Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 (Referat)

Mødedeltagere:

Lasse Jacobsen, Viborg Kommune

Hosea Dutscke, Aarhus Kommune

Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune

Søren Liner Christensen, Herning Kommune

Kate Bøgh, Favrskov Kommune

Rene Nielsen, Hedensted Kommune

Kjeld Bertelsen, Struer Kommune (afbud)

Annie Noes, Skanderborg Kommune

Sine Møller, KOSU

Mads Jessen, KOSU (afbud)

Jonna Holm Pedersen KKR

Linda Bonde Kirkegaard, KOSU

Wenche Jensen, KOSU

Christian Boel, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland

Claus Thomsen, AUH, Region Midtjylland (afbud)

Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland

Marianne Jensen, RH Randers

Eva Sejersdal Knudsen, AUH

Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland

Inge Pia Christensen, HE Horsens (afbud)

Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Jens Damgaard, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Lise Høyer, PLO-M (afbud)

Henrik Kise, PLO-M

Afbud:

Kjeld Bertelsen, Struer Kommune

Mads Jessen, KOSU

Claus Thomsen, AUH

Inge Pia Christensen, HE Horsens

Lise Høyer, PLO-M

Hvordan skal sundhedsvæsenets aktører spille sammen, så borgeren får et sammenhængende forløb af høj kvalitet og ressourcerne bruges mest fornuftigt?

Sundhedsaftalen handler i høj grad om at finde svar på ovenstående spørgsmål. Men hvad betyder det for ledelsesopgaven? Hvordan bedrives ledelse i grænselandet? Og hvilke kompetencer kræver det?

Med afsæt i ovenstående besluttede Sundhedsstyregruppen på møde den 2. maj 2016 at igangsætte et udviklingsforløb for gruppen via et aktionsforskningsprojekt.

Det overordnede formål med aktionsforskningsprojektet er, gennem fokus på de grænsekrydsende samarbejdsprocesser, organisering, mødeform, indhold  mv., at bidrage til at øge Sundhedsstyregruppens evne til at skabe værdi for borgerne på tværs af organisatoriske grænser.

Indsatsen har således fokus på at:

• At tilvejebringe et solidt videngrundlag for prioritering og afprøvning af konkrete initiativer, der kan bringe Sundhedsstyregruppen mod højere grad af sammenhængskraft og fælles ledelse
• At igangsætte initiativer der bringer Sundhedsstyregruppen mod målet om større sammenhængskraft og fælles ledelse
• Igennem analyse af igangsatte initiativer og deres indvirkning på Sundhedsstyregruppen at afdække og skabe forståelse for, hvad der virker og hvorfor.

Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kommer vi fra alle de gode viljer om at lede på tværs - til at gøre det i praksis?

Formandskabet har indgået aftale med konsulenterne Annemette Digmann og Jacob Høj om aktionsforskningsforløbet. Konsulenterne har gennem det seneste halve år gennemført en række interviews, observationer mv. og vil på mødet præsentere de første resultater og komme med forslag til konkrete prøvehandlinger, som Sundhedsstyregruppen kan igangsætte.

Punktet indledes med et oplæg ved Annemette Digmann og Jacob Høj.

Konsulenterne præsenterede de foreløbige resultater af analysen. Med afsæt heri besluttede Sundhedsstyregruppen at udvælge et indsatsområde, som gruppen vil lykkes med i løbet af 2017. Indsatsområdet skal fungere som øvebane for øvrige områder. 'IV-behandling i eget hjem' blev udvalgt som indsatsområde. Ambitionen er, at der foreligger et konkret resultat om 3 måneder. Der udpeges 1-2 repræsentanter på direktørniveau fra alle parter, som får ansvar for at tilrettelægge den videre proces.

Sundhedsstyregruppen arbejder videre med afsæt i nedendstående arbejdsspørgsmål:

• Hvordan kan Sundhedsstyregruppen være åbent uenige udover det komfortable niveau? Hvordan håndteres interessemodsætninger på en legitim måde?
• Hvordan bliver faglige forskelligheder til en styrke i stedet for et problem?
• Hvordan kan Sundhedsstyregruppen understøtte sekretariatet i en ændret rolle, der skal hjælpe Sundhedsstyregruppen til at komme fra ord til handling?

