at Sundhedsstyregruppen tager resultatet af kortlægningen af initiativer i klyngerne i forhold til akutte indlæggelser til efterretning.
|
at Sundhedsaftalesekretariatet udarbejder scenarier med udgangspunkt i erfaringerne fra både satspuljeprojekterne og øvrige projekter i klyngerne om tidlig opfølgning efter indlæggelse med særlig fokus på bedre brug af de samlede ressourcer og forebyggelse af genindlæggelse. |
Sundhedsstyregruppen præsenteres i dette punkt for en kortlægning af projekter og modeller i de fem klynger, der er sat i gang i forhold til at forebygge akutte indlæggelser. Sundhedsstyregruppen skal beslutte om, der skal arbejdes videre med scenarier for tidlig opfølgning efter udskrivning, som grundlag for prioritering af evt. fælles initiativer.
Baggrund
Som den første udmøntning af det prioriterede indsatsområde i sundhedsaftalen 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet' behandlede Sundhedsstyregruppen på møde 25. september 2019 handleplan om bedre brug af de samlede ressourcer med særlig fokus på (gen)indlæggelser. Handleplanen forventes godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget på møde 30. oktober 2019.
En af handlingerne i handleplanen er at udbrede resultater fra satspuljeprojektet 'Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt', hvor alle klynger er ved at afprøve forskellige modeller for enten tidlig indsats eller opfølgning efter indlæggelse for de svageste ældre.
Sundhedsstyregruppen besluttede også på mødet 25. september 2019, at resultaterne fra satspuljeprojektet skal ses i sammenhæng med de øvrige projekter og modeller, som de fem klynger er i færd med at udvikle og evt. har sat i drift i forhold til at forebygge akutte indlæggelser. Der er derfor indhentet informationer fra klyngerne om igangværende tværsektorielle indsatser i forhold til akutte indlæggelser.
Som illustreret i figuren nedenfor kan forebyggelse af akutte indlæggelser omfatte en række forskellige typer af initiativer i et borgerforløb - lige fra tidlig sundhedsfremme og forebyggelse til behandling i eget hjem. I forhold til sundhedsaftalens fokus på akutområdet er omdrejningspunktet især det tværsektorielle samarbejde før en evt. indlæggelse og i forbindelse med opfølgning efter en indlæggelse.
Sundhedskoordinationsudvalget har endvidere prioriteret, at der arbejdes med akutområdet ud fra et fælles spor om bedre brug af de samlede ressourcer med særlig fokus på (gen)indlæggelser.
Kortlægning i klyngerne
Tilbagemelding fra klyngerne viser, at der på nuværende tidspunkt er igangsat mange og forskellige initiativer med henblik på at forebygge (gen-)indlæggelser.
De mange forskellige typer af indsatser kan overordnet set rubriceres i seks kategorier, som det også fremgår af figuren ovenfor:
Oversigten er ikke udtømmende, idet der er forskel på, hvordan de enkelte klynger har valgt at håndtere tilbagemeldingen. Således er der for en enkelt kommune beskrevet etablering af akutpladser og akutteam, mens dette ikke fremgår andre steder, selvom begge initiativer er ret udbredte i kommunerne i regionen.
De enkelte initiativer er kort beskrevet i vedlagte bilag.
Scenarier for tidlig opfølgning
Med udgangspunkt i erfaringerne fra satspuljeprojekterne og de igangværende initiativer i klyngerne foreslås det, at Sundhedsstyregruppen i første omgang fokuserer på potentialer i evt. fælles initiativer i forhold til visitation og tidlig opfølgning efter udskrivning.
I forhold til visitation behandler Sundhedsstyregruppen i punkt 5 forslag til samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer i alle klynger. Der er med denne samarbejdsaftale allerede lagt en plan for det videre fælles arbejde med visitation.
Det foreslås derfor, at der frem mod Sundhedsstyregruppens møde i februar arbejdes videre med at belyse de forskellige initiativer og erfaringer i forhold til tidlig opfølgning efter udskrivning. Arbejdet skal munde ud i en række scenarier.
Scenarier udarbejdes med udgangspunkt i resultaterne fra satspuljeprojekterne i klyngerne i henholdsvis Aarhus, Vest og Horsens og øvrige erfaringer fra andre projekter om tidlig opfølgning, herunder opfølgende hjemmebesøg. Fokus vil især være på bedre brug af de samlede ressourcer og forebyggelse af genindlæggelser.
