Klyngestyregruppen Vestklyngen HEV
til
mødet i
den 4. februar 2021 kl. 08:30
i meet.rm19@rooms.rm.dk
1. Godkendelse af dagsorden samt punkter til evt. (8.30-8.35)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen godkender dagsordenBeslutning |
Sagsfremstilling
Gæster: Gitte Kjeldsen og Marianne Johanson, Tværspor kl 10.10-10.40
Kommunale repræsentanter for Handicap og psykiatri kan evt inviteres med til drøftelse af punkterne 3, 4 og 5
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Deltagelse – Klyngestyregruppens medlemmer samt Betina Funder Jeppesen, Reg. PSyk,
Afbud: Dorthe Jepsen, Søren Liner,
Betina Funder Jeppesen forsinket – deltager kl 9.10-9.30
Lone Becker forsinket deltager fra kl 8.40-10.00
Jens Friis Bak forsinket – deltager fra kl 9.15-10.00
Anja Thoft Bach deltog kl 8.30- 9.30 (pkt 6)
2. Hvad er vi optagede af? (8.35-9.00)
Det indstilles
Medlemmerne i Klyngestyregruppen giver en kort status på, hvilke udfordringer og indsatser, der i øjeblikket kræver opmærksomhed. Orienterende
Sagsfremstilling
Medlemmerne af Klyngestyregruppen overvejer forud for mødet, om der er udfordringer eller indsatser, som Klyngestyregruppen skal orienteres om – herunder om der er emner som ønskes drøftet på kommende møder i Klyngestyregruppen.
Punktet indeholder i øvrigt generel information om status på byggeriet og flytningen til Regionshospitalet i Gødstrup.
Beslutning
Almen praksis: Almindelig travlhed. Færdig med at vaccinere plejehjemspatienter (undtagen dem med symptomer eller påvist corona)
Psykiatri: Kører fuld aktivitet og har fortsat overbelægning flere steder. Man kan ikke umiddelbart se, at det har noget med corona at gøre, men det kan heller ikke afvises. I Vest er man dels optaget af at lave fælles akutkoncept og dels at skabe robuste løsninger på trods af lægemangel - den ledende overlæge har opsagt sin stilling. Betina er derfor alene i afdelingsledelsen, hvilet skaber et ekstra pres. Ønsket er derfor nu, at hun alene deltager i møderne i Fokusgruppen Sundhed & Beskæftigelse. Håbet er, at klyngestyregruppen vil bakke op om dette.
Ringkøbing-Skjern: Corona-travlhed – bl.a. fylder organisering af lyntest.
Overvejelser om prioriteringer i foråret.
Herning: Lyntest – planlægning. Vaccination fylder også. Er gået ind i samarbejdet om smitteopsporing. Økonomi - Udbygning af plejeboligkapacitet. Er udfordret på kapacitet på skærmede pladser.
Ikast-Brande: 7,6 mio. til omsorg og nærvær i hjemmeplejen – vil koble hjemmeplejen og den kommunale sygepleje tættere sammen. Det er ambitionen at udvikle en model andre også kan bruge. Struktur- og udviklingsplan på vej i Psykiatri- og Handicap.
Har meldt sig ind i partnerskab mod social ulighed i sundhed
Lyntest, planlægning af vaccinationer – pop-up center. Smitteopsporing – skal kunne lade sig gøre uden at trække på det sundhedsfaglige personale i sundhed og ældre. Lidt højere incidenstal end nabokommuner derfor har et pop-up testcenter i Ikast været godt.
Holstebro: Vacciner, test mm.
Mæthed/træthed opleves i organisationen – HR-konsulent inddraget med henblik på processen at "genopfinde" det med at arbejde normalt.
Økonomi og genopretningsplaner.
Projektmidler søgt til blandt andet – bestyrelser på plejecentre, ernæringsprojekt, sygefravær samt patientsikker kommune.
Lægger planer for en evt krisesituation hvis det går galt med mutationerne – aftaler med fagforbund på plads.
Har i samarbejde med Defactum og HEV udarbejdet
analyse omkring forårets smitte på institutionerne. (Rapporten deles med referatet og punktet til fælles læring – herunder organisering af infektionshygiejne - dagsordensættes på kommende Klyngestyre-gruppemøde).
Struer: Færdig med vaccination på plejecentre. Popup-vaccination til dem, der ikke blev vaccineret i første omgang. Pop-up til de 85+ årige er på vej.
Lyntest udfordrer fortsat
Starter op med delvis frit valg fys § 140 til ortopædkirurgiske patienter under 65 fra
januar 2022.
5,2 mio. til nærvær og omsorg. Midlerne skal styrke arbejdet med personcentreret omsorg på plejecentrene.
Strategi for styrket hjemmepleje - øget kvalitet og mindre fravær er på vej, hvilket blandt andet betyder ændret organisering. Revidering af sundhedspolitik på vej.
Overvejer fortsat om de skal påtage sig opgaven at smitteopspore.
Lemvig: Test, vaccinationer og pop-up steder. Håber at kunne beholde pop up-løsningen. Skal vi lave politik på det for at beholde det?
Smitteopsporing. Meldte til i første runde. Serviceringen ligger i borgmestersekretariatet. Koordinerer også isolationsboliger. Opgaven er mere omfattende end forventet.
Mange borgerhenvendelser vedr vaccinationer.
Personaletest på børne-skoleområdet fylder lidt.
Økonomi
- Handicap- og Psykiatri. Har fået styr på data gennem KL projekt.
Ledelsesspænd på ældreområdet har været stort - nu tilført ressourcer således at ny organisering er muligt.
HE Vest: Covid-billedet forholdsvis uforandret.
Har i regionen opfordret til overvejelser om hvad vi ser ind i, i det sene forår og sommeren. Vi har brug for at kunne planlægge.
Reduceret i elektiv og ambulant kapacitet pga covid. Prøver at vinde lidt tilbage igen. Har været nede på 50 % af normalt niveau.
Forbereder flytning til Gødstrup. Byggeriet holder tidsplanen. Flytter i 3. kvartal 21.
og skal i samme
forbindelse flytte aktiviteter til Center for Sundhed og Lemvig Sundhedshus – dagsordensættes på det kommende Klyngestyregruppemøde – herunder drøftelser om evt aktivitetstab i flytteperioden.
Forventer EU-bidrag til implementering af evidensbaseret normering i plejen. Kan også have interesse i en kommunal sammenhæng.
