OBS: om I ønsker kommunale psykiatrichefer eller andre relevante medarbejdere med som deltagere under psykiatripunkterne.

Mødeleder: Pia Ulv Helleland

Afbud: Poul Michaelsen, Henrik Nyholm, Annette Ørbæk Tina Ebler deltager ikke i pkt 1-3 samt 6-7

Punkternes rækkefølge ændres da Tina Ebler deltager fra kl. 13.35 (pkt. 1-3, 6-8, 4-5, 9-20)              

Referat fra november godkendt.

Ny proces for godkendelse af referater vedtaget.

Fremover betragtes referater som godkendt, hvis der ikke er indkommet bemærkninger senest 14 dage efter referatet er udsendt.

Ny procedure betyder, at referater kan gøres tilgængelige på sundhedsaftalen.rm.dk 14 dage efter udsendelse af referat.

• Bilag pkt. 2 bilag til referat nov 19
• Bilag pkt 2 Referat KSGM 27.11.19

Medlemmerne af Klyngestyregruppen overvejer forud for mødet, om der er udfordringer eller indsatser, som Klyngestyregruppen skal orienteres om – herunder om der er emner som ønskes drøftet på kommende møder i Klyngestyregruppen.

Herning Kommune

-Rekruttering.

-Udligningsreform.

-Sygeplejen – arbejder med balanceplan, ser blandt andet på øget brug af sygplejeklinikker og fast uddelegering af sygeplejeydelser.

-Kommende IV-aftale mellem Region og kommuner.

Lemvig Kommune

-Sundhedshus Lemvig.

-Udligningsreform.

Ikast-Brande Kommune

-Kommende IV-aftale mellem Region og kommuner.

-Fokus på sygeplejen – igangsat tidsregistrering.

-Besøg af regionspsykiatrien – rundtur.

Psykiatrien

-Finansloven.

-Selvskadeområdet - forventes med finansloven at komme i fokus. Et område der fylder meget i både kommuner og region.

HEV

-Klargøring af Gødstrup – Topprioritet at sikre et velfungerende hospital fra marts 2021. Der forventes et dyk i produktionen lige omkring flytningen. Der er afsat seks uger til at komme tilbage til fuld produktion. Specifikke planer præsenteres for Klyngestyregruppen 4. kvartal 2020 med henblik på at indgå aftaler vedrørende flytning. 

-Effektiviseringskrav.

-1000 ekstra sygeplejersker i regionerne. Betyder godt en halvering af effektiviseringskravet til personalegruppen forbundet med flytning til Gødstrup. Behandles som særskilt punkt på senere møde i Klyngestyregruppen.

-Udarbejder nye retningslinjer for nattevagter – forskningsmæssig afdækning af de sundhedsmæssige konsekvenser ved natarbejde. Præsenteres på senere møde i Klyngestyregruppen.

PLO

-Lægedækning. Antallet af praktiserende læger er reduceret med 9% mens befolkningen i samme periode er øget med 7%. Udviklingen ses regionalt særligt i eksempelvis Struer og Lemvig. De resterende praktiserende læger har en høj gennemsnitsalder. Seniorordninger for ældre læger er et redskab der arbejdes med, attraktive uddannelsesstillinger et andet.

Ringkøbing-Skjern

-Analyse af plejeboligområdet – politisk behandling forår 2020. Forventer særskilt analyse af behovet for midlertidige pladser.

Struer

-Akutindsats.

-Det nye Velfærdshus tages i brug 1. april 2020. Nysgerrige på hvad de nye naboskaber mellem forskellige fagområder og organisatoriske niveauer får af indvirkning på opgaveløsningen.

- Boliganalyse for social- og ældreområdet. Ser på tværs af de to områder.

-Udligningsreform.

Holstebro

-Center for Sundhed.

-Overtagelse af Regionshospitalets bygninger i Holstebro.

-Økonomi for 2020.

-Forventning om etablering af et friplejehjem (Alstrup Friplejehjem) og en eventuel kapacitetstilpasning.

Klyngestyregruppen har på tidligere møde ønsket de nationale mål for Sundhedsvæsenet dagsordensat med henblik på fælles drøftelse af resultater og indsatsområder.

Sundheds- og ældreministeriet, Danske regioner samt Kommunernes landsforening udgav i oktober 2019 Nationale mål for sundhedsvæsenet 2019.

De nationale mål er en del af det nationale kvalitetsprogram og målene er retningsgivende for kvalitetsarbejdet på alle niveauer i sundhedsvæsenet og det er vigtigt at ledelsen understøtter den innovationskraft, der udspringer blandt det faglige personale fx gennem øget brug af data og gennemsigtighed om resultater.

Der er fortsat 8 nationale mål – mens arbejdet med definition af indikatorer er udviklet til nu i alt 28 indikatorer – de senest tilkomne er:

• "Overdødelighed blandt borgere med psykiske lidelser", under målet Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• "Fuldført ungdomsuddannelse blandt unge med psykiske lidelser", under målet Bedre sammenhængende patientforløb
• "Indløste recepter på antibiotika i almen praksis", under målet Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• "Sygehusaktivitet pr kroniker", under målet Styrket indsatsfor kronikere og ældre patienter erstatter den tidligere indikator "Akutte indlæggelser for borgere m KOL/Diab2"

Derudover arbejdes der på indikatoren "Forbrug af opioider i almen praksis" under målet Forbedret overlevelse og patientsikkerhed. Vi vil kunne forvente flere indikatorer rettet mod kommunerne i takt med at data forbedres.

