Sundhedsstyregruppen 04. november 2015 (Referat)

Baggrund

Siden 2011 er der regionalt blevet arbejdet med opbygning af et monitoreringssystem til forløbsprogrammerne. Formålet med monitoreringen er dels at sikre, at de evidensbaserede indsatser i forløbsprogrammerne implementeres som planlagt, og dels at skabe grundlag for løbende kvalitetsudvikling. I rapporten ”Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med hjertekarsygdom (AKS), kronisk obstruktiv lungesygdom og type 2 diabetes. Rapportering af indikatorer for årene 2010-2013” beskrives resultaterne af det hidtidige monitoreringsarbejde i Region Midtjylland. Rapporten er vedlagt som bilag.

På mødet i temagruppen for forebyggelse den 28. august var der med udgangspunkt i resultaterne fra rapporten en drøftelse af indhold, organisering og finansiering af det fremadrettede monitoreringsarbejde. Behandling i temagruppen og resultaterne fra det hidtidige monitoreringsarbejde skal danne grundlag for, at man på nærværende møde i sundhedsstyregruppen på strategisk niveau drøfter rammerne for og forankringen af det fremadrettede monitoreringsarbejde.

I nedenstående opsummeres resultaterne og anbefalingerne fra rapporten samt drøftelsen i temagruppen for forebyggelse.

Anbefalinger fra rapporten

Rapporten omfatter indikatorer udpeget af sundhedsfagligt personale fra kommune, hospital og almen praksis, og den viser, hvad der kan monitoreres for nuværende, samt hvilket potentiale der er for den fremtidige monitorering.

Forud for rapporten er der foretaget et grundigt kortlægningsarbejde af muligheder for indhentning af data i kommuner, almen praksis og hospitaler, idet monitoreringen er foretaget ud fra en præmis om anvendelse af data fra allerede eksisterende datakilder. Således er validiteten afhængig af kvaliteten af registreringspraksis på de pågældende områder.

Rapporten bygger således på eksisterende data i kommuner, almen praksis og hospitaler og anbefaler, at der arbejdes videre med følgende:

Vedrørende indikatorer for almen praksis og hospitaler anbefales det:

• at resultaterne vurderes af sundhedsfagligt personale, der har klinisk erfaring inden for

området

• at fokusere på kvantitativ, systematisk og stringent dokumentation af de monitorerede

ydelser i klinisk praksis

• at fortsætte med at følge resultaterne, så der på sigt kan dannes grundlag for at

fastsætte standarder for indikatorerne

• at der arbejdes på at danne en diabetespopulation, så det bliver muligt at opgøre indikatorandele for borgere med type 2 diabetes
• at fortsætte justering af indikatorerne, så de svarer til de kliniske og organisatoriske

ændringer, der fremadrettet iværksættes

• at fortsætte udvikling af enkle, præcise og for klinikken relevante indikatorer på

baggrund af allerede eksisterende data

Vedrørende elektroniske henvisninger fra almen praksis (Henvisningshotellet RefHost)

anbefales det:

• at arbejde på at registrering i datakilden gøres mere struktureret ved for eksempel

systematisk og stringent at registrere borgerens diagnose samt henvisningsårsag

• at undersøge, hvor stor en andel af de praktiserende læger, der sender henvisninger

via henvisningshotellet RefHost

• at undersøge, hvor stor en andel af almen praksis, der fortsat sender henvisninger via

andre kilder, f.eks. mail, fax og telefon

Vedrørende monitorering i kommuner anbefales det:

• at monitorere de 7 mulige indikatorer for de 11 kommuner, der aktuelt anvender MoEva
• at klarlægge det fremadrettede perspektiv for samkøring af data for de otte kommuner,

der ikke anvender MoEva

Vedrørende monitorering af forbrug af sundhedsydelser anbefales det:

• at fortsætte løbende monitorering af sundhedsforbrug

Anbefalinger fra temagruppen

Temagruppen for forebyggelse anbefaler, at der også fremadrettet sker en monitorering af forløbsprogrammerne, da det er væsentligt at vide, om indsatserne har den rigtige effekt.

Temagruppen ser dog også problemstillinger i den nuværende monitoreringsindsats:

• Rapporten viser at data fra hospitaler og kommuner er inkonsistente bl.a. på grund manglende systematik og afvigelser mellem registreringspraksis og vejledninger. Det har derfor længere udsigter, at de datakilder og indikatorer, der anvendes i det nuværende monitoreringsarbejde, opnår en kvalitet, således der kan fastsættes fælles standarder for indikatorerne.
• Kommunerne anvender ikke de samme monitoreringsredskaber. 11 anvender MoEva og 8 anvender andre redskaber
• De validerede monitoreringsredskaber er meget omfattende

Temagruppen for forebyggelse anbefaler:

• At sundhedsstyregruppen drøfter mulighederne for et regionalt og kommunalt samarbejde om den fremadrettede monitorering af forløbsprogrammerne. Herunder fælles finansiering
• At sundhedsstyregruppen på baggrund af drøftelsen overvejer at nedsætte en arbejdsgruppe, der udarbejder forskellige modeller for en mulig fremadrettet monitoreringsindsats. Modellerne skal indeholde overvejelser ift. organisering, indhold og vurdering af økonomi forbundet hermed

-

• Endelig_Version_2 200815 MAF_samlet fil.pdf

På mødet i Sundhedsstyregruppe den 17. august 2015 blev den administrative godkendelse af forløbsprogram for KOL udsat. Baggrunden var, at nogle af de kommunale høringssvar gav anledning til, at der skulle udregnes økonomiske estimater for, om det reviderede forløbsprogram har betydning for de kommunale udgifter.

Til beregne estimaterne blev der i regi af Temagruppen for økonomi og opfølgning nedsat en arbejdsgruppe bestående af programkoordinatoren for forløbsprogram for KOL og en regional og kommunal repræsentant.

I forløbsprogrammet er der ikke lagt op til større organisatoriske ændringer i forhold til ansvars- og opgavefordeling, men på linje med de centrale intentioner i arbejdet med behandling af kroniske patienter vil en større og større del af behandlingen fremadrettet skulle varetages i det nære sundhedsvæsen.

Forløbsprogrammet omhandler blandt andet rehabilitering af KOL patienter. Her er der historisk set sket en bevægelse mod mere rehabilitering i kommunens regi. På hospitaler opleves, at man har sværere ved at få de hårdest medtagede patienter, som er målgruppen for den specialiserede rehabilitering på hospitalet, til at opstarte og gennemføre rehabilitering i hospitalsregi. Dette kan tildels skyldes, at der kan være stor afstand for den enkelte patient til hospitalet.

For at sikre, at alle patienter får tilbud om rehabilitering, selvom tilbud i hospitalsregi fravælges, foreslår programgruppens nye udkast, at kommunen er ansvarlig for, at disse patienter tilbydes rehabilitering. Således at hospitalet/almen praksis kan henvise til kommunen, hvis rehabilitering til disse hårdest medtagede patienter ikke finder sted på hospitalet. Hospitalet vurderer således selv, i hvilket omfang denne rehabilitering kan gennemføres i hospitalets regi. Tilbagemeldingen fra hospitalerne vidner om plan for fortsat rehabiliteringstilbud i hospitalets regi for de hospitaler, som idag varetager denne opgave, omend Hospitalsenhed Vest påregner en reduktion fra 40 til 20 årlige forløb. Hospitalsenhed Midt varetager i dag ikke denne opgave, kommunerne har så at sige allerede taget disse patienter ind. Således er ændringen i praksis relativt lille, og der vil kun være tale om begrænset opgaveflytning.

-