Klyngestyregruppen Vestklyngen Hev 28. august 2019 (Referat)

Mødeleder: Poul Michaelsen

Afbud: Karen Heebøll (Ikast-Brande); Annette Ørbæk Andersen og Anja Thoft Bach (Ringkøbing-Skjern) og Pia Ulv Helleland (Lemvig) Jens Friis Bak (HEV)

Gæster: Kirsten Bjerg (deltager i stedet for Annette Ørbæk Andersen og Anja Thoft Bach) og Pernille Kloster (deltager i stedet for Pia Ulv Helleland).

Godkendt

Godkendt

• Bilag pkt 2 Referat KSGM 20 05 2019

Medlemmerne af Klyngestyregruppen overvejer forud for mødet, om der er udfordringer eller indsatser, som Klyngestyregruppen skal orienteres om – herunder om der er emner som ønskes drøftet på kommende møder i Klyngestyregruppen.

HEV: Gødstrup fylder jf. dagsordenen, der er åbent hus søndag d. 1. september. Sundhedshus i Lemvig, udarbejdet visionspapir, politisk drøftelse ml. regionsrådsformand og borgmester. Regionens nye sundhedsplan og hospitalsplan, fokus på indhold (teknologi, populationsansvar og nærhed) frem for struktur. Regionens budget er under pres og herunder også hospitalernes – det gælder ikke mindst AUH. I projekt ’Kom godt hjem’ er der udfordringer omkring igangsættelse af de aftalte initiativer – det aftales at kommunerne får et papir med udfordringerne, så der kan reageres herpå.

Ikast-Brande: Røgfri arbejdstid fra maj 2020. Samarbejde med de nye FGU-skoler (tidl. produktionsskoler) om røgfrihed. Ny sundheds- og beredskabsplan i samarbejde med Herning og Ringkøbing-Skjern. Udviklingsarbejde med specialiserede rehabiliteringsplaner med fokus på ansvarsfordeling, økonomi og borgerflow.

Herning: Økonomi, særligt det specialiserede socialområde. Rekruttering af SOSU-personale, der fokuseres på forskellige målgrupper og alternativer til SOSU-personale herunder digitalisering og velfærdsteknologi. Forventes at overtage den specialiserede socialinstitution Nørholm Kollegiet fra regionen.

Almen praksis: Akutaftale vedr. akutpladser jf. pkt. 14, fokus på uklarheder, implementering og effekt. Den nye epikrisestandard er drøftet.

PLO: Rekruttering er det altoverskyggende tema – særligt i vest, herunder Holstebro. Der er dog en positiv udvikling ift. antallet af unge læger i almen praksis. Der kommer en liste fra det regionale rekrutteringsudvalg med input til, hvad kommunerne kan gøre. Erfaringen er, at det handler om at få fat i de medicinstuderende, inden de er færdige på studiet.  

Regionspsykiatrien: Rekrutteringsudfordringer ift. både læger og sygeplejersker. Udviklingsprojekter særligt med henblik på omstilling til mere ambulant aktivitet, herunder udekørende teams. Initiativer under alliancen for den nære psykiatri er godt i gang. Afventer hvad der kommer til at ske med både det specialiserede socialområde og psykiatrien efter regeringsskiftet og det nye flertals forståelsespapiret.

Lemvig: Etablering af sundhedshus, ønske om at det bliver rammen om noget nyt. Økonomi fylder.

Struer: Åbner nyt plejecenter på mandag. Styring ift. konkurrence fra et nyt friplejehjem. Ny organisering med nyt velfærdshus med 400 medarbejdere fra april 2020. SOSU-rekruttering, der opleves fælles fodslag blandt aktørerne på området. Revision af akutområdet med henblik på større sammenhæng. Økonomi, særligt det specialiserede socialområde.

Holstebro: Genåbner plejecenter (Birkehøj) med særlig kompetencer med 22 pladser, heraf er de 6 midlertidige, som et led i at etablere tilbud til borgere fra de sociale tilbud, der bliver ældre. Økonomi, særligt det specialiserede socialområde. Går fra rationaliseringsdrøftelser til kvalitetsdrøftelser, der kan ikke rationaliseres mere (”ikke løbe hurtigere, men tænke før vi går”). Rekruttering, herunder også i høj grad læger – fokus på at bidrage til bæredygtige faglige miljøer. 