Rapporten anvender "lyssignal"-markering af udviklingen over tid – for region og kommuner:

• Grøn/blå er positiv udvikling fra 2017-2018  eller udtryk for "bedre end landsgennemsnit"
• Gul er uændret udvikling eller udtryk for "på niveau med landsgennemsnit"
• Rød er negativ udvikling fra 2017-2018 eller udtryk for "dårligere end landsgennemsnit"

Udvalgte resultater:

Temaet for 2019-rapporten var Det sammenhængende sundhedsvæsen og lokal forankring.

Temaet for 2020-rapporten forventes at være Social ulighed i Sundhedsvæsenet.

Som supplerende kunne artiklen "Når færre dør får vi flere genindlæggelser" evt være interessant: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/forskerklummen-naar-faerre-doer-faar-vi-flere-genindlaeggelser

Der ses en fælles udfordring i forhold til de tre indikatorer fra Nationale mål for

sundhedsvæsenet:

1.    Fastholdelse af somatisk syge i beskæftigelse

2.    Fastholdelse af psykisk syge i beskæftigelse

3.    Færdiggørelse af ungdomsuddannelse hos unge med psykisk syge

Arbejde med indikatorerne sættes på som tema til dagseminaret 2. april 2020 med fokus på mulige handlinger.

Tallene i rapporten er for udviklingen fra 2017-2018. Inden dagsseminaret arbejdes på at finde opdateret data og det undersøges om der er erfaringer vi kan drage ind fra kommuner hvor man er lykkedes med indsatser rettet mod de tre indikatorer.

• Bilag pkt 4 nationalemaal_2019

Etablering af Sundhedsvisitationer er en del af udmøntningen af indsatsområder i Sundhedsaftalen 2019-2023 på to områder:

1.    Sammen om den ældre borger – først på akutområdet"

2.    "Sammenhængende forløb for voksne med svær psykisk sygdom".

Formålet med sundhedsvisitationer er i samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner at sikre:

• At alle borgere får den rette behandling (rette borger i rette seng)
• Sammenhæng i akutte forløb
• At flest mulige borgere kan behandles i eget hjem eller i det kommunale akuttilbud, hvis der ikke er behov for en akut indlæggelse.
• At målet om lighed i sundhed understøttes på tværs af psykiatri og somatik
• At de samlede ressourcer anvendes bedst muligt.

Sundhedsvisitationerne skal kunne:

• Visitere til akutte indlæggelser
• Orientere om, tilbyde og visitere til subakutte tider indenfor alle specialer
• Formidle adgang til specialistrådgivning, fx gennem konferencekald ind i hospitalet
• Vejlede om og formidle kontakt til kommunale tilbud vedrørende somatisk og psykisk sygdom.

Visionen er, at sundhedsvisitationerne skal være den professionelle og servicemindede indgang til alle akutte tilbud i klyngen, uanset sektor. Samarbejdet omkring sundhedsvisitationerne skal sikre, at det for egen læge og vagtlæge er ligeså let at vælge et relevant alternativ til indlæggelse, som at vælge at indlægge patienten – uanset hvilken sektor det relevante alternativ findes i.

Etablering af sundhedsvisitationer indebærer:

• at regionen sikrer, at de rette kompetencer i forhold til visitation og tværsektorielt samarbejde er tilstede og vedligeholdes i hospitalsvisitationerne, og indretter sig med ensartede tilbud i forhold til subakutte tider og udgående funktioner fra hospitalerne.
• at kommunerne skal give oplysninger til hospitalsvisitationerne om relevante tilbud og sikre enkle indgange til akuttilbud i kommunerne.

Klyngestyregruppen i den enkelte klynge har ansvaret for, at det i klyngen aftales hvilke tilbud, der kan bruges, og hvordan i en akut situation.

Eksisterende servicemål for hospitalsvisitationerne for ventetid og tabte kald overføres til sundhedsvisitationerne. Samarbejdsaftalen forventes at træde i kraft pr 1. marts 2020 efter forventede godkendelser i regions- og byråd i januar/februar.

Der følges op på aftalen i 2021 dels via journalaudits, dels via data på hvilket tilbud en henvendelse til visitationen ender med – herunder de praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet.

Der er en forventning om at implementeringen på det somatiske område vil forløb hurtigere end på det psykiatriske, hvor der forventes et behov for at udvikle yderligere på samarbejdsrelationer med de kommunale socialpsykiatriske akuttilbud

Holstebro Kommune koordinerer udarbejdelse af en fælles skabelon for indmelding af informationer fra kommuner til hospital for både børne- og voksenområdet.

Sagen sendes ikke videre til fokusgruppen.

