Sundhedskoordinationsudvalget sendte primo januar udkast til Sundhedsaftalen 2019-2023 i høring. Indkomne høringssvar er vedlagt. På mødet ønskes Sundhedsstyregruppens drøftelse af indkomne høringssvar og godkendelse af ændringer med henblik på at afklare hvilke konkrete ændringsforslag, der indstilles til Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter den 30. april 2019 indkomne høringssvar og beslutter eventuelle ændringer på baggrund heraf. Herefter sendes endelig sundhedsaftale til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd, inden den træder i kraft den 1. juli 2019.
Opsummering af høringssvar og forslag til konkrete ændringer
Sundhedsaftalesekretariatet har lavet vedlagte opsummering af de indkomne høringssvar. I det følgende listes temaer, som er nævnt af flere af høringsparterne, efterfulgt af sekretariatets forslag til håndtering.
Der er generelt opbakning til indholdet i sundhedsaftalen og ros til processen.
Vigtigheden af at have opmærksomhed på økonomien i den løbende udmøntning af samarbejdsaftaler mv. bliver påpeget. I den forbindelse er der generelt opbakning til princippet om ’gynger og karruseller’. Dog forslår enkelte, at man omformulerer til en anden overskrift. Samtidig ønsker enkelte kommuner et princip om, at 'pengene følger opgaven' fremfor 'gynger og karruseller'.
Sekretariatet foreslår, at de eksisterende formuleringer om økonomi (s. 8) fastholdes.
Flere fremhæver ønsket om ensartethed og regionsdækkende aftaler.
Sekretariatet foreslår, at de eksisterende formuleringer om geografisk lighed (s. 2) og ensartet kvalitet (s. 8) fastholdes.
- Indikatorer og opfølgning
Flere ønsker mere specifikke indikatorer, herunder en konkret målsætning for størrelsen på fald i antal dagligrygere. Endvidere er der ønske om, at der ændres fra opfølgning på aftalen to gange om året til én gang årligt.
Sekretariatet foreslår,
- at eksisterende målsætninger og indikatorer, som tager afsæt i nationale mål og indikatorer, fastholdes. Som supplement hertil vil der i opfølgning på konkrete samarbejdsaftaler, der indgås i perioden, formuleres mere specifikke indikatorer målrettet den konkrete aftale. Der er samtidig igangsat et udviklingsarbejde ift. bedre indikatorer for mental sundhed hos børn og unge på baggrund af kommunale trivselsdata. Der tilføjes en sætning i afsnit 5 (s. 13) om, at der løbende følges op på implementering af samarbejdsaftaler
- at opfølgning på aftalen ændres fra to gange årligt til én gang årligt, samt at der ved den årlige opfølgning tages stilling til eventuel revision af overbliksbilledet med målsætninger og indikatorer. Dette da de nationale indikatorer er dynamiske og løbende tilpasses. Der er fx i februar 2019 ved overgang til Landspatientregister 3 (LPR3) sket ændringer, som får indflydelse på indikatorerne.
- Inddragelse af borgere og pårørende
Flere ønsker større fokus på inddragelse af pårørende og borgerens eget ansvar.
Sekretariatet foreslår, at denne del præciseres i visionen 'På borgerens præmisser' s. 5.
- Fælles ansvar for de prioriterede indsatsområder
Ønske om et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde i de prioriterede indsatser.
Sekretariatet foreslår, at den fælles forpligtelse tydeliggøres i afsnittet om akutområdet under indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere'.
- Tilgængelighed til specialiseret ekspertise
Ønske om at der er mere fokus på hospitalernes forpligtelser, herunder tilgængelighed til specialiseret ekspertise og sparring fra hospitaler og speciallæger.
Sekretariatet foreslår, at den fælles forpligtelse tydeliggøres i afsnittet om akutområdet under indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere' (s. 7).
Ønske om fokus på (fælles) kompetenceudvikling, så de rette ressourcer er tilstede, der hvor opgaven løses.
Sekretariatet foreslår, at der tilføjes 'kompetenceudvikling' i afsnit om Implementering og opfølgning (s. 13).
- Fælles ledelse og økonomi
Ønske om fælles ledelse og økonomi på tværs af sektorer.
Sekretariatet foreslår, at der indsættes formulering om forsøg med fælles ledelse og økonomi under 'At bryde med vantænkning' (s. 9).
Flere anerkender at PLO-Midtjylland er medunderskriver på Sundhedsaftalen. Samtidig påpeges behovet for, at almen praksis kommer endnu mere i spil og bliver en forpligtet aftalepart.
Sekretariatet foreslår, at de eksisterende beskrivelser af almen praksis' rolle og Sundhedsaftalens sammenhæng til Praksisplanudvalget (s. 2, 8 og 13) fastholdes. PLO-Midtjylland har signaleret den forpligtelse og opbakning til Sundhedsaftalen, der er mulig indenfor rammerne af den gældende lovgivning.
- Inddragelse af relevante parter
Flere anbefaler, at relevante parter (fx faglige organisationer/frontpersonale, patientforeninger, Patientinddragelsesudvalget) inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen.
Sekretariatet foreslår, at der indsættes en formulering i afsnit om Implementering og opfølgning (s. 13) om, at relevante parter inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler.
Dokument med konkrete ændringsforslag er vedlagt. Supplerende til ovenstående har Sundhedsaftalesekretariatet lavet en række redaktionelle rettelser, som ligeledes fremgår af vedlagte dokument.
Håndtering af øvrige input
Sundhedsaftalesekretariatet udarbejder et overblik over høringssvarenes konkrete input, der kan indgå som baggrund for det videre arbejde med implementering af sundhedsaftalen. Der er dels input til nuværende og mulige kommende indsatsområder og dels en række opmærksomhedsområder, som bør medtænkes i den kommende udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler. Det drejer sig fx om:
- opmærksomhed på økonomi og gennemsigtighed
- opmærksomhed på inddragelse af relevante parter i den videre udmøntning af Sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler
- konkrete input til udmøntning af de prioriterede indsatsområder om forebyggelse, ældre og den nære psykiatri
- forslag til mulige kommende indsatsområder: rehabilitering, alkohol, fysisk aktivitet, kost, medicin/polyfarmaci, ensomhed, KOL, diabetes, muskel-skeletsygdomme
- løbende opmærksomhed på behovet for tydelighed om, hvem der har initiativpligten, så borgeren ikke kommer i klemme.
Nogle høringsparter har spurgt til, hvordan og hvornår der prioriteres nye indsatsområder. Dette vil løbende blive taget op i Sundhedskoordinationsudvalget. Ud fra en foreløbig drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget, er der peget på, at Sundhedskoordinationsudvalget løbende vurderer, hvornår vi er i god udvikling med et igangsat indsatsområde og har mulighed for at igangsætte nye, hvorefter nyt område prioriteres.