikre gensidig orientering fra klyngerne.


Initiativerne i arbejdsplanen supplerer
initiativer, der er iværksat regionalt eller i et samarbejde mellem region og almen praksis. (360 graders plan vedhæftet) Nedenstående områder vedrører et samarbejde mellem kommuner, almen praksis og region.


Arbejdsplanen beskriver en model hvor:

  • alle klynger drøfter situationen og de data, der stilles til rådighed
  • udvalgte klynger påtager sig en særlig opgave med at afdække/udvikle indsatser.


Arbejdsplan – m rødt kommentarer fra Vestklyngens sekretariat

Indsatsområde

Initiativer

Forankring/status

Tidsperspektiv

Forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser

Prøvehandling i en klynge vedr. tværsektorielt overblik over akut kapacitet, herunder kommunale akutpladser (som grundlag for rådgivning fra hospitalsvisitationer til almen praksis mm.)

Randersklyngen. Status til SSG 9/2.


Kort sigt


Prøvehandling hvor Præhospitalet (som i vagttid) kan afslutte patienter i dagtid

Nærmere afklaring med PLOM i november; kommuner inddrages. Status?

Kort sigt


Rådgivning fra hospitaler til kommuner og almen praksis, herunder styrket samarbejde ift. geriatrisk rådgivning


Kort sigt (rådgivning er etableret)


Mellemlang sigt (styrket geriatrisk rådgivning)


Sprede HE Vests koncept med udskrivningskonferencer på video med deltagelse af patient/pårørende, kommune og hospital

Sundhedsstyregruppen. Sundhedsaftalesekretariatet afklarer proces.

Mellemlang sigt


Samarbejde om patienter indlagt i eget hjem; herunder HE Midts projekt om 'behandling i eget hjem'

Forskningsprojekt i gang.


Mellemlang sigt


Afdække indlæggelser fra ældreboliger/plejehjem – omfang? hvad kendetegner forløb? hvad kan afhjælpe evt. uhensigtsmæssige indlæggelser?

Horsensklyngen. Status til SSG 9/2.

Vestklyngen følger ligeledes data på indlæggelser fra institutioner.


Kort sigt


Tværsektoriel gennemgang af akutte indlæggelser og genindlæggelser indenfor 30 dage over en uge mhp at identificere forløb op til og tiltag, der kan reducere evt. uhensigtsmæssige indlæggelser

Midtklyngen og Aarhusklyngen.
Status til SSG 9/2.

OBS opfordring fra PLOM om at inddrage praksiskonsulenter i undersøgelserne, så også praksisperspektivet bringes med.

I Vestklyngen er udført audits på akutte genindlæggelser

Kort sigt

Reducere færdigbehandlingsdage (særligt indenfor psykiatrien)

Data drøftes i klyngerne mhp identifikation af årsager og løsninger

Alle klynger. Status til SSG 9/2.


Kort sigt

Dataoverblik

Dashboard med realtidsopgørelser af centrale indikatorer (akutte indlæggelser og genindlæggelser indenfor 30 dage, færdigbehandlingsdage etc.) kommunefordeles og gøres tilgængelig for kommunerne mhp drøftelse i klyngerne

Sundhedsaftalesekretariatet i samarbejde med BI-kontoret.


Drøftes løbende i alle klynger.

Afventer muligheden for at tilgå Dashboard

Kort sigt

I Vestklyngen arbejdes der løbende med audit på mindre hensigtsmæssige forløb – vedhæftet resultat fra audit på akutte genindlæggelser.

Ligeledes følges data på Færdigbehandlingsdage og de enkelte kommuner kontaktes direkte, hvis hospitalet oplever særlige udfordringer – vedhæftet oversigt over udviklingen på færdigbehandlingsdage i HEV


Senest er der d 25. februar planlagt audit i Akutafdelingen på akutte kontakter – en bred tværsektoriel audit med dels lægefaglig involvering fra hospitalet, præhospitalet samt almen praksis samt kommunale repræsentanter – auditresultat forventes at kunne præsenteres til mødet.

