Sundhedsstyregruppen 01. september 2016 (Referat)

Hvordan skal sundhedsvæsenets aktører spille sammen, så borgeren får et sammenhængende forløb af høj kvalitet og ressourcerne bruges mest fornuftigt?

Sundhedsaftalen handler i høj grad om at finde svar på ovenstående spørgsmål. Men hvad betyder det for ledelsesopgaven? Hvordan bedrives ledelse i grænselandet? Og hvilke kompetencer kræver det?

Med afsæt i ovenstående drøftede Sundhedsstyregruppen sin fremtidige rolle på et seminar den 22. februar 2016 . Sundhedsstyregruppen besluttede efterfølgende på møde den 2. maj 2016 at igangsætte et udviklingsforløb for gruppen. Der var på mødet enighed om, at Sundhedsstyregruppen bør gå forrest ift. at praktisere fælles ledelse, som også er et ønske til resten af organisationen.

Formandskabet har efterfølgende indgået aftale med konsulenterne Annemette Digmann og Jacob Høj om igangsættelse af et aktionsforskningsforløb.

Det overordnede formål med aktionsforskningsprojektet er, gennem fokus på de grænsekrydsende samarbejdsprocesser, organisering, mødeform, indhold  mv., at bidrage til at øge Sundhedsstyregruppens evne til at skabe værdi for borgerne på tværs af organisatoriske grænser.

Indsatsen har således fokus på at:

• At tilvejebringe et solidt videngrundlag for prioritering og afprøvning af konkrete initiativer, der kan bringe Sundhedsstyregruppen mod højere grad af sammenhængskraft og fælles ledelse
• At igangsætte initiativer der bringer Sundhedsstyregruppen mod målet om større sammenhængskraft og fælles ledelse
• Igennem analyse af igangsatte initiativer og deres indvirkning på Sundhedsstyregruppen at afdække og skabe forståelse for, hvad der virker og hvorfor.

Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kommer vi fra alle de gode viljer om at lede på tværs - til at gøre det i praksis?

Underspørgsmål:

• Hvordan bliver Sundhedsstyregruppens beslutningsprocesser hurtige og effektive ?
• Hvordan bliver Sundhedsstyregruppens medlemmer i stand til at udøve ledelse i fællesskab?
• Hvordan kan Sundhedsstyregruppen udvikle et proaktivt, fælles og strategisk lederskab?
• Hvordan kan en Sundhedsstyregruppe udøve ledelse overfor selvstændige enheder, som kommuner, hospitaler og almen praksis?
• Hvordan kan Sundhedsstyregruppen lykkes med at skabe den nødvendige sammenhængskraft på tværs ?
• Hvordan kan det administrative set-up bedst muligt understøtte udviklingen af en fælles ledelse?

Det forventes, at findings fra aktionsforskningsindsatsen på Sundhedsstyregruppen også kan appliceres på næste ledelsesniveau, og erfaringer herfra kan anvendes i andre lignende sammenhænge.

Herudover vil der løbende ske overlevering af resultater i forbindelse med den eksisterende møderække.

På det første møde i sundhedsgruppen i 2017 vil forskerne kunne præsentere de første resultater, og i fællesskab udvikles de første forslag til prøvehandlinger.

Forskningsdesign

Projektet indledes med, at Jacob Høj Jørgensen og Annemette Digmann, som observatører, overværer mødet i Sundhedsstyregruppen den 1. september 2016.

På denne baggrund udarbejdes en interviewguide til de efterfølgende interview med deltagerne i Sundhedsstyregruppen og et udvalg af gruppens brugere (eksempelvis repræsentanter for klyngerne) og leverandører (medlemmer af administrationen).

Efteråret 2016 vil blive brugt til at gennemføre interviewene, transskribere og analysere disse samt gennemføre første netværks måling. Samtidig vil forskerne deltage som observatører i relevante møder.

Det forventede tidsforbrug pr. deltager (respondent) vil være:

2-3 interviews á 1 times varighed

2-3 spørgeskemaer á 15-20 min varighed

Samlet ca. 2,5 - 4 timer / år.