Et mere langsigtet innovationsspørgsmål er: Hvordan kan første møde i Sundhedsstyregruppen 2018 føles som om, man har 4 års anciennitet?

• Følgeforskning - oplæg, Jacob Høj Jørgensen - Annemette Digmann

Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, at møderne i 2016 samt 1. halvår 2017 indledes med et besøg i en klynge. Da psykiatriområdet først fra 2017 er integreret i alle klynger indledes Sundhedsstyregruppens møde denne gang med et besøg på psykiatriområdet. Drøftelsen i Sundhedsstyregruppen skal derfor også ses som et indspil til den videre integration af psykiatri, social - og arbejdsmarkedsområderne i klyngerne. Psykiatriområdet har herudover en særlig opmærksomhed i Sundhedskoordinationsudvalget og blev bl.a. drøftet på det seneste møde den 28. november 2016.  

Formålet med drøftelsen er:

• at identificere fælles fokusområder, som kan danne grundlag for videre drøftelser og igangsætning af initiativer i klyngerne

Drøftelsen vil blive indledt med et oplæg af Gert Pilgaard, direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland.

Med udgangspunkt i bl.a. Psykiatriplan 2017 og løbende dialoger med kommunerne og almen praksis, ser den regionale psykiatri følgende mulige samarbejdsfelter med kommunerne:

1) Udvikling af samarbejdet med kommunerne på det akutte område mhp. en øget ligestilling af borgere med psykisk sygdom og borgere med somatisk sygdom

2) Brobyggerfunktion – let gensidig adgang for samarbejdspartere

3) Borgere med både misbrug og psykiatri

4) Fælles kompetenceudvikling ift. at sikre gode overgange og sammenhængende patientforløb

5) ”Unge med ondt i livet”

6) Borgere med spiseforstyrrelser/selvskade

Der vil med afsæt i oplægget være en efterfølgende dialog med henblik på at identificere områder, som kan danne grundlag for videre drøftelser i klyngerne.

Fællessekretariatet vil samle konklusionerne i et kort skriv, som vil blive udsendt til klyngerne.

Den videre proces

Region Midtjylland har sendt Psykiatriplan2017 i høring med høringsfrist den 6 marts 2017. Med henblik på den videre udfoldning og udmøntning vil regionen gerne invitere til en dialog i Sundhedsstyregruppen for på strategisk niveau at drøfte overordnede fælles ambitioner, forventninger, krav og forpligtelser sektorerne imellem. Det foreslås, at dette temasættes i Sundhedsstyregruppen 2. halvår 2017. På samme tidspunkt kan der samles op på drøftelser og erfaringer fra klyngerne.

Sundhedsstyregruppen udvalgte nedenstående udviklingsområder med henblik på videre drøftelse, prioritering og konkretisering i klyngerne.

• Udvikling af samarbejdet mellem parterne på det akutte område mhp. en øget ligestilling af borgere med psykisk sygdom og borgere med somatisk sygdom (herunder indlæggelsesforebyggende indsatser)

• Brobyggerfunktion – let gensidig adgang for samarbejdspartere

• Borgere med både misbrug og psykiatri, spiseforstyrrede, selvskadende og retspsykiatri

• Fælles kompetenceudvikling ift. at sikre gode overgange og sammenhængende patientforløb

• ”Unge med ondt i livet”
• Samarbejdet mellem PPR, almen praksis og regionspsykiatrien på børne-unge området

Beskæftigelsesperspektivet bør endvidere indgå som en del af det videre arbejde i klyngerne.

Klyngerne vil få til opgave at udvælge 1-2 udviklingsområder, som klyngen vil prioritere at arbejde særlig fokuseret med. Fællessekretariatet vil 2. halvår 2017 samle op på klyngernes arbejde og psykiatriområdet vil blive dagsordensat i Sundhedsstyregruppen.

