Sundhedsstyregruppen 06. maj 2015 (Referat)

Region Midtjylland er igang med at udarbejde en spareplan, så der i årene fremover lægges  op til at øge besparelserne gradvist, så der i 2019 er skåret i alt 660 mio. kr. af Region Midtjyllands budget.

Mandag den 27. april offentliggøres et katalog med sparemuligheder, som derefter er i høring indtil den 8. maj.

Som afsæt for drøftelsen, vil regionen på mødet kort præsentere det forslag til sparemuligheder, som er sendt i høring.

Chrisitan Boel orienterede kort om sparekataloget. På områder, som berører kommuner og almen praksis vil der i den videre udmøntning blive indbudt til dialog og samarbejde.   

Området for genoptræning og rehabilitering er udvalgt af Sundhedskoordinationsudvalget som et af de fire indsatsområder i sundhedsaftalens implementering, der skal sættes særligt fokus på i 2015. Af sundhedsaftalen fremgår en række indsatser inden for genoptrænings- og rehabiliteringsområdet, der skal arbejdes med i indeværende aftaleperiode. Indsatserne skal bidrage til en opfyldelse af de politiske mål om, at flere borgere er trygge i sektorovergange, og at flere borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom.

Omdrejningspunktet er, at borgerne tilbydes et sammenhængende genoptrænings- og rehabiliteringsforløb med en høj og ensartet kvalitet, og hvor det er den enkeltes behov for rehabilitering og genoptræning, der er udgangspunktet.

Det er vurderingen, at dialogen på genoptræningsområdet de senere år er blevet mere konstruktiv og tillidsbaseret, og at hensynet til det gode borgerforløb er kommet mere i centrum for dialogen. Der er dog fortsat forbedringsmuligheder og potentialer.

De centrale punkter i sundhedsaftalen er oplistet herunder:

1. Implementering af ’Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus’

Den 1. Januar 2015 trådte ny bekendtgørelse og vejledning på genoptræningsområdet i kraft. Den nye lovgivning medfører:

• Behov for fælles forståelse og anvendelse af ny terminologi. Den nye bekendtgørelse og vejledning medfører nye specialiseringsniveauer, der afgør ansvarsfordelingen mellem kommuner og region. Kompetencen til at bestemme serviceniveau er i et vist omfang adskilt fra finansieringsansvaret. For, at dette skal fungere til gavn for borgeren, kræver det tillid begge veje – tillid fra kommunerne ift. den lægefaglige vurdering og tillid fra hospitalerne ift. kompetencer i kommunerne.
• Fokus på koordinering og sammenhæng. Der er behov for koordinering og sammenhæng både mellem sektorer og internt i sektorerne for at sikre, at borgeren får den rette genoptræningsindsats. Genoptræning er ofte kun ét ud af flere elementer i et samlet rehabiliteringsforløb, hvor også indsatser efter den sociale lovgivning, beskæftigelseslovgivningen og lovgivningen på specialundervisningsområdet kan være relevant. Der er behov for udvikling af et koncept for ’Det gode genoptrænings- og rehabiliteringsforløb’.

2. Opgaveudvikling og forbedringsarbejde

Den løbende opgaveudvikling på området stiller også løbende nye krav til samarbejdspartnerne, og et grundlæggende princip er gennemsigtighed i de faglige og økonomiske konsekvenser. Kvaliteten for borgeren skal fastholdes og videreudvikles uanset hvilken sektor, der har ansvaret.

3. Rehabilitering i bred forstand – herunder tilknytning til arbejdsmarkedet

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og kræver en koordineret sammenhængende og vidensbaseret indsats både mellem sektorer og internt imellem afdelinger i de enkelte sektorer. Området er et vigtigt udviklingsområde i aftaleperioden for at omsætte de politiske visioner og mål. I aftaleperioden udvikles og afprøves nye metoder, som i højere grad understøtter integrerede rehabiliteringsforløb - herunder også potentalialet i tilknytningen til arbejdsmarkedsområdet. 

Drøftelse

Den endelige konkretisering af de enkelte initiativer påhviler temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering, men det er vigtigt, at temagruppen tidligt får en strategisk og politisk retning fra Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget til det videre arbejde.