Udgiften til konsulenter er på ca. 300.000 kr. som finansieres via beredskabspuljen i regi af Folkesundhed i Midten.

Annemette Digmann vil på mødet kort præsentere aktionsforskningsprojektet.

Annemette Digmann og Jacob Høj orienterede kort om forskningsdesign og forskningsspørgsmål.

Som input til det videre arbejde blev der rejst følgende reflektioner:

• Hvordan forstår vi 'fælles ledelse', og har vi samme forståelse?
• Har vi samme forståelse af, hvorfor vi skal praktisere fælles ledelse og hvad forventer vi at kunne opnå for borgerne?

Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, at møderne i 2016 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil med et strategisk afsæt præsentere de hovedudfordringer og muligheder, som klyngen står overfor.

Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Randers-klyngen.

Randers klyngen har fået følgende arbejdsspørgsmål:

• Hvad er jeres største succes lige nu? Hvilke projekter/initiativer vil I helst dele ud af?
• Når I lykkes godt - hvad er det, der gør, at I så lykkes?
• Hvad er jeres største udfordring? Hvor er samarbejdet svært?
• Hvad har klyngen af ønsker til Sundhedsstyregruppen?

Randers-klyngens oplæg er vedlagt referatet. For mere viden om samarbejdet henvises bl.a. til hjemmesiden www.sundhedsledere.dk

Et projekt i Randers-klyngen vedr. hoftenære frakturer er spredt til hele klyngen. Der var enighed om, at det er et projekt, hvor potentialet for spredning til hele regionen, skal undersøges.

• Sundhedsstyregruppen 2016 oplæg randers klyngen

Social ulighed i sundhed er et af de prioriterede områder for sundhedsaftalen i 2016-2017. Der er udarbejdet et forslag til et opdragspapir for det videre arbejde i klyngerne.

På møde i Sundhedskoordinationsudvalget d. 13. juni 2016 blev det besluttet, at indsatser i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed og differentierede indsatser prioriteres i 2016 og 2017.

En arbejdsgruppe med input fra Finn Breinholt Larsen, programleder og Seniorforsker hos DEFACTUM, Region Midtjylland og Peter Vedsted, Professor ved Forskningsenheden for Almen medicin, Aarhus Universitet, har udarbejdet vedhæftede notat, som er et forslag til et opdragspapir for det videre arbejde i klyngerne og hvor der peges på en række elementer, som det anbefales, der arbejdes med i et tværsektorielt samarbejde i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Det anbefales, at der anlægges et bredt perspektiv på social ulighed i sundhed med fokus på de ulighedsskabende sociale parametre som uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, etnicitet, køn etc.

Der peges på følgende elementer i indsatsen:

- Identificering af de borgere, som ikke får det optimale ud af de regionale og kommunale sundhedstilbud

- Undersøge og dokumentere, hvem der tager imod tilbud

- Undersøge årsagen til forskellen i deltagelse i og effekten af indsatserne

- Fokus på overleveringen fra hospital til kommunale indsatser

- Populationstilgang

- Indsats i forhold til rygning

Det videre arbejde og tidsplan

Det vedlagte forslag til opdragspapir bliver ramme for det videre arbejde i klyngerne.

1. kvartal 2017:

Klyngerne giver tilbagemelding til Sundhedsstyregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget om, hvilken indsats der arbejdes med i klyngeregi:

• Hvad er problemet

• Hvem er målgruppen/populationen

• Hvad kan vi gøre ved det?

• Hvad vil vi gerne opnå?

• Hvordan dokumenterer vi vores resultater?

1. kvartal 2018

Tilbagemelding på resultater til Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget.

Resultater dokumenteres med afsæt i triple aim.

Finn Breinholt Larsen holder indledningsvis et kort rammesættende oplæg om social ulighed i sundhed.

Indstillingen godkendt.

Finn Breinholdts oplæg er vedlagt.