Beslutning

Den tværsektorielle audit på akut-ambulante patienter foregik i fredags og analysen er endnu ikke færdig – men få nedslag efterfølgende:

  • Borgeren ringer selv 112
  • Det kunne være hensigtsmæssigt i flere situationer hvis Præhospitalet kan afslutte patienterne – evt tage kontakt til kommunal sygeplejerske/Akutteam.
  • En tættere dialog mellem præhospitalet og vagtlægen kunne evt skabe bedre fælles vurdering af patienten og det konkrete sundhedsfaglige behov.
  • Subakutte kontakter kan i nogle tilfælde anvendes som erstatning for en vurdering i akutmodtagelsen.
  • Hensigtsmæssigt at arbejde mod Åben kontakt fremfor Åben indlæggelse.
  • Kontaktkort til kommunens sygeplejerske kunne være godt – det vil give borgeren tryghed og et alternativ til 112-opkald.
  • En del af patienterne havde ikke i forvejen kontakt til kommunen.


På mødet fortæller Almen praksis at lægevagten får mange opkald omstillet fra 112, hvor lægevagten afslutter kontakten.


På næste Klyngestyregruppemøde ønskes dialog om analyseresultatet med henblik på om vi sammen kan mindske det akutte pres.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

5. Fælles servicecenter (Kl 13.25-13.55)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen drøfter mulighederne i samarbejdet med Fælles Servicecenter.Udviklende

Sagsfremstilling

Region Midt har som den første Region i Danmark etableret en forening "Fælles Service Center (FMBA)" med det formål, at styrke det tværsektorielle samarbejde på tværs af Regionen og Kommunerne.

Efter en kort introduktion til Fælles servicecenter ønskes på mødet en fælles drøftelse af, hvordan klyngen kan samarbejde med Fælles Servicecenter i styrkelsen af de tværsektorielle indsatser.

Beslutning

Jan præsenterede kort Fælles servicecenters opgaver og muligheder for at samarbejde med klyngen – Præsentationen vedhæftes referatet.

Hvad skal der til for at Vestklyngen finder Fælles Servicecenter interessante?

  • FSC's opgave er at sørge for, at de borgere der kan selv, også gør det selv – fx ift medicinadministration.
  • Almen Praksis er begejstrede for ideen – der er dog ikke så mange fra almen praksis der bruger FSC.
  • Struer samarbejder med FSC om afprøvning af devices til brug for medicindispensering - i alt 4 kommuner er med i forsøget. Foreslår at deres evalueringsresultater præsenteres for Klyngestyregruppen.
  • Lemvig – har brug for at vide mere om, hvordan vi kan bruge fælles servicecenter.
  • Almen Praksis foreslår at der udsendes et nyhedsbrev – Struer kan evt dele med de øvrige deltagere.


FSC vil gerne at kommunerne kontakter dem med idéer. FSC opfordres til også at være opsøgende overfor klyngen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

6. Status på Sundhedsreform (KL 13.55-14.10)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen drøfter status på den kommende Sundhedsreform.Udviklende

Sagsfremstilling

Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening indgik den 11. juni 2021 en aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger). Regeringen vil fremlægge den fornødne lovgivning for Folketingets partier til drøftelse og forhandling som led i en samlet sundhedsaftale. Sundhedsklyngerne og strukturen for samarbejde mellem regioner og kommuner forventes jf. aftalen at kunne etableres pr. 1. juli 2022 med forbehold for Folketingets tilslutning.


Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative har alle fremlagt hver deres forslag bl.a. omkring nærhospitaler/ sundhedshuse.


Regeringen har i Folketinget tilkendegivet, at de inden 1. april 2022 vil komme med et forhandlingsoplæg. Herefter må det forventes, at der er politiske forhandlinger, indgås en politisk aftale og at lovgivningen kommer på plads.

Beslutning

Der er fremsat lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg mv). Der er ikke de store overraskelser – nyt er dog antal medlemmer regionen kan have i de forskellige klynger, samt ændring i Almen Praksis' deltagelse, som er uvist. Derimod er patientinddragelse beskrevet.


Opgavesnittet er interessant – her i Vestklyngen over til sundheds-samarbejdsudvalget – meget er endnu uklart. Som det ser ud nu er det kun en politiske overbygning til det vi kender i dag. KL forbereder on-boarding for de politiske deltagere.