• Psykiatri og Social - oplæg Gert Pilgaard Christensen

Den nationale handlingsplan "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" sætter, ligesom Sundhedsaftalen 2015-18, fokus på det sammenhængende patientforløb. I handlingsplanen forudsættes det, at region og kommuner koordinerer indsatsområderne, så tiltagene supplerer hinanden til gavn for borgerne. Samtidig skal den fælles retning koordineres med de nationale mål og milepæle på akutområdet samt beslutninger fra sundhedsaftalen.

Sundhedsstyregruppen havde på mødet den 3. november 2016 en indledende drøftelse af udmøntningen af den nationale handlingsplan. På mødet var der særligt fokus på udgående funktioner fra hospitalet og et behov for en fælles tværsektoriel drøftelse af det videre arbejde med handlingsplanen generelt.

Udmøntningen af handlingsplanen vil i særlig grad være retningsgivende for den videre udvikling af:

• Behandling i eget hjem
• Fleksibel brug af kompetencer på tværs af sektorer til gavn for den enkelte borger

Der er betydelige samarbejdsrum og afhængigheder, fx mellem de udgående funktioner, indsatserne i almen praksis og de kommunale akutfunktioner og sygepleje. Der kan derfor både være behov for en fælles, strategisk tilgang til udmøntning af handlingsplanen og  konkret koordinering i forhold til de enkelte indsatser.

Af de otte indsatsområder i handlingsplanen er der særligt fire indsatsområder, hvor der det er oplagt at drøfte, hvordan indsatserne bedst kan spille sammen på tværs af sektorerne:

• Udvikling af udgående funktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis

Der afsættes 175 mio. kr. i perioden 2016-19 og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af hospitalernes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale sygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra hospitalerne. Regionerne skal primo 2017 sende plan for de udgående funktioner til Sundheds- og Ældreministeriet.

• Styrkede kommunale akutfunktioner

Der afsættes på landsplan 445 mio. kr. i perioden 2016-19 og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Fra 2018 skal kommunale akutfunktioner leve op til en ny national kvalitetsstandard. Sundhedsstyrelsen har i december 2016 sendt forslag til kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i høring.

• Kompetenceløft i den kommunale sygepleje

Der afsættes 125 mio. kr. i perioden 2016-18 til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne.

• Bedre styr på medicinen

Der afsættes 15 mio. kr. i perioden 2017-19 og herefter årligt 5 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og hospitalerne i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering.

Alle klynger deltager endvidere i det fælles satspuljeprojekt "Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt", som ligeledes er et indsatsområde i handlingsplanen, og som på forskellige niveauer spiller ind i de tre nævnte indsatsområder. Fx ved at afprøve forskellige former for udgående funktioner eller ved at pege på særlige områder, hvor der er behov for kompetenceløft. Projektet løber til udgangen af 2019.

Alle indsatsområder relaterer sig til de fælles mål om færre akutte (gen)indlæggelser og forebyggelige indlæggelser for ældre (jf. de nationale mål for sundhedsvæsenet og sundhedsaftalen 2015-18).

Proces

Punktet indledes med et regionalt og et kommunalt oplæg om overvejelser om indsatsområderne i handlingsplanen. I forlængelse af tidligere drøftelser vil oplæggene særligt tage udgangspunkt i indsatsområdet om udgående funktioner.

Region Midtjylland skal primo 2017 indsende en plan for styrkelse af de udgående hospitalsfunktioner til ministeriet.

Input fra drøftelsen i Sundhedsstyregruppen vil indgå i arbejdet med planen. Endvidere udarbejdes der fra kommunal side et oplæg med de kommunale perspektiver, der ligeledes vil indgå i det videre arbejde med udmøntningen af handlingsplanen. Når oplægget om de kommunale perspektiver foreligger (primo februar 2017) foreslås det, at en mindre kreds med repræsentanter fra parterne drøfter og aftaler den videre koordinering og proces.