• Social ulighed i sundhed opdragspapir klynger

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. Med de nationale mål er der lagt op til en større omstilling på sundhedsområdet. En omstilling, som i højere grad sætter fokus på kvalitetsudvikling fremfor kvalitetskontrol og på klare mål og resultater, som skaber værdi for patienten og borgeren.

De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – hospitalerne, kommunerne og almen praksis – arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.  

De otte nationale mål er:   

■Bedre sammenhængende patientforløb

■Styrket indsats for kronikere og ældre patienter

■Forbedret overlevelse og patientsikkerhed

■Behandling af høj kvalitet

■Hurtig udredning og behandling

■Øget patientinddragelse

■Flere sunde leveår

■Mere effektivt sundhedsvæsen   

De nationale mål er politisk bestemte, og udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er herudover udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Indikatorerne gør det muligt for regioner og kommuner at følge målene og tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling.

Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere konkrete lokale kvalitetsudfordringer, som skal løfte kvaliteten på sygehuse, plejecentre mv.

Som en del af omstillingen af kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet indgår også et større fokus på det lokale forbedringsarbejde på udvalgte områder eksempelvis via etablering af lærings- og kvalitetsteam.

De nationale mål skal udgøre en drivkraft for det lokale arbejde med kvalitetsforbedringer. Det er dermed de enkelte regioner og kommuners ansvar at forankre de nationale mål til lokalt definerede mål og indsatser. Det fremgår af parternes forståelsespapir, at de nationale mål bør ses i sammenhæng med de fem sundhedsaftaler, og at der stræbes efter overensstemmelse mellem de nationale mål og de mål, som er aftalt og aftales i regi af sundhedsaftalerne.

Sundhedskoordinationsudvalget blev på møde den 13. juni 2016 orienteret om de nationale mål. Udvalget besluttede samtidigt, at fællesmængden mellem de nationale mål, sundhedsaftalens mål og KKR's mål skal identificeres, og at det dagsordensættes på et møde i efteråret 2016.

Fællessekretariatet udarbejder et forslag til, hvordan sundhedsaftalens politiske mål og indikatorer kan samstemmes med nationale mål/indikatorer samt KKR mål. Ligeledes vil der blive udarbejdet et forslag til en konkretisering af de mål og indikatorer, som forankres i regi af Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget herunder hvordan der monitoreres, følges op og afrapporteres. Kronikerområdet vil være også være omfattet.

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget præsenteres for forslaget på møder i november.

Der ønskes derfor en indledende drøftelse og input til det videre fælles arbejde bl.a. hvor høj en grad af samstemthed mellem de nationale mål og sundhedsaftalens mål, som skal efterstræbes herunder behovet for, at der i det fælles arbejde med de nationale mål udpeges udvalgte fokusområder

Punktet indledes med 2 korte oplæg om, hvordan arbejdet med de nationale mål gribes an i henholdsvis region og kommuner.

Som bilag er vedlagt det målhierarki, som Region Midtjylland arbejder med afsæt i.

Der ønskes mest mulig forenkling i forhold til sundhedsaftalens mål og de nationale mål. De to prioriterede indsatsområder vedr. ulighed i sundhed og samspil mellem arbejdsmarked og sundhed skal indgå i det justerede målbillede.

I forhold til et nyt målhierarki er der også en hensyntagen til, at kommunerne også har en række øvrige mål på andre relaterede resortområder eksempelvis socialområdet.

Der var en kort drøftelse af de lærings- og kvalitetsteam, som indgår i forbedringsarbejdet i regi af de nationale mål. På nationalt niveau er kommunerne ikke med i den del, der omfatter lærings- og kvalitetsteam. Der var enighed om at undersøge mulighederne for, at kommunerne lokalt kan indgå i lærings- og kvalitetsteam for apopleksiområdet. Til næste møde i Sundhedsstyregruppen udarbejdes et kort notat, som beskriver et forslag til, hvordan kommunerne kan indgå.

Oplæg fra mødet vedlægges referatet.

