Sundhedssamarbejdsudvalget sendte udkast til en ny sundhedsaftale "Nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren – et sundhedsvæsen i balance" i høring i perioden fra 15. maj til 25. august 2023. Der er generelt opbakning til indholdet i sundhedsaftalen fra høringsparterne.
På mødet drøfter Sundhedsstyregruppen de indkomne høringssvar med henblik på at afklare konkrete ændringsforslag, der kan indstilles til Sundhedssamarbejdsudvalget. Herudover lægger en række input op til politiske drøftelser direkte i Sundhedssamarbejdsudvalget, før der tages stilling til håndtering heraf.
Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter 29. september 2023 indkomne høringssvar og beslutter eventuelle ændringer på baggrund heraf. Herefter sendes endelig sundhedsaftale til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd, inden den træder i kraft den 1. januar 2024.
Høringssvar
I løbet af høringsperioden er der indkommet 43 høringssvar. Der er høringssvar fra regionsrådet, de 19 midtjyske kommuner, PLO-Midtjylland, Patientinddragelsesudvalget, 11 høringssvar fra faglige organisationer, 7 høringssvar fra interesseorganisationer, 2 høringssvar fra uddannelsesinstitutioner samt 1 øvrige.
Høringssvarene kan læses her: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/sundhedsaftalen-2024-2027/horingssvar/
Sundhedsaftalesekretariatet har lavet vedlagte opsummering af de indkomne høringssvar inkl. sekretariatets bemærkninger hertil. Nedenfor er oplistet de mest gennemgående temaer i høringssvarene samt forslag til håndtering.
Udover nedenstående input rummer høringssvarene en række forslag til mindre ændringsforslag. En række af disse er forsøgt indarbejdet i vedhæftede udkast.
Gennemgående temaer
Der er generelt opbakning til indholdet i sundhedsaftalen fra høringsparterne.
Følgende temaer nævnes af flere høringsparter og er de mest gennemgående:
- Lighed i sundhed
- Den brede forebyggelse
- Inddragelse af civilsamfundet
- Opfølgning på aftalen
- Et presset sundhedsvæsen/et sundhedsvæsen i forandring
- Opmærksomhed på økonomi
- Inddragelse af relevante parter
Nedenfor uddybes de indkomne perspektiver på de mest gennemgående temaer, og sekretariatets forslag til håndtering er tilføjet med kursiv.
Lighed i sundhed
Ønske om at lighed i sundhed adresseres yderligere i aftalen. Herunder forslår nogle, at det bliver en selvstændig vision, mens andre nævner, at det med fordel kan fremhæves yderligere i aftalen – bl.a. at præcisere at ikke-digitale borgere skal understøttes, så de også får glæde af digitalisering som middel til at mindske social og geografisk ulighed etc.
Forslag til håndtering: Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter 29. september 2023, om lighed i sundhed skal fremhæves yderligere i aftalen – og i givet fald hvordan.
I høringsversionen er lighed i sundhed nævnt i følgende afsnit:
- Forord: Udfordringer som er velkendte og langt fra nye – vi bliver flere ældre borgere, flere lever med kroniske sygdomme og psykiske lidelser, og vi kan fortsat konstatere social og geografisk ulighed i sundhed. OG: Vi er enige om en fælles retning, hvor vi har fokus på at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der er, hvor tryghed, tilgængelighed og nærhed er i højsæde, hvor alle inddrages aktivt i egen sundhed, og hvor alle har lige mulighed for at leve et sundt og langt liv.
- Visionen er nært og tilgængeligt sundhedsvæsen: Samtidig har vi fokus på at sikre social lighed i sundhed, hvor vi differentierer vores indsatser og tilbyder mere støtte og koordinering af indsatsen til de borgere med størst behov. OG: Og vi har fokus på geografisk lighed og på at skabe tilgængelighed, uanset hvor borgeren bor – så borgere med behov sikres let adgang til sundhedsvæsenet.
- Indsatsområdet velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling: Velfærdsteknologiske løsninger og digitalisering kan bidrage til at mindske geografisk og i en række tilfælde også social ulighed i sundhed.
Forebyggelse
Flere høringsparter konstaterer, at den brede forebyggelse ikke er et prioriteret indsatsområde i udkastet og ønsker, at det kommer til at fylde mere i aftalen. Enten som et selvstændigt fjerde indsatsområde, eller at det adresseres tydeligere i aftalen – fx ved at det indarbejdes som prioritering i indsatsområdet om sammenhæng for borgere med kronisk sygdom eller at det indarbejdes i kapitlet om visioner og/eller i samarbejdsprincippet ’Fælles tidligere’).
Forslag til håndtering: Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter 29. september 2023, om forebyggelse skal fremhæves yderligere i aftalen – og i givet fald hvordan.
I høringsversionen er forebyggelse nævnt i følgende afsnit:
- Vision om et sundhedsvæsen i balance: En af forudsætningerne for at få mest mulig sundhed for pengene er, at vi arbejder med forebyggelse i de indsatser, vi igangsætter, således vi forebygger, at sygdom opstår og udvikler sig.
- Indsatsområdet psykiatri og trivsel: Vi vil sætte ind med forebyggelse ift. børn og unges mentale sundhed og trivsel, så vi undgår, at det udvikler sig til psykisk mistrivsel og potentielt psykisk sygdom.
- Indsatsområdet sammenhæng for borgere med kronisk sygdom: Vi vil derfor have fokus på forebyggelse af akutte indlæggelser, koordination mellem forskellige specialer på hospitaler, koordination på tværs af sektorer, kontroller mv. i almen praksis, adgang til forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne og virtuelle hospitalskonsultationer.