Region, kommuner og almen praksis præsenterede parternes respektive overvejelser og perspektiver for den videre udmøntning og koordinering af implementeringen af handleplanen.

Der var bred enighed om, at indsatserne koordineres og samstemmes på tværs af region, kommuner og almen praksis. Det blev besluttet, at en mindre kreds af repræsentanter fra almen praksis, region og kommuner udarbejder overordnede rammer og principper for den videre udmøntning og koordinering i regi af klyngerne.  

Oplæg er vedlagt.

• Oplæg - National handlingsplan - Indledende kommunale perspektiver
• Oplæg - Regionale overvejelser udgående funktioner

I foråret 2016 blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om 8 nationale mål på sundhedsområdet. De nationale mål skal udgøre en drivkraft for det lokale arbejde med kvalitetsforbedringer. Det er dermed de enkelte regioner og kommuners ansvar at forankre de nationale mål til lokalt definerede mål og indsatser. Det fremgår af parternes forståelsespapir, at de nationale mål bør ses i sammenhæng med de fem sundhedsaftaler, og at der stræbes efter overensstemmelse mellem de nationale mål og de mål, som er aftalt og aftales i regi af sundhedsaftalerne.

Sundhedskoordinationsudvalget besluttede på møde den 13. juni 2016 at igangsætte et arbejde med henblik på at samstemme de nationale mål og sundhedsaftalens mål. Sagen er også blevet drøftet administrativt på møder i Sundhedsstyregruppen i efteråret 2016.

Det har vist sig, at ambitionen om at konvergere de nationale mål og sundhedsaftalens mål til et fælles målbillede er vanskelig bl.a. fordi genstandsfeltet for de nationale mål ikke fuldstændigt dækker sundhedsaftalens genstandsfelt eksempelvis i forhold til børn og unge. Det foreslås derfor, at sundhedsaftalens mål fastholdes sammen med de nationale mål, men at der på indikatorniveau sker en ensretning på de mål, hvor der er overlab.

Fællessekretariatet for sundhedsaftalen har udarbejdet et forslag på indikatorer, som skal anvendes til afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget, og som bygger på både de nationale mål og sundhedsaftalens mål. Forslaget skal behandles af Sundhedskoordinationsudvalget den 2. marts 2017. Der er vedlagt en oversigt over indikatorer til afrapportering til administrativt brug.

Det er ambitionen, at afrapporteringen på sigt kan udvides, når nye data bliver tilgængelige eksempelvis i forhold til opfølgning på hjerterehabiliteringen.

Den måde, som flere af de nationale indikatorer defineres på, betyder, at de ikke kan nedbrydes til operationelle mål for fx hospitaler og klynger. Indikatorerne opgøres typisk pr. 1.000 borgere, ældre eller patientgrupper. I nogle tilfælde anvendes også datakilder, som regionerne ikke har adgang til. På den baggrund er regionen i gang med på nogle af de nationale indikatorer, at udarbejde definitioner, som kan gøre indikatoren mere operationel. Fokus er på at udvikle nøgletal, som så vidt muligt stemmer overens med de nationale opgørelser. Samtidig skal nøgletallene være meningsfulde og kunne brydes ned på fx klyngeniveau, hospitaler og afdelinger. De regionale opgørelser vil dog aldrig kunne afstemmes præcist med de nationale tal, som blandt andet køns- og aldersstandardiserer imellem regionerne. I det vedlagte forslag til afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget lægges der op til, at de regionale definitioner anvendes, som definitioner på udvalgte nationale indikatorer. De regionale definitioner forventes færdige februar 2017.

Første afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget forventes på mødet den 1. juni 2017. Sundhedsstyregruppen vil blive præsenteret for materialet på møde den 19. maj 2017.