Scenarierne skal lægge op til beslutning om en eventuel fælles ramme for opfølgning efter udskrivning, hvor det er relevant. Dette vil blandt indebære, at der også tages stilling til model og anvendelse af opfølgende hjemmebesøg. Praksisplanudvalget inddrages i arbejdet.
Den videre proces
|
|
|
|
|
|
Indstilling godkendt.
| at | Sundhedsstyregruppen anbefaler Sundhedskoordinationsudvalget, at samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer i alle klynger godkendes. |
Sundhedsstyregruppen skal i dette punkt tage stilling til om vedlagte forslag til samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer i alle klynger skal forelægges Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på godkendelse. Herefter sendes samarbejdsaftalen til endelig godkendelse i region og kommuner.
Forslag til samarbejdsaftale er udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe under forudsætning af, at Sundhedskoordinationsudvalget på møde 30. oktober 2019 godkender rammen for en samarbejdsaftale på området. Sundhedsstyregruppen behandlede på møde 25. september 2019 forslag til ramme for sundhedsvisitationer i alle klynger.
Etablering af sundhedsvisitationer indgår i den fælles handleplan om bedre brug af de samlede ressourcer på akutområdet med særlig fokus på (gen)indlæggelser, som behandles på møde i Sundhedskoordinationsudvalget 30. oktober 2019, og er en del af arbejdet under Sundhedsaftalen 2019-2023. Sundhedsvisitationer er også et prioriteret initiativ i Alliancen om den nære psykiatri.
Samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer i alle klynger
Forslaget til samarbejdsaftale indebærer, at der etableres sundhedsvisitationer i alle klynger. Sundhedsvisitationerne skal sikre bedre overblik og enkle indgange til eksisterende akuttilbud i den enkelte klynge og etableres i hospitalsvisitationerne på de fem akuthospitaler i Horsens, Randers, Viborg, Herning samt Aarhus.
Etablering af sundhedsvisitationer indgår som en del af samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner om at sikre:
Sundhedsvisitationerne er primært et tilbud til praktiserende læger, vagtlæger og læger i præhospitalet og skal kunne:
Visionen er, at sundhedsvisitationerne skal være den professionelle og servicemindede indgang til alle akutte tilbud i klyngen, uanset sektor. Samarbejdet omkring sundhedsvisitationerne skal sikre, at det for egen læge og vagtlæge er ligeså let at vælge et relevant alternativ til indlæggelse, som at vælge at indlægge patienten – uanset hvilken sektor det relevante alternativ findes i.
Etablering af sundhedsvisitationer indebærer:
Klyngestyregruppen i den enkelte klynge har ansvaret for, at det i klyngen aftales hvilke tilbud, der kan bruges, og hvordan i en akut situation.
Implementering
Aftalen forventes at kunne træde i kraft 1. marts 2019, hvorefter de enkelte klynger står for at implementere aftalen.
Det er forventningen, at det styrkede samarbejde vil kunne etableres hurtigere i forhold til borgere med somatisk sygdom end ved borgere med psykisk sygdom. I forhold til de kommunale socialpsykiatriske akuttilbud er der behov for at etablere og udvikle samarbejdsrelationerne yderligere. Der er behov for at udbygge den gensidige viden om tilbud og muligheder i de tre sektorer samt at afstemme forventningerne til, hvad forskellige typer af tilbud kan bruges til på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Samarbejdsaftalen er den overordnede ramme om det fremtidige samarbejde, men i implementeringsprocessen vil der blive behov for at indgå mere konkrete aftaler og udvikling af procedurer mellem parterne om delelementer i aftalen. Klyngerne udarbejder i forbindelse med implementeringsarbejdet konkrete retningslinjer for, hvor og hvordan information om udvikling i akuttilbuddene i kommuner og på hospitalerne løbende opdateres.
Eksisterende servicemål for hospitalsvisitationerne for ventetid og tabte kald overføres til sundhedsvisitationerne.
Der følges op på aftalen i 2021.
Økonomi
Sundhedsvisitationer i alle klynger betyder, at hospitalsvisitationerne på de fem akuthospitaler skal bemandes og udvikles, så de kan varetage kerneopgaverne i sundhedsvisitationerne. Hospitalerne har i forbindelse med Budget 2019 for Region Midtjylland fået midler til denne opgave.