Sundhedsstyregruppens drøftelse vil tage afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad er de vigtigste strategiske opmærksomhedspunkter på området for genoptræning og rehabilitering?
• Hvad kræver det af os, hvis vi skal lykkes på området for genoptræning og rehabilitering? Hvad kræver det af hospitalerne? Hvad kræver det af kommunerne?
• Hvilke første skridt skal tages og hvem tager de første skridt? Hvilke milepæle er de væsentligste?

Til drøftelsen er vedhæftet baggrundsnotat om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Drøftelsen vil foregå i mindre grupper og i plenum. Drøftelsen vil ligeledes være input til temadrøftelsen om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet i Sundhedskoordinationsudvalget den 4. juni 2015.

Anders Kjærulff og Jens Damgaard indledte med et kort oplæg (vedlagt). Drøftelsen foregik i grupper.

Til det videre arbejde har Sundhedsstyregruppen følgende opmærksomhedspunkter:

• Der skal udarbejdes en fælles begrebsafklaring (kategorier, målgruppe, indhold, det gode forløb, risikostratificering). I forbindelse med udmøntningen skal der ske en harmonisering og ensartet anvendelse af de fire kategorier på tværs af regionen.
• Der skal udarbejdes en implementeringsplan, som også tager højde for kompetenceudvikling i forbindelse med implementeringen.
• Borgeren skal mødes af en samlet plan uanset, hvilken sektor der har opgaven.
• Der skal defineres langsigtede mål for indsatsen med særligt fokus på outcome for borgeren. Beskæftigelsesperspektivet skal indarbejdes, men der skal også være mål for borgere, som ikke skal tilbage på arbejde. Arbejdet skal monitoreres.
• Inddragelse af borgerens præferencer, ressourcer og kompetencer
• Arbejdet skal baseres på tillid og dialog
• Arbejde med stratificering og udvikle forløb/tilbud, som passer til grupper af borgere. Fx er der forskel på forløb, som også retter sig mod en arbejdsmarkedsindsats og forløb som ikke gør. Vi skal starte med med udgangspunkt i effekt for borgeren og dernæst se på økonomien.
• Forudsætter leverancer fra Med Com.

Sundhedsstyregruppens opmærksomhedspunkter vil blive taget med videre i den politiske temadrøftelsen på Sundhedskoordinationsudvalget og til det videre arbejde i temagruppen for behandling, pleje, rehabilitering og genoptræning.

• Pkt_2_bilag_1

I forbindelse med den nye sundhedsaftale er der behov for at revurdere organiseringen af det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet.

Formålet med en revurdering er:

- på centralt niveau at samle organiseringen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde i én organisation for både somatik og psykiatri

- at organiseringen understøtter en mere entydig og effektiv tværsektoriel beslutningsstruktur, som både kan håndtere problemstillinger/udviklingsområder på det psykiatriske område, men som samtidigt kan understøtte et tættere samspil mellem psykiatri og somatik

Den øvrige organisering af sundhedssamarbejdet blev godkendt af Sundhedsstyregruppen d. 6. februar 2015.

Forslag til organisering af psykiatri-samarbejdet

Centralt niveau

Det foreslås, at det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet (centrale niveau) forankres dels i Sundhedsstyregruppen, dels i temagruppen for psykiatri-voksen og temagruppen for psykiatri-børn.

For at undgå parallelle systemer på centralt niveau betyder det samtidigt, at de nuværende klyngestyregrupper nedlægges.

Sundhedsstyregruppen er dermed også på psykiatri-området det øverste administrative organ i sundhedssamarbejdet og træffer de overordnede strategiske beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen.

Temagruppen for psykiatri-voksen og temagrupen for psykiatri børn- og unge får til opgave at udvikle fælles rammer/aftaler og konkrete værktøjer, der skal understøtte sundhedsaftalens implementering og som vil være gældende for hele regionen. For udviklingsindsatser aftalt i sundhedsaftalen har temagruppen til opgave at koordinere udviklingen af indsatsen, samt efterfølgende udarbejde rammer/aftaler samt indikatorer for en efterfølgende implementering

Temagrupperne skal dermed understøtte sundhedsaftalens ambition om mere ensartethed og udbredelse/skalering af de bedste løsninger. Endvidere har temagrupperne til opgave at følge op på aftaler samt indsamle og udbrede viden til/fra det decentrale niveauo om initiativer med god effekt og potentiale for skalering.

Temagruppen har mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper.