3. Vejledning om genoptræningsplaner efter udskrivelse fra Psykiatrien i Region Midtjylland (9.00-9.15)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen drøfter, om der skal etableres tværsektorielt genoptræningsforum – herunder om Fokusgruppen Sundhed for voksne eller Fokusgruppen Sundhed & Beskæftigelse i givet fald er det rette regi for dette.Udviklende og handlingsrum |
Sagsfremstilling
En genoptræningsplan kan rette sig mod både en somatisk og psykiatrisk problemstilling. Indholdet i genoptræningsplanen er forskelligt, men tilgangen er den samme. Der skal være en lægefaglig begrundelse for udarbejdelsen af en genoptræningsplan, og den skal være ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov for genoptræning.
Sundhedsstyregruppen godkendte den 23. november 2018 kommissoriet for den prøvehandling, som ligger til grund for udarbejdelsen af vejledning om genoptræningsplaner efter udskrivelse fra Psykiatrien i Region Midtjylland. Prøvehandlingen blev placeret i Midtklyngen, som fik ansvar for at gennemføre prøvehandlingen. Der blev nedsat et forum kaldet tværsektorielt genoptræningsforum, som i foråret og sommeren 2019 udarbejdede et forslag til vejledning. Forslaget til vejledning blev efter drøftelsen på en tværsektoriel workshop 19. februar 2020 justeret med henblik på at kunne anvendes i alle klynger.
Vejledningen er et redskab for de fagpersoner, der udarbejder genoptræningsplaner på de psykiatriske hospitaler.
Vejledningen er godkendt i Sundhedsstyregruppen 3. september 2020 og kan findes her:
https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/varktojskasse/genoptraning-og-rehabilitering1/
Vejledningen indeholder en anbefaling om, at der i klyngeregi etableres tværsektorielle genoptræningsfora.
Erfaringen fra Midtklyngen er, at et fælles forum kan understøtte kommunikationen på tværs om genoptræningsplaner, og at man får et større kendskab til hinanden og mulighederne for genoptræning. Herudover vil det give mulighed for at drøfte de forskellige genoptræningsplaner og efter behov tage initiativ til fælles kompetenceudvikling fx i form af fælles skolebænk el.lign.
Forud for den igangsatte prøvehandling i Midtklyngen arbejdede Fokusgruppen Sundhed for voksne i Vestklyngen med et lignende forslag. Fokusgruppen Sundhed for Voksne har besluttet, at gennemføre en tidligere planlagt fælles skolebænk med det formål at udbrede tværsektorielt kendskab og samarbejde om brug af genoptræningsplaner til borgere med psykisk lidelse, der ud fra en lægefaglig vurdering har behov herfor. Invitationen lægges på plan2learn og målrettes ledelse, terapeuter, læger, koordinatorer, udviklingssygeplejersker, socialrådgiver og medarbejdere i akut ambulante mobil teams fra psykiatrien. Medarbejdere, ledere og koordinatorer fra kommunal genoptræning samt kommunal handicap og psykiatri.
Det kunne være relevant at et tværsektorielt genoptræningsforum har repræsentation fra dels Fokusgruppen Sundhed for voksne dels Fokusgruppen Sundhed & Beskæftigelse, hvor netop genoptræning mhp tilbagevenden til arbejdsmarkedet er i fokus.
Beslutning
Der har været afholdt en del sparringsmøder med terapeuterne. Tilslutter sig Fælles skolebænk som er planlagt til juni.
En bred forankring i de to Fokusgrupper ønskes, idet der ses et vigtigt samspil imellem somatikkens genoptræningsfolk og psykiatrien.
En forankring i Sundhed og Beskæftigelse vil være problematisk i nogle kommuner (Herning, Ikast-Brande).
Der skal etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både Fokusgruppen Sundhed & Beskæftigelse og Fokusgruppen Sundhed for Voksne - reference til Fokusgruppen Sundhed for voksne.
Antallet af genoptræningsplaner er interessant og monitoreringen skal medtænkes i gruppens arbejde. Klyngestyregruppen ønsker orientering om udviklingen.
4. Afrapportering – initiativ 8 – Fælles Teammøder (9.15-9.25)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen godkender afrapportering fra arbejdsgruppen – herunder at afrapporteringen videreformidles til Alliancen for den Nære psykiatri med henblik på spredning.Udviklende og handlingsrum |
Sagsfremstilling
Klyngestyregruppen vedtog på mødet d 2. juli 2020 at igangsætte en prøvehandling vedr initiativ 8 fra Alliancen for den nære Psykiatris samlede initiativer.
Ringkøbing-Skjern Kommune og Holstebro Kommune har fra 1. juli 2020 – 31.december 2020 gennemført en prøvehandling for et nyt setup omkring møderne i Fælles Teamet.
Idéen til prøvehandlingen stammer fra en arbejdsgruppe nedsat af klyngestyregruppen, som fik til opgave at afprøve løsninger for de mest udsatte borgere i henhold til initiativ 8 ”Initiativer for de mest udsatte” fra Alliancen for den Nære Psykiatris samlede initiativer. Det nye set-up omkring fælles teammøderne blev præsenteret for klyngestyregruppen den 2. juli 2020 og styregruppen i Alliancen for den nære psykiatri den 13. august 2020. Begge steder ønskede man en tilbagemelding på prøvehandlingen med henblik på spredning til flere kommuner/regioner.
Konkret indebar prøvehandlingen følgende:
• Brugen af en fælles skabelon for emner som skal drøftes og dokumenteres i den enkelte borgersag
• Borger inviteres som noget nyt med til møderne i fælles team for at sikre involvering og ejerskab. Mødet gennemføres uagtet om borger ønsker at deltage
• Faste deltagere er:
• Klinik for rusmiddelpsykiatri, rusmiddelbehandlingen, visitator fra myndighed, repræsentant fra beskæftigelsesafdelingen, en repræsentant fra socialpsykiatrien, samt borger selv.
• Ad hoc deltagere er:
• Psykiatere, praksis læger, repræsentanter fra væresteder, borgers netværk.
• Det er repræsentanten fra rusmiddelbehandlingen der er tovholder på mødet, og sørger for at sammensætte det rigtige team. Der er mulighed for virtuel deltagelse
• Der er en fast mødeleder på møderne.
• Hvert møde er rammesat til to timer og afholdes hver 4. uge.
• Skabelonen udfyldes under mødet, sådan at borger kan følge med i, hvad der skrives. Efterfølgende sendes det til borger via E-boks.
• På hvert møde drøftes et specifikt tema ud over de konkrete borgersager. Det laves et årshjul for hvilke temaer, som skal drøftes i Fælles Team. Der er udarbejdet en fast dagsordensskabelon.