Sundhedsvisitationerne skal understøtte, at de forskellige tilbud i klyngerne til borgere med akutte problemstillinger udnyttes bedst muligt gennem et velkoordineret og systematisk samarbejde mellem praktiserende læger/vagtlæger, præhospitalet, hospitaler og kommuner. Forventningen er således, at de samlede ressourcer i forbindelse med akutte forløb vil kunne bruges mere effektivt.
En fuld implementering af sundhedsvisitationer i alle klynger vil også betyde, at flere borgere vil få andre former for tilbud end en akut indlæggelse. Det må derfor forventes, at flere borgere vil blive behandlet via kommunale tilbud og/eller regionale tilbud (fx subakutte behandlinger på hospitalet og flere behandlinger i borgerens hjem). Konkrete aftaler om flytning af opgaver aftales separat i de relevante fora.
Aftalen indebærer ikke, at der skal etableres nye tilbud i den enkelte klynge. Hvis dette sker, og det fører til en udvikling i opgaveporteføljen og øget brug af den viden, der findes i Sundhedsvisitationerne, kan det på sigt føre til, at økonomien i visitationerne presses.
Proces
Forslaget til samarbejdsaftale er udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis på baggrund af erfaringer fra især Midtklyngen og Randersklyngen. Alle klynger har været repræsenteret i arbejdet.
Forslag til model for sundhedsvisitationer i alle klynger har undervejs været sendt til kommentering i klyngerne samt drøftet i DASSOS, KOSU og den regionale styregruppe for akutte patientforløb. Bemærkninger herfra er indgået i arbejdet med samarbejdsaftalen.
Den videre proces
Indstilling godkendt.
| at | Sundhedsstyregruppen godkender beslutningsgrundlaget som ramme for det videre arbejde med at udvikle og konkretisere den nye løsningsmodel for stomiområdet. |
| at | Sundhedsstyregruppen anbefaler, at den i beslutningsgrundlaget beskrevne proces vedrørende den videre afklaring og tilslutning følges. |
Anette Juhl Winther, indkøbschef Aarhus kommune deltager under dette punkt og indleder med en kort præsentation.
Indledning
Visionen med beslutningsoplægget og det bagvedliggende stomiprojekt er at skabe kvalitet for borgere med stomi og herunder optimere processer og økonomi på tværs af sektorer.
Kvalitet for borgere med stomi er i denne sammenhæng at skabe tryghed for borgeren ved et mere sammenhængende behandlingsforløb, ved at tilbyde ensartede produkter på tværs af regioner og kommuner samt at sikre én indgang til det offentlige, herunder til den sundhedsfaglig rådgivning.
For at kunne indfri den ambition er der behov for en ny fælles løsningsmodel på stomiområdet.
Løsningsmodellen byder på flere fordele for både borgere, sundhedsprofessionelle og bevilligende myndigheder. Ligeledes er det forhåbningen, at modellen vil kunne udbredes til andre tilsvarende borgernære produktområder.
Implementeringen af en ny løsningsmodel vil kræve, at der i fællesskab investeres i at skabe den fornødne platform til at håndtere processen fra bevilling til levering. Ud over den forventede investering er det umiddelbart svært at se, at den nye løsningsmodel skulle have ulemper for hverken borgere, hospitaler eller kommuner.
Baggrund
Det igangværende samarbejde om fælles udbud af stomiprodukter varetaget af Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Syddanmark og Region Midtjylland har afdækket behovet for en ny tværsektoriel tilgang til stomiområdet, såfremt visionen om at skabe kvalitet for borgere med stomi skal realiseres. Samarbejdet skal også realisere den aftale i Økonomiaftalen 2019, som handler om Fælles indkøb af sundhedsartikler.
Den afdækning af behov, problemstillinger og forbedringspotentialer hos både borgere med stomi, kommuner og regioner, som har fundet sted, er udmøntet i den samarbejdsaftale, som blev godkendt på seneste møde i Sundhedsstyregruppen samt i oplægget til en ny løsningsmodel.
Samarbejdsaftalen på stomiområdet og den nye løsningsmodel er et vigtigt skridt i processen med at sætte borgere med stomi i centrum, samt overordnet understøtte sammenhængende forløb på tværs af sektorer.