I forhold til de øvrige temagrupper i regi af sundhedssamarbejdet, så er sammensætningen af de to psykiatri-temagrupper på nuværende tidspunkt ikke på samme ledelsesmæssige niveau. Det foreslås derfor, at der laves en nyudpegning, så alle medlemmer er på ledelsesniveau herunder et fælles formandskab bestående af 1 hospitalsledelsesrepræsentant fra Psykiatri og Social og 1 kommunal direktør.

Decentrale niveau:

De lokale samarbejdsråd fortsætter uændret.

Der arbejdes pt på en tættere integration af somatik og psykiatri på klyngeniveau eksempelvis ved regionspsykiatriens deltagelse i fx direktørforum.

Der lægges samtidigt op til, at der fortsat er mulighed for bilaterale drøftelser mellem regionspsykiatriledelsen og ledelsen i den enkelte kommune.

Indstillingen godkendt.

• Kommissorium temagruppen for børne- og ungdomspsykiatri160415
• Kommissorium temagruppen for voksenpsykiatri 160415

Kommunerne i den midtjyske region har udarbejdet et debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen. Oplægget blev præsenteret på møde i Sundhedsstyregruppen 6. februar 2015, hvor det blev besluttet, at det skulle drøftes nærmere på det kommende møde.

Debatoplægget er endvidere blevet drøftet på møde 7. april 2015 mellem de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplansudvalget samt formænd og næstformænd for de kommunale sundhedsudvalg. På mødet blev der peget på, at der også ønskes en politisk drøftelse af oplægget i Sundhedskoordinationsudvalget.

Formålet med debatoplægget er at styrke debatten internt mellem kommunerne og eksternt i forhold til blandt andre region og almen praksis om retningen for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Omdrejningspunktet i debatoplægget er tre scenarier for udvikling af det nære sundhedsvæsen, der har fokus på henholdsvis population, integration og innovation:

1. Populationsscenariet beskriver det nære sundhedsvæsen, som det kan se ud, hvis der sættes fuldt fokus på forbedring af befolkningens generelle sundhedstilstand gennem sundhedsfremme, tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering.

2. Integrationsscenariet beskriver et nært sundhedsvæsen, hvor der primært fokuseres på at integrere indsatserne i det samlede sundhedsvæsen med udgangspunkt i borgerens forløb.

3. Innovationsscenariet illustrerer det nære sundhedsvæsen, som det kan se ud, hvis vi tager ”det store spring frem” og innoverer organisering og finansieringsstruktur i sundhedsvæsenet og derved muliggør helt nye typer af borgerforløb.

Scenarierne er udviklet på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. I august 2014 blev der således gennemført en spørgeskemaundersøgelse om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt sundhedsdirektørerne samt en workshop 18. september 2014 for direktører og chefer på sundhedsområdet.

Input fra spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen er efterfølgende blevet bearbejdet i studiegruppen. Gruppens arbejde er blevet understøttet af KOSU-sekretariatet, der har varetaget den endelige formulering af debatoplægget.

Implement Consulting Group har stået for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse, workshop og processtøtte undervejs.

Debatoplægget blev drøftet i grupper. Der var generel ros og anerkendelse af debatoplægget og de spørgsmål og reflektioner, som det giver anledning til.

Der blev fremhævet følgende betragtninger:

• Vi skal blive bedre til at sætte fælles mål for, hvad vi vil opnå.

• Vi vil gå hele vejen, hvis det kommer borgeren til gavn. Vi skal begynde med den gode løsning.

• Vi skal gøre noget andet end det vi gør i dag - vigtigt med innovationsdagsorden

• Relationer er vigtige og kan bidrage til resultater

Der var bred enighed om, at debatoplægget rejser en række centrale spørgsmål, og at Sundhedsstyregruppen gerne vil bringe drøftelsen videre.

• kommunalt debatoplæg Fremtidens nære sundhedsvæsen2015

Der er gennem de senere år sket en udbygning af muligheden for, at borgere kan modtage IV-behandling i eget hjem. Det er således flere steder bilateralt indgået lokale aftaler mellem hospital og kommuner.  

Sundhedsløsninger tæt på borgeren' er en vision i sundhedsaftalen og en intention om, at sundhedsløsninger skal tilbydes, så det giver borgeren de bedst mulige betingelser for at fastholde sin hverdag.

Med afsæt i visionen, så rummer IV-behandling i eget hjem en række udviklingspotentialer både i typer af behandling og i omfang.