• SUM-Nationale-maal-L-april-2016
• Skema_Arbejdet med opfølgning på Region Midtjyllands målbillede 2017
• RM's arbejde med de nationale mål. Oplæg v Mette Kjølby
• Nationale mål oplæg kommuner

Baggrund

På møde 2. maj 2016 godkendte Sundhedsstyregruppen en grundstruktur for ny organisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde og følgende proces:

1. Klyngerne/DASSOS kvalificerer udmøntning af ny struktur i perioden 3. maj til 27. juni
2. Sundhedsstyregruppen godkender endelig organisering 1. september

3. Ny organisering etableres hurtigst muligt.

På baggrund af input fra klyngerne og DASSOS har Fællessekretariatet udarbejdet vedhæftede forslag til ny organisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde til godkendelse.

Organiseringen bygger på følgende model:

Der er udarbejdet forslag til kommissorium for fællessekretariatet.

På klyngerunden blev endvidere efterspurgt en konkretisering af, hvordan de fremadrettede beslutningsprocesser ser ud. Fællessekretariatet har udarbejdet et forslag (vedlagt).

Input fra klyngestyregrupper og håndtering i endelig organisation

Der er indsamlet en række input fra klyngerne og DASSOS. De er skitseret nedenfor, herunder hvordan de er håndteret og eventuelle afledte justeringer i det endelige organisationsforslag:

a. Geografisk repræsentation i arbejdsgrupper, herunder opmærksomhed på at undgå geografisk skævvridning og ønske om at klyngerne har mulighed for at melde kandidater til arbejdsgrupper ind.

Forslag om, at:

• Grupperne sammensættes tværfagligt og tværsektorielt med den tilstrækkelige faglige kompetence til at løse opdraget. Deltagere i arbejdsgrupper udpeges på baggrund af faglige kompetencer i forhold til den konkrete opgave, som gruppen skal løse. I denne forbindelse prioriteres, at forskellige perspektiver bringes i spil med henblik på at fremme nytænkning og efterfølgende spredning af resultaterne af gruppens arbejde. Fællessekretariatet henvender sig til klyngerne, og klyngen får mulighed for at indmelde kandidater. Det fordrer, at klyngerne med kort frist kan give en tilbagemelding. Fællessekretariatet sammensætter arbejdsgruppen og tilstræber størst mulig gennemsigtighed i udpegningsprocessen. Der er udarbejdet vedhæftede notat om Proces for opdrag og udpegninger til ad hoc grupper i regi af sundhedsaftalen.

b. Samspil mellem klynger og Sundhedsstyregruppen/Fællessekretariatet med henblik på behovet for at styrke samspillet.

Forslag om, at

• Fællessekretariatet sikrer koordination mellem Fællessekretariatet og klyngerne. Klyngerne udpeger en koordinerende person/funktion i klyngen, så der etableres én indgang til klyngerne for Sundhedsstyregruppen/Fællessekretariatet. Der sikres endvidere en direkte dialog mellem Sundhedsstyregruppen og klyngestyregruppernes formandskaber, fx ved årlige dialogmøder mellem Sundhedsstyregruppens formandskab og de enkelte formandskaber for klyngestyregrupperne.

c. Behov for tættere inddragelse af psykiatri-, arbejdsmarkeds- og socialområdet i det tværsektorielle sundhedssamarbejde på klyngeniveau

Forslag om, at

• Klyngestyregrupperne består fremadrettet af kommunale chefer på somatik, psykiatri-, arbejdsmarkeds- og socialområdet samt børne-unge området. Regionen repræsenteres ved den regionale psykiatriledelse samt somatik hospitalsledelsesrepræsentanter. Almen praksis er også repræsenteret. Klyngerne giver en kort tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen den 3. november om, hvordan integrationen tænkes gennemført. Foråret 2017 følges på ny om i Sundhedsstyregruppen.

d. Behov for nærmere afklaring af, hvorvidt de faste grupper (i det indledende udspil) skal fastholdes herunder på psykiatriområdet