• Bilag pkt 5 Udkast samarbejdsaftale Sundhedsvisitationer

I efteråret 2019 har en tværfaglig gruppe med repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne, almen praksis og Kræftens Bekæmpelse udarbejdet en ny samarbejdsaftale om kræftrehabilitering.

Samarbejdsaftalen er nu godkendt i Regionsrådet samt byrådene i de 19 kommuner i regionen.

Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne for patienterne og ikke mindst sikre, at borgere tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Samarbejdsaftalen afløser den aftale, der blev indgået i 2013, og den er udarbejdet på baggrund af Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som udkom i 2018. Samarbejdsaftalen konkretiserer forløbsprogrammets anbefalinger, og den skal læses i forlængelse af forløbsprogrammet.

Hvad er nyt i aftalen?

Et nyt element i aftalen er, at kommunen kontakter borgeren via telefon 3-4 uger efter afsluttet behandling. Formålet med kontakten er at informere om kommunale tilbud og spørge til eventuelle nyopståede behov. Dette sker, hvis borgeren ikke har et umiddelbart behov for kræftrehabilitering efter afsluttet behandling.

Metoden er allerede implementeret flere steder i regionen, og der er god erfaring med den.

Samarbejdsaftalen omfatter ikke opgaveflytning mellem sektorerne.

Anbefalinger

Arbejdsgruppen bag samarbejdsaftalen præsenterer nogle anbefalinger i aftalen:

o    Rehabiliteringsindsatser: Rehabiliteringsindsatsen bør målrettes den enkelte patients behov og livssituation, og indsatsen bør være helhedsorienteret og baseret på WHOs biopsykosociale model for rehabilitering

o    Arbejdsmarkedsområdet: Arbejdsmarkedsområdet bør knyttes tættere på den kommunale rehabilitering, og patienterne bør sikres én indgang til kommunen

o    Forskning: Der er behov for forskning i kræftrehabilitering for at få dokumenteret hvilke indsatser, der har den bedste effekt for patienterne.

Arbejdsgruppen opfordrer kommuner og region til at arbejde videre med anbefalingerne i forbindelse med implementering af samarbejdsaftalen.

Samarbejdsaftalen findes på https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/siteassets/aftale-2019-2023/samarbejdsaftaler/aftale-2019---kraftrehabilitering.pdf

Umiddelbart opleves de eksisterende tilbud i kommunerne at fungere godt og den nye samarbejdsaftale opleves ikke at give anledning til nye fælles initiativer. En af kommunerne i gruppen kan evt. stille sig til rådighed og fortælle hvordan man arbejder med tilbagevenden efter kræftsygdom.

Der opleves en stigning i behovet for rehabiliteringsforløb efter kræft og flere kommuner arbejder med at udvide antallet af forløb for målgruppen, for at reducere ventetiden.

Samspillet mellem rehabilitering og sygedagpengeloven kan opleves udfordrende. Tal fra Nationale mål for sundhedsvæsenet 2019 understøtter, at der kan være en udfordring. Temaet tages op på dagseminaret den 2. april i forbindelse med drøftelse af fastholdelse af mennesker med somatisk- og psykisk sygdom i beskæftigelse, samt unge med psykisk sygdom i uddannelse.

I HE Vest pågår der en implementeringsproces af SPICT (Supportive and Palliative Care Indicators Tool). SPICT er en guide til at afdække, hvorvidt mennesker er i risiko for, at deres tilstand forværres (deterioration) eller for at dø (og dermed kan have palliative behov).

SPICT™, der er nævnt som et fremtidigt redskab i de reviderede anbefalinger for palliation, er udviklet som et skema til brug på det basale palliative niveau, dvs. i almen praksis, i hjemmesygeplejen og på hospitalsafdelinger uden specialiseret palliativ indsats. Redskabet anvendes både til mennesker med maligne og nonmaligne diagnoser.

Mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende kan få øget livskvalitet med systematisk vurdering, screening og tilbud om samtaler.

D. 6. januar 2020 træder en lokal tilføjelse til den regionale retningslinje, udarbejdet af Palliativt Team og godkendt af Styregruppen for den Palliative patient, derfor i kraft i HE Vest. Dette tiltag understøtter blandt andet målene i Kræftplan IV: Patienternes kræftplan.

Palliativt Team er i øjeblikket rundt på afdelingerne i HE Vest for at undervise og styrke samarbejdet om den palliative indsats på tværs af hospitalets afdelinger. I undervisningen indgår følgende elementer:

1.    Systematisk vurdering af patienters behov for palliativ indsats.

2.    Systematisk symptomscreening ved brug af screeningsredskaberne.

3.    Systematisk tilbud om samtaler om fælles behandlingsmål.

Foruden SPICT indgår screeningsredskaberne EORTC i undervisningen. EORTC-skemaet belyser patienters selvoplevede symptomer og livskvalitet. SPICT og EORTC er to meget forskellige værktøjer, som supplerer hinanden i de individuelle patientforløb.

Endelig undervises der i Advanced Care Planning-samtalen, som er en betegnelse for samtaler, der vedrører fælles mål for fremtidig behandling og pleje.

EORTC-skemaet skal fremover anvendes systematisk i HE Vest, når patienter henvises til Palliativt Team. 

