Sundhedsstyregruppen 21. april 2023 (Referat)

Der var afbud fra Poul Blaabjerg, Susanne Lauth og Henning Voss.

Anette Schouv Kjeldsen deltog for AUH.

-

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede på deres møde 7. februar 2023, at inspirationskataloget vedrørende virkningsfulde indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel sendes til sundhedsklyngerne mhp. inspiration til lokale prioriteringer ift. indsatser målrettet mental sundhed hos børn og unge. Samtidig opfordres sundhedsklyngerne til at melde tilbage til Sundhedssamarbejdsudvalget med bud på fælles indsatsområder i de respektive sundhedsklynger og på tværs af sundhedsklyngerne, inden udvalget drøfter området på næste møde 8. maj 2023.

Der er blevet afholdt møder i de politiske klynger i marts og april, hvor inspirationskataloget har været på dagsordenen, og klyngerne har drøftet indsatser målrettet mental sundhed hos børn og unge. Repræsentanter fra Sundhedsstyregruppen, som har deltaget på møderne i de politiske klynger, bedes på mødet give en mundtlig tilbagemelding på drøftelserne fra hver klynge.

Alle klynger har prioriteret at have fokus på børn og unges mentale sundhed.

Alle klynger er i proces med arbejdet. Der blev givet en status fra klyngernes møder i marts-april, herunder:

• At Gødstrupklyngen har nedsat en Taskforce, der skal se på fællesmængden mellem region og kommuner. Klyngen har opmærksomhed på, om der er for meget fokus på sundhedsområdet frem for pædagogiske indsatser. Klyngen anbefaler, at der arbejdes videre med en udbredelse af få tilbud, med afsæt i de tilbud, hvor der er størst dokumenteret effekt - med tilbud menes de tilbud i kommunerne, der indgår i behandlingen af psykisk mistrivsel og som kræver henvisning. Kommunerne arbejder derudover med forebyggende tiltag med fokus på trivsel og dannelse.
• At Midtklyngen har fokus på at udarbejde en tværsektoriel samarbejdsmodel om børn og unge i psykisk mistrivsel (afventer nationalt arbejde med 10-årsplanen) samt er optaget af børn og unges skærmbrug. Klyngen foreslår, at unges skærmbrug drøftes tværsektorielt i regi af Sundhedssamarbejdsudvalget – fx med en temadrøftelse på et kommende møde. Formålet kan være, at kommuner, region og almen praksis indgår forpligtende aftaler om, hvordan alle parter skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. skærmbrug.
• At Horsensklyngen har fokus på samarbejdet vedr. behandlingsindsatser og snittet mellem sundheds- og almenområdet.
• At Randersklyngen f.eks. vil drøfte fokus på forebyggelsesindsatser fremfor behandlingsindsatser.
• At Aarhusklyngen bl.a. har fokus på brugen af sociale medier og bevægelse som element mod mistrivsel. Herudover afventende ift. 10-årsplanen samt fokus på at implementere Samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel.

Punktet indledes med en præsentation af arbejdsgruppens foreløbige resultater i datasporet ved arbejdsgruppens formandsskab, Kristine Lindeneg Drejø og Kristine Stange. Katrine Svendsen, Datakonsulent i TVÆRSPOR, deltager under punktet af hensyn til at kunne besvare spørgsmål af metodemæssig og datamæssig karakter.

Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte i hhv. januar og februar 2023 at igangsætte et arbejde vedrørende fornyelse af tværsektoriel handleplan på akutområdet. Arbejdet inddeles, jf. kommissoriet for arbejdsgruppen, i et dataspor og et udviklingsspor.

Arbejdsgruppen har igangsat arbejdet i datasporet. TVÆRSPOR, et forskningsprojekt under Regionshospitalet Horsens, anvendes som datakilde og dataanalyser i datasporet foretages af en datakonsulent fra TVÆRSPOR. TVÆRSPOR indeholder data fra både kommuner, hospital og praksissektor, og giver således en unik mulighed for at koble data på tværs af sektorer for de kommuner, der indgår i TVÆRSPORs kohorte, nemlig de fire kommuner i Horsensklyngen samt Aarhus Kommune.

