Den fælles rapport og nedslag fra klyngerne peger på potentialer ift.:
- optimere brug af subakutte tider
- bedre kommunikation ifm. indlæggelse og udskrivelse
- bedre mulighed for at Præhospitalet kan afslutte patienter i hjemmet
- fokus på faglig vurdering af patienten inden indlæggelse (sygeplejefaglig og lægefaglig vurdering i primærsektor overvejet før der ringes 112)
- koordination ift. borgere der indlægges til afrusning.
RH Gødstrup har igangsat projekt ift. at vise relevante epj-data til samarbejdsparter i primærsektor. Resultater herfra præsenteres for Sundhedsstyregruppen, så snart det er muligt.
Audit viste, at de fleste akutte indlæggelser er nødvendige, men der er potentiale i at arbejde videre med mulighed for, at Præhospitalet afslutter i hjemmet samt behandling i eget hjem.
Præhospitalet har afprøvet en ny type beredskab i form af enmandsbetjent præhospital visitationsenhed (PVE) i områderne omkring Aarhusområdet og Gødstrup ift. bestlite B- og C-kørsler via 112. Foreløbige resultater peger på, at det i 36 % af tilfældene er lykkedes at lade borgeren blive i hjemmet, og i 53 % af tilfældene kan kørsler ændres fra ambulance til liggende transport, siddende transport eller egen transport, hvorved der frigives ambulancekapacitet til andre opgaver. Præhospitalet opforder til regionsdækkende samarbejdsaftaler om brug af kommunale akutteams til at understøtte, at indlæggelser kan undgås (se også dagsordenens punkt 6).
Præhospitalet har derudover igangsat prøvehandling i Horsensklyngen ift. at tilbyde egen læge, at Præhospitalet udfører fysisk besøg hos patienter, som egen læge overvejer at indlægge. Præhospitalet vurderer ved fysisk besøg, om patienten kan afsluttes i eget hjem eller henvises til andet tilbud end indlæggelse.
Alle klynger arbejder videre med afsæt i fund i audit.
På det fælles bord igangsættes der i regi af Sundhedsstyregruppen:
- arbejde med at optimere kommunikation ifm. indlæggelse og udskrivelse
- en arbejdsgruppe der kigger på muligheder for et tættere samarbejde mellem Præhospitalet og de kommunale akutteams; Palle Juelsgaard, Mette Andreassen og Jes Svenninggaard er foreløbigt udpeget til gruppen, og PLO-Midtjylland inviteres også til at deltage.