Ny løsningsmodel for Midtjylland
Den nye løsningsmodel indebærer, at der udbydes et fælles sortiment med ens produkter og priser for kommuner og regioner. Sortimentet bliver smallere end kommunernes nuværende sortiment, men dybere, da der vil være flere varianter pr. produktkategori.
Den administrative service planlægges varetaget af Fælles Service Center (FSC), som er forankret i Midtjylland og som i dag varetager service og support-opgaver til telesundhedsløsninger for Region Midtjylland og kommunerne i regionen.
FSC vil via sine leverandører varetage følgende opgaver i forløbet:
Den uvildige sundhedsfaglige rådgivning, som vedrører produkter og spørgsmål til stomien, vil blive varetaget af stomisygeplejersker i henholdsvis region og kommuner i henhold til ”Samarbejdsaftalen”.
Lager og Logistik af de udbudte stomiprodukter vil blive løst af en ekstern logistikleverandør for FSC. På lageret vil der ske pluk og pak af produkterne samt eventuelt hulklip af stomiplader. Endelig vil logistikleverandøren varetage levering af produkter til borgerne.
Udgangspunktet for den nye løsningsmodel er én samlet løsning med de ovenfor beskrevne elementer, som er afhængige af hinanden. Det vil dermed ikke være muligt, eksempelvis alene at udbyde produkterne og bibeholde det resterende af det nuværende setup på service, rådgivning og logistik, da det ikke vil understøtte visionerne og det overordnede formål om at sætte borgeren i centrum.
Fordele ved den nye løsningsmodel
Som det fremgår af ovenstående, indeholder løsningsmodellen,med FSC som omdrejningspunkt, en række fordele som retter sig mod borgerne i Midtjylland med permanent stomi.
Det drejer sig om ensartede produkter i region og kommuner. Borgeren risikerer ikke fremadrettet, som i dag, at få én type stomiprodukter anbefalet af regionen og herefter at blive visiteret til andre produkter af deres hjemkommune.
Der tilbydes desuden uvildig sundhedsfaglig rådgivning til borgerne. Hvor de i dag modtager rådgivning fra kommunernes grossister, vil de fremadrettet, som følge af den nye løsningsmodel, modtage uvildig sundhedsfaglig rådgivning fra stomisygeplejersker ansat i region og kommuner (en række af kommunerne har ansatte stomisygeplejersker). Endvidere giver det tættere samarbejde imellem region og kommuner en række muligheder for at ensrette processer og procedurer, som retter sig mod en bedre og mere smidig betjening af borgeren.
Borgeren vil også opleve fordelen ved single point of contact, ved behov for kontakt til det offentlige. Således vil én indgang skabe ro, tryghed og overblik for borgeren. Borgeren vil ikke som hidtil, både skulle rette henvendelse til leverandøren, regionen eller deres hjemkommune (hjemmeplejen og myndighedsafdelingen).
Kommunernes overgang til nye produktleverandører vil ikke berøre eller forstyrre borgeren, da organiseringen på stomiområdet vil være den samme, uanset hvem produktleverandørerne er. 
Den fælles digitale understøttelse af bevilling, bestilling, forbrugsstyring mv. vil betyde, at både borgere og personale i kommunerne kun skal forholde sig til ét onlinesystem. Onlinesystemet vil således kunne anvendes på tværs af borgernære produktområder i modsætning til i dag, hvor onlinesystemet er leverandørafhængigt og kan ændre sig i takt med nye leverandøraftaler på de enkelte produktområder.
Endelig bør den fælles serviceplatform i FSC-regi tænkes bredere end stomiområdet. Anbefalingen er derfor, at erfaringer høstet i relation til stomiprojektet anvendes og udbygges til andre strategiske borgernære produktområder som eksempelvis urologi og diabetes. Dette vil samtidig sikre en kritisk masse for FSC.
Økonomi og investeringer
For kommuner og regioner er vurderingen, at den nye løsningsmodel kan rummes indenfor rammerne af kommunernes nuværende økonomi samtidigt med, at der leveres et serviceløft til borgerne. Samlet kan de økonomiske nøgletal på stomiområdet opgøres på følgende vis:
| Region Midt | Region Syd |
Samlet antal borgere med bevilling | Ca. 4800 | Ca. 4000 |
Samlede årlige udgifter til stomiprodukter |
Ca. 86,1 mio. kr.
|
Ca. 71,6 mio. kr.
|
Forudsætningen for nedenstående økonomiberegninger er, at både Region Midtjylland, Region Syddanmark samt de respektive kommuner tilslutter sig løsningsmodellen på stomiområdet.