Forslag om, at

• psykiatri temagrupper nedlægges på samme vis som de øvrige temagrupper
• Faste grupper bevares på enkelte specifikke områder, der er kendetegnet ved en stadig udvikling af tekniske og faglige forhold, der kræver en løbende tilpasning eller specifikke patientgrupper med en særlig kompleks problemstilling; aktuelt er der faste grupper ift. Hjerneskadesamråd børn, Hjerneskadesamråd voksne, Hjælpemidler og behandlingsredskaber, Teknisk-administrativt udvalg på tandområdet og Fødeplanudvalget.

e. Tydeliggør forpligtelse til at klynger udvikler for fællesskabet og under hensyntagen til efterfølgende spredning - herunder konkretisere hvordan spredningsmodel effektueres

Forslag om, at

• Sundhedsstyregruppen godkender en model for arbejdet med spredning (punkt 6 i dagsordenen)

f. Flere kommuner har rejst en problemstilling om, at en række af deres patienter udskrives fra AUH, da de varetager regionsdækkende specialfunktioner, men at kommunen ikke har et direkte formaliseret samarbejde med AUH.

Forslag om,

• mest mulig ensartethed i aftaler på tværs af hospitaler og kommuner  

I regi af Fællessekretariatet pågår endvidere arbejde med at afdække opgaver og hensigtsmæssig organisering ift. IT-området.

Indstillingen godkendt.

Der foreligger en stor opgave med at skabe mere integration på tværs af fagområder. Klyngerne har en selvstændig opgave med at finde en lokal organisationsmodel, som understøtter dette. Klyngerne opfordres til at etablere et lokalt fællessekretariat i klyngen.

• Ny organisering SSG 010916(3).doc
• Kommissorium fællessekretariat 220816
• Notat_proces for sagsgange_220816
• Notat_proces for udpegelse til ad hoc grupper220816(2)

Ensartede løsninger på tværs af regionen samt udbredelse og spredning af virkningsfulde tværsektorielle indsatser er en central ambition i sundhedsaftalen 2015-2018. På mødet i Sundhedsstyregruppen 17. august 2015 fik formandskaberne for henholdsvis Temagruppen for økonomi og opfølgning og Temagruppen for kvalitetsudvikling (TAO) til opdrag at udarbejde et forslag til, hvordan spredning af løsninger kan ske i regi af sundhedsaftalen. TAO har derfor udarbejdet en model for spredning af tværsektorielle løsninger. Sundhedsstyregruppen blev på mødet 4. november 2015 orienteret om modellen.

Spredningsmodellen til godkendelse:

Spredningsmodellen skal ses som et vigtigt redskab i understøttelsen af og effektueringen af den nye organisering af sundhedssamarbejdet (jf. dagsordenspunkt 5), hvor udvikling i klyngerne og udvikling for fællesskabet er essentielt.

Det essentielle i spredningsmodellen er, at der findes ind til kernen af den løsning, der skal spredes. Herved synliggøres, hvilke dele af indsatsen, der ikke skal ændres på samtidig med, at det synliggøres, hvor der er spillerum for lokal tilpasning.

Udbredelse og spredning af indsatser er tæt forbundet med Triple Aim arbejdet. Spredningsmodellen vil efter godkendelse skulle implementeres i klyngerne. Med henblik på at understøtte dette foreslås det, at det indgår i i de nedsatte klynge triple aim netværk. Netværkene mødes bl.a. til konference i november 2016.

Indstillingen godkendt.

Spredningsnotatet uddybes i forhold til evidens herunder, at spredningsmodellen ses i sammenhæng med forbedringsmodellen i regi af de nye nationale mål.

Spredningsnotatet opfattes som et dynamisk dokument, som løbende kan justeres.