Med det fortsatte overordnede formål – "at afdække de palliative behov tidligere i sygdomsforløbet således at palliative indsatser kan sættes i værk med henblik på at øge livskvaliteten" – ønskes et lignende tiltag planlagt i samarbejde med kommuner og praksis.

HEV sætter indsatsen i gang og de kommuner der ønsker at deltage i undervisningsforløb, giver tilbagemelding til HEV.

HEV tænker initiativet sammen med øvrige tiltag til målgruppen på tværs, blandt andet for at undgå at der udarbejdes unødige skemaer. SPICT er et tværsektorielt redskab som gerne skulle medvirke til at skabe sammenhæng på tværs.

Der er en ny samarbejdsaftale for specialiseret palliation er på vej – Ida Götke er medformand.

Materiale til dette punkt eftersendt

Kom Godt hjem har været et ligeværdigt udviklingsprojekt mellem parterne i Vestklyngen i perioden 2017-2019. Projektet har været et delprojekt under Region Midtjyllands fælles indsats Det rette tilbud til borgere fra første kontakt, som modtog støtte fra satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre (2016-2019).

Med Vestklyngens delprojekt Kom godt hjem er der udviklet og afprøvet tre tværsektorielle samarbejdsmodeller med fokus på overgange for de svageste ældre ved udskrivelse fra hospital til kommune. De tre samarbejdsmodeller er:

• Udskrivningsmøde via video
• Modtagebesøg ved kommunal sygeplejerske inden for 24 timer efter udskrivelse
• Specialiseret rådgivning via video

Målgruppen for indsatserne er de svageste ældre borgere som udskrives til kommuner i Vestklyngen. Målgruppen er i projektet defineret som borgere over 65 år som ved screening til opfølgende hjemmebesøg scorer 31 eller derover. Til sammenligning henvises til opfølgende hjemmebesøg ved en score på 23+.

Formålet med indsatserne i Kom godt hjem har været, at:

• Skabe tryghed, sammenhæng og overblik i behandlingen for de svageste ældre ved udskrivelse.
• Reducere antallet at genindlæggelser for målgruppen
• Skabe bedre sundhedsfaglig kvalitet for de samme ressourcer.

Det er ikke inden for projektperioden lykkedes at afslutte udviklingen af den tredje indsats, specialiseret rådgivning via video, derfor anbefales det at arbejde videre med udvikling og afprøvning af denne.

Udskrivningsmøde via video og modtagebesøget er evalueret og resultaterne blev præsenteret på en afslutningskonference den 6. februar 2020.

Evalueringsresultater

Der er gennemført 63 udskrivningsmøder via video og 456 modtagebesøg i projektperioden. Indsatserne er evalueret med et randomiseret effektstudie samt kvalitative data. De overordnede resultater fra indsatserne viser:

Udskrivningsmøde via video

• Indikation om en mærkbar effekt på andelen af genindlæggelser. Af de 63 afholdte udskrivningsmøder via video genindlægges 7,9 %. Til sammenligning genindlægges 11,7 % af patienterne fra kontrol- og interventionsgruppen til Modtagebesøget i undersøgelsen.
• Udskrivningsmøder via video opleves at give stor værdi for både borger, pårørende samt sundhedsprofessionelle gennem øget tryghed og sammenhæng for patienter og pårørende.
• Oplevelse af øget kvalitet i udskrivelser hos sundhedsprofessionelle.

Modtagebesøget

• Tidlig opfølgning efter udskrivelse giver tryghed og en oplevelse af sammenhæng i borger- og pårørendeperspektiv.
• Modtagebesøget, som en tidlig udvidet indsats, viser ingen signifikant effekt for patienternes sundhedstilstand, målt på indikatorerne vægt, funktionsniveau og genindlæggelser. Den kvantitative analyse måler dog ikke på effekten af en tidlig indsats, men alene effekten af en tidlig udvidet indsats.

Styregruppen for projekt Kom godt hjem indstiller på baggrund af evalueringen følgende:

1. Udskrivningsmøder via video tilbydes til alle borgere med en score på 31+, uanset alder.
2. Kommuner tager initiativ til udskrivningsmøde via video når det vurderes at være meningsfuldt.
3. At patienter der scorer 31+ tilbydes en opfølgning ved den kommunale sygepleje inden for 24 timer efter udskrivelse. Tilbud gælder uanset alder og hvor patienten udskrives til.
4. At der udarbejdes fælles guidelines for indhold i den tidlige opfølgning i kommunerne.
5. At kommunerne samtænker en tidlig opfølgning med øvrige tiltag til målgruppen, eksempelvis sygeplejefaglig udredning.
6. At der arbejdes med at forsimple arbejdsgangene ved overgangen fra hospital til kommune.
7. At der arbejdes videre med afprøvning og implementering af de igangværende indsatser i forhold til specialrådgivning via video, og at indsatserne evalueres og resultater forelægges for Klyngestyregruppen.
8. At potentialerne for at udbrede indsatser til psykiatrien undersøges.
9. At den hidtidige styregruppe fortsætter som en implementeringsgruppe for at følge indsatserne. I første omgang frem til juni 2021.