Arbejdsgruppen har i samarbejde med TVÆRSPOR formuleret en række analysespørgsmål, der kan grupperes i følgende kategorier:

1. Omfanget af akutte kontakter
2. Patientkarakteristika (køn, alder, diagnose(r), herunder psykiatriske diagnoser)
3. Kommunalt kontaktmønster før og efter akut kontakt
4. Borgere, som ikke modtager ydelser vedr. sygepleje og personlig pleje
5. Ambulante hospitalskontakter
6. Præhospital kontaktmønster og handling før akut kontakt
7. Borgerens bopæl - hvorfra har borgeren den akutte kontakt
8. Kontaktmønster i forhold til egen læge/vagtlæge
9. Uddybende analyser.

Grundet en kort proces har det ikke været muligt at nå at gennemføre analyser inden for alle ni kategorier, hvorfor det er besluttet, at opdele datasporet i to steps. Step 1 afdækker de første fem kategorier. Dele af resultaterne af step 1 præsenteres på dette møde og fremgår af vedlagte afrapportering, endvidere forventes det, at der kan præsenteres yderligere data bl.a. dele af step 2 på mødet. Step 2 afdækker de sidste fire kategorier og vil blive præsenteret på næste møde i Sundhedsstyregruppen den 15. september. Det betyder, at step 2 af datasporet og udviklingssporet vil foregå sideløbende, jf. nedenstående proces.

De foreløbige resultater vil sammen med resultater af datasporets step 2 kobles med de øvrige aktuelle initiativer på akutområdet, jf. bilag 2.

Der ønskes en drøftelse af de foreløbige resultater af datasporet.

Det fælles ambitionsniveau for en tværsektoriel handleplan på akutområdet

På baggrund af arbejdsgruppens foreløbige arbejde, peger arbejdet først og fremmest i retning af, at der er potentiale for at arbejde mere i dybden med ovennævnte temaer. Det videre dataarbejde forventes også at afdække yderligere temaer, ligesom supplerende analyser forventes at kunne tegne et billede af, hvilke patient-/borgergrupper og tværsektorielle samarbejdsflader som handleplanen skal have fokus på, og som det eventuelt kan være relevant efterfølgende at indgå samarbejdsaftaler om.

Det er arbejdsgruppens forventning, at der ud fra den samlede analyse kan peges på udvalgte indsatser og samarbejdsflader, som med fordel kan justeres eller udbygges mellem sektorerne. Den formelle ramme om dette kan fx være samarbejdsaftaler, som også forholder sig til eventuelle ressourcespørgsmål forbundet med handleplanens indsatser og samarbejdsflader.

Der ønskes en drøftelse af ambitionsniveauet for det videre arbejde med en tværsektoriel handleplan på akutområdet.

Revideret proces

Som det fremgår af ovenstående, foreslår arbejdsgruppen at fortsætte datasporet i et step 2, af hensyn til at kunne gennemføre analyser vedrørende blandt andet, hvor patienterne indlægges fra, hvorfor datasporets step 2 foregår sideløbende med, at udviklingssporet igangsættes.

Bilag:

Bilag 1: Afrapportering, dataspor step 1

Bilag 2: Initiativer på akutområdet - nationalt og regionalt

Bilag 3: Patientens vej i akutområdet

Under præsentation af data blev det gjort opmærksom på:

• At TVÆRSPOR inkluderer data fra de fire kommuner i Horsensklyngen samt Aarhus Kommune
• At TVÆRSPOR indeholder data fra de seneste fem år (praksisdata for tre år)
• Akutte kontakter dækker både akutte indlæggelser og akutte ambulante kontakter
• Der er en del outlier-effekt, hvor nogle enkelte borgere tegner sig for rigtig mange kontakter
• Diagnoseopgørelse tager