Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 14. januar 2021 kl. 15:00
i SKRIFTLIG ORIENTERING

 


Sagnr.: 1-31-82-5-16

1. Redegørelse om forløb og status ift. TeleKOL

Formandskabet indstiller,

at orientering om redegørelse tage til orientering.

Sagsfremstilling

Med økonomiaftalerne for 2016 har kommunerne og regionerne forpligtet sig på at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til alle relevante borgere med KOL.

Telemedicinsk hjemmemonitorering er forankret i fem landsdelsprogrammer, og det er op til regionerne og kommunerne at sikre udviklingen, implementeringen og driften af det telemedicinske tilbud. Der arbejdes fortsat med en fælles national digital infrastruktur, der dels kan anvendes til TeleKOL og dels til kommende telemedicinsk understøttelse af andre kronikergrupper. Den fælles implementering af telemedicin til patienter med KOL er forsinket ad flere omgange. I første kvartal 2021 forventes en afklaring af, hvad det betyder for projektets tidsplan og økonomi mv.


Der er i Midtjylland nedsat en tværsektoriel Programstyregruppe og en række undergrupper, der varetager den konkrete implementering. Programstyregruppen har direkte reference til Sundhedsstyregruppen.


Efter ønske fra DKS (Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe) og med henblik på afdækning af beslutninger og overblik over TeleKOL-projektet udarbejdes til mødet i Sundhedsstyregruppen 26. marts 2021 en redegørelse for forløb, beslutningsproces og status omkring TeleKOL (historik, økonomi, beslutninger, ambitioner mm.).

Beslutning

-

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1010-19

2. Orientering om status på rygestopaftalen

Formandskabet indstiller,

at orientering om status på rygestopaftalen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er besluttet i samarbejdsaftale vedr. rygestop at indsatsen monitoreres løbende, i 2020 med halvårlige opfølgninger. Til brug for status på rygestopaftalens fastsatte mål indhentes antal henvisninger via manuelle optællinger i kommunerne. I tillæg til de opgjorte antal henvisninger fra kommunerne udarbejdes en analyse fra Rygestopbasen en gang årligt.


Af samarbejdsaftalen, som blev godkendt på SKU 27. juni 2019, fremgår at der løbende vil blive fuldt op aftalen og primo 2020 skulle aftalen evalueres med henblik på evt. tilretninger af aftalen. Grundet Covid-19 situationen har det ikke været muligt at foretage evalueringen og indhente data til den løbende monitorering.


I stedet er det besluttet at lave en samlet status for hele 2020. Planen er, at status gives på mødet i Sundhedsstyregruppen den 26. marts 2021 og i Sundhedskoordinationsudvalget den 26. april 2021. På baggrund heraf kan der træffes beslutning om evt. tilretning af aftalen og behov for forsat monitorering. Der tages forbehold for, at udvikling i Covid-19 situationen kan betyde, at det kan blive nødvendigt at tage denne plan op til revidering.

Beslutning

-

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-59-19

3. Implementering af Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse

Formandskabet indstiller,

at orientering om justering af tidsplan for implementering tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsaftalesekretariatets formandskab har besluttet at justere tidsplanen for implementering af Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse på grund af udviklingen i Covid-19. Samarbejdsaftalen blev godkendt i Sundhedstyregruppen 20. november 2020 med forventet ikrafttræden og implementeringsstart 1. april 2021. Ny forventet ikrafttrædelse og implementeringsstart er 1. juni 2021. Der tages forbehold for at udviklingen i Covid-19 kan nødvenddigøre, at tidsplanen tages op til revidering igen.


Justeret tidsplan

Tidspunkt

Udvalg/forum

Aktivitet

20. november 2020

Sundhedsstyregruppen

Godkendelse

9. december 2020

Sundhedskoordinationsudvalget

Godkendelse

9. december 2020

Patientinddragelsesudvalget

Orientering

10. december 2020

Praksisplanudvalget

Godkendelse

Januar – marts 2021

Region og kommuner

Godkendelse

1. juni 2021

Kommuner, hospitaler, almen praksis

Ikrafttrædelse – implementering påbegyndes

2021-2022

Klyngerne

Udmøntning af samarbejdsaftalen i klyngerne

Maj 2022

Klyngerne

Læringsseminar

Ultimo 2022

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget

Opfølgning og evt. justering i aftalen


Beslutning

-

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-30-17

4. Oversigt over igangværende grupper

Formandskabet indstiller,

at oversigt over igangværende tværsektorielle arbejds- og projektgrupper tages til orientering.

Sagsfremstilling

Oversigt over igangværende tværsektorielle arbejds- og projektgrupper er vedlagt.


Beslutning

-

Tilbage til toppen