Anbefalinger fra styregruppen for Kom godt hjem blev godkendt. Styregruppen for projektet fortsætter frem til juni 2021 som implementeringsgruppe, hvor der gøres status på indsatserne.

Klyngestyregruppen anerkender arbejdet i projektet – også den lære projektet har givet i forhold til at arbejde med effektevaluering i tværgående udviklingsprojekter. Brugen af data giver læring til fremtidige fælles projekter.

Projektet har vist at det er vanskeligt i klyngeprojekter at sikre stringens i implementering og afrapportering, hvorfor data bliver svage.

Projektet har yderligere vist, at ledelsesopmærksomhed er afgørende for at opnå succes. Fokus fremadrettet på at udvikle arbejdet med systematik datagenerering ved fremtidige projekter.

Det er afgørende, at alle er loyale overfor indgåede aftaler på alle niveauer. En henstilling fra gruppen om fremover at trække sig ud hvis projekter lokalt ikke opleves at give mening, for at undgå at halvhjertet implementering svækker kvaliteten i data.

• Bilag pkt 8 Rapport Kom godt hjem - endelig

Regionspsykiatrien har fået henvendelse fra flere kommunerne om at lave et fælles input til regeringens oplæg til 10-årsplan for psykiatrien. Det er derfor besluttet at et sådan input bliver udarbejdet i regi af Alliancen om den nære psykiatri og sendes, som et fælles input fra de 19 kommuner i Region Midtjylland og Region Midtjylland.

Evt. input fra kommunerne i Vest-klyngen kan gives på mødet.

10-års plan forventes at være færdig ved udgangen af den nuværende valgperiode.

Der arbejdes i samarbejde med Silkeborg og Århus kommuner på anbefalinger som rummer alle sektorer fremfor kun den regionale psykiatri. Man tilstræber at undgå en for høj detaljeringsgrad.

Kommunernes input er meget velkomne.

Der kan være et behov for at redegøre for forståelsesrammen om hvad den nære psykiatri indebærer i dag, og hvordan psykiatrien har udviklet sig de senere år.

• Bilag referat Oplæg om RP Vest

Der har d. 14. januar 2020 været afholdt politisk konference om Alliancen for den nære psykiatri. Knap 280 deltager fra organisationerne, politikere, almenpraksis/PLO, kommunerne og regionen deltog.

På konferencen blev 6 af Alliancens initiativer præsenteret. 

Vest-klyngen arbejder med initiativ 8: Indsatser til de sværest syge, samtidig med at Vest-klyngen omfattes af de tværgående initiativer:

Nr. 1 Fælles forpligtigende forløb og handleplan i børne- og ungdomspsykiatrien.

Nr. 5: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Nr. 7: Sundhedsvisitation i alle klynger – fælles med det somatiske område

Nr. 9: Udgående ambulante teams

Nr. 10: IT og kommunikation på tværs

Nr. 11: Bedre forebyggelse og behandling af selvskade

Der er endnu ikke i Alliancen formuleret målsætninger for de enkelte initiativer ift. hvilket problem skal initiativet løse, hvad vil vi opnå og hvordan ved vi, at det er lykkedes.

Det vil være vigtigt for at kunne følge implementeringen, at der er enighed på tværs af Vest-klyngen om hvad målet er.

Orientering om status givet.

På nuværende tidspunkt er to indsatser under implementering (indsats 1 og 9) og de resterende er i udviklingsfasen.

Initiativ 8 udvikles i Vestklyngen. Forankring af arbejdet ligger i regi af Fokusgrupperne Sundhed & Beskæftigelse og Sundhed for voksne.

Søren Liner er indtrådt i Alliancen efter udskiftning i gruppen.

Fælles begrebsafklaring er en løbende proces i Alliancen – der opleves eksempelvis et behov for i fællesskab at drøfte forståelsen af "recovery".

Der opleves behov for en dybere drøftelse af kommunernes forpligtigelser i forhold til Alliancen. Der udarbejdes til næste møde i Klyngestyregruppen et punkt vedrørende status på udvikling og implementering af de enkelte indsatser.

• Bilag pkt 10 Konferenceavis om alliancen

Det er ambitionen af udviklingen af det tværsektorielle samarbejde til dels skal være datadrevet. Der har før været gjort forsøg på at udvikle et sæt data, som kan bruges til dette uden held. Psykiatri- og socialledelsen har dog fortsat denne ambition.

Psykiatrien kan trække en lang række data, hvoraf en del kan have interesse for i det tværsektorielle samarbejde og for samarbejdsparter:

Vedlagt som bilag er et data-sæt for Vest-klyngen 2017 – 2019, som indeholder følgende data:

• Antal indlæggelser
• Antal unikke indlagt
• Antal unikke indlagt pr. 1000 borgere
• Antal genindlæggelser
• Antal unikke genindlagt
• Antal unikke genindlagt pr. 1000 borgere
• Færdigbehandlingsdage
• Unikke færdigbehandlet
• Antal sengedage
• Antal sengedage pr. 1000 borgere
• Ambulante besøg
• Antal unikke i ambulant behandling
• Forbrug af særlige pladser i 2018 – 2019
• Aktivitet i oligofreni-klinikken.