Lovforslag skal fremlægges inden 1. april – høringsfrist på forslag om ændring af sundhedsloven er 17. marts og anbefalingen fra gruppen er et fælles høringssvar fra region, kommuner og PLO i Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

7. Sidste nyt fra Sundhedsstyregruppen (Kl 14.10-14.30)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende

Sagsfremstilling

Seneste møde i Sundhedsstyregruppen planlagt til d 9. februar

Dagsorden via følgende link: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/modefora/administrative-udvalg/sundhedsstyregruppen1/dagsordner-og-referater-fra-sundhedsstyregruppen/

Beslutning

Seneste møde i SSTG var præmiere for "maratonmødedag".

Dagsordenspunkterne bød blandt andet på dialog om Akutfunktionerne, opstramning af psykiatriplanen samt dialog om tidsplanen den kommende Sundhedsaftale. Sundhedsaftale-sekretariatet vil gerne ud og møde klyngerne – de kan besøge os den 1. juni. (På dagsordenen til næste møde)

I drøftelsen af den kommende sundhedsaftale er der behov for at genbesøge den eksisterende samt medtænke resultaterne fra Hvordan Har Du Det- undersøgelsen HHDD som præsenteres d. 16. marts.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

8. Hvad er vi optagede af? (Kl 14.30-15.00)

Det indstilles

Medlemmerne i Klyngestyregruppen giver en kort status på, hvilke udfordringer og indsatser, der i øjeblikket kræver opmærksomhed. Orienterende

Sagsfremstilling

Medlemmerne af Klyngestyregruppen overvejer forud for mødet, om der er udfordringer eller indsatser, som Klyngestyregruppen skal orienteres om – herunder om der er emner som ønskes drøftet på kommende møder i Klyngestyregruppen

Beslutning

PLO/Almen Praksis:

  • Flytning - kommunikationsdelen – der har skullet kommunikeres meget bredt ud. Roser til kommunikations-afdelingen. Udfordringen er knyttet til at mange patienter er i hjemmet.
  • Vagtlægeordningen fylder rigtig meget – hvad skal der ske med den.
  • Afviste henvisninger til psykiatrien er et generelt problem.


Ikast-Brande:

  • Har lukket 8 midlertidige pladser på Dybdalsparken – der var betydelige mangler og deraf følgende påbud. Rekrutteringen er gået godt - men erkender fortsat mange færdigbehandlede patienter på RHG.
  • Organisationsomlægning – sammentænkning af bestiller-/udførerled. Området samles under én chef.
  • Åben konference om erfaringer med Erantisprojektet og selvstyrende teams – 9. juni.


Lemvig:

  • Nyt politisk udvalg.
  • Rekruttering.
  • Boliganalyse - Sammenhænge til psykiatriområdet.
  • Nyt sundhedshus åbner i samarbejdet med RHG i april.


Ringkøbing-Skjern:

  • Nyt udvalg – kun én genganger.
  • Plejebolig analyse – tomme pladser i de tyndt befolkede områder – borgere vil ind til centerbyerne.
  • Økonomisk udfordrede.
  • En principafgørelse om at aflastningspladser skal samles – men økonomien mangler – på vej med en politisk drøftelse til
  • Rekruttering og fastholdelse er i fokus.


Herning:

  • Ny borgmester - Nyt byråd - nyt fokus.
  • Plejeboligplan skal revideres.
  • Hvad koster det at drive kommunens vedtagne serviceniveau?
  • Overvejelser om genoptræningscenter/sundhedshus – fokus på den specialiserede genoptræning.


Holstebro:

  • Rekruttering – har fået øremærkede midler til dette.
  • Har haft opslag på 7 stillinger til plejecentre – godt ansøgerfelt
  • Har fået 8 mio. til selvstyrende teams
  • Plejeboligkapacitet skal der ses på – herunder akutpladser
  • Nyt friplejehjem pr 1. april – drevet af en privat organisation – 30 ægtefællepladser. Privat forening – driftsaftale med
    Danske Diakonhjem


Struer:

  • Nyt udvalg – indførelse i udfordringer på Ældreområdet – velfærdsteknologi er vigtigt
  • Årlig kapacitetsanalyse – færre søger en plejebolig – flere vil gerne være hjemme – behov for at udbygge spl
  • Kommunen skal samlet hente 40 mio. på driften over de næste 4 år – uvist hvor stor en andel der skal hentes i Sundheds- og ældreområdet.
  • Flytter terapeuterne tættere på udførerdelen.
  • Har d.d. ophævet coronarestriktioner


RH Gødstrup:

