Baggrund
På Sundhedsstyregruppens møde den 16. august 2018 var kvalitet i det tværsektorielle sundhedssamarbejde på dagordenen. På baggrund af indlæg fra alle tre sektorer drøftede man perspektiverne ved en fælles kvalitetsdagsorden for det tværsektorielle sundhedsvæsen. Drøftelserne blotlagde, at der på tværs af sektorerne er forskellige perspektiver og input til kvalitet i det nære og tværsektorielle sundhedsvæsen.
Siden Sundhedsstyregruppens møde den 16. august har en kommunal arbejdsgruppe nedsat i regi af Chefforum for sundheds- og ældrechefer konkretiseret de kommunale overvejelser i vedlagte debatoplæg – Kvalitet i det nære sundhedsvæsen – i et kommunalt perspektiv. Oplægget indeholder fem anbefalinger. Anbefalingerne angiver, hvilken retning kommunerne mener, at kvalitetsarbejdet skal bevæge sig.
Formålet med temadrøftelsen i Sundhedsstyregruppen er at få en nærmere drøftelse af perspektiver for kvalitetsudviklingen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde, herunder om der kan nås til enighed om fælles rammer ift. metoder og tilgang til kvalitetsudvikling. I forlængelse heraf er formålet, at Sundhedsstyregruppen drøfter fælles muligheder for at styrke kvalitetsudviklingen i det tværsektorielle sundhedssamarbejde blandt andet i form af fælles kompetenceudvikling. Mulighederne for at styrke kvalitetsudviklingen drøftes særskilt under punkt 4. Endelig er sigtet med temadrøftelsen af kvalitetsudvikling at udpege konkrete forslag til nye kvalitetsudviklingsindsatser. Dette på baggrund af kommunernes debatoplæg – Kvalitet i det nære sundhedsvæsen – i et kommunalt perspektiv der rummer et konkret forslag om at se på mulighederne for etablering af fælles tværsektorielle databaser for KOL og diabetes – med udgangspunkt i de gode erfaringer fra HjerteKomMidt. Forslaget, samt en nærmere beskrivelse af hvad forslaget vil kræve, beskrives nærmere under punkt 5 på dagsordenen.
Drøftelsen af fælles rammer ift. metoder og tilgang til kvalitetsudvikling tager afsæt i følgende spørgsmål:
Temadrøftelsen indledes med oplæg fra Elin Kallestrup, Kvalitetschef i Aarhus Kommune, der vil fortælle om kvalitetsudviklingsarbejdet i Aarhus Kommune samt fra Mette Kjølby, Vicedirektør i Koncern Kvalitet, der vil fortælle om, hvordan man arbejder med kvalitetsudvikling regionalt.
Som afsæt for drøftelsen beskrives nedenunder relevante rammer samt metoder og tilgange til kvalitetsudvikling.
Det nationale kvalitetsprogram som overordnet ramme for kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet
Det nationale kvalitetsprogram sætter rammen for den overordnede kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. Foruden de otte nationale mål og tilhørende indikatorer, som kommer til at indgå i den nye sundhedsaftale, indeholder programmet også etableringen af tværsektorielle lærings- og kvalitetsteams på udvalgte områder og et nationalt ledelsesprogram. Lærings- og kvalitetsteams består af klinikere, ledere og en ekspertgruppe, som skal understøtte kvalitetsforbedringer på områder med utilfredsstillende kvalitet eller uønsket variation. Lærings- og kvalitetsteams giver mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af sektorerne og giver et kompetenceløft blandt de involverede i kvalitetsforbedringsarbejdet. Det nationale kvalitetsprogram indeholder derudover et nationalt ledelsesprogram, som fokuserer på ledelse af kvalitetsforbedringer i egen organisation og på tværs. Programmet er målrettet ledere af ledere i sundhedsvæsenet. Deltagerne er både regionale og kommunale ledere.
Metoder og tilgange til kvalitetsudvikling
Overordnet set skal kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet have fokus på at forbedre kvaliteten for patienten i et sammenhængende patientforløb. Det betyder bl.a., at de involverede aktører i højere grad skal leve op til fastsatte retningslinjer og målsætninger for, hvad der er god kvalitet i behandling og pleje og derved højne den kliniske kvalitet. Foruden den kliniske kvalitet skal der arbejdes med kvalitet i forhold til den borger- og patientoplevede kvalitet eksempelvis ved hjælp af PRO data (patientrapporterede oplysninger). Endelig bør der være fokus på den organisatoriske kvalitet forstået som procesmål for sammenhængen mellem kommune, hospital og almen praksis. Nedenunder beskrives forskellige tilgange og metoder til kvalitetsudvikling samt beskrivelser af, hvordan de forskellige tilgange og metoder forventes/foreslås at indgå i kvalitetsudviklingsarbejdet i det tværsektorielle sundhedssamarbejde.
Triple aim
I den nuværende sundhedsaftale har IHIs Triple Aim (TA) været den metodiske ramme for det tværsektorielle kvalitetsarbejde. Triple Aim-tilgangen er fokuseret kvalitetsarbejde for en population. Tilgangen har til formål at forbedre effekten af sundhedsvæsenets ydelser med afsæt i tre måleparametre: 1. Sundhedstilstanden for en population, 2. Klinisk og brugeroplevet kvalitet og 3. Omkostninger per capita. Der er gjort en række erfaringer med TA. TA blev brugt med succes i forbindelse med opgaveoverdragelsen af fase 2 hjerterehabilitering fra hospitalerne til kommunerne. Erfaringen fra denne case viste dog også, at det er et omfattende arbejde at gennemføre en grundig TA–analyse. Det lægges derfor ikke op til, at TA skal være en del af en fælles tilgang til kvalitetsudvikling. Det skal dog bemærkes, at flere af elementerne fra TA (brug af driver-diagrammer og PDSA (Plan-Do-Study-Act)) går igen i forbedringsmodellen og derfor på den måde stadig vil være en del af vores tilgang til kvalitetsudvikling.