• spredningsmodel version 170816

Sundhedskoordinationsudvalget behandlede på mødet den 13. juni 2016 en opfølgning på sundhedsaftalens første år og godkendte en fornyet prioritering af indsatserne i sundhedsaftalen for 2. halvår 2016 og 2017:

• Social ulighed i sundhed/differentierede indsatser
• Samspil mellem sundhed og arbejdsmarked
• Skal-opgaver (nationale mål, krav og ny lovgivning)

I forlængelse af prioriteringen skal Sundhedskoordinationsudvalget på møde den 29. september 2016 behandle en mere detaljeret oversigt over den reviderede arbejdsplan for sundhedsaftalen.

Der er vedlagt et forslag til en revideret arbejdsplan (oversigt) over sundhedssamarbejdets indsatser fordelt på sundhedsaftalens mål.

I forhold til de prioriterede områder vedr. social ulighed i sundhed samt samspil mellem sundhed og arbejdsmarked skal der ske en nærmere udfoldning og konkretisering. Det foreslås, at indsatser relateret til ulighed og arbejdsmarked udvikles i klyngeregi med afsæt i nedenstående proces:

step 1. Der afholdes en temadrøftelse i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget. På baggrund heraf fastsætter Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget en ramme for udvikling af området. Rammen inkluderer fx beskrivelse af målgruppe, begrebsafklaring, identifikation af de væsentligste problemstillinger på området samt evt. konkrete indsatser eller andet som udbydes til udvikling i klyngerne. Herudover beskrives tidsrammen for udvikling i en eller flere klynger.

Social ulighed i sundhed/differentierede indsatser temasættes i Sundhedsstyregruppen den 1. september 2016, samt i Sundhedskoordinationsudvalget den 29. september 2016. Samspil mellem sundhed og arbejdsmarked temasættes i Sundhedsstyregruppen den 3. november 2016 samt 28. november i Sundhedskoordinationsudvalget.

Step 2. Udvikling og afprøvning i klynger.

Step 3. Afrapportering til Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalg herunder behandling af indstilling om eventuel spredning.

Nogle af sundhedsaftalens indsatser, som vedrører de prioriterede temaer er endnu ikke konkretiserede. Da sundhedsaftalen skal være et dynamisk værktøj foreslås det, at disse indsatser omfattes af det kommende arbejde med de prioriterede temaer, men at det er op til klyngerne at vurdere, hvorvidt det skal være en del af den fremadrettede udviklingsindsats indenfor de prioriterede temaer ulighed i sundhed og samspil mellem arbejdsmarked og sundhed. Det drejer sig om:

• Alkohol – kommuner sikre enkle og lette henvisningsveje
• Fælles kompetenceudviklingsindsats – alkohol
• Overvægt – implementering af strategi
• Unge – målrettet screening for KRAM
• Hotline til jobcenter for praktiserende læge
• Forebyggelse af langtidssygemelding hos borgere med psykisk sygdom
• Øget integration af arbejdsmarkedsområdet i indsatsen for borgere med psykisk sygdom

De nævnte indsatser indgår derfor ikke længere i oversigten.  

Arbejdsplanen afventer og justeres til det nye målbillede, som præsenteres for Sundhedskoordinationsudvalget den 29. november 2016.

Baggrund

Regionsrådet har med budgetaftale 2016 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet strategi for regionens indsatser i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Beslutningen er formuleret i forbindelse med vedtagelse af spareplan 2015-19. Af budgetforligsteksten fremgår følgende: "Forligspartierne er desuden enige om, at der skal udarbejdes en samlet strategi for regionens indsatser i det nære sundhedsvæsen inklusive anvendelse af sundhedshusene. Strategien forelægges regionsrådet senest medio 2016."

Proces 

Drøftelse af strategien var på dagsordenen på Sundhedskoordinationsudvalgets møde 17. marts 2016, hvor behandlingen blev udskudt, og kommunerne udtrykte ønske om, at der afsættes den fornødne tid til inddragelse af kommunerne. Det ønske blev imødekommet, idet Regionsrådet den 27. april 2016 godkendte, at administrationen i dialog med kommunerne aftalte den konkrete administrative og politiske inddragelse, som sker via:

• at klyngestyregrupperne i juni 2016 har givet input til strategien
• at Det rådgivende udvalg for Nære Sundhedstilbud har inviteret de kommunale formænd og næstformænd for de 19 social- og sundhedsudvalg samt Sundhedskoordinationsudvalget til møde om strategien den 13. september 2016
• at Kommunekontaktudvalget får mulighed for at give input til strategien på møde 26. september 2016.