Erfaringen fra de to prøvehandlinger er som følger:
Ringkøbing-Skjern Kommune:
Der har i prøveperioden ikke været sat borgersager på Fælles Team møderne. Man sætter i den forbindelse en spørgeskemaundersøgelse i gang i januar for at undersøge årsagen hertil. En mulig hypotese går på, at koordineringen i stedet sker via netværksmøder. Koordineringsplaner i forbindelse med udskrivelser fra Regionspsykiatrien bliver grebet af den enkelte sagsbehandler i kommunen.
Holstebro Kommune:
Der har i prøveperioden været en række borgersager på fælles team møderne, hvor borger selv har deltaget. Der har været så mange sager på dagsordenen, at det har været svært at nå omkring temadrøftelserne.
Oplevelsen fra såvel borgere og deltagere er positive, og vurderingen er at det har hjulpet borgerne videre i forhold til deres situation. Holstebro Kommune fortsætter med det nye setup for fælles team møderne efter prøveperiodens udløb.
Mere specifik er der draget følgende læring ud af prøvehandlingen:
- Det er vigtig med en forventningsafstemning med borger – Et fælles team møde kan ikke løse alle borgers udfordringer på en time.
- Vigtig med god mødeledelse.
- Prioritering af sager – i nogle borgersager vil koordineringen kunne ske uden at dette er en sag på fælles team møder.
- Mødeintervallet på hver 4. uge skaber mere energi ind i møderne.
- Der er mere administration i forhold til opfølgninger. Her har det været givet godt ud at en administrativ medarbejder har deltaget.
- Det nye set-up har betydet at møderne er mindre rutineprægede og det har givet anledning til faglige refleksioner om bedste praksis.
- Fælles Team et givtigt forum, hvor kommune og region på tværs kan koordinere borgerindsatsen og gribe koordinationsplanerne efter udskrivelse fra Psykiatrien.
- Det er givende at tage faglige temaer op til drøftelser og lære af hinandens perspektiver – dette skal prioriteres yderligere.
- Baggrundspapiret som er udarbejdet som en del af afrapporteringen til Alliancen for den nære psykiatri skal bringes i spil. Her ligger ”guldkorn” som er vigtige i forhold til samarbejdet om en fælles forståelse – og skabelse af nyt mind-set af hvorfor denne borgergruppe ”fylder i alle systemer og hermed også hvad vi kan gøre ved det i fællesskab.
Beslutning
Afrapporteringen er godkendt.
De to kommuners forskellige erfaringer har medført at Ringkøbing-Skjern kommune vil afdække i eget bagland hvad der lå til grund for de meget sparsomme erfaringer og deler gerne erfaringerne når resultatet foreligger.
Erfaringerne fra Holstebro Kommune kan med fordel spredes til de øvrige kommuner.
Alliancens styregrupper vil fremover være opmærksomme på at afrapporteringerne indeholde anbefalinger.
Bilag
5. Task force – spiseforstyrrelser, Status (9.25-9.35)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning. |
at | Klyngestyregruppen godkender den Fælles Task Force på spiseforstyrrelser som fremadrettet samarbejdsforum med mulighed for at justere hvis initiativer under Alliancen for den Nære Psykiatri kalder på dette. |
at | Klyngestyregruppen godkender nuværende struktur – samt 4 årlige møder med deltagelse af Regions-klinikken på de to møder.Orienterende og handlingsrum |
Sagsfremstilling
Klyngestyregruppen i Vest besluttede på mødet d. 20. maj 2019, at Task Force for Spiseforstyrrelser i Holstebro Kommune skulle være fælles for hele Vestklyngen.
Den fælles task force skal ses som et supplement til de almene kommunale indsatser. Task forcen har i Holstebro primært et forebyggende sigte i forhold til at opspore og undgå forværring af spiseforstyrrelser. Udover at tilbyde rådgivning til de øvrige kommuner i Vestklyngen, var tanken at task forcen kunne fungere som kommunikationskanal i forhold til videndeling med Børne-Unge-Psykiatrisk enhed for spiseforstyrrelser.
I forbindelse med beslutningen om en fælles task force blev hver kommune anbefalet at udpege en lokal tovholder, som kunne have viden på området, og som kunne formidle videre til medarbejdere i egen kommune. Denne tovholder ville, ved behov, kunne søge sparring og rådgivning ved Task Force for Spiseforstyrrelser i Holstebro.
Der er i det tværkommunale samarbejde følgende muligheder for brug af task forcen i Holstebro:
- Tovholderne kan henvende sig telefonisk til task force koordinator for sparring på konkrete sager. Ligesom man kan medbringe sager til sparring på møderne i Tovholdergruppen.
- Mulighed for tilkøb af f.eks. samtaleforløb til borgere ved task force koordinator eller konsulentbistand i svære sager, hvor task force koordinator f.eks. kan deltage på møder i hjemkommunen.
Tovholdergruppen anbefaler:
- at samarbejdet i Vestklyngen fortsætter på spiseforstyrrelsesområdet. Den model og struktur, som er afprøvet det seneste år, opleves at fungere og give mulighed for en kvalificering af indsatsen, samt en videre udvikling af samarbejdet.
- Task Force for Spiseforstyrrelser Holstebro benyttes for rådgivning og facilitering af den videndeling, som finder sted i tovholdergruppen.
- at der fortsat er mulighed for, at der kan ydes tilkøb, når der måtte være ønske om og behov for yderligere.
I forhold til evalueringen af samarbejdet og evt. tilretning af kommissoriet, så foreslås det:
- at der afholdes 4 årlige møder i tovholdergruppen. Med et ekstra møde bliver der mere tid til sagssparring, hvilket er et delelement, som gruppen ønsker at prioritere højere.
- at Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser deltager med en repræsentant på hvert andet møde i tovholdergruppen, med henblik på at udvikle på det vigtige samarbejde, og for regionsklinikken vil det være en fordel, at man her kan lave aftaler og videndeling med alle kommuner i Vestklyngen på én gang.
Beslutning
Nuværende struktur fortsættes – Alliancens projekt er forsinket pga Covid og omhandler overordnet selvskade. På et kommende opstartsmøde på selvskadeinitiativet vil man bl.a. se på, om den eksisterende struktur kan være bærende i allianceprojektet.
Anette Holm, Holstebro kommune og Elsebeth Vesterheden, BUA aftaler fremadrettet regional deltagelse i Task force-møderne og evt justeringer af strukturen.