En fortsat udvikling af IV-behandling i eget hjem herunder gennemsigtighed på området, giver derfor anledning til at få vurderet de nuværende ordninger med afsæt i triple aim og dermed få en vurdering af de økonomiske, kvalitetsmæssige og borgeroplevede konsekvenser af de nuværende ordninger. Samtidigt er der indikationer for, at der med fordel kan findes en mere ensartet løsning på tværs af regionen og dermed også tilgodese de borgere, som får behandling på andre hospitaler i regionen end på det lokale hospital. På nuværende tidspunkt kan disse borgere opleve, at de ikke får samme tilbud om IV-behandling i eget hjem, som hvis de blev behandlet på det lokale hospital.  

Der lægges derfor op til, at der igangsættes en proces med det sigte at lave en fælles aftale for IV-behandling. I processen vil indgå:

• Kortlægning af de nuværende ordninger

• Vurdering af en nuværende ordning med afsæt i triple aim og med henblik på at få vurderet de økonomiske, kvalitetsmæssige og borgeroplevede konsekvenser af ordningen.

• Udarbejdelse af en aftale på tværs af regionen

Opgaven vil blive forankret i temagruppen for behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering med inddragelse af Kvalitetsgruppen og Økonomi- og opfølgningsgruppen. Resultatet vil blive forelagt for Sundhedsstyregruppen.  

Indstillingen godkendt.

Der udarbejdes et kommissorium, som sendes til kommentering i de respektive organisationer.

1. september 2014 trådte den nye udrednings- og behandlingsret (UBR) i kraft i psykiatrien. Det betyder, at patienter skal være udredt inden 2 måneder og skal starte behandling inden 1-2 måneder. Fra 1. sept. 2015 skal patienter være udredt inden 1 måned.

Formandsskabet for Sundhedsstyregruppen har på vegne af Sundhedsstyregruppen besluttet at arrangere et temamøde om den nye udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.

Temamødet afholdes den 29. juni 2105, kl. 15-18 i Silkeborg.

Fokus på temamødet - samspillet på tværs

Der er de seneste år sket en række strukturelle ændringer i opgavefordelingen mellem regioner og kommuner i forhold til borgere med psykisk sygdom. Udviklingen er kendetegnet ved hurtigere indsats, mere ambulant behandling, kortere indlæggelsesforløb og øget specialisering. Det stiller nye krav til samspillet mellem de regionale og kommunale indsatser. Så hvordan sikrer vi det tværsektorielle samarbejde set i lyset af udviklingen på området?

Status

Der er den 13. april udsendt en invitation til de kommunale direktører, repræsentanter fra almen praksis og repræsentanter fra regionen.

Der er ved at blive udarbejdet et program for dagen.

Der blev præsenteret en skitse for et program for temamødet (vedlagt). Indstillingen blev godkendt.

Telesundhedsområdet har gennem de sidste fem år været præget af stor dynamik. Staten, regionerne, alm. praksis og kommuner, har igang sat en mængde telesundhedsprojekter på tværs af landet. MedCom har lavet et elektronisk landkort over de telemedicinske tiltag, der er iværksat i Danmark (link til telemedicinsk landkort: https://medcom.medware.dk/tm/kort).

Foruden de konkrete tiltag, har Regeringen, DR og KL hver for sig og i fællesskab udformet strategier for området. De væsentligste bidrag i denne sammenhæng er den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin fra juni 2012, den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 – ”Digitalisering med effekt” og Region Midtjyllands strategi for udvikling af telemedicin fra 2011. De enkelte kommuner har i varierende omfang også rammesat telesundhed.

Erfaringerne med telesundhed

Der er generel konsensus om, at potentialet er stort på telesundhedsområdet, og at dette potentiale er en væsentlig komponent i løsningen af de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor i de næste mange år. Desværre er antallet af positive business cases indenfor telesundhedsprojekter få. Der findes mange årsager hertil. Blandt de vigtigste er, at mange af projekterne har været small-scale projekter, og man derfor ikke har opnået en kritisk masse af borgere i projekterne. Derudover har organisatoriske og strukturelle barrierer, i mange tilfælde, betydet en suboptimering og forhindret, at projekternes fulde potentiale bliver forløst. En tredje årsag har været manglende kompetencer blandt personale og borgere til at anvende telesundheds løsninger.

