Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 18. november 2020 kl. 08:00
i Skriftlig orientering

 


Sagnr.: 1-36-72-21-19

1. Orientering om udsættelse af opstart af LKT KOL

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppen tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Styregruppen for de nationale Lærings- og Kvalitetsteams (LKT) har godkendt, at opstarten af LKT for kronisk obstruktiv lungesygdom (LKT KOL) udskydes et halvt år på grund af situationen med COVID-19.

Ved at udskyde opstartsprocessen tages der også højde for, at igangsættelsen af LKT KOL formentlig ikke sker samtidig med opstarten af TeleKOL.


Udkast til projektbeskrivelsen for LKT KOL har været i bred national høring. Høringssvarene finder, at det er et relevant område at arbejde med, men der har også været konstruktiv kritik. Derfor går der nu en revisionsproces i gang.


Den foreløbige tidsplan for LKT KOL er, at hørings- og godkendelsesprocessen for den reviderede projektbeskrivelse gennemføres i 1. kvartal 2021.

Den forberedende fase af LKT KOL (nedsættelse af forbedringsteams mv.) påbegyndes i forsommeren 2021, og LKT KOL igangsættes med et ledelses- og læringsseminar i 3. kvartal 2021, og forløber i perioden 2021-2023.

I den hidtidige tidsplan skulle 1. læringsseminar afholdes i marts 2021.


Inden projektbeskrivelsen sendes til godkendelse i Styregruppen for LKT, vil Ekspertgruppen for LKT KOL genvurdere den foreløbige tidsplan, set i lyset af den til den tid gældende COVID-19 situation.


Region Midtjylland varetager den nationale projektledelse af LKT KOL. Sundhedsstyregruppen er tidligere, den 7. september 2020, blevet orienteret om LKT KOL.

Beslutning

-

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-30-17

2. Oversigt over igangværende grupper

Formandskabet indstiller,

at oversigt over igangværende tværsektorielle arbejds- og projektgrupper tages til orientering.

Sagsfremstilling

Oversigt over igangværende tværsektorielle arbejds- og projektgrupper er vedlagt.

Beslutning

-

Tilbage til toppen