Bilag
6. Nyt fra kvalitetsklyngerne v Jørgen Buch og Ida Veng-Christensen (9.35-10.00)
Det indstilles
at | klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning |
at | Klyngestyregruppen orienteres om på hvilke områder kvalitetsklyngerne har behov for konkret støtte af Vestklyngen. |
at | Klyngestyregruppen drøfter mulighederne for at understøtte klyngernes arbejde.Orienterende |
Sagsfremstilling
Almen Praksis har etableret sig i kvalitetsklynger med henblik på at sikre kvalitetsudviklingen for den enkelte praksis.
På mødet fremlægges status fra to kvalitetsklynger – herunder overvejelser om behov for kommunal eller regional understøttelse af udviklingsopgaven.
Beslutning
Akkrediteringen blev afløst af kvalitetsklynger for Almen Praksis som en del af overenskomstaftalen med PLO.
Holstebro klyngen med 35 medlemmer har fungeret siden 2018, mens den oprindelige bylægeforening også fortsat eksisterer.
Emner er fx Hvornår vælges røntgen af thorax og hvornår vælges CT scanning, Trivsel i Almen Praksis, Henvisning til vederlagsfri Fysioterapi.
Udfordret af forskellige organiseringer og grad af hjælpepersonale i Almen praksis – derudover er det frit valg om man arbejder med åbne eller lukkede data.
Gode erfaringer ift samarbejdet – og væsentligt med indflydelse på valgte emner.
Kvalitetsudvikling i Almen praksis har udarbejdet "klyngepakker" som inspiration for arbejdet.
Herningklyngen startede meget sent og er fortsat i opstart. Bylægemøderne har flere gange været med besøg af kommunale gæster – det kan formentlig også ske i kvalitetsklyngen på sigt.
Udbudsklinikkerne er ikke inviteret ind i samarbejdet idet de står udenfor PLO-overenskomsten. Regionsklinikken i Lemvig har ønsket at deltage i Lemvigklyngen.
Der er fra både kommunal- og hospitalsside et tilbud ønske om bidrage ind i et fælles kvalitetsarbejde.
7. Fælles sundhedsvisitation (10.00 -10.10)
Det indstilles
at | gruppen drøfter næste skridt i etablering af Fælles Sundhedsvisitation. |
at | gruppen drøfter oplæg til Udviklingsgruppe – herunder godkender kommissorium.Udviklende og handlingsrum |
Sagsfremstilling
I forlængelse af Sundhedskoordinationsudvalgets møde d 13. december 2019, drøftede Klyngestyregruppen d 24. februar 2020 oplæg om implementering af Fælles Sundhedsvisitation.
Sundhedsvisitationerne skal:
- Visitere til akutte indlæggelser
- Orientere om, tilbyde og visitere til subakutte tider indenfor alle specialer
- Formidle adgang til specialistrådgivning, fx gennem konferencekald ind i hospitalet
- Vejlede om og formidle kontakt til kommunale tilbud vedrørende somatisk og psykisk sygdom, fx via App'en Det nære behandlingstilbud.
Visionen er, at sundhedsvisitationerne skal være den professionelle og servicemindede indgang til alle akutte tilbud i klyngen, uanset sektor. Samarbejdet omkring sundhedsvisitationerne skal sikre, at det for egen læge og vagtlæge er ligeså let at vælge et relevant alternativ til indlæggelse, som at vælge at indlægge patienten – uanset hvilken sektor det relevante alternativ findes i.
Klyngestyregruppen drøftede på mødet i februar om opgaven skulle sendes videre til en Fokusgruppe, men beslutningen blev at afvente tilbagemelding vedr. den fælles skabelon, som Ældre- og Sundhedscheferne ville drøfte på et kommende fælles møde.
På grund af Covid-19-perioden er der ikke kommet yderligere initiativer i gang. Sundheds- og ældrecheferne har drøftet mulighederne for én telefonisk indgang til akuttilbud i kommunerne og henviser til vanlige konkrete oplysninger for den enkelte kommune - se link https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/varktojskasse/kontaktoplysninger1/:
Sundhedsplanlægning opfordrer nu klyngerne til at igangsætte initiativer med Fælles Sundhedsvisitation.
Konkret handler det om,
- at få lavet aftaler der sikrer, at kommunerne løbende leverer information om relevante tilbud til hospitalsvisitationen,
- at den enkelte kommune organiserer sig med få og let overskuelige indgange til de kommunale akuttilbud (få telefonnumre – gerne ét til socialpsykiatri og ét til hjemmesygepleje/ akutfunktioner).
- at der lokalt laves aftaler om, hvornår og i hvilke situationer hospitalsvisitationerne kan tage eller formidle kontakt til kommunen vedrørende eventuelle alternativer til indlæggelse.
- hospitalerne sikrer, at de rette kompetencer i forhold til visitation og tværsektorielt samarbejde er tilstede og vedligeholdes i hospitals-visitationerne, og indretter sig med ensartede tilbud i forhold til subakutte tider og udgående funktioner fra hospitalerne.
Aftalen lægger derudover op til, at en eller flere klynger planlægger tværsektorielle journalaudit på et antal patientforløb ca seks måneder efter ikrafttrædelse af den fælles sundhedsvisitation med fokus på om de rette tilbud blev valgt, samt hvad der i givet fald kunne have sikret bedre udfald af forløbet.
Vestklyngen er ganske langt i forhold til opgaverne i en Fælles Sundhedsvisitation – en udviklingsgruppe kan med fordel etableres med henblik på også at nå i mål på punktet "Vejlede om og formidle kontakt til kommunale tilbud vedrørende somatisk og psykisk sygdom".
Set i lyset af KEA-analysen 'Risikofaktorer for forebyggelige indlæggelser blandt ældre i Danmark' som viste at 53% indlæggelser sker i vagttid, vil et væsentligt led i en aftale om Fælles sundhedsvisitation være implementeringen af App'en Det nære behandlingstilbud. App´en skal give vagtlæger og hospitalsvisitationen overblik over kommunale akutte tilbud til ældre patienter. det er i Sundhedstyregruppen besluttet at afprøvningen af App'en organisatorisk forankres i Styregruppen for telemedicin og fælles digitale sundhedsydelser, der sikrer, at projektet evalueres. Det er ligeledes besluttet, at anbefale alle 19 kommuner at deltage.
Beslutning
Almen Praksis og Vagtlægerne har i høj grad behov for informationer om tilbud i hele regionen – evt skal hospitalsvisitationen være klædt på til denne informationsopgave.