Fokusindikator 

Region Midtjyllands regionsråd har drøftet de nationale mål herunder behovet for at udvælge fokusindikatorer, som hospitalerne skal arbejde særligt med. Regionsrådet har bl.a udvalgt indikatoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' som fokusindikator. Regionsrådet vil i 2017 følge fokusindikatorerne tættere og hospitalerne vil have særlig fokus på dette. Når indikatoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' er udvalgt er det fordi, der på dette område er et stort potentiale for at optimere patientforløbene. Samtidigt er der tale om en stor og let afgrænselig gruppe af patienter/borgere, som det er muligt at få meningsfulde data på. Endelig forventes gode resultater på denne indikator at få gennemslag på en række andre indikatorer bl.a. belægning, akutte genindlæggelser, akutte indlæggelser pr. kol/diabetes patient. Gode resultater på indikatoren 'forebyggelige indlæggelser' er afhængig af indsatsen i praksissektor og i kommunerne samt samarbejdet mellem de tre parter. Regionen vil derfor foreslå, at indikatoren 'forebyggelige indlæggelser blandt ældre' bliver en fælles fokusindikator, som følges tæt af Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget (eksempelvis 2 gange om året) samt følges tæt i klyngeregi.  

Indstillingen godkendt.

Fra kommual side blev det oplyst, at det vil være muligt at supplere med kommunale tilfredshedsmålinger.

• oversigt afrapportering mål ssg

Region Midtjylland og kommunerne har netop afsluttet fem projekter med ældre medicinske patienter som målgruppe. Projekterne var en del af handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2012-15, hvori et af indsatsområderne var at styrke sammenhæng og koordination af patientforløbet ved etablering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter. Der blev i regi af Sundhedsstyregruppen besluttet at nedsætte en projektgruppe, der skulle sikre erfaringsudveksling og den tværgående kvalitetsindsats i projekterne. Projektgruppen havde delt kommunalt-regionalt formandsskab.

Projekterne er blevet evalueret og evalueringsrapporten viser at:

• Tværsektoriel koordinering og kommunikation er vigtig for at øge den faglige kvalitet og give bedre, samlede behandlingsforløb for patienten.
• Analysens omfang og muligheden for at konkludere på data har været begrænset af, at det kun er de data, som patienten har givet samtykke til, der må kobles sammen.

Evalueringsrapporten inkl. bilag er vedlagt som bilag.

Som afslutning har projekterne haft en fælles temadag (19. september 2016), hvor de har beskrevet og diskuteret forløb, udfordringer og potentiale i de enkelte projekter. Formålet med dagen var at afdække projekternes udbredelsespotentiale og at sprede viden på tværs af klyngerne. Fra projekterne udpeges følgende konkrete udbredelsespotentialer:

• Systematisk tilgang til koordinering af opfølgende hjemmebesøg og samarbejde med praktiserende læger. F.eks. en koordinator i kommunen, som kan planlægge de opfølgende hjemmebesøg
• Screening til opfølgende hjemmebesøg af kommunale sygeplejersker efter udskrivelse, som kan give mere målrettet inddragelse af de praktiserende læger.
• Adgang til hinandens hjælpemiddeldepoter / have hjælpemidler fra hinanden stående.
• Samme tilbud hele døgnet så praktiserende læger / vagtlæger ikke skal forholde sig til forskellige tilbud.
• Kompetenceudvikling målrettet indsatsen – fx IV-behandling i eget hjem
• Drøftelse af planen for patienten sammen (på tværs af sektorer) og allerede fra første dag.

Opsamling fra temadagen er vedlagt i bilag. Af opsamlingen fremgår fem anbefalinger til, hvad der processuelt bør sættes fokus på i kommende fælles projekter og indsatser:

1. At de tværsektorielle ledelsesbeslutninger følges op med forankring og opbakning.
2. At såvel ledelse som medarbejdere indgår i løbende sparing og relationsdannelse på tværs af sektorerne - allerede tidligt i forløbet.
3. At det er opmærksomhed på de kulturelle rammer for projektet: Hvordan det italesættes, organisationens "parathed", og anvisning af muligheder.
4. At projektet / indsatsen startes med et godt forarbejde i forhold til ansvar, målsætning, beskrivelse af indsatsen, i alle led og ikke mindst hvad der sker i "hængslet " mellem sektorerne.
5. At projektet / indsatsen faciliteres ordentligt, fx ved at afdække om de rette kompetencer er til stede, om der er behov for en tværgående funktion, om der er strukturelle barrierer, der kan nedbrydes og lette indsatsen.