Plancher med beskrivelse af strategispor er vedlagt.

Bidrag og input til strategien afrundes og drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget på mødet den 29. september 2016.

Input fra klyngestyregrupperne

Input fra møder i klyngestyregrupperne:

• Generel anerkendelse af strategisporene
• Kommunerne kunne have ønsket tidligere inddragelse, men værdsætter at de nu får muligheden for at give input – hold fokus på at sikre bredt ejerskab selvom det er en regional strategi
• På patientens/borgerens præmisser – men omkostningseffektive løsninger; vi skal følge de økonomiske konsekvenser af, at vi gør det, der er bedst for borgeren
• Interesse for friklyngeforsøg
• Opgaveløsningen skal i højere grad være fælles mellem hospital og kommuner og gerne med større integrering af almen praksis

• Manglende mulighed for deling af data på tværs af sektorer er en væsentlig barriere

• Der er behov for fokus på at undgå geografisk ulighed – respekt for geografisk forskellighed men uden dermed at skabe større ulighed for borgerne
• Vigtigt at medtænke psykiatri-, social- og arbejdsmarkedsområdet - særligt ift. at mindske social ulighed

• Fokus på håndtering af borgerforløb, der ikke umiddelbart kan håndteres med etablerede tilbud og ydelser - fx dårligt fungerende psykiatriske patienter, hvor mulige løsninger kunne være at prioritere udgående hospitalsressourcer til denne gruppe eller støtte fra hospitalet til, at kommuner varetager forløb for de fx psykiatriske patienter, der ikke kan følge et ambulant forløb
• Udgående teams: brug teknologi og rådgivning, så kan og vil flere kommuner gerne være med; opgaver der kan løses af kommuner og praktiserende læger skal ikke løses af specialister
• Kommunalt ønske om at hospitaler hjælper med at afklare, hvad der fagligt forsvarligt kan løses af kommunerne; kommunalt ønske om adgang til kompetencer, de ikke selv kan levere
• Praktiserende læger kunne ønske mulighed for hurtigere adgang til afklarende diagnostiske undersøgelser i hospitalsregi
• Ambitiøst – med afsæt i Region Midtjyllands måltrekant om 'et sundhedsvæsen på patientens præmisser' og 'den bedste kvalitet' (planche 5) vurdere, om der er levnet plads til reelle prioriteringer.

Sundhedsstyregruppen bedes give evt. supplerende input.

Der var ikke yderligere supplerende input.

• Klynger juni 2016 Præsentation af strategispor(2)

Region Midtjylland etablerede i 2011 et regionalt familieambulatorium, hvor indsatsen retter sig mod alle gravide med et risikoforbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. En del af målgruppen vil ud over risikoforbrug også have udfordringer i forhold til sociale forhold.

Efter fødslen vil det eksponerede barn blive fulgt i Familieambulatoriet med henblik på fysisk og psykosocial udvikling, samt den generelle omsorgssituation. Formålet med

undersøgelserne er at opdage eventuelle sygdomme, fejludvikling og omsorgssvigt, så behandling og støtte kan sættes ind så tidligt, at alvorlige konsekvenser for barnets videre udvikling forebygges.

Indsatsen overfor målgruppen fordrer i høj grad et tæt og velfungerende samarbejde mellem familien, familieambulatoriet, kommune og almen praksis. I 20xx indgik region og kommuner en delaftale om samarbejde i regi af familieambulatoriet. Samarbejdsaftalen er nu blevet opdateret og revideret og der vedlægges et aftaleforslag. Aftalen samt den faglige ramme udfolder det særlige tværsektorielle samarbejde om familier med misbrugsproblemer med tilknytning til Familieambulatoriet samt beskriver opgave- og ansvarsfordelingen for samarbejdet mellem regionens Familieambulatorium, kommunen og almen praksis.