FSC har anslået en række omkostninger i forbindelse med stomiprojektet. Omkostningerne kan opdeles i en række engangsomkostninger inden opstart beløbende til 2,7 mio. kr. Derudover er der nogle løbende vedligeholdelsesomkostninger svarende til 200.000 kr. årligt, samt nogle forbrugsafhængige driftsomkostninger (lager, logistik, call center) estimeret til 5,4 mio. kr. årligt for Midtjylland. En nærmere opgørelse af de respektive omkostninger findes i bilag 1A – Omkostninger vedrørende FSC.
Driftsomkostningerne og de løbende vedligeholdelsesomkostninger omregnes til en udgift pr. borger med en stomibevilling svarende til 1.385 kr. årligt for kommuner i Midtjylland.
Udgangspunktet for engangsomkostningerne til henholdsvis Region Midtjylland og Region Syddanmark er, at de fordeles ligeligt med 1,35 mio. kr. til hver, hvilket endnu ikke er endeligt besluttet. Efterfølgende fordeles de 1,35 mio. kr. i Midtjylland mellem regionen og de tilhørende kommuner ud fra en nærmere aftalt fordelingsnøgle, som endnu ikke er fastsat.
Business Case for Aarhus Kommune
For at anskueliggøre den forventede økonomi er der beregnet en business case for Aarhus Kommune. Der er 871 borgere med en stomibevilling pr. juni 2019 i Aarhus Kommune, hvilket giver kommunen en andel af de årlige driftsomkostninger og løbende vedligeholdelsesomkostninger, der beløber sig 1.206.632 kr. Aarhus Kommunes andel af engangsomkostningerne svarer til 191.075 kr., som skal betales til FSC i 2020. Andelen af Aarhus Kommunes engangsomkostninger er beregnet med udgangspunkt i den fordelingsnøgle, der er fastlagt på TeleKol-området med region og kommuner (35% af udgifterne dækkes af regionen og 65% fordeles mellem kommunerne).
Aarhus Kommune brugte i 2018 13,8 mio. kr. på stomiposer og -plader ved aftaleleverandøren. Nedenstående beregning forudsætter uændret indkøbsadfærd.
For at Aarhus Kommune kan opnå en positiv økonomisk gevinst ved projektet, skal produktrabatten være større end 9,05%. Ved en produktrabat på 10% vil den samlede gevinst være på 528.960 kr. efter 4 år (svarende til forventet aftalelængde).
Den videre proces – tilslutning til udbuddet
Under forudsætning af at Sundhedsstyregruppen godkender rammen for at udvikle og konkretisere den nye løsningsmodel, vil der efterfølgende være behov for at opnå en formel tilslutning til modellen. Derfor skal stomiprojektet fastlægge en nærmere proces omkring tilslutningsproceduren. Det skal sikre, at der er mulighed for den nødvendige afklaring vedrørende modellen og betydningen for kommunerne og hospitalerne. Det kan eksempelvis være i form af informationsmøder og løbende dialog mellem stomiprojektet og de relevante regionale og kommunale parter.
Tilslutningsprocedure og afklaringsproces forventes aftalt med kommunerne, herunder hvornår der skal foreligge en endelig tilslutning i form af en eventuel politisk godkendelse. Udbuddet forventes offentliggjort i foråret 2020 og inden da, skal der foreligge en bindende tilmelding fra de parter, som ønsker at deltage således, at leverandørerne er bekendt med udbuddets omfang. Derfor vil fristen for en bindende tilmelding være i løbet af 1. kvartal 2020.
Samtidig er det en grundlæggende forudsætning, at FSCs fremtidige organisering bliver en foreningsstruktur således, at FSC kan varetage de beskrevne opgaver.
Fælles indkøb af sundhedsartikler. Der skal skabes bedre patientforløb inden for en række behandlingsområder ved fælles indkøb mellem kommuner og regioner. Parterne er enige om at etablere tværoffentlige indkøbsaftaler af sundhedsartikler på fire områder frem mod 2025. Parterne vil løbende evaluere erfaringer fra de første to fællesoffentlige aftaler vedr. stomiprodukter og sårplejeprodukter, herunder finansieringsmodeller og tilslutning til aftalerne. På baggrund af disse erfaringer arbejdes der videre med konkrete modeller for øvrige fællesoffentlige udbud på området, herunder muligheden for at samle de enkelte aftaler i én landsdækkende aftale*
Samarbejdsaftalen på stomiområdet er godkendt på mødet i SSG 25. september 2019.