Erfaringerne og anbefalingerne indgår i planlægning og igangsættelse af det nye satspuljeprojekt "Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt" og kan generelt inddrages i arbejdet med den nye nationale handleplan for den ældre medicinske patient 2016-2019 og arbejdet i klyngerne.

Indstillingen godkendt.

• Defactums evalueringsrapport om DÆMP-forløbskoordination
• Bilag til Defactums evalueringsrapport
• Opsamling DÆMP-forløbskoordinationsprojektet

Med sundhedsaftalen 2015-18 er det et fælles mål, at flere borgere fastholder tilknytning til uddannelse og arbejde på trods af sygdom. Sundhedskoordinationsudvalget besluttede endvidere på møde 13. juni 2016, at indsatser i forhold til arbejdsmarked og sundhed skal prioriteres i 2016 og 2017.

Sundhedsstyregruppen havde på denne baggrund 3. november 2016 en indledende temadrøftelse om samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed. Drøftelsen tog afsæt i spørgsmålet om, hvordan sundhedsvæsenet bidrager til at flere fastholdes eller får tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, og herunder, hvad er det for et samspil mellem arbejdsmarked og sundhed, som kan bidrage til, at målet realiseres.

På mødet var der enighed om, at der skal arbejdes videre med arbejdsmarked og sundhed som et fælles udviklingsområde, og at der behov for et højere vidensniveau i Sundhedsstyregruppen, inden der eventuelt formuleres en fælles ramme for det videre arbejde i klyngerne omkring arbejdsmarked og sundhed.  

Fællessekretariatet for sundhedsaftalen foreslår, at næste skridt i arbejdet med det fælles udviklingsområde bliver, at overvejelser og erfaringer fra to klynger i forhold til arbejdsmarked og sundhed drøftes i Sundhedsstyregruppen 19. maj 2017.

Formålet med temadrøftelsen vil være

• at få fælles viden om samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed
• at identificere evt. potentialer for spredning
• at aftale næste skridt i arbejdet med arbejdsmarked og sundhed som fælles udviklingsområde

Konkret vil temadrøftelsen 19. maj 2017 tage afsæt i oplæg fra Midtklyngen og Aarhusklyngen. I begge klynger arbejdes der aktuelt med at udvikle samspillet mellem arbejdsmarked og sundhed. Udviklingsarbejdet i de to klynger relaterer sig endvidere til det prioriterede fokusområde om ulighed i Sundhed.

Indstillingen godkendt.

Myndigheds- og finansieringsansvaret på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (genbrugshjælpemidler) er placeret i både region og kommune. Hospitalet udlåner behandlingsredskaber, mens det er en kommunal opgave at udlåne hjælpemidler og træningsredskaber. Området er kendetegnet ved, at der er risici for en række såkaldte grænseflade problematikker, hvor der eksempelvis kan opstå tvivl om, hvem der skal udlevere hjælpemidlet. Ligeledes er det et område, som også bliver udfordret af flere accelererede forløb, som kræver, at hjælpemidler er klar til patienten tidligere i forløbet. Revisionsfirmaet Ernst & Young udarbejdede for regionen i 2015 en forvaltningsrevisionsanalyse om det tværsektorielle samarbejde om hjælpemidler 'Hjælpemidler - en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger'.

På baggrund af forvaltningsrevisionsanalysen blev der sat et udviklingsprojekt i gang i Vest-klyngen med henblik på en mere dybdegående analyse samt konkrete prøvehandlinger på området.