Andre data kunne være:

• Forbrug af særlige pladser i 2018 – 2019
• Henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt på alder og kommuner
• Antal indlæggelser med både somatiske og psykiatriske kontakter
• Antallet af GOP

Er der andre data, herunder kommunale data, som kunne være relevante i forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde – fx:

• Sagsbehandlingstiden på bostøtte og botilbud
• Ventetid på effekturering af bevilgede indsatser

Det er en fælles ambition at få implementeret tiltag, som besluttes i regi af Alliancen. Det er derfor af væsentlig betydning, at der identificeres målepunkter/indikatorer, således at det bliver muligt at følge i hvilke grad Vest-klyngen lykkes med at identificere implementeringen.

Anbefalingen er, at identifikation af målepunkter og indikatorer er en væsentlig del af alle indsatser for at implementere Alliancens initiativer.

Psykiatrien udarbejder på baggrund af drøftelser på mødet et udkast til et dashboard som fremlægges på et kommende møde i styregruppen.

Indikatorer fra Nationale mål for sundhedsvæsenet 2019 vedrørende beskæftigelse og uddannelse tænkes ind.

Data giver anledning til refleksioner i kommunerne.

• Bilag pkt 11 Dataark for psykiatriaktivitet Vest 17 19

Regionspsykiatrien Vest har en oplevelse af, at der er mange overlappende eller ens drøfter af psykiatripunkterne i de 2 fokusgrupper og foreslår derfor at de samles i den ene af Fokusgrupperne for at sikre mere stringens på hvad der foregår.

Exempler på dagsordenspunkter med psykiatriindhold fra de to grupper:

Fokusgruppen Sundhed & Beskæftigelse, november 2019:

• Senfølger efter hjernerystelse
• Datadrevet psykiatri
• Vold i kommunerne

Fokusgruppen Sundhed for voksne, december 2019:

• Akutfunktion til personer med psykiske og fysiske lidelser i Herning
• Initiativer for de mest udsatte borgere/patienter – status
• Fælles skolebænk – GOP i psykiatrien
• Samarbejde om regionale udgående teams i psykiatrien

Klyngestyregruppen ønsker fortsat psykiatriens deltagelse i både Fokusgruppe for Voksne og Sundhed og Fokusgruppe for Sundhed og Beskæftigelse.

Fokus på at psykiatrien får en plads ind i begge fokusgrupper.

• Bilag pkt 12Kommissorium Sundhed og beskæftigelse
• Bilag pkt 12 Kommissorium Sundhed for voksne

Punktet er en skriftlig status på HE Vest's tilbud om Krop & Kræft efter klyngestyregruppens drøftelse af samme på mødet i november 2019.

Krop & Kræft tager udgangspunkt i et forskningsresultat fra Rigshospitalet, som viste at hård fysisk træning, der foregår med en intensitet på - eller lige under - patientens maksimale puls, øger patientens fysiske kapacitet og muskelstyrke samt fremmer patientens trivsel – herunder mindsker bivirkninger ved kemoterapi.

Krop & Kræft-programmet startede op i oktober 2009 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som afholdt udgifterne til programmet frem til august 2010.

Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen vurderede i september 2011, at tilbuddet kan anvendes til patienter, som har et behov for ambulant, specialiseret genoptræning, hvilket baseres på en konkret lægefaglig vurdering af patientens behov i forbindelse med udarbejdelse af en genoptræningsplan.

Sundhedsstyrelsen vurderede imidlertid også, at Krop & Kræft kan anvendes som led i kemoterapibehandlingen.

Det var i 2011 Sundhedsministeriets endelige vurdering, at Krop & Kræft bør betragtes som et hospitalstilbud, da Krop & Kræft ansås som en integreret del af kemoterapibehandlingen.

Træningen foregår fire gange om ugen i en 6-ugers periode på lukkede hold med max 10 deltagere.

Træningen består af fire elementer:

1.    Styrke- og konditionstræning – intensiv træning

2.    Kropsbevidsthedstræning

3.    Afspænding

4.    Massage.  

Patienter med knogle- eller hjernemetastaser kan dog ikke henvises til træning i Krop & Kræft.

Data i HE Vest viser at der fra marts 2019-31. dec 2019 var 1108 unikke patienter, som kunne være henvist til Krop & Kræft tilbuddet. Krop & Kræft kan maximalt tilbyde forløb for 63 patienter pr år – i 2019 var 48 patienter igennem et forløb.

HE Vest vil arbejde videre på en model som i højere grad kan sikre lighed i sundhed.

Taget til efterretning.

Klyngestyregruppen besluttede i 2019 at etablere en ad hoc-gruppe med henblik på fælles digitale initiativer i Vestklyngen.

Flere mulige områder er drøftet – særligt fokus på AI/kunstig intelligens i forudsigelsen af udskrivningstidspunkt – i første omgang i somatiske forløb. Gruppen tog i januar 2020 beslutning om en fælles ansøgning til

KL som efterlyser signaturprojekter. 

Nicolaj Kolte, Holstebro Kommune, fremlagde "KL's Investeringsfond for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger".