Formålet med samarbejdet i regi af Familieambulatoriet er derfor at sikre en sammenhængende, koordineret og tværsektoriel indsats af høj kvalitet overfor gravide med et misbrug af alkohol, andre rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Samarbejdet om Familieambulatoriet skal forebygge rusmiddelrelaterede medfødte skader og sygdomme hos børn. Endvidere er formålet med samarbejdet at sikre koordination og sammenhæng i opfølgningen af de børn, der fødes af mødre, som under graviditeten har haft et misbrug af alkohol, andre rusmidler eller afhængighedsskabende medicin.

En tidlig og velkoordineret indsats skal føre til positive sociale og helbredsmæssige effekter og dermed også reducere den sociale ulighed i sundhed.

Samarbejdsaftalen understøtter de politiske mål i sundhedsaftalen om:

• bedre sundhed for børn og unge
• den sociale ulighed i sundhed mindskes
• bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte

Samarbejdsaftalen er udarbejdet og godkendt af Fødeplanudvalget, hvor kommuner, hospitaler og almen praksis er repræsenteret ledelsesmæssigt på sundhedsfagligt/administrativt niveau.

Familieambulatoriet er en samlet regional organisatorisk enhed med funktioner ved Aarhus Universitetshospital, Skejby og Regionshospitalet Herning. Familieambulatoriet vil i visse tilfælde have udgående funktion til de øvrige fødesteder i regionen.

Samarbejdsaftalen erstatter den nuværende delaftale om familieambulatoriet.

Samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. oktober 2016.

Indstillingen godkendt.

Sundhedsstyregruppen ønsker en tilbagemelding på, hvilke erfaringer familieambulatoriet har med at rekruttere og fastholde familier med lang køreafstand til familieambulatoriet.

• Samarbejde om familieambulatoriet - faglig ramme 2016 (100816)
• Samarbejdsaftale om familieambulatoriet rev 2016 (100816)

Christian Boel orienterede om, at regionsrådet har godkendt visionsoplægget for Steno Diabetes Center Aarhus. I den sammenhæng kører også et tværsektorielt spor, og en invitation til at indgå i en tværsektoriel arbejdsgruppe.

Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed, Holstebro Kommune (afbud)

Jette Dam-Hansen PLO-M

Christian Boel Koncerndirektør, Region Midtjylland

Claus Thomsen Lægefaglig direktør, AUH (afbud)

Dorthe Klith Sekretær for Sundhedsstyregruppen, Region Midtjylland

Gert Pilgaard Christensen Direktør for Psykiatri og Social, Region Midtjylland (afbud)

Eva Sejersdal Knudsen Centerchef, AUH

Hosea Dutschke Direktør for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Inge Pia Christensen Sygeplejefaglig direktør, HE-Horsens

Jann Hansen Direktør, Silkeborg Kommune

Jens Bejer Damgaard Kontorchef, Region Midtjylland

Jonna Holm Pedersen KKR-konsulent (afbud)

Karsten Svendsen Formand for PLO-M

Kate Bøgh Direktør for Social og Sundhed, Favrskov Kommune

Kjeld Bertelsen Direktør, Struer Kommune

Lars Kirkegaard Direktør, Skanderborg Kommune (afbud)

Lasse Jacobsen Kommunaldirektør, Viborg Kommune (afbud)

Mads Jessen KOSU sekretariat, Aarhus

Marianne Jensen Sygeplejefaglig direktør, Randers

Mette Kjølby Vicedirektør, Region Midtjylland

Poul Michelsen Hospitalsdirektør, HE-Vest

Sine Møller Sørensen KOSU sekretariat, Aarhus

Steen Dall-Hansen Chef for Seniorservice, Hedensted Kommune (afbud)

Søren Liner Christensen Direktør Social,Sundhed og Beskæft, Herning Kommune (afbud)

Tove Birgit Kristensen Sygeplejefaglig direktør, HE-Midt

.