Ringkøbing-Skjern: Økonomi. Rekruttering. Byggeri af nyt lægehus i Vorgod. Ønske om etablering af et udekørende akutteam frem for akutpladser. 

Psykiatri- og Socialledelsen i Region Midtjylland har fremsendt nærværende forslag til klyngerne i Region Midtjylland med henblik på overvejelser i klyngerne omkring samarbejdet på psykiatriområdet.

Der arbejdes i denne tid med at gøre samarbejdet mellem region og kommunerne mere enkelt og samtidigt mere handlingsorienteret.

Vi har en sundhedsaftaleorganisation, hvor omdrejningspunktet er klyngerne omkring de somatiske akuthospitaler og de psykiatriske regionspsykiatrier samt den regionalt dækkende sundhedsstyregruppe.

Psykiatrien vil gerne sikre, at de projekter, som vi i fællesskab i klyngerne skal til at arbejde mere indgående med (jf. alliancen og sundhedsaftalen) får det rette fokus. I regi af alliancestyregruppen er det nærmere drøftet, hvordan vi kan sikre dette fokus.

Psykiatrien foreslår på den baggrund følgende arbejdsform for psykiatrisamarbejdet i klyngerne ift. fremadrettede møder:

På klyngestyregruppemøder:

• En del af styregruppemødet dedikeres til arbejde med/drøftelse af emner relateret til psykiatrien. Gerne i begyndelsen af mødet.
• Under disse punkter sikrer kommunerne, at de rette deltagere er tilstede, således der er reel beslutningskompetence. Dvs. direktører og chefer for de forvaltninger, der beskæftiger sig med psykiatri (både voksne og børn og unge)
• På tilsvarende vis deltager regionen med en direktør og en afdelingsleder i den del, der vedrører psykiatrien. Direktøren bliver i hele mødet.

Der er enighed om at forsøge sig med en model, hvor der dedikeres en time af hvert møde til psykiatrien. Er der tale om et formiddagsmøde, ligger psykiatripunkterne først på dagsorden og modsat på eftermiddagsmøder.
Deltagerkredsen tilpasses efter dagsordenen, der er i den forbindelse fokus på balancen mellem voksen- og børne- og ungeområdet.
Der er opmærksomhed på, at klyngestyregruppen er et beslutningsrum, og at man sørger for, at der er meningsfulde og prioriterede opgaver til fokusgrupperne. Sidstnævnte medtages i evalueringen af klyngens organisering jf. pkt. 16.

Psykiatrien afvikler fortsat gerne billaterale møder med de enkelte kommuner v behov.

Set i lyset af sidste jule-nytårsperiode hvor det på trods af kun to hverdage alligevel lykkedes at skabe flow i udskrivelsesforløbene ønskes en drøftelse af om den kommende jule-nytårstid kalder på yderligere overvejelser for beredskabet.

Antal unikke udskrivelser til praktiserende læge 20.-31. dec.

Juleberedskabet behandles i fokusgruppen Sundhed for Voksne, som i år og fremadrettet behandler emnet på førstkommende møde efter sommerferien.

På mødet præsenterer Poul Michaelsen kort en status på byggeriet, fakta om processen, flytteplanen som der arbejdes efter samt en kort præsentation af de funktioner der starter op udenfor Regionshospitalet i Gødstrup i samme periode.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der er et stort fokus på at gøre mest muligt ift. organisationsudvikling før flytning.

Adspurgt blev det uddybet, at forventningen er, at aktiviteten ikke reduceres på HEV i forbindelse med flytning, men at aktiviteten blot flyttes til andre hospitaler.

• Bilag pkt 6-8 Klyngestyregruppen_Gødstrup-pakke august 2019

I processen frem mod Gødstrup er én af de interne opmærksomheder i He Vest, hvilke initiativer der med fordel kan arbejdes på med henblik på dels effektiv drift, dels øget patienttilfredshed og dels patientsikkerhed.