Populationstilgang – 'risikotrekanten'
I høringsversionen til den nye sundhedsaftale lægges der blandt andet op til, at vi skal arbejde populationsbaseret. En måde hvorpå man kan arbejde populationsbaseret er ved at tage afsæt i risikotrekanten, som Sundhedsstyregruppen blev præsenteret for på et temaarrangement den 25. oktober 2018. Risikotrekanten er et konkret redskab til at stratificere en population i low risk, rising-risk og high-risk. High-risk patienterne er de 5 % af populationen, som har mere end én kompleks lidelse, multiple komorbiditeter og psykosociale barrierer. Denne gruppe kræver en stor proaktiv indsats. Rising-risk patienterne udgør 15-35 % af populationen og vil på grund af multiple risikofaktorer med tiden overgå til high-risk patientgruppen, hvis der ikke tages hånd om dem. Low-risk kategorien udgør 60-80 % af populationen og er raske borgere. Fokus er på forebyggelse og at raske borgere skal forblive raske.
I det tværsektorielle samarbejde har der ofte været en tendens til at fokusere på high-risk, og det skal vi ikke holde op med. Men det er værd at bemærke, at 18-20 % af gruppen fra rising-risk kategorien bliver en del af high-risk gruppen hvert år, hvis ikke der gøres noget. Der er derfor interessante potentialer i sammen at adressere og få fat om rising-risk populationen, så den ikke udvikler sig til high-risk.
Sundhedsstyregruppen besluttede på mødet den 23. november 2018, at det videre arbejde omkring populationstilgang i et tværsektorielt perspektiv i første omgang baseres på risikotrekanten, og hvordan den kan anvendes som fælles forståelsesramme for stratificering af konkrete populationer, som nye indsatser rettes mod. Det blev derudover aftalt, at Sundhedsaftalesekretariatet skulle udarbejde et kort notat om risikotrekanten som fælles forståelsesramme. Dette notat er vedlagt som bilag.
På mødet drøftes, hvorvidt notatet vedr. risikotrekanten kan godkendes, samt hvorvidt der er opbakning til fælles brug af risikotrekanten som ramme for arbejdet med kvalitetsudvikling i det tværsektorielle sundhedssamarbejde.
Forbedringsmodellen
Nationalt og regionalt er der i de seneste år sket et paradigmeskifte i arbejdet med kvalitet, hvor Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er blevet afløst af det nationale kvalitetsprogram, hvor der arbejdes med afsæt i forbedringsmodellen. Afviklingen af DDKM indebærer et skifte væk fra kvalitetskontrol med afsæt i standarder og retningslinjer til en ny måde at arbejde med kvalitet på, hvor fokus er at skabe løbende og vedvarende forbedringer. Forbedringsmodellen er bygget op om tre centrale spørgsmål som baggrunden for forbedringsprojekter:
1. Hvad ønsker vi at opnå?
2. Hvordan ved vi, om en forandring er en forbedring?
3. Hvilke forandringer kan vi iværksætte for at skabe forbedringer?
Forbedringsmodellen indeholder desuden en læringscirkel, hvis formål er at opbygge viden igennem test af forandringer, den såkaldte PDSA-cirkel. Hvor spørgsmålene i forbedringsmodellen hjælper til at planlægge og følge et relevant forbedringsprojekt, fungerer PDSA-cirklen som den motor, der kan være med til at omsætte idéer og tiltag til handling. Det er gennem konkrete PDSA-afprøvninger, at der skabes reelle ændringer i praksis. En essentiel del af forbedringsarbejdet er ”trial and learning” tilgangen, hvor forandringstiltag først afprøves i praksis i lille skala, og herefter langsomt tilpasses og skaleres op, hvis de viser forbedringer.
Kommunalt har man også dannet sig erfaringer med at arbejde med kvalitetsforbedringer med afsæt i forbedringsmodellen. Således har en række kommuner siden 2013 været involveret i det nationale projekt I sikre hænder. Her arbejdes der med kvaliteten af indsatsen på seks konkrete indsatsområder f.eks. tryksår. Den grundlæggende metode i arbejdet er forbedringsmodellen. Tilbagemeldingerne fra I sikre hænder (http://www.xn--isikrehnder-g9a.dk/) er, at forbedringsmodellen giver mening for de fagprofessionelle og skaber god effekt hos borgerne.
Der er således både kommunalt og regionalt erfaringer med at arbejde med forbedringsmodellen. Dertil kommer, at der allerede nu er en række rammer og strukturer, der understøtter, at man på tværs af sektorer får en fælles tilgang til kvalitetsudvikling i form af forbedringsmodellen. Disse rammer og strukturer er nærmere beskrevet under punkt 4, hvor fælles muligheder for at løfte kvalitetsudviklingen er beskrevet.
På baggrund af ovenstående bedes Sundhedsstyregruppen drøfte, hvordan erfaringerne med forbedringsmodellen kan finde anvendelse i det tværsektorielle samarbejde. Herunder drøftes hvorvidt der er opbakning til brugen af forbedringsmodellen som fælles ramme for arbejdet med kvalitetsudvikling i det tværsektorielle sundhedssamarbejde.