  • Optaget af hvad der skal ske med lægevagten – det kan blive en hjælp eller det kan blive en ”gamechanger”. Lægevagten er en del af den basale infrastruktur for regionen – så det er et vigtigt område. PLO supplerer – Der er en udfordring med de regionsdrevne klinikker, hvor der ikke er solidaritet for at dække vagterne.
  • Udfordres på bemandingsdelen – lukker senge og lægger patienterne
    i andre specialer (=lånesenge).
  • Datadelingsprojekt mellem kommuner og hospital – lovligt og relevant – vi hører nærmere.
  • Arbejdstilsynet har hyppige besøg med en del strakspåbud – og aviserne er godt orienteret.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

9. Fagligt oplæg til 10-års-plan for Psykiatrien (Kl 15.00-15.20)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen drøfter indholdet i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-års plan for psykiatrienOrienterende

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen præsenterede i januar 2022 det faglige oplæg for en 10-årsplan for psykiatrien. Det faglige oplæg skal udgøre det faglige grundlag for regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for udvikling af psykiatrien. Tina Ebler vil på mødet kort introducere til oplægget.


Med 10-års planen ønskes en langsigtede retning for udviklingen af den samlede psykiatri på tværs af sundheds- og socialområdet. Med planen sættes fokus på forebyggelse af psykisk sårbarhed, bedre sammenhæng på tværs af regioner og kommuner, indsatsen for børn og unge samt for mennesker, der både har et misbrug og en psykisk lidelse.


Fokus på sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer i det primære sundhedsvæsen har stået centralt i de arbejdsgrupper, som Sundheds-styrelsen har nedsat mhp. indledende kvalificering af status- og udfordringsbilledet på tværs af social- og sundhedsområdet.


Der har således været fokus på det tværsektorielle samarbejde dels i forhold til indsatsen i det primære sundhedsvæsen, herunder den psykosociale indsats i kommunerne, dels indsatsen i forhold til børn og unge og endelig i forhold til indsatsen i den regionale voksenpsykiatri.


Ni temaer, 37 anbefalinger og fem prioriterede områder

Det faglige oplæg indeholder ni temaer:

1.
Lighed og afstigmatisering

2.
Viden, udvikling og stærke faglige miljøer

3.
Mental sundhedsfremme

4.
Børn og unge

5.
Tidlige indsatser for voksne

6.
Udredning og behandling

7.
Retspsykiatri

8.
Socialpsykiatrien

9.
Sammenhæng


Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har på baggrund af de ni temaer udarbejdet 37 anbefalinger, som udgør en samlet indsats for at løfte hele psykiatrien (s. 14-23, pixiudgaven).


Der er desuden udarbejdet forslag til en række faglige mål, som de 37 anbefalinger skal indfri, og som skal være centrale i en systematisk opfølgning af 10-årsplanen (s. 9, pixiudgaven). Målene skal dog afklares yderligere i forbindelse med de politiske forhandlinger om den endelige plan.


Det faglige oplæg beskriver desuden fem prioriterede områder, hvor der er størst og mest akut behov for at sætte ind:

1.
Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet (se anbefaling 11)

2.
Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse (se anbefaling 28 og 31)

3.
Afstigmatisering af psykisk lidelse (se anbefaling 1)

4.
Styrkede faglige og evidensbaserede miljøer (se anbefaling 6)

5.
Forskning og udvikling (se anbefaling 5)


De fem områder vil være første skridt i det samlede gradvise løft af psykiatrien.

Beslutning

Ny afdelingssygeplejerske i Regionspsykiatrien Vest Tine Nyegaard blev præsenteret.

Tina Ebler præsenterede kort det faglige oplæg, som indeholder en række anbefalinger, som ikke er politisk behandlet af Folketinget endnu. Det er meget håndgribelige og ambitiøse mål, som kommer til at kræve noget hos både politikere og embedsværket. Der er derfor lagt op til, at det skal være en trinvis indsats over en årrække. I arbejdet har der været en bred inddragelse ift. at udforme de 37 anbefalinger og de 5 prioriterede indsatser.