Konsulenthuset Horslund har nu gennemført en analyse, som vedlægges til orientering. Analysen er koncentreret om 2 spor:

Spor 1: Indkøb og depotdrift - med det formål at undersøge mere dybdegående, om der er økonomiske og borgerrettede gevinster ved tværsektorielt indkøb og tværsektoriel depotdrift

Spor 2: Koncept for bevilling af hjælpemidler (prøvehandlinger) med fokus på at optimere flowet i forhold til borgeren, samt mere smidige og mindre

ressourcekrævende arbejdsgange for medarbejderne.

Rapporten konkluderer, at der på det foreliggende grundlag ikke er et økonomisk rationale i fælles tværsektorielt indkøb på området for genbrugshjælpemidler. Rapporten konkluderer samtidigt, at der kan være et potentiale i fælles tværsektorielt depotdrift, men at der er en række usikkerheder i analysegrundlaget, som også har medvirket til, at det ikke har været muligt at udarbejde et endegyldigt koncept for et tværgående samarbejde. I forhold til spor 2 er der gennemført to prøvehandlinger, hvor rapporten anbefaler, at særligt erfaringerne med en styrket kommunikation mellem hospital og kommune tages med i det videre samarbejde. Rapporten konkluderer samtidigt, at 'afklaringskataloget for hjælpemidler og behandlingsredskaber', som er udarbejdet i regi af sundhedsaftalen samt elektroniske plejeforløbsplaner og genoptræningsplaner har reduceret en række af de snitfladeproblematikker, som fremgår af Ernest and Young rapporten. Det kan hertil oplyses, at afklaringskataloget nu er videreudviklet, så det nu er muligt elektronisk at søge på specifikke hjælpemidler, og dermed give terapeuterne et hurtigere overblik over, hvilken myndighed, der skal udlevere hjælpemidlet. Rapporten konkluderer dog også, at der fortsat er udfordringer eksempelvis i forhold til borgere, som må skifte hjælpemiddel undervejs på grund af skiftende myndighedsansvar.

Rapportens resultater har været drøftet på administrativt niveau i Vest-klyngen. Vest-klyngen anbefaler, at der ikke arbejdes videre med henblik på fælles indkøb af genbrugshjælpemidler. På sigt kan et samarbejde omkring fælles depot overvejes, men på nuværende tidspunkt anses det ikke for rentabelt. Vest-klyngen har endvidere besluttet, at der arbejdes videre med de positive erfaringer fra prøvehandlingerne, og at der bl.a. arbejdes videre med en ensretning og harmonisering på tværs af kommunerne eksempelvis via basispakker med hjælpemidler, som er klar, når patienten udskrives.

Indstillingen godkendt.

• Projekt om hjælpemidler og behandlingsredskaber.

Sundhedskoordinationsudvalget og Regionsrådet har vedtaget en milepæl vedrørende adgang til subakutte tider. Milepælen indebærer, at: ”Hospitalsvisitationerne på alle akuthospitaler har adgang til at booke et tilstrækkeligt antal subakutte tider inden for alle relevante somatiske specialer”. Derudover har de også vedtaget en milepæl vedrørende speciallægerådgivning, som indebærer, at: ”De praktiserende læger og vagtlægerne har adgang til at kunne få relevant læge-til-læge sparring på

bagvagtsniveau inden for alle specialer.” Subakutte tider er defineret som tider, der gives senest næstfølgende hverdag som et alternativ til en akut indlæggelse.

I 2. kvartal 2016 er der via en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger og personalet i hospitalsvisitationerne foretaget en opfølgning på, om hospitalsvisitationerne og almen praksis oplever, at der er et tilstrækkeligt antal subakutte tider til rådighed, samt om de praktiserende læger oplever tilfredsstillende adgang til speciallægerådgivning. En rapport med opfølgningen er vedlagt.