Det blev godkendt, at udviklingsgruppen refererer til Klynge-styregruppen.
Der var flg. bemærkninger til kommissorium:
- En model for monitorering af valgte løsninger skal ind i kommissorium – Fx hvilke alternativer til indlæggelse vælges?
- Almen praksis skal have tilbud om at være repræsenteret
- Præhospitalet skal have tilbud om at være repræsenteret
- Der skal være opfølgning på data i Klyngestyregruppen.
Kommunalt er der en bekymring om hvorvidt ordningen vil blive brugt til at skubbe patienter til kommunen.
HEV gennemgår netop nu alle procedurer inden flytningen – herunder proceduren for akutte henvendelser.
Supplerende fremkom et kommunalt ønske om, at gruppen drøfter muligheder for lettere adgang til hospitalet a la én indgang til kommunerne. Dette dagsordensættes på et kommende Klynge-styregruppemøde.
Bilag
8. Udvidelse af forskningsprojektet Tværspor – v Gæst Gitte Kjeldsen og Marianne Johansen (10.10-10.40)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen drøfter oplæg fra Projekt Tværspor – herunder beslutter om Vestklyngen skal deltage.Udviklende og handlingsrum |
Sagsfremstilling
Forskningsprojektet, Tværspor, har til formål at opnå større viden om årsager til uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser med henblik på at målrette den tværsektorielle indsats og styrke det tværsektorielle samarbejde herunder at beskrive det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.
Regionsrådet har bevilliget midler til udvidelse af forskningsprojektet TVÆRSPOR med data fra hele regionen.
Der er mulighed for at imødekomme mange forsknings-, innovations- og analyseinteresser med de data, som allerede findes i TVÆRSPOR. Med en udvidelse vil projektet kunne imødekomme langt flere interesser.
Beslutning
En bevilling på 2 mio giver mulighed for at udvide TVÆRSPOR.
Der forventes etableret en følgegruppe fra hver af de ny-tilkomne klynger i Tværspor mhp at forskningsønsker kan løftes klyngevis.
Regionens IT stiller serverkapacitet til rådighed mhp fx at kunne udarbejde beslutningsstøtteværktøj eller andre værktøjer til klinikken
Udvidelsen er borgere fra Århus Kommune samt aldersgruppen 0-100 og ikke som tidligere 18-100 år.
Data og forskning er meget interessant, men vi kan nok blive bedre til at implementere de gode anbefalinger – netop derfor er en præmis for forskerne, at de skal levere tilbage til udgangspunktet, når man har anvendt data i forskningen som senere kan benyttes i kvalitets-udviklingen.
Der var opbakning fra Vestklyngen til at være med i en følgegruppen og klyngen vil meget gerne gå aktivt ind i opgaven, men med en klar forventning om at være mere end en "sleeping partner".
Vestklyngen opfordrer projektet til at invitere en af kommunerne fra Vesytklyngen med som deltager pga de kendte geografiske forskelle på anvendelsen af Sundhedsvæsenets tilbud.
Præsentationen vedlægges referatet.
Bilag
9. Innovation i Vestklyngen (10.50-11.20)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen drøfter fremadrettede indsatser med henblik på en tydeligere innovationsdagsorden – herunder at: |
- Klyngestyregruppen tager orienteringen om Danish Life Science Cluster til efterretning.
- Klyngestyregruppen tager orienteringen om HE Vest's samskabelsesproces til efterretning.
- Klyngestyregruppen drøfter og beslutter om Vestklyngen skal deltage som testarena for Nordic Health Labs nyudvikling af sundhedsløsninger.
- Klyngestyregruppen beslutter om Innovation skal dagsordensættes til seminaret – herunder deler hvilke tre konkrete projekter kunne kalde på innovative processer i Vestklyngen. Udviklende og handlingsrum
Sagsfremstilling
Danish Life Science Cluster
Som led i ændringen af erhvervsfremmesystemet blev det besluttet, at der fremover skal være én landsdækkende klynge inden for hver af de udpegede danske styrkepositioner. Life Science og Velfærdsteknologi er udpeget som én af 10 danske styrkepositioner.
Regionerne har sammen med universiteter, erhvervsorganisationer/private virksomheder, klyngeorganisationer m.fl. indsendt ansøgning om en landsdækkende klynge inden for life science og velfærdsteknologi, DLSC.
Ansøgningen har fået tilsagn af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har afsat 21 mio. kr. til DLSC for perioden 2021-24. Desuden har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttet at afsætte 13 mio. kr. til klyngen for perioden 2021-22.
Klyngens hovedformål er inden for life science og velfærdsteknologi at bygge bro, etablere innovationsprojekter og skabe netværk mellem virksomhederne, videns-miljøer og organisationer med ansvar for sundhed og pleje for herigennem at omsætte forskning og videns-produktion, der skabes på universiteter, i klinikkerne og på de teknologiske institutter og øvrige videns-institutioner til nye og bedre kommercielle løsninger og produkter til gavn for virksomheder og borgere i hele Danmark.
Hver region indgår en partnerskabsaftale med klyngen, hvori det præciseres, hvilke indsatser og fagområder der skal lægges vægt på ift. den medfinansiering den enkelte region lægger i klyngen. Partnerskabsaftalen er udarbejdet i fællesskab mellem regionerne, hvor der også lægges vægt på tværregionalt samarbejde. Et af de væsentlige fokusområder vil være tværsektorielt samarbejde, hvor de fælles udfordringer som deles med kommunerne vil være relevante.
Orientere om HEV-status ift etablering af innovations-struktur og kultur i vores del af sundhedsvæsenet
HEV er i gang med en samskabelsesproces. Dette betyder at HEV med støtte fra Regional Udvikling vil sætte retning for den fremtidige innovationsindsats på Hospitalsenheden Vest. Der arbejdes med at skabe strukturer der fremmer innovation og med at styrke den innovative kultur der allerede kendetegner HEV.
Præsentere og drøfte tankerne bag Nordic Health Lab og invitationen til at kommuner i vores område kan indgå
HE Vest er i gang med at formalisere et fremtidigt strategisk samarbejde med Nordic Health Lab, som er en forening med det primære formål at virke som innovations- og væksthub ved at bygge bro mellem forskning, udvikling, test og praksis indenfor sundhedssektoren. Nordic Health Lab har inviteret HE Vest samt kommunerne i HE Vest’s område til at fungere som testarenaer for udvikling af fremtidige sundhedsløsninger.