På mødet gives en kort orientering vedr:

• Udviklingen af Ambulant kirurgi
• Et nyt kostkoncept

• Modtagelsen af den akutte patient
• Ændringer i de psykiatriske patient-forløb

Udover ovennævnte er også planerne for udvikling af Enheden for lindrende behandling beskrevet i et selvstændigt punkt på dagsordnen.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Vedr. udviklingen af patientforløb blev det besluttet, at punktet tages op igen senere med henblik på at tilpasse snitflader til kommuner og almen praksis.

Det blev drøftet, at der i forhold til ambulant patienter er en udfordring ift. MEDCOM standarder. HE Vest vil forsøge at øge tempoet på en løsning hos MedCom

Enhed for Lindrende Behandling bliver et afsnit under Onkologisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest. Afsnittet skal varetage specialiseret palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom ledsaget af komplekse palliative problemstillinger. Målgruppen for afsnittet er dermed både patienter med maligne og nonmaligne sygdomme. Det vil sige, at der vil være andre patientgrupper end de onkologiske patienter.

Etableringen af afsnittet sker gradvist frem mod indflytningen i Gødstrup. På nuværende tidspunkt arbejdes der med patientkategorier, ansættelse af funktionsledere til afsnittet og undervisning i redskaber til screening af patienterne i de øvrige afdelinger i He Vest.

Som en del af arbejdet med at udvikle afsnittet, er der nedsat en styregruppe. Her er der ud over repræsentanter fra hospitalsledelsen, relevante afdelingsledelser i He Vest og Palliativt Team også en repræsentant for kommunerne og fra praksis.

Enhed for Lindrende Behandling vil som en specialiseret palliativ enhed komme til at bestå af et udkørende team, en ambulant funktion og eget sengeafsnit. På nuværende tidspunkt er der 3 senge dedikeret til de palliative patienter, men dette antal vil blive øget til 9 senge i RH Gødstrup.

Enheden vil kunne tilbyde rådgivning og konsulentbistand til fagpersoner og afsnit, der udøver basal palliativ indsats. Endvidere vil der være lægelig deltagelse i den regionale, palliative beredskabsvagt, der vil være udviklings- og undervisningsopgaver i forhold til eget hospital og primær sektor i eget område og  samtidig vil forskningsopgaver blive prioriteret.

Faggrupperne i Enhed for Lindrende Behandling vil komme til at bestå af læger, sygeplejersker, psykolog, fysioterapeut, præst, farmaceut og sekretærer, der på specialiserings- og kompetenceniveau opfylder krav til den specialiserede palliative indsats.

Den palliative indsats er opdelt på to niveauer:

• Basalt niveau
  Dette ydes af den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som delopgave. Det drejer sig om palliative behov inden for få problemområder.

o    Egen læge

o    Kommmunalt tilbud (hjemmepleje, hjemmesygeplejerske, fysioterapeut, døgnafsnit)

o    Sygehusafdelinger, som har palliation som delopgave

• Specialiseret niveau
  Dette ydes af den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Det drejer sig om palliative behov af høj kompleksitetsgrad – enten høj sværhedsgrad af enkelte problemområder og/eller høj kompleksitet grundet flere sammenhængende problemområder.

o    Enheder for lindrende behandling / palliative teams

o    Specialiserede palliative sengeafdelinger

o    Hospices

Det er en helhedsvurdering af de palliative problemstillinger (fysisk, psykisk, social og/eller eksistentiel karakter), der afgør, om patienten hører til på basalt eller specialiseret niveau.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Det bemærkes, at ovenstående forståelse af palliation implementeres når samarbejdsaftale herom revideres.