Ny fælles strategi for telesundhed i Region Midtjylland

I Region Midtjylland har både kommuner og region ligeledes iværksat en række indsatser på telesundhed og i 2015 påbegyndes projektet om fælles servicecenter for telesundhed. Der har imidlertid ikke været en fælles tværsektoriel strategisk ramme for udviklingen af telesundhed i det nære sundhedsvæsen i regionen.

KOSU aftalte den 6. februar, at der var behov for en fælles strategi for telesundhed i den midtjyske region. Efterfølgende har der været en dialog mellem ledelsen af KOSU og den regionale ledelse om emnet. Dialogen resulterede i enighed om, at der er behov for en fælles strategi. Til udarbejdelse af strategien vil der blive nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt dette dagsordenspunkt.

Indstillingen godkendt.

• Kommissorium for udarbejdelse af fælles strategi for telesundhed i den midtjyske region (2)

På nationalt niveau i regi af Task force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet har der siden 2012 været arbejdet på en bedre tilrettelæggelse af kræftpatienters opfølgningsprogrammer.

Baggrunden har været et ønske om en forbedring i forhold til de nuværende kontrolforløb efter kræftbehandling, hvor patienterne kommer til kontroller på sygehuset i faste tidsintervaller efter endt behandling. Der er i vid udstrækning ikke evidens for virkningen af denne type kontrol på overlevelsen, derfor vil man i stedet indføre mere individuelt tilrettelagte opfølgningsprogrammer, baseret på faglige guidelines og individuelle vurderinger og aftaler med den enkelte patient.

Der er efterfølgende udarbejdet 19 nye opfølgningsprogrammer af 14 nationale arbejdsgrupper, med klinisk og administrativ repræsentation. Almen praksis har været repræsenteret i disse grupper, med ét medlem i hver gruppe, typisk et DSAM medlem.

18 af de 19 nye programmer er færdige og offentliggjort 25. februar 2015. Programmet for lungekræft er endnu ikke færdigt.

Se programmerne her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/kraeft/opfoelgningsprogrammer/beskrivelser

Implementering af de 19 nye programmer er sat i gang. I Region Midtjylland er der nedsat en koordineringsgruppe bestående af repræsentanter fra hospitalerne, Sundhedsplanlægning, Nære Sundhedstilbud og praksiskonsulentordningen. Målet er sikre information til hospitaler, almen praksis og kommuner og dermed fremme implementeringen.

Der er lagt en forholdsvis stram tidsplan i Danske Regioner for implementeringen med disse fokuspunkter:

• Udarbejdelse af skabelon for opfølgningsplan herunder hvordan denne kan gøres elektronisk og kunne følge patienten i forhold til almen praksis.
• Indarbejdelse af opfølgningsprogrammer i DMCG’s retningslinjer. DMCG står for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
• Udarbejdelse af vejledningsmateriale til personale om opfølgningsprogrammerne
• Udarbejdelse af materiale til orientering af almen praksis lokalt om opfølgningsprogrammerne samt planlægning lokalt af ”gå hjem møder m.m.”
• Afdækning af opfølgningsprogrammernes betydning for almen praksis
• Kommunikation med patientforeninger om opfølgningsprogrammerne
• Kommunikation med KL/kommunerne om opfølgningsprogrammerne
• Planlægning af proces om PROM`s (patient rapported online measures)

I processen skal Danske Regioner også lave kommunikation til KL om implementering. Det forventes ikke at medføre store vanskeligheder, da kommunerne har opgaver i forhold til rehabilitering, som det allerede er tilfældet i dag. Dette samarbejde følger rammerne i Sundhedsaftalerne på rehabilitering- og palliationsområdet.

De nye programmer forventes over tid at medføre en vis opgaveflytning mellem faggrupper og mellem sektorer. I mange af programmerne, hvor almen praksis nævnes, står der at samarbejdet skal aftales lokalt i praksisplanudvalgene. Det er ikke klart om og hvilke opgaver der evt. flyttes, i nogle programmer er der ingen nye opgaver til almen praksis. I øjeblikket forhandles der mellem Danske Regioner og PLO nationalt, om hvordan processen for dette arbejde skal tilrettelægges fremadrettet.

De 19 programmer forventes implementeret i 4 trin

Klinikforum i Region Midtjylland er orienteret om implementeringsprocessen på møde 27. marts 2015.

Indstillingen godkendt.

Intet.