Drøfte næste skridt ift. involvering/forankring incl. drøfte innovationsemnets eventuelle rolle på Vest-klyngens seminar i april 2021. Hvilke tre projekter kan vi pege på som afsæt for fælles innovation?
Beslutning
Kommunalt er der stor positiv interesse for et samarbejde om innovation fx i Nordic Health Lab – men der er ikke kommunale ressourcer og overskud til at indgå i et fælles projekt i foråret som på nuværende tidspunkt er tidsplanen. De konkrete aktiviteter forventes igangsat efter sommerferien.
HEV tager kommunernes tilbagemelding med i overvejelserne hvis
NHL åbner for en muligheden for at ændre tidsplanen.
Innovation som overordnet emne sættes på dagsorden til klynge-seminaret.
10. Neurorehabilitering – erfaring efter omlægning og input til revision af samarbejdsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade (11.20-11.35)
Det indstilles
at | klyngestyregruppen drøfter de hidtidige erfaringer med det tværsektorielle samarbejde efter 1. august 2020 med henblik på at dette kan indgå i evalueringen og videreudviklingen af det tværsektorielle samarbejde. |
at | Klyngestyregruppen drøfter eventuelle erfaringer eller initiativer fra det tværsektorielle arbejde med henblik på at dette – sammen med ovennævnte input – kan indgå i den kommende revision af samarbejdsaftalen for voksne med en erhvervet hjerneskade.Udviklende |
Sagsfremstilling
Regionsrådet vedtog i november 2019 en plan for neurologien og neurorehabiliteringsområdet. Som led i planen er visitationssamarbejdet mellem hospitalerne og Regionshospitalet Hammel Neurocenter pr. 1. august 2020 udbygget. Fra den dato dækker fællesvisitationen på Hammel Neurocenter også neurorehabiliterings-sengene på hovedfunktionsniveau, der i samme ombæring er samlet i tilknytning til neurologien. Konkret betyder det, at i alt 10 neurorehabiliteringssenge på hovedfunktionsniveau, der før var placeret i medicinsk regi (seks på Regionshospitalet Randers og fire fra Regionshospitalet Horsens) fra 1. august 2020 er placeret i tilknytning til Neurologi på Aarhus Universitetshospital.
Udbygningen og omorganiseringen skal være med til at give et bedre patientflow i form af færre ventedage og færre overgange og dermed kortere liggetid. Udbygningen af samarbejdet skal bl.a. sikre, at patienter med behov for hospitalsbaseret neurorehabilitering ikke udskrives til primær sektor, mens de venter på et hospitalsbaseret neurorehabiliteringstilbud. Dette har været en af præmisserne for arbejdet.
Udbygningen og omorganiseringen var oprindeligt tænkt til at ske pr. 1. april 2020, men blev udskudt pga. corona-situationen. Det er aftalt, at kommunerne inddrages med henblik på at sikre at samarbejdet mellem hospitaler og kommuner fortsat fungerer og med henblik på en eventuel tilretning af visitations-samarbejdet, idet dette også omhandler en stillingtagen til udskrivelse. Efter aftale med bl.a. Chefforum for Sundheds- og Ældrechefer i juni 2020 sker dette i klyngeregi velvidende at planen for neurologien og neurorehabiliteringsområdet har påvirket klyngerne på forskellig vis og velvidende at corona-situationen også kan have indvirket på denne del af samarbejdet mellem kommunerne og hospitalerne.
Inputtet fra drøftelserne i klyngeregi vil blive formidlet videre til den faglige følgegruppe for visitations-samarbejdet og vil derudover tilgå Hjerneskadesamrådet for voksne og indgå i den kommende revision af samarbejdsaftalen for voksne med en erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyregruppen godkendte i september 2020 et kommissorium for dette arbejde. De regionale og kommunale medlemmer af arbejdsgruppen blev udpeget inden årsskiftet og arbejdet ventes snarest indledt.
Givet det forestående fokus på det tværsektorielle arbejde om voksne med erhvervet hjerneskade ønskes der ligeledes en drøftelse af eventuelt yderligere input hertil f.eks. i form af gode erfaringer eller lokale prøvehandlinger, der med fordel kan inddrages i arbejdet.
Beslutning
Almen Praksis har oplevet et løft i behandlingen – tidligere var det oplevelsen at der var et "limbo", hvor man ikke vidste, hvad der skulle ske med behandlingen.
Herning kommune har oplevet at Neurologisk afdeling, HEV, fortsat ønsker at udskrive patienter, som venter på plads til forløbet i Hammel – Herning afviser disse udskrivelser.
Der er fra kommunal side fuld forståelse for behovet for at skabe kapacitet i afdelingen, men aftalerne skal være på plads hvis opgaven skal flyttes ud til kommunen. Herning fortæller også, at det bør undersøges om patienter over 65 fremover vil blive udskrevet til kommunen fremfor til Hammel – HEV undersøger dette.
Der er i Klyngestyregruppen et fælles ønske om at løfte problematikken om ventetiden til politisk drøftelse – det er uacceptabelt for både patient og organisation, at der er ventetid til den specialiserede indsats. Forløb i Hammel kunne evt reduceres i tidsramme og dermed skabe kapacitet til flere patientforløb.
Input til den kommende revision af samarbejdsaftalen kunne være at arbejde systematisk med audit og UTH-systemet. Vær gerne meget specifik i forhold til monitorering undervejs – dette bør være tydeligt i samarbejdsaftalen.
11. Ny samarbejdsaftale for indlæggelser og udskrivelser, skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende |
Sagsfremstilling
En samarbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyregruppen har udarbejdet et forslag til en ny samarbejdsaftale for den gode indlæggelse og udskrivelse.
Der arbejdes efter seks principper for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om den gode indlæggelse og udskrivelse - den fælles ambition er at sikre, at borgerne oplever gode sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb.
Den værdibaserede tilgang med afsæt i samarbejds-principper er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende aftaler om indlæggelse og udskrivelse.
Særligt i forhold til udskrivelser, hvor der indtil nu har været faste tidsfrister for, hvornår hospitalet skal give kommunen besked om udskrivelse af patienten mv. Samarbejdsaftalen lægger op til, at de nuværende faste tidsfrister fjernes. Det betyder ikke, at kommunen ikke længere har behov for tid til at forberede en udskrivelse. Men ved at fjerne de faste tidsfrister flyttes fokus fra et fast antal forberedelsesdage til funktionsevnen hos borgeren, og spørgsmålet: hvad skal der til for at borgeren kan komme hjem med det funktionsniveau, som borgeren har?