Overordnet viser undersøgelsen, at især hospitalsvisitationernes personale oplever, at der fortsat er mangel på subakutte tider. Samtidig peger undersøgelsen på, at der generelt forestår en informationsopgave i forhold til de praktiserende læger omkring adgang til subakutte tider. Med hensyn til speciallægerådgivning viser undersøgelsen, at de responderende sygeplejersker i hospitalsvisitationerne oplever, at mulighederne for at omstille til speciallægerådgivning er gode. Samtidig oplever de responderende praktiserende læger, at de nemt kan få speciallægerådgivning, når de har brug for det, samt at kvaliteten af rådgivningen er tilfredsstillende. Der er dog også på dette område konkrete forslag til forbedringer. Sammenfattende peger analysen på følgende overordnede indsatsområder for at styrke tilgængeligheden af det relevante antal subakutte tider, og adgangen til relevant speciallægerådgivning:

Subakutte tider:

• Dialog på de enkelte hospitaler med henblik på at afsøge mulighederne for at øge tilgængeligheden af subakutte tider inden for alle relevante specialer f.eks.:
  • Give adgang til at hospitalsvisitationen selv kan booke ambulatorietider
  • Udvide adgangen til at booke subakutte tider, f.eks. gennem udvidelse af ambulatoriernes åbningstider
• Flere åbne ultralydsambulatorier
• Mulighed for henvisning til akutte røntgenundersøgelser og –beskrivelser samme dag
• Oprettelse af ortopædkirurgisk ambulatoriespor til gamle skader hvor det ikke findes
• Øget information til de praktiserende læger om mulighed for at benytte subakutte tider som alternativ til indlæggelse

Rådgivningsfunktion:

• Vagtnumre på bagvagter/speciallæger skal være tilgængelige i alle hospitalsvisitationer
• Større brug af e-mail-korrespondance og mulighed for anvendelse af skriftlige dag-til-dag korrespondancer med speciallægerne
• Ens anvendelse af korrespondancemodulet på de forskellige hospitaler og afdelinger
• Fast tidsrum hvor speciallægerne er tilgængelige for sparring

Rapporten er forelagt den regionale akutstyregruppe, som forholder sig til de foreslåede indsatsområder.

Indstillingen godkendt.

• Rapport 29 11 2016

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til parterne i samarbejdskonstruktionen, som er de 19 kommuner og Region Midtjylland.

Sundhedsstyregruppens formandskab har på vegne af Sundhedsstyregruppen godkendt indstillingen fra Folkesundhed i Midtens prioriteringsudvalg om uddeling af midler for 2016. Sundhedsstyregruppen er bestyrelse for Folkesundhed i Midten.

Folkesundhed i Midten har i 2016 modtaget i alt 24 ansøgninger om støtte til forskningsprojekter og 4 ansøgninger om støtte til udarbejdelse af ph.d.-protokol.

Ansøgningerne har været behandlet af Det videnskabelige bedømmelsesudvalg og af Prioriteringsudvalget.

Prioriteringsudvalget indstillede på denne baggrund, at 13 af ansøgningerne imødekommes med i alt 3.871.934 kr.

Ansøgningerne for de 13 projekter er vedlagt. Desuden er der vedlagt oversigter over samtlige ansøgninger, som indeholder de beløb der indstilles bevilget for hver ansøgning. I skemaerne indeholder desuden supplerende bemærkninger. For de ansøgninger, der ikke indstilles til bevilling, er begrundelsen for afslag nævnt under de supplerende bemærkninger.

Prioriteringsudvalget har endvidere indstillet, at temaerne fra ansøgningsrunden i 2016 videreføres.

Det drejer sig om følgende temaer:

• Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser
• Sundhedsløsninger tæt på borgerne
• Mere lighed i sundhed

Det er et ønske i Prioriteringsudvalget, at der i forbindelse med ansøgningsrunden i 2017 afholdes orienteringsmøder om Folkesundhed i Midten i klyngerne, hvor der bl.a. oplyses om, hvordan en god ansøgning til Folkesundhed i Midten udformes.

Indstillingen godkendt.

• REFERATOVERSIGT Ph.d-protokol
• REFERATOVERSIGT Forskningsprojekter

Hosea Dutschke fremlagde et ønske om, at der på kommende møder drøftes demensvenlige hospitaler/kommuner, samt Frivillighedskommune.