Ift. de 5 prioriterede indsatser, taler de første 2 ind i kernedriften for både region og kommuner:

  1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
  2. Opprioritering og styrkelse af både sundhedsfaglig og socialfaglige indsats til mennesker med svær grad af psykisk lidelse


Hvorimod de sidste er mere understøttende:

  1. Afstigmatisering af psykisk lidelse
  2. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
  3. Forskning og udvikling. Implementering af den tværfaglige og tværsektorielle forskningsstrategi fra 2015


Det bliver spændende at se, om der politisk bliver truffet langtrækkende beslutninger (så vi ikke kommer i en form for satspuljetankegang) og hvordan finansieringen bliver. Derudover kunne det være ønskeligt, at rekruttering var tænkt mere direkte ind som initiativ i anbefalingerne.


Lige nu har psykiatrien politisk vægtning. Det blev derfor besluttet, at Vestklyngen går aktivt ind i emnet med et klyngeafsæt allerede nu fremfor at vente på de nationale tiltag. Klyngestyregruppen har en fælles ambition om, at forbedre samarbejdet på det psykiatriske område. Afsættet kan bl.a. være at kigge ind i organisationerne for at skabe et fælles billede af, hvordan det ser ud hos os hver især. Når vi har et fælles billede, kan vi komme tættere på, hvad vi kan/skal gøre. Et fælles datasæt, som kan være en anden vej ind i en mere struktureret tilgang til samarbejdet kunne evt hentes ind med inspiration fra Randers-klyngen.


Klyngestyregruppen aftalte at nedsætte en task force, der i løbet af foråret skal kigge på, hvordan vi kan forbedre samarbejdet og hvilke konkrete indsatser, vi kan pege på. Det er vigtigt, at både handicap, psykiatri, beskæftigelse og børne-/ungeområdet er repræsenteret i gruppen. Følgende repræsentation blev aftalt:

1 fra børne- og ungdomspsykiatrien

2 fra voksenpsykiatrien

Min. 1 repræsentant fra hver kommune (med opmærksomhed på at undgå en for stor gruppe)

1 praksiskonsulent fra voksenpsykiatrien eller børne-ungepsykiatrien.


Kommunerne aftaler indbyrdes repræsentation til gruppen, som skal udarbejde et forslag (hvor er vi udfordret og hvor vil vi gerne sætte ind), som kan præsenteres for sundhedsklyngens politiske bestyrelse, når de sætter sig sammen i løbet af sommeren.

Gruppen mødes første gang efter påske. Anja fra psykiatrien vil være bindeled i arbejdet. Kommunerne bærer opgaven vedr kommunal deltagelse videre og melder tilbage til Anja/Tina Ebler.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

10. Forebyggelse af udvikling af psykiatrisk sygdom hos borgere med autisme (Kl 15.20-15.35)

Det indstilles

at klyngestyregruppen drøfter problematikken, herunder:
  • beslutter, om styrkelse af samarbejdet omkring forebyggelse af udvikling af alvorlig psykiatrisk sygdom hos unge borgere med autisme skal være et indsatsområde i Vestklyngen
  • i givet fald giver retning og ramme for arbejdet
  • at den videre konkretisering forankres i fokusgrupperegi. Orienterende og besluttende

Sagsfremstilling

Psykiatrien ser et potentiale i at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med autisme og samtidig psykiatrisk sygdom.


Psykiatrien oplever en stigning i antallet af unge voksne med autisme, som får alvorlig psykisk sygdom oven i deres autisme. Som oftest er det fordi, der ikke er balance mellem deres funktionsniveau og de krav de møder og den støtte de får. Det er meget vanskeligt at behandle patienter med autisme og alvorlig psykiatrisk sygdom, så de genvinder det funktionsniveau, som de havde, før de fik alvorlig psykisk sygdom. Vurderingen er, at denne gruppe borgere også fylder meget i kommunerne.


En fælles indsats kan bl.a. afdække hvilke tilbud vi hver især har ift. voksne med autisme. Ud over et fælles overblik, kan afdækningen medvirke til at skabe mere viden og føre til et styrket samarbejde, så vi kan forebygge, at psykisk sygdom opstår eller forværres.


Formandskabet anbefaler, at Klyngestyregruppen drøfter problematikken, herunder:

  • Beslutter, om styrkelse af samarbejdet omkring forebyggelse af udvikling af alvorlig psykiatrisk sygdom hos unge borgere med autisme skal være et indsatsområde i Vestklyngen.
  • I givet fald giver retning og ramme for arbejdet.
  • At den videre konkretisering forankres i en af fokusgrupperne (alt efter den aftalte retning og ramme for arbejdet).