Det forventes at betyde, at hospitalet har bedre mulighed for at give kommunen besked om en realistisk udskrivelsesdato i stedet for at have fokus på at overholde en specifik tidsfrist.
De seks samarbejdsprincipper er:
1. Inddragelse af borgeren og de pårørende
2. Et fælles ansvar at sikre det gode sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb for borgeren
3. Den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen
4. Videndeling og realistiske oplysninger
5. Relationsdannelse, gensidig tillid og dialog
6. Fælles forberedelsestid
En omsætning af samarbejdsprincipperne forudsætter et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde på tværs af kommune, hospital og almen praksis. Samtidig forudsætter en værdibaseret tilgang en høj grad af ledelsesfokus på det enkelte hospital og i den enkelte kommune.
Det er en kendt udfordring at ca 75% af indlæggelserne opstartes akut og der er for øjeblikket ikke en Medcom-løsning som understøtter kommunikation til kommunen når en borger "kendt i kommunen" kommer i Akutafdelingen. En MedCom-løsning forventes i 2022 – i Vestklyngen er der indtil da en lokal samarbejdsaftale om anvendelse af korrespondancemeddelelser til kommunerne fra Akutafdelingen – denne aftale vil blive genopfrisket primo 2021 i regi af MedCom-arbejds-gruppen.
Samarbejdsaftalen forventes godkendt såvel i regionalt som kommunalt.
Beslutning
Taget til efterretning.
12. Midlertidige psykiatriske omsorgspladser – skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende |
Sagsfremstilling
Klyngestyregruppen blev på mødet den 2. juli præsenteret for idéen om at etablere midlertidige psykiatriske omsorgspladser for borgere med dobbelt diagnoser. Klyngestyregruppen udtrykte ønske om at få en opsamling med status på projektet, når man var kommet længere i planlægningen.
Det er Regionspsykiatrien Vest og Holstebro Kommune som driver projektet sammen, og de midlertidige psykiatriske omsorgspladser tænkes sammen med en fremskudt indsats, som skal forebygge indlæggelser i psykiatrien.
Der er bevilget midler fra Socialstyrelsen til projektet frem til 30. september 2022. Der er ansat personale ind i projektet pr. 1.januar 2021 og man forventer at kunne tage i mod borgere på de midlertidige psykiatriske omsorgspladser fra 1. februar 2021. I vedhæftet dokument følger en nærmere beskrivelse af projektet.
Beslutning
Taget til efterretning.
13. Henvendelse til Sundhedsministeriet – skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende |
Sagsfremstilling
Region Midtjylland v Regionsrådsformand Anders Kühnau, KKR formand Thomas Hansen samt PLO-M formand Henrik Idriss Kise henvendte sig ultimo 2020 til Sundheds- og ældre ministeriet med input til den kommende Sundhedsreform og eksempler på hordan vi i Region Midtjylland arbejder med udviklingen af det Nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
I sit svar henviser Magnus Heunicke blandt andet til en fælles interesse i at bekæmpe ulighed i sundhed gennem et velfungerende nært sammenhængende sundhedsvæsen.
Hele svaret fra Sundheds- og ældre ministeriet kan læses i bilaget.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
14. Initiativer vedr overvægt – skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende |
Sagsfremstilling
På baggrund af Sundhedskoordinationsudvalgets ønske om yderligere beskrivelse af overvægtsområdet planlægges et fælles politisk møde, som forventes at blive afviklet virtuelt i løbet af 1. kvartal af 2021. Foruden medlemmerne af Sundhedskoordinations-udvalget vil kommunale udvalgsformænd, medlemmerne af regionens Udvalg for nære sundhedstilbud, PLO-Midtjylland og Patientinddragelsesudvalget blive inviteret med. Derudover kan relevante ledere fra kommunerne og regionen inviteres til at understøtte de politiske drøftelser. Det forventes at deltagerkredsen består af 50-75 deltagere. Mødet afvikles virtuelt grundet den nuværende COVID-19 situation. Det fælles politiske møde planlægges at blive afviklet i to dele. I den første del vil der være fokus på overvægtsområdet, imens den anden halvdel vil bruges til drøftelse af de nuværende resultater af Sundhedsaftalen 2019-2023 og prioritering af indsatsområder for anden halvdel af perioden.
I forlængelse af det politiske møde kan klyngerne se frem til konkrete opgavebeskrivelser i maj 2021.
Beslutning
Taget til efterretning.
15. Tele-KOL forsinket – skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orientering |
Sagsfremstilling
Den nationale indsats Telemedicinsk løsning til borgere med KOL er endnu engang forsinket – primært på grund af udfordringerne med kvaliteten i den tekniske løsning.
Den nationale porteføljestyregruppe afholdt møde den 14. dec., hvor der bl.a. blev givet en status fra FUT-formandsskabet. FUT-styregruppen havde håbet at kunne give en endelig tilbagemelding på robustheden af den nye tidsplan for FUT-projektet før jul. Det er imidlertid ikke muligt, hvorfor pauseringen af de lokale tidsplaner for piloter og implementering af det telemedicinske tilbud til borgere med KOL fortsættes frem til medio januar. Først herefter vil replanlægningen begynde og der kan meldes nye datoer ud for uddannelse, pilot og udrulning mv. Det blev samtidig pointeret, at man er nået langt og at der er sket meget i forhold til den sidste status. Der er f.eks. nu et langt bedre dokumentationsgrundlag både ift. infrastrukturen og de telemedicinske løsninger. Porteføljestyregruppen holder ekstraordinært møde igen medio januar 2021, mhp. en fornyet dialog om tidsplanen.
Det er endnu for tidligt at komme med en bud på, hvor store udgifter FUT-forsinkelserne vil resultere i.
Problemstillingen er gældende for hele landet og vil derfor blive drøftet i regi af de nationale aftaler om TeleKOL.
Fra Region Midtjylland er der fremsendt 3 ændringsønsker ift. løsningerne.
1. Autosvar til borgere v rød/gul/grøn måling
2. SMS/besked når monitoreringsenheden modtager en måling, der ligger udenfor normalområdet.
3. Regler der er tilpasset ambuflex-skema og målinger, som anvendes i Midt og med den tilknyttede triagering
Alle klynger i region Midtjylland har modtaget link til undervisningsmateriale vedr dels KOL dels telemedicin. Kommunerne opfordres til at overveje aftaler om lokale pakker med henblik på at understøtte den lokale kompetenceudvikling på alle niveauer.
Beslutning
Taget til efterretning.
