Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 3. februar 2021 kl. 14:30
i Videomøde meet.rm03@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-31-72-369-20

1. Status på håndtering af COVID-19

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppens medlemmer giver en gensidig orientering om samarbejdet om og status på håndtering af COVID-19.


Sagsfremstilling

Pernille Blach Hansen er mødeleder.


På mødet gennemgås:

  • Status på overordnet regionalt niveau v. Pernille Blach Hansen, herunder
    • status på test og responstid COVID-bil
    • status på forberedelse af vaccination
  • Status fra klyngerne v. en repræsentant fra hver klynge
  • Status fra PLOM v. Henrik Kise
  • Virtuelle møder i Sundhedsstyregruppen - sidste planlagte møde er 26/2, afklare om der skal indkaldes til møder fx hver 2. uge i marts
  • Eventuelt.



Beslutning

RM:

  • Smittetal og indlæggelser er faldende; aktuelt 51 indlagte med covid og en incidens i regionen på 37
  • Test:
    • COVID-bil kører i almindelig drift
    • PCR-test er til stede i alle kommuner og kan teste op til 24.000 dagligt; national anbefaling om at lærere lader sig teste gør, at der i kommende weekend er 30.000 testtider dagligt
    • Mobile hurtigtest: endnu ikke til stede i alle kommuner ift. at teste på institutioner; regionen er i tæt dialog med nye leverandører om at få konsolideret løsningerne
  • Vaccinationsindsatsen kører godt med revaccination i vaccinationscentre og pop up klinkker; Moderne-vaccine kommer fra næste uge; Pfizer vacciner leveret stort set som forventet i denne uge


Kommunerne afventer vejledninger ift. test på daginstitutioner og skoler fra næste uge og uddannelse af personale hertil; spørgsmålene rettes i første omgang til KL. Ved behov inddrages regionen via testgruppen.


Generelt for klyngerne:

  • faldende smitte; tiden bruges på test og vaccinationer; glade for pop up vaccinationsklinikker
  • flere hospitaler begynder delvist at åbne for mere ambulant aktivitet og operationer, men det er ikke tilbage i fuld skala endnu


PLO-Midtjylland: praktiserende læger ser tiltagende mængde at patienter, der får udskudt procedurer med begrundelse i COVID og savner information om dette. Praktiserende læger vaccinerer i pop up klinkker.


Regionen kigger på udsatte ambulante behandlinger og vurderer behov for evt. at kommunikere til praktiserende læger herom.


Der bookes møder hver 2. uge i marts også.

Tilbage til toppen