En foreløbig ansøgning er sendt med henblik på ØA21 (foreløbigt svar i uge 10)

Gruppen er enige om at arbejde videre på det fælles projekt, mens vi venter på KL's svar på ansøgningen.

Udover ovenstående er gruppen opmærksomme på initiativer i psykiatrien – gerne med afsæt i nuværende forskningsprojekt om angst og depression ved bipolare, samt initiativer til særligt udvalgte populationer fx neurologiske opfølgnings- og rehabiliteringsforløb.

Taget til efterretning.

• Bilag pkt 14 Vestklyngen - KL signaturprojekter

Tilbage i ØA16 blev det mellem kommuner, stat og region aftalt at implementere telemedicin til udvalgte KOL-borgere. Med ØA18 kom en aftale om en fælles, generisk telemedicinsk løsning.

I Region Midtjylland besluttede man at der i tillæg til det nationale telemedicinske projekt i dagtid også skulle være et tilbud om telemedicinsk vurdering i vagttid, samt arbejdes på en individuel digital forløbsplan i generisk form således at flere kroniske sygdomsforløb kunne samles ét sted.

Visionen i Region Midtjylland er blandt andet at videreudvikle det stærke tværsektorielle samarbejde, at levere individuelt tilpassede sundhedsløsninger tæt på borgerne samt prioritere den fælles kompetenceudvikling til de sundhedsfaglige.

Den oprindelige tidsplan sigtede mod implementering april 2020 – men i kølvandet på udforinger omkring den fælles IT-infrastruktur er opstart nu flyttet til september 2020. Der vil dog være prøveperiode fra maj 2020. 1. klynge afprøver fra 4. maj, 2. og 3. klynge kommer med på afprøvningen 4. juni, 4. klynge forventes at komme med fra 4. juli og sidste klynge fra ca 1. august. Efter aftale med Lungemedicinsk afdeling har Vestklyngen ønsket at være så sent som muligt i afprøvningsfasen.

Det telemedicinske tilbud henvender sig til de dårligste ca 1250 borgere med KOL i Region Midtjylland – i Vestklyngen estimeres ca 275 borgere includeret i tilbuddet. Borgere henvises fra Almen praksis eller fra hospitalsambulatoriet, hvorefter den lungemedicinske speciallæge visiterer til Tele-KOL, sætte de individuelle behandlingsmål samt ramme-ordinationer, som sygeplejersken i monitoreringsenheden agerer efter når borgeren indsender målinger på fastlagte tider – forventeligt 2-3/uge.

Estimeret timeforbrug (udregnet på baggrund af blandt andet erfaringer fra Silkeborg) er 15,2 timer/includeret KOL-borger/år – svarende til 2,68 sygeplejerske – der følger ingen midler til finansiering af monitorerings-enhedens personale.

FUT (Fælles Udvikling af Telemedicin) har udsendt første "Implementeringspakke" til både regionale og kommunale IT-folk med henblik på at sikre relevant opkobling på systemerne således at der blandt andet kan anvendes Videokonferencer.

Sundhedsstyregruppen skal på mødet d 20. februar præsenteres for økonomi- og tidsramme for en kommende evalueringesproces.

Samarbejdsaftalen for Vestklyngen er fortsat under udarbejdelse, da der er elementer i dels de tekniske muligheder dels aftaler for vagten som endnu ikke er helt på plads.

Taget til efterretning.

• Bilag pkt 15 Samarbejdsaftale jan 2020

Regionsrådet godkendte på mødet d 18. december 2019 Samarbejdsaftale på stomiområdet – en samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen, efter en godkendelse i Sundhedsstyregruppen d 25. september 2019..

Aftalen beskriver patientforløb og tværsektorielt samarbejde i forbindelse med anlæggelse af en permanent stomi.

Stomiprodukter kan som mange andre "redskaber" være både "behandlingsredskaber" og "hjælpemidler". Det er derfor aftalt at stomiprodukter anses for et behandlingsredskab efter Sundhedsloven fra operationstidspunktet til første kontrol – betalingen og leveringen af stomiprodukter påhviler i denne periode stomiklinikken. Når en Stomi-bærer ikke får ændret i stomiproduktet ved kontrol overgår produkterne til at være "hjælpemidler" og der søges via kommunen efter serviceloven med henblik på levering og betaling.

I tillæg til samarbejdsaftalen ligger anbefalinger for kompetenceniveauet hos medarbejdere med sundhedsfaglige opgaver i relation til stomier.

Ligeledes beskriver et tillæg til aftalen den telemedicinske stomipleje og -behandling for permanente stomibærere.

Et tværsektorielt udbud forventes at skabe et ensartet produktvalg – udbuddet forventes offentliggjort første halvår 2020 og efterfølgende ny aftale at træde i kraft 2022. Det fælles udbud er et resultat af samarbejdet mellem Region Syddanmark, Region Midtjylland og de 41 kommuner.

Taget til efterretning.

• Bilag pkt 16 Samarbejdsaftale på stomiområdet

VIVE har på vegne af Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed gennemført en analyse af Almen Praksis' rolle i forhold til forebyggelsen af akutte sygehuskontakter hos særligt type 2 diabetikere og borgere med KOL – patienter som i udgangspunktet skal følges og behandles i det nære sundhedsvæsen.