Beregningerne i business casen er baseret på Aarhus Kommunes andel af borgere med stomibevilling og ikke kommunens samlede befolkningsandel.
Indstilling godkendt. Tilslutningsprocedure og afklaringsproces aftales med kommunerne, herunder hvornår der skal foreligge en endelig tilslutning i form af en eventuel politisk godkendelse. Udbuddet forventes offentliggjort i foråret 2020, og inden da skal der foreligge en bindende tilmelding fra de parter, som ønsker at deltage, således at leverandørerne er bekendt med udbuddets omfang. Der planlægges en proces for yderligere information til kommunerne, evt. i form af informationsmøder.
| at | Sundhedsstyregruppen tager status på antal henvisninger til kommunal rygestopindsats fra hospitalerne og almen praksis i Region Midtjylland til efterretning. |
| at | Sundhedsstyregruppen godkender, at antal henvisninger til kommunal rygestopindsats fra hospitalerne i Region Midtjylland fortsat følges tæt i første halvår 2020. |
Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner indgik i efteråret 2018 en formel samarbejdsaftale om en forstærket rygestopindsats. Samarbejdsaftalen trådte i kraft pr. 1. januar 2019.
Første opfølgning på samarbejdsaftalen vedr. rygestopindsats viste, at der blev sendt færre henvisninger fra hospitalerne til kommunal rygestopindsats end forventet. Resultaterne er drøftet i klyngerne og har givet anledning til at igangsætte flere initiativer på hospitalerne for at styrke implementering af indsatsen fx større fokus på uddannelse af personale og øget opmærksomhed hos personalet om henvisningsmuligheden.
Der er i sommeren 2019 indgået en hensigtserklæring om et øget fokus på rygestopindsatsen i almen praksis mellem Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner. Antal henvisninger fra almen praksis til kommunal rygestopindsats er på den baggrund opgjort for 2. og 3. kvartal. Der pågår implementering af hensigtserklæringen.
Administrationen har forespurgt kommunerne, hvor mange henvisninger de har modtaget i 2. og 3. kvartal 2019 fra hhv. hospitalerne og almen praksis. Samlet har der været 331 henvisninger i 2. kvartal og 408 henvisninger i 3. kvartal fra hospitalerne. Fra almen praksis har der været 87 henvisninger i 2. kvartal og 69 henvisninger i 3. kvartal.
Tabellerne herunder viser fordelingen af de indrapporterede henvisninger på klyngeniveau pr. kvartal i 2019 fra hhv. hospitalerne og almen praksis. En mere detaljeret opgørelse over henvisninger til kommunal rygestopindsats for 2. og 3. kvartal 2019 er vedlagt.
De 338 henvisninger fra hospitalerne i 1. kvartal, de 331 henvisninger i 2. kvartal og de 408 henvisninger i 3. kvartal er færre end de 750 pr. kvartal, der var opsat som måltal på baggrund af erfaringerne fra Vestklyngen. Antallet af henvisninger fra hospitalerne følges fortsat tæt i første halvår 2020 for at se, om de igangsatte initiativer på hospitalerne medfører flere henvisninger.
For at understøtte den videre implementering vil sagen blive dagsordenssat på Klinikforum, hvor hospitalerne får lejlighed til at drøfte, hvordan implementeringen på hospitalerne kan styrkes.
I første opfølgning fremgik det, at Aarhus Universitetshospital på grund af flytning har valgt først at implementere, når alle afdelinger er samlet og er kommet i gang med hverdagen i de nye omgivelser. Aarhus Universitetshospital har nu igangsat implementeringen af aftalen på tre afdelinger. De tre afdelinger er Lungemedicinsk afdeling, Øre-, Næse- og Halsafdeling og Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk afdeling. Det forventes at implementeringen igangsættes på de øvrige afdelinger i 2020.
Data på udvalgte indikatorer fra rygestopdatabasen foreligger først ultimo november. Sundhedsstyregruppen får en samlet anden opfølgning på samarbejdsaftalen som skriftlig orientering forud for, at anden opfølgning på samarbejdsaftalen behandles i Sundhedskoordinationsudvalget 13. december.
Indstilling godkendt.