Beslutning

I psykiatrien ser man et stigende antal patienter med kendt autismediagnose og en psykisk lidelse oveni. Det er svært at behandle den psykiatriske lidelse uden at skele til autisme. Der er derfor behov for et tæt tværsektorielt samarbejde.

Udfordringen og løsningsmulighederne taler også ind i kommunernes serviceniveau, så her er der også behov for et fælles virkeligheds-billede.


Det blev besluttet, at autisme skal være et af de områder, som Vestklyngen sætter fokus på i den task force, som skal komme med et oplæg til den lokale politiske bestyrelse jf. pkt. 9.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

11. Orientering om igangsættelse af et arbejde i Vestklyngen om forebyggelse af tvangsindlæggelser (Kl 15.35-15.45)

Det indstilles

at klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende

Sagsfremstilling

Trods et vedvarende fokus på at nedbringe anvendelse af tvang, herunder forebyggelse af tvangsindlæggelser, er det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad.


Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet en række anbefalinger, som indbefatter et forpligtende tværsektorielt samarbejde. I overskriftsform er anbefalingerne:



  1. Generel tvangsforebyggelse

  2. Forebyggelse af tvang før indlæggelse

  3. Forebyggelse af tvang under indlæggelse

  4. Særlige forhold vedr. børn og unge


Anbefalingerne forventes at kunne implementeres inden for nuværende økonomiske rammer og skal ses i sammenhæng med kommunernes arbejde med at forebygge magtanvendelse og voldsomme episoder.


Anbefalingerne er uddybet i bilagte rapport fra Sundhedsstyrelsen.


Formandskabet for klyngestyregruppen har besluttet, at arbejdet med at omsætte Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser forankres i Fokusgruppe Sundhed for Voksne. Ambitionen er, at Vestklyngen implementerer de relevante anbefalinger, der indbefatter et tværsektorielt samarbejde.


Bilag - Anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Anbefalinger-til-nedbringelse-af-tvang-for-mennesker-med-psykiske-lidelser

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.


At arbejde med tvangsindlæggelser er vigtigt, da det har et stort fokus og der er behov for et tværsektorielt samarbejde. Som det er nu, er parterne ikke lykkedes helt godt nok. Ofte drejer det sig om få borgere, der har mange tvangsindlæggelser. Der bakkes op om at opgaven er så konkret, at det forankres i fokusgruppen som aftalt i formandskabet. Det forslås desuden, at fokusgruppen anbefales at tage afsæt i audit på konkrete cases.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

12. Oprettelse af psykiatriforum – skriftlig orientering

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kontaktudvalget, Sundhedsstyregruppen og KD-Net har godkendt en ny organisering for Alliancen om den nære psykiatri. Ændringen indebærer, at det politiske og administrative samarbejde om den nære psykiatri fremadrettet entydigt forankres i sundhedsaftalesamarbejdet, dvs Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget (på sigt Sundhedssamarbejdsudvalget jf. Aftale om sammenhæng og nærhed – sundhedsklynger).


For at sikre en robust og styrket tværsektoriel samarbejdsstruktur om psykiatrien har man etableret Psykiatriforum med deltagelse fra regionen, de 19 midtjyske kommuner samt almen praksis. Psykiatriforum refererer til Sundhedsstyregruppen og er nedsat med et tværsektorielt formandskab bestående af koncerndirektør fra Region Midtjylland samt formanden for KOSU (den Kommunale Styregruppe på sundhedsområdet i den midtjyske region).


Hensigten er at sikre de bedste forudsætninger for en kommende udmøntning af 10-årsplanen for psykiatrien, at overordnede strategiske dagsordener for udviklingen af psykiatrien kan løftes fyldestgørende på tværs af sektorerne samt at arbejdet i Alliancen for den nære psykiatri kan videreføres.