16. Forløbsprogram for lænde-ryg - skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning.Orienterende |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyregruppen godkendte 25. september 2019 anbefalinger til en samlet implementeringsindsats på lænderyg-området med udgangspunkt i forløbsprogrammets beskrivelser. I forlængelse af en opdatering af Forløbsprogram for lænderygsmerter i 2017 blev en manglende implementering heraf påpeget. Der er siden september 2019 blevet arbejdet med anbefalingerne inden for de to spor "Information om og kendskab til tværsektorielle lænderyg-forløb" og "Standardiseret kommunikation mellem involverede aktører."
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger, forløbsprogrammet og projektet Animation på Tværs er der udarbejdet indhold til en hjemmeside målrettet borgere med lænde-rygsmerter. Hjemmesiden er under opbygning og forventes at være færdig primo 2021.
Der udarbejdes pixiudgaver af forløbsprogrammet målrettet almen praksis samt målrettet borgere med lænde-rygsmerter – disse Pixiudgaver forventes færdige primo 2021.
Der arbejdes på en dynamisk henvisning med standardfraser ved henvisning af patienter fra Almen praksis til rygvisitationen og billeddiagnostik.
Klyngerne kan i feb-marts 2021 forvente invitation til dialog om forløbsprogram samt informationer om udvidet lænderyg-undersøgelse samt prolaps-pakkeforløb.
Beslutning
Taget til efterretning.
17. Status på Implementering af IV-Aftalen – skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
Implementeringen af Samarbejdet om IV-aftalen i Nærområdet går planmæssigt.
En fælles udfordring er fortsat arbejdsgangen omkring den elektroniske fakturering. Hospitalerne tager direkte kontakt til kommunerne ved behov.
I implementeringsnetværket er der opmærksomhed på aftaler i forhold til fx flere samtidig IV-præparater samt antal besøg hos borgerne.
Der er endnu ikke etableret aftale for forløb på 28+dage – oplægget til Sundhedsstyregruppen er en fælles aftale med dagstakster. I Fokusgruppen Sundhed for voksne er der enighed om at danne en Vestklyngeaftale, hvis der ikke kommer en fælles på området.
Beslutning
Taget til efterretning.
Oversigten ønskes suppleret med økonomidata.
18. Socialsygeplejerske i He Vest – skriftlig orientering
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitetshospital ønsker forligspartierne i regionsrådet at udbrede socialsygeplejerskeordningen til regionens øvrige hospitalsenheder. Region Midtjylland har derfor fra 2021 prioriteret en udbredelse af socialsygeplejerskeordningen til regionens tre øvrige hospitalsenheder. HE Vest opretter fra 2021 en 1 socialsygeplejerskestilling forankret i afdelingen Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering(KSR), men med funktioner i Akutafdelingen samt andre afdelinger hvor behovet findes.
I He Vest er der igangsat et arbejde, der har til formål at afgrænse og tilpasse stillingen til behovet i He Vest.
Der er foretaget dataudtræk på kontakter med misbrugs-psykiatriske diagnoser. Dette viser:
- Behovet er særligt stort i Akutafdelingen og i Medicinsk Afdeling, her er mange kontakter med sårbare patienter.
- Det drejer sig primært om misbrugsproblematikker, men formentlig også psykiske lidelser.
- En række patienter i Akutafdelingen har mange kontakter med gentagne misbrugsdiagnoser.
Det vurderes ikke muligt at afgrænse socialsygeplejerskens målgruppe/fokus til bestemte undertyper/diagnoser af socialudsatte ud fra data.
Stillingen i HE Vest tager udgangspunkt i erfaringer fra AUH og RHH, men vil primært centrere sig om
- At støtte den konkrete patient ved hospitalskontakter og forløb.
- Sparring med personale ift. den konkrete udsatte patient.
- Kontakt til nøglepersoner i kommunerne vedr. kommunale tilbud
- Undervisning af sundhedspersonalet nedtones i første omgang.
Da der kun er tale om 1 stilling, skal socialsygeplejerskens arbejde med den enkelte patient afgrænses, således hun ikke overtager sagsbehandlingen og ej heller overtager arbejdet fra det almindelige personale.
Det vil på tilsvarende vis være centralt, at socialsygeplejerskeordningens snitflader til psykiatrien afklares. He Vest har dialog med Regionspsykiatrien Vest om psykiatriens synspunkter i forhold til at indgå i et samarbejde med socialsygeplejersken om patientgruppen.
Socialsygeplejerskerne i Region Midtjylland forventes at mødes på årlige temamøder. På disse møder aftales tværgående udviklingsprojekter i. Disse projekter kan enten forankres i videncenteret på AUH/CfA eller på et regionalt hospital afhængig af udviklingsprojektets karakter og omfang. Det aftales ved temamøderne, hvem der er ansvarlig for disse projekter og hvordan de afrapporteres og formidles. Udviklingsprojekter kan også foregå lokalt på de enkelte hospitaler og viden herfra deles med kolleger på de øvrige hospitaler i Region Midtjylland ved de årlige temamøder.
Alle socialsygeplejersker i Region Midtjylland bidrager til at gennemføre og indsamle data til regionale udviklings- og forskningsprojekter samt til relevante nationale projekter, eksempelvis det kommende KOL-projekt for socialt udsatte, der udgår fra Region Hovedstaden.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kommunalt er der også ansat socialsygeplejersker – kommunalt er der invitation til at socialsygeplejerskerne tværsektorielt kan vidensdele.
Socialsygeplejersken får som første opgave at sikre vaccination til særligt udsatte – derefter etablering af samarbejde med psykiatrien
19. Klyngeseminar (11.45-11.50)
Det indstilles
at | Klyngestyregruppen godkender, at Klyngeseminaret flyttes til efteråret.Handlingsrum |
Sagsfremstilling
Covid-restriktioner betyder mange ændrede planer – også i Vestklyngen hvorfor formandsskabet anbefaler at planerne for seminaret justeres, således at seminaret flyttes fra d 19.april til en dato i september/oktober med mulighed for fysisk fremmøde.
Beslutning
Vedtaget som indstillet.
20. Evt.
Beslutning
Lemvig deler en case – Henvendelse fra pårørende til en 90-årig, som testes inden indlæggelse fra eget hjem – Testes ikke ved udskrivelsen fire dage senere, hvorefter det viser sig, at den 90-årige er covid-positiv. Systematisk test er på vej i HEV med test ca hv 5. dag v længere indlæggelser – håbet er dermed, at sådanne situationer kan forhindres.