Over de seneste år er almen praksis’ rolle som tovholder for borgerne med kroniske sygdomme blevet styrket igennem politiske aftaler som overens-komstaftaler og aftaler om regionernes økonomi. Der er blandt andet foretaget justeringer af sygehusenes økonomiske incitamenter og incitamenter i almen praksis, ligesom der er aftalt en overdragelse af behandlingsansvaret fra sygehusene til almen praksis af patienter med ukompliceret KOL og type 2-diabetes.

At sikre velregulerede kroniske patienter i almen praksis og dermed forebygge og undgå nogle af sygehuskontakterne kan både være til gavn for den enkelte patient, men også for sundhedsvæsenets økonomi.

På tværs af almen praksis er der betydelige variationer i antal sygehuskontakter blandt henholdsvis KOL- og type 2-diabetes patienter. Antal sygehuskontakter pr. 100 borgere med KOL er i gennemsnit

omkring 500 kontakter. Dette tal varierer betydeligt mellem de enkelte praksis. Tilsvarende ligger antallet af sygehuskontakter pr. 100 borgere med type 2-diabetes på knap 500 kontakter – også meget varierende.

Følgende statistiske sammenhænge peger VIVE i deres rapport på kan have betydning for sygehuskontakter for borgere med KOL og/eller type2-diabetes:

• En større andel af KOL- og type 2-diabetespatienter med en årskontrol i almen praksis hænger sammen med et lavere antal sygehuskontakter end forventet.
• En større andel af KOL-patienterne, der har fået foretaget en lungefunktionsundersøgelse i almen praksis hænger sammen med et lavere antal samlede sygehuskontakter samt en mindre andel med KOL-relaterede sygehuskontakter end forventet.
• Flere konsultationer i almen praksis blandt henholdsvis borgere med KOL- og type 2-diabetes hænger sammen med flere sygehuskontakter end forventet. Det omvendte er dog tilfældet mht. andelen af patienter med en diabetesrelateret kontakt. Det kan bemærkes, at antallet af kontakter i almen praksis både kan være udryk for behandlingsindsatsen i almen praksis, men også et udtryk for tyngden blandt populationen.
• Praksispersonalet der varetager rygeafvænning hænger sammen med en mindre andel patienter med en KOL-relateret sygehuskontakt i forhold til forventet.
• Praksispersonalet der varetager blodsukkermåling og urinundersøgelser hænger sammen med færre totale antal sygehuskontakter end forventet blandt borgere med type 2-diabetes.

Taget til efterretning.

• Bilag pkt 17 Analysens centrale resultater
• Bilag pkt 17 almen praksis rolle..

Det er nu tid til at (gen)udpege repræsentanter fra klyngerne til prioriteringsudvalget for Folkesundhed i Midten.

Ida Gøtke har gennem flere år været repræsentant for Vestklyngen – Ida stiller gerne pladsen til rådighed for nye kræfter.

Det seneste år var Pia Ulv Helleland suppleant for gruppen.

Ida Gøtke modtager genvalg som repræsentant og Pia Ulv Helleland fortsætter som suppleant.

I 2019 mødtes direktører fra Vestklynge-kommunerne om potentialerne ved et tværkommunalt samarbejde på neurologiområdet. Konklusionen blev at arbejde videre i to spor. Spor et handler om at undersøge mulighederne for et tværkommunalt samarbejde om kompetenceudvikling inden for neurologiområdet. I dette spor deltager alle seks kommuner og der blev startet op med et møde om organisatorisk læring.

Spor to omhandler mulighederne for at etablere nye tværgående tilbud i forbindelse med sengeafsnit S14 i Lemvig (tidligere N3), der organisatorisk er flyttet og nu ligger under hospitalsenhed Midt. I spor to deltager kommunerne Struer, Holstebro og Lemvig samt hospitalsenhed Midt.

De tre kommuner og hospitalsenhed Midt er mødtes flere gange for at afdække mulighederne for etablering af nye tilbud. Volumen i udskrivelser fra S14 til de tre kommuner gør det vanskeligt at etablere økonomisk- og fagligt bæredygtige kommunale sengepladser. I stedet er det blevet besluttet, at der skal arbejdes videre med i fællesskab at byde ind på et kommende forskningsprojekt vedrørende commotio under Hammel Neurocenter, og derudover arbejdes der videre med et fælles udviklingsprojekt med fokus på potentialerne ved Virtual Reality (VR) træning. Både fra hospital og kommuner ses potentialer ved VR teknologien i træningssammenhæng, og der ses mulighed for at teknologien kan være med til at skabe sammenhæng i træning på tværs af sektorerne for borgere med neurologiske udfordringer.

Der er ved at blive nedsat en tværsektoriel gruppe som skal arbejde videre med udviklingsprojektet. Arbejdsgruppen skal præsentere et oplæg for styregruppen ultimo juni 2020.     

Taget til efterretning.

Hjælpemidler – massiv stigning i udgifter til hjælpemiddelsystem. Holstebro tager kontakt til KL.