Psykiatriforums opgaver vil bl.a. være at:

  • Drøfte den overordnede strategiske dagsorden inden for psykiatrien, som er relevant for parterne i Midtjylland. Dette gælder fx retningen for psykiatriområdet på tværs af den midtjyske region, nationale tiltag på psykiatriområdet mv.
  • Udarbejde analyser, oplæg samt forslag til tiltag og aftaler på psykiatriområdet. Sundhedsstyregruppen skal inddrages ved bindende aftaler samt i sager, der skal behandles politisk i Sundhedssamarbejdsudvalget. Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget kan desuden bestille analyser, oplæg mv. i Psykiatriforum.
  • Levere input til de politiske beslutninger inden for psykiatrien i Sundhedssamarbejdsudvalget.
  • Sikre opfølgning og evt. spredning af igangværende tværgående initiativer, der er igangsat i regi af alliancen om den nære psykiatri (Fælles forpligtende forløb og handleplan, Forebyggelse og behandling af selvskade, samt IT og kommunikation på tværs).


Psykiatriforum har mandat til at træffe beslutninger, men ved bindende aftaler skal Sundhedsstyregruppen inddrages inden politisk beslutning.



Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

13. Evaluering af rammepapir for udgående teams i psykiatrien – skriftlig orientering

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager den skriftlige orientering til efterretning.

Sagsfremstilling

Der blev i regi af Alliancen om den nære psykiatri udarbejdet et rammepapir for tværsektorielt samarbejde om udgående ambulante teams i psykiatrien: www.sundhedsaftalen.rm.dk/Den-naere-psykiatri/alliancens-samlede-initiativer/initiativ-9-udgaende-ambulante-teams. 2020 var afsat til implementering af rammepapiret, men grundet COVID-19 blev perioden forlænget til og med 2021. Der skal derfor nu udarbejdes en evaluering, hvor der samles op på erfaringerne fra klyngerne. Evalueringen omhandler samarbejdet om de udgående ambulante teams, der er etableret i hver enkelt klynge. Idet Alliancen om den nære psykiatri nu er placeret i det eksisterende sundhedsaftalesystem, vil det være det nyetablerede Psykiatriforum, der centralt vil samle op på erfaringerne.


I Vestklyngen er opgaven forankret i Fokusgruppen Sundhed for Voksne, der har nedsat en implementeringsgruppe. Ift. udfyldelse af evalueringen har implementeringsgruppen aftalt, at region og kommuner sammen udfylder evalueringsskemaet i løbet af uge 8 (fristen er 16. marts 2022), da vurderingen er, at det er givtigt at sætte sig sammen ”om bordet” ift. fælles forståelse, læringsperspektiv og videndeling. Fokusgruppe Sundhed for Vokse vil behandle resultatet af evalueringen samt fremtid for implementeringsgruppen på et kommende møde ultimo marts 2022. Rammepapir om udgående teams i psykiatrien og evalueringsdesign er vedhæftet som bilag til yderligere orientering.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Der var stor ros fra Almen Praksis til de udgående teams.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

14. Nyt fra Fokusgrupperne – skriftlig orientering

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Formandskaberne i de tre fokusgrupper orienterer kort om opnåede resultater samt initiativer i pipeline.


Fokusgruppen Sundhed for voksne arbejder med:

  • Opfølgning på implementering af samarbejdsaftalen for IV behandling i nærområdet.
  • Implementering af rammepapir for udgående teams i psykiatrien – evaluering gennemføres i 1. kvartal af 2022 med efterfølgende afholdelse af regionalt læringsseminar.
  • Afholdelse af fælles skolebænk har været neddroslet pga. Corona og flytning de seneste to år - aktiviteten genoptages i 2022.
  • GOP i psykiatrien – der er afholdt fælles skolebænk og efterfølgende nedsat en netværksgruppe med repræsentanter fra kommunerne og Regions-psykiatrien.
  • Implementering af Samarbejdsaftale for den gode indlæggelse og udskrivelse – der er gennemført "roadshow" i både kommunalt og en regionalt regi. Regional læringsseminar afholdes i 2- 3.kvartal 2022
  • Forebyggelige indlæggelse + 65 årig – der er igangsat et arbejde omkring faldforebyggelse. Der tages afsæt i forbedringstankegangen med udarbejdelse af driverdiagram og opfølgning med data.
  • Hoftenær fraktur – RHG har højere 30 dages dødelighed for de 65+ årige patienter med hoftenære lårbensbrud i forhold til den faglige standard, som bliver monitorereret af Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. En tværsektoriel audit har afdækket fokusområder, som kan bidrage til kvalitetsforbedringer i det tværsektorielle felt. Der er hentet inspiration fra Randersmodellen for hoftenære fraktur - et udviklingsområde for 2022.
  • Forebyggelse af indlæggelser fra institutioner – et udviklingsområde for 2022.
  • Akutte genindlæggelser – der planlægges med gennemførsel af tværsektoriel audit i 2022.
  • Kom godt hjem – tilbud om virtuel udskrivningsmøde og modtagebesøg ved kommunal sygeplejerske indenfor 24 timer efter udskrivelsen. Der er potentiale for spredning af virtuelle udskrivnings-møder til bosteder og psykiatri.
  • Hjerterehabilitering – løbende opfølgning på opfyldelse af indikatorer.
  • Implementering af samarbejdsaftale for udadgående apopleksi teams – der er gennemført tværsektoriel audit, som viser et velfungerende tværsektorielt samarbejde omkring borgeren.
  • Henvisning til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud herunder forløbsprogrammer. Data opgøres én gang årligt samt data på henvisning til rygestop hvert kvartal.
  • Fælles sundhedsvisitation – der er nedsat en følgegruppe som understøtter implementeringen.
  • Palliation – der er nedsat en tværsektoriel netværksgruppe til at understøtte implementering af Samarbejdsaftalen.