Af Region Midtjyllands budgetforlig for 2019-22 fremgår et behov for at udarbejde en ny sundhedsplan for regionen. Regionsrådet i Region Midtjylland har en ambition om "et bæredygtigt sundhedsvæsen på patientens præmisser". Samtidig ønskes en region i balance, hvor alle borgere i Region Midtjylland modtager samme høje kvalitet i behandlingen. Med henblik på at understøtte denne ambition var forligspartierne enige om, at der skulle udarbejdes en ny sundhedsplan for regionen. Med sundhedsplanen ønskes at fastlægge profiler og udviklingsspor for regionens hospitaler, så vi sikres bæredygtige hospitals-enheder, som har det volumen og den faglighed, der skal til for at kunne yde sygehusbehandling af høj kvalitet, dække behovet i optageområdet og samtidig tiltrække kvalificeret sundhedspersonale.

Transformationen af Sundhedsvæsenet i Region Midtjylland har blandt andet betydet initiativer i flere fora og "Spor":

• Akutspor – Den rette indsats på det rette tidspunkt – herunder om der kan iværksættes initiativer mhp reduktion af akutte indlæggelser (opmærksomhed på tværsektorielle indsatser)
• Fælles beslutningstagen – fx via beslutningsstøtteværktøj.
• Digitalisering – herunder kunstig intelligens, bedside registrering, digital understøttelse af patientens egne bidrag til informationer i den elektroniske patientjournal. (Se i øvrigt næste punkt på dagsordnen.)
• Ambulant spor – særligt haft fokus på pilotprojekt indenfor medicinske mave-tarmlidelser – herunder samarbejde med Almen Praksis samt implementering af Ambuflex-løsninger.
• Medicinspor – budget 2019 gav krav om besparelser – samlet sparemål på medicin på 35 mio i 2019 fx via stop af medicinsk behandling hvor der er tvivl om evidensen, ADHD-medicin udskiftet til billigere præparat, reducere i polyfarmaci/mange medicin-præparater.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Herefter fulgte en række bemærkninger:

Der skal være opmærksomhed på, at indgåede aftaler med borgeren på hospitalet kommunikeres videre til almen praksis og kommuner.

Herning Kommune ser gerne, at sundhedsfemkanten tænkes eksplicit med.

Ikast-Brande Kommune ser gerne, at sundhedsaftalen fremgår tydeligere i sådanne strategier og gerne også i klyngestyregruppens dagsordener – dog med fortsat mulighed for rummelighed i drøftelser og dialoger.

Alliancen om den nære psykiatri har igangsat spor vedr. digitalisering.

I Region Midtjylland er der flere initiativer i gang, i forhold til at stå stærkt i den digitale transformation. Initiativerne retter sig både ind i regionen men i høj grad også ud i det tværsektorielle felt. Regionen vil gerne dele viden med klyngerne fra et strategiarbejde og to konkrete initiativer, og vil gerne i dialog med klyngerne, om behov og ønsker for samarbejde i forhold til det digitale felt.

Region Midtjyllands digitaliseringsstrategi Digital transformation på borgerens og patientens præmisser er netop godkendt. Strategien angiver 10 principper og 12 fokusområder for arbejdet med digitalisering, hvoraf flere adresserer tvær-sektorielt arbejde.

I forlængelse af Digitaliseringsstrategiens vedtagelse i Region Midtjylland efterspørger regionen input i forhold til, hvilke muligheder vi ser i øget digitalisering mellem parterne – digitalisering som kan gavne patienterne/medarbejderne? Det må gerne være konkrete områder eller problemstillinger.

Digitalisering – et særligt fokusområde for Vestklyngen?

Udvikling – og øget brug af digitale hjælpeværktøjer, kommunikationsformer, telemedicinske løsninger mm kunne være et udviklingsfelt, som Vestklyngen i særlig grad interesserede sig for.

Danmark er internationalt i førerfeltet i forhold til at anvende digitale værktøjer og den offentlige sektor skiller sig i den sammenhæng positivt ud. Danskerne er trygge og kompetente brugere af IT-værktøjer.

Som det fremgår af Digitaliseringsstrategien søger Region Midtjylland at forfølge potentialerne ved digitalisering med henblik på højere kvalitet/bedre service for borgerne, mere egenomsorg og effektivisering af interne processer.

Der ses også væsentlige potentialer i samarbejdet med det primære sundhedsvæsen, og der er i relationen mellem Region Midtjylland og enkeltkommuner ansatser til et tættere samarbejde om specifikke projekter.