Inddragelse af civilsamfundet
Flere fremhæver, at civilsamfundet spiller en stor rolle ift. borgernes sundhed, og derfor er væsentlig at adressere.
Forslag til håndtering: eksisterende formuleringer om inddragelse af civilsamfundet fastholdes (se nedenfor), og den konkrete form for inddragelse afklares, når sundhedsaftalen udmøntes i konkrete initiativer, prøvehandlinger, samarbejdsaftaler mv.
I høringsversionen er civilsamfundet nævnt i følgende afsnit:
- Forord: Hvor det er muligt, vil vi invitere civilsamfundet med i arbejdet.
- Vision om et sundhedsvæsen i balance: Samtidig har vi fokus på at inddrage borgerne, civilsamfundet, foreninger m.fl. i opgaveløsningen.
- Indsatsområdet Psykiatri og trivsel: Et fortsat fælles fokus i Midtjylland på at forbedre og udvikle den nære psykiatri mellem kommuner, region, almen praksis og civilsamfundet er essentielt for at skabe forbedringer på området.
Opfølgning på aftalen
Vigtigheden af løbende at følge op på aftalens mål pointeres. Flere høringsparter ønsker bedre sammenhæng mellem målsætninger og indikatorer, så det er muligt at følge udviklingen – nogle foreslår konkrete indikatorer og kvalitativ opfølgning.
Forslag til håndtering: Sundhedsstyregruppen drøfter anbefaling til Sundhedssamarbejdsudvalget ift. målsætninger og indikatorer.
De eksisterende målsætninger og indikatorer tager afsæt i nationale mål og indikatorer. Nogle af de i høringssvarene foreslåede indikatorer er det muligt at følge op på. Det drejer sig om:
- Ventetid på udredning af psykiske lidelser for børn og unge under 18 år
- Ventetid på behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
En del af de indikatorer, der efterspørges, er der ikke umiddelbart data på, på nuværende tidspunkt. Det vil således kræve nærmere afdækning/udvikling eller opfølgning kvalitativt.
Udover den overordnede opfølgning på aftalen er der i høringsversionen lagt op til, at der følges op på de konkrete samarbejdsaftaler – herunder specifikke indikatorer.
Et presset sundhedsvæsen/et sundhedsvæsen i forandring
Flere høringsparter pointerer, at sundhedsvæsenet er under pres, og at der er behov for nye løsninger for at imødekomme sundhedsvæsenets udfordringer. I den forbindelse gør flere opmærksom på, at der er behov for fokus på rekruttering og fastholdelse, og at der bør være en forventningsafstemning ift., hvad sundhedsvæsenet kan levere og herunder også, hvordan civilsamfundet og borgernes egne ressourcer kan komme i spil.
Forslag til håndtering: eksisterende afsnit om sundhedsvæsenets udfordringer fastholdes (se nedenfor). Derudover kan formuleringen ’et sundhedsvæsen i forandring’ anvendes.
- Forord: Udfordringer som er velkendte og langt fra nye – vi bliver flere ældre borgere, flere lever med kroniske sygdomme og psykiske lidelser, og vi kan fortsat konstatere social og geografisk ulighed i sundhed. Samtidig bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder, og der er allerede nu udfordringer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer til at løse opgaverne. Vi skal derfor gøre tingene på en ny og mere effektiv måde.
- Vision om et sundhedsvæsen i balance: Vi har derfor fokus på den samlede opgaveløsning, hvor vi ikke opbygger parallelle tilbud, men løser opgaven på en måde hvor den giver mest værdi for borgerne, og hvor de samlede ressourcer anvendes mest fornuftigt.
- Indsatsområdet om velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling: Sundhedsvæsenet er presset på ressourcer, særligt manglen på sundhedsfagligt personale. Vi har derfor brug for at tænke i nye løsninger, så vi sikrer, at både borgerens tid og sundhedspersonalets tid og kompetencer anvendes bedst muligt.
Opmærksomhed på økonomi
Vigtigheden af, at samarbejdsprincippet om økonomisk klarhed og fair balance følges, når vi ændrer opgavefordelingen, fremhæves. Derudover nævner enkelte et ønske om, ’at pengene bør følge borgeren’.
Forslag til håndtering: eksisterende formulering om økonomi fastholdes (se se nedenfor). Samtidig er det et fælles opmærksomhedspunkt i udmøntningen af aftalen.
- Samarbejdsprincip om økonomisk klarhed og fair balance: Når vi udvikler sundhedsvæsenet og indgår samarbejdsaftaler, beskriver vi først den fagligt bedste løsning – dernæst økonomien. Når en aftale ændrer på opgavevaretagelsen mellem kommuner og region, skal de økonomiske konsekvenser være klarlagt som del af det fælles beslutningsgrundlag. Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen skal ske ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem kommuner og region. For almen praksis gælder særlige forhold. Vi fortsætter og videreudvikler samarbejdet der, hvor der er sundhedsgevinster at hente for borgerne og effektiviseringer for kommuner og region.
Inddragelse af relevante parter
Flere anbefaler, at relevante parter (fx faglige organisationer, bestemte faggrupper mv.) inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen.
Forslag til håndtering: Der kan indsættes en formulering i afsnittet Implementering og opfølgning om, at relevante parter inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen.
Håndtering af øvrige input
Af vedlagte overblik over høringssvarene fremgår en række konkrete input og opmærksomhedsområder, der kan indgå som baggrund i det videre arbejde med udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete initiativer i sundhedsklyngerne, prøvehandlinger, samarbejdsaftaler mv., herunder indgår en række input til nuværende og yderligere indsatsområder.