Fokusgruppen Sundhed for Børn & Unge arbejder for nuværende med en udfordring ift at finde de rette akutte tilbud til selvskadende børn/unge, som henvises fra lægevagten ifm fx stikskader. Fokusgruppen arbejder på en godkendelse fra lægevagtsystemet til audit på patientforløb – i tæt samarbejde med kommunerne.


Derudover følges prøvehandling vedr optimering af forløb med +14-årige til udredning ofr ADHD – prøvehandlingen er sat i gang pr 1. februar 2022.


Gruppen forventer en kommende fælles opgave i relation til overvægt hos børn og unge.


Gruppen benytter derudover anledningen i samarbejdet til at vidensdele på tværs af sektorer og kommunegrænser.


Fokusgruppen sundhed & beskæftigelse er en blandet gruppe deltagere fra både beskæftigelse, psykiatri, somatik og rehabilitering. En gruppe med blandede vilkår og begrænset opmærksomhed i Sundheds-aftaleteksten.

Gruppen repræsenteres i Arbejdsgruppen vedr Genindlæggelser og færdigbehandlingsdage i psykiatrien.

Derudover videndeles på tværs af både sektorer, kommunale afdelinger og kommuner – sidst i forhold til Recovery for borgere med psykisk sygdom, IPS, individuel placering med støtte, Nye pensionsformer, Senfølger til covid. Derudover søger gruppen konsensus om begreber som behandlingspsykiatri, socialpsykiatri og færdigbehandling i psykiatri.

Samarbejdet giver et godt overblik over de udviklings-projekter, som foregår i forskellige kommuner og på hospitalet og giver
på den måde inspiration til at det afprøves i flere kommuner.


Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Gruppen satte pris på overblikket.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-52-101-2-15

15. Evt (Kl 15.45-16.00)

Det indstilles

at Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Ukraine:

Fælles drøftelse af hvordan flygtningestrømmen fra Ukraine skal håndteres. Modsat tidligere flygtningestrømme forventes, at en del bliver hentet til Danmark i private biler af herboende slægtninge. Gruppen er bevidste om, at de første ukrainere er ankommet til Vestklyngen. Det kan forventes at der er borgere som på kort sigt kan have/få akut behandlingsbehov:


  • Kommunerne forventer at flere ukrainske borgere/flygtning vil dukke op rundt omkring i kommunerne og at de vil have brug for kommunens hjælp i forskellige henseender.
  • De Ukrainske flygtninge bliver visiteret til hjælp efter vanlig praksis.
  • PLO opfordrer til at kommunerne tager fat i den lokale praksiskonsulent vedr konkrete aftaler.
  • Ukrainerne er fra et 3. land og er i princippet ”selvbetalere”. Der vil blive oprettet en ”performance opkrævning”.
  • Der søges endvidere efter steder, hvor flygtningene kan bo – de forladte sygehusbygninger i Herning og Holstebro kunne være relevante, hvis behovet opstår.


Deltagelse i Arbejdsgruppen til ajourføring af Afklaringskataloget:

Kommunerne skal finde en erstatning for Ulla Britt Hansen, Herning, som går på pension – ældrechefer aftaler kommunal repræsentation. Lene W Antonsen er regional repræsentant fra Vestklyngen.




Tilbage til toppen