I Vestklyngen har vi nogle forudsætninger og rammevilkår, som kunne gøre det interessant, at vi dedikerer en særlig strategisk opmærksomhed til dette område.

Vi repræsenterer i en dansk kontekst relativt store geografiske områder med en lille befolkningstæthed. På den baggrund kan det for alle aktører være særligt relevant at have opmærksomhed rettet mod, hvordan egenomsorg kan understøttes og borgernære sundhedsydelser leveres via digitale medier som alternativ til et fysisk fremmøde.

Endvidere har vi i Vestklyngen tradition og kultur for agilt at kunne skabe fælles pragmatisk handlegrundlag på tværs af mange enheder. Dette kunne være et attraktivt miljø til udvikling, aftestning samt implementering af nye digitale løsninger.

Kompetenceniveauet kan være en barriere for øget anvendelse af digitale hjælpemidler. det gælder både i forhold til konkret anvendelse af specifikke værktøjer og dermed gevinstrealisering og det gælder i forhold til (videre-)udvikling af nye løsninger. Det gælder ligeledes på medarbejderniveau og det gælder i forhold til lederes evne til at lede udvikling samt implementering af nye digitale værktøjer.

Region Midtjylland har fået støtte fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje Løft af digitale kompetencer hos sundhedspersoner til to projekter; DigiS (sammen med KOSU) og Ledelse i digitalisering

Formålet med DigiS er at bidrage til et generelt løft af praksisnære, digitale kompetencer hos sundhedsfaglige. Styrkede digitale kompetencer vil understøtte udvikling, implementering og udbredelse af sundhedsteknologiske løsninger til gavn for borgerne.

I projekt DigiS er målet at udvikle differentierede kompetenceudviklingsforløb, som retter sig mod alle sundhedsfaglige i kommuner, på hospitaler samt praktiserende læger i den midtjyske landsdel, der har telesundhedsløsninger i drift, under implementering eller står over for implementering heraf. Forløbene skal bidrage til, at sundhedsfaglige mestrer digital kommunikation, simpel teknisk problemløsning og bruger digitale løsninger i dagligdagen, samt at de trygt og motiveret kan indgå i udvikling og implementering af nye telesundhedsløsninger.

Formålet med projekt Ledelse i digitalisering er at udvikle, afprøve og evaluere et koncept for kompetenceløft, bestående af specifikke undervisningsmoduler, vidensdelingsaktiviteter og støttesystemer for ledere og nøglepersoner i Region Midtjylland i forhold til at kunne lede i den digitale transformation.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der er enighed om, at digitalisering er en fælles udfordring og mulighed.

Skal der lanceres fælles initiativer med henblik på kompetenceløft, skal det være med fokus på konkrete redskaber. Det er i den forbindelse vigtigt, at der bygges oven på det, vi lykkes med.

Der er enighed om, at der skal skabes et strategisk forum, hvor man både kan have den tekniske ekspertise og de fælles visioner for sundhedsvæsenet. Bl.a. med henblik på at sikre at de valgte systemer kan fungere sammen. Alle parter i klyngestyregruppen – formentlig gruppen af IT-chefer - inviteres ind i den strategiske diskussion. Den strategiske drøftelse skal munde ud i nogle konkrete behov, som kan forfølges. Formandskabet tager initiativ til dette.

• Bilag pkt 10 Ledelse i digitalisering
• Bilag pkt 10 digistrategi-RM-270319
• Bilag pkt 10 digis_one pager

Den nye version af ledsageraftalen trådte i kraft 1. april 2018. Ledsageraftalen indebærer, at hospitalet betaler for, at kommunen/institutionen sender en ledsager med borgeren, når borgeren vurderes at have behov for personlig hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse for, at en udredning og behandling kan gennemføres. Det er en præmis for aftalen, at det er hospitalet, som på baggrund af konkrete faglige vurderinger bestemmer, om der er behov for en ledsager eller ej.

Arbejdsgruppen bag ledsageraftalen har evalueret aftalen, herunder drøftet forbruget og implementeringen af aftalen samt indarbejdet mindre ændringer i aftalen – særligt vedr anbragte børn og unge.

Forbruget til Ledsageraftalen er i RM steget fra 2,8 mio i 2017 til 4,9 mio i 2018.

Region Midtjyllands udgifter til ledsager for de seks Vestklynge-kommuner fordeler sig som følgende:

I udgifterne for 2018 ligger ressourcetunge enkeltsager fx i HE Vest en borger fra Ikast-Brande kommune – 290.000 kr. samt en borger fra Struer kommune – 160.000 kr. Struer kommune har ligeledes haft en borger på AUH som kostede 135.000 kr.

Fokusgruppen sundhed for voksne kigger nærmere på brugen af ledsageraftalen og vurderer, om der er brug for nye initiativer i forhold til denne. Der blev udtrykt særlige udfordringer ved akutte, psykiatrisk syge  borgere.

Psykiatrien har sat datatræk i gang på området.

Første opfølgning på samarbejdsaftalen vedr. rygestop er foretaget i sundhedsaftalesekretariatet.

På baggrund af data fra første opfølgning er klyngerne bedt om at give en tilbagemelding på følgende:

1)    Overvejelser om, hvilke handlinger det det giver anledning til i den enkelte klynge

2)    Overvejelser om, hvad årsagen til det lave antal henvisninger kan være, samt hvordan man kan øge validiteten af de indrapporterede data

Deadline for tilbagemelding til sundhedsaftalesekretariatet er 30. august 2019.

Sundhedsstyregruppen blev orienteret den 28. maj og Sundhedskoordinationsudvalget blev orienteret om første opfølgning på samarbejdsaftalen vedr. rygestopindsatsen den 7. juni. Begge grupper vil følge implementeringen to gange om året fremadrettet.  

Opsummering af 1. opfølgning på samarbejdsaftalen vedr. rygestop

Opfølgning på henvisningerne 1. kvartal 2019:

Første opfølgning viser, at der er sendt 338 henvisninger fra regionens hospitaler til kommunale rygestoptilbud. De 338 henvisninger er markant færre end de 750, der var opsat som måltal på baggrund af erfaringerne fra Vestklyngen. Tabellen herunder viser fordelingen af de 338 indrapporterede henvisninger på klyngeniveau.

Sekretariatet har været i dialog med enkelte kommuner og hospitaler for at få en uddybning af det lave antal henvisninger. Fra kommunal side peges der på, at en forklaring kan være, at de indrapporterede henvisninger alene dækker over ”rene” rygestopforløb. De henvisninger til rygestop, der indgår som et element i en samlet genoptræningsplan, indgår muligvis ikke opgørelsen. Foruden denne mulige problemstilling er der også lokale forhold, der kan medvirke til at forklare det relative lave antal henvisninger. I Aarhusklyngen har Aarhus Universitetshospital på grund af flytning valgt først at implementere, når alle afdelinger er samlet og er kommet i gang med hverdagen i de nye omgivelser. Der er derfor ikke udarbejdet en rapport for Aarhusklyngen fra rygestopdatabasen (se opfølgningen på indikatorerne i rygestopdatabasen herunder og i vedhæftede rapporter).

Opfølgning på udvalgte indikatorer fra rygestopdatabasen

• Af alle dem der gennemfører et rygestopforløb, er der 80 % røgfrie ved kursusafslutning (207/259)
• I Region Midt gennemførte 69 % af deltagerne deres rygestopkursus.
• Størstedelen af deltagerne (57 %) var 55 år eller ældre. Blot 5 % af deltagerne var unge (under 25 år).
• Fordelingen af mænd og kvinder på kurserne var meget lige med 51 % kvinder.
• Der er endnu ikke foretaget en 6 måneders opfølgning på deltagere, der har påbegyndt et rygestopforløb i 2019.

Vestklyngens afrapportering i forhold til ovenstående to spørgsmål kunne være:

I Vestklyngen er etableret et velfungerende samarbejde omkring tværsektoriel dataformidling. Hospitalsenheden Vest modtager hvert kvartal dataopgørelser fra kommunerne, som bliver samlet og opgjort på afsnitsniveau. Data bliver udsendt til afdelingsledelserne og nøglepersoner, som har til opgave at fastholde indsatsen. Derudover indgår det som en del af afdelingens kvalitets- og udviklingsaftale, som bliver drøftet halvårligt med Hospitalsledelsen.

Det kræver et vedvarende fokus at fastholde og øge antallet af henvisninger til kommunalt rygestoptilbud. På den baggrund kører der i HE Vest i perioder spot på infoskærme til både patienter og personale, som fortæller dels om det kommunale tilbud samt gør personalet opmærksom på VBA- metoden. Dertil informeres i hospitalets nyhedsbrev om status og i alle afdelinger er flyers og posters tilgængelig. Resultatet på sidste dataopgørelse i HE Vest viste 91 afsendte henvisninger (måltal er 150 henvisninger pr kvartal pr klynge), der overvejes derfor initiativer på HE Vest-niveau.

Det kursiverede forslag til en afrapportering godkendes med en opstramning af formuleringerne vedrørende hospital og almen praksis opgaver.

Sundhedskoordinationsudvalget fandt det på mødet d 30. april relevant, at der laves en fælles IV-aftale med fokus på borgerperspektivet og anerkendte, at der er behov for en løsning omkring økonomien.

Udvalget gjorde opmærksom på, at IV-behandling i nærområdet må forventes

samfundsøkonomisk at være dyrere end IV-behandling på hospitalet, men at det alligevel af hensyn til borgeren kan være en ønsket løsning for udvalgte borgere.

I regi af Sundhedskoordinationsudvalget er nedsat en gruppen som udarbejder et beslutningsgrundlag bestående af en faglig del og en økonomisk del. Gruppen afklarer endvidere hvilken type aftale, den anbefaler udarbejdet.

Primo 2020 forventes godkendelse af samarbejdsaftale i byråd og regionsråd.

Orienteringen tages til efterretning.

Der er enighed om, at det er vigtigt, at en ny aftale får et klart vestklyngeaftryk, idet det har vist sig at være en aftale vi i Vestklyngen har holdt fast i – modsat andre steder i regionen. Der bør således bygges oven på det, som virker her.

Det er i den forbindelse vigtigt at fastholde en aftale med et begrænset antal præparater, og hvor fokus er på tydeligt behandlingssansvar samt på patientens sikkerhed. Økonomien i aftalen må afklares, når det øvrige indhold er på plads.

• Bilag pkt 13 kommissorium_IV_050719

I regi af Praksisplanudvalget er der udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale om rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. I tilknytning til samarbejdsaftalen er der desuden aftalt en forsøgsordning med honorering af praktiserende læger i forbindelse med kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner.

Praksisplanudvalget godkendte på møde 27.05.2019 samarbejdsaftale og forsøgsordning. KOSU drøftede og godkendte forsøgsordningen på møde 03.05.2019.

Det er herefter planen at Regionen og kommunerne i løbet af juni-august tiltræder samarbejdsaftalen og forsøgsordningen med henblik på opstart af forsøgsordningen pr. 01.09.2019. Forsøgsordningen slutter pr. 31.12.2020.

Forsøgsordningen skal være med til at sikre:

• at borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om borgeren skal have behandling og pleje i eget hjem, på en akutplads eller på et hospital.
• at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
• at udvikle et tæt samspil mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læge, som udnytter fagpersonernes respektive kompetencer, herunder giver det kommunale sundhedspersonale muligheder for lægefaglig sparring.
• at styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikation mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger.

Der er aftalt en fast økonomisk ramme for forsøgsordningen på 3 mio. kr. årligt, der deles 50/50 mellem region og kommuner efter aktivitet. Det er forventningen, at honorering som følge af forsøgsordning typisk vil ske 2-3 gange i forløb tilknyttet de kommunale akutfunktioner, hvor egen læge/vagtlæge er involveret i forløbet og har patient- og behandlingsansvaret. Udgifterne for kommunerne fordeles efter forbrug af ydelser. Besøgene vil i forsøgsperioden blive afregnet med en ydelse svarende til 155 kr. Region Midtjylland varetager afregning i forhold til forsøgsordningen, der udløber 31. december 2020 med udgangen af den nuværende overenskomst. Efter forsøgsperioden evalueres ordningen med henblik på, at erfaringer fra ordningen løftes over i den nationale overenskomst på området.

Målgruppen er:

• Borgere der er lægehenvist til en kommunal akutfunktion med akut opstået somatisk sygdom eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for hospitalsindlæggelse.
• Lægehenviste borgere, der efter udskrivning fra somatisk hospital fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, der er tilstede i en kommunal akutfunktion.
• Borgere tilknyttet den kommunale akutfunktion, hvor akutfunktionen vurderer, at der er behov for lægefaglig sparring med henblik på hjælp til vurdering eller indsats.
• Lægehenviste borgere, hvor der er brug for en hurtig vurdering for at sikre den rette lægefaglige indsats, herunder om borgeren skal indlægges med det formål at forebygge yderligere forværring af tilstanden.

Aftalen kan ikke bruges til borgere, som er henvist til en kommunal akutfunktion som led i et uafsluttet behandlingsforløb på et hospital.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der er enighed om, at der er behov for at lave lokale tilpasninger alt efter behov og interesse, og at man herunder skal man blive skarpe på den lokale målgruppe. Samtidig er der enighed om, at der skal være opmærksomhed på at fastholde fokus på udviklingsperspektivet efter sådanne aftaler er indgået.

• Bilag pkt 14Baggrundsnot. forsøg mhonorering vedr. akutfunk
• Bilag pkt 14 Samarbejdsaftale - Rammer for samarb
• Bilag pkt 14 Godkendt aftale

Sundhedsaftalen 2019-2023 "Et nært og sammenhængende

sundhedsvæsen i balance" træder i kraft i dag den 1. juli 2019. Sundhedsaftalen er godkendt i 17 af de 19 byråd – forventes godkendt i Odder d. 2/9 og på Samsø d. 27/8. På den baggrund indsender Region Midtjylland derfor

Sundhedsaftalen 2019-2023 mhp på forhåndsgodkendelse og endelig

indsendelse af aftalen primo september.

Sundhedsaftalen kan tilgås på https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/.

I løbet af august vil hospitaler, kommuner og almen praksis modtage en kommunikationspakke mm.

Godkendt

• Bilag pkt 15 Følgebrev indsendelse SA til SST 010719

Med henblik på at evaluere og videreudvikle samarbejdet i Vestklyngen inviteres formandskaberne fra Fokusgrupper og klyngestyregruppen til et opsamlingsmøde. Lemvig Kommune inviteres som kommende medformand ligeledes til mødet.

Mødet har et fremadrettet fokus og evalueringen sker med henblik på justering af det fremadrettede samarbejde. Klyngestyregruppen får en tilbagemelding på mødet d 27. november.

Godkendt

Følgende er forslag til mødetider for 2020:

Onsdag d 5. februar 12.30-16.00 (HE Vest)

Mandag d 18. maj 12.30-16.00 (Lemvig)

Torsdag d 27. august 8.30-12.00 (HE Vest)

Torsdag d 12. november kl 08.30-12.00 (Lemvig)

Torsdag d 2. april kl 8.00-20.00 (Dagseminar)

Følgende mødetider for 2020 blev vedtaget:

Mandag d 24. februar 12.30-16.00 (HE Vest)

Mandag d 18. maj 12.30-16.00 (Lemvig)

Torsdag d 27. august 8.30-12.00 (HE Vest)

Torsdag d 12. november kl 08.30-12.00 (Lemvig)

Torsdag d 2. april kl 8.00-20.00 (Dagseminar)

Intet til evt

Punkter for det kommende møde - opfølgning fra tidligere møder:

• Nærhedsfinansiering -
• Fælles rekrutteringsstrategi – Kommunale ældrechefer
• Kommunal tilgængelighed – Jens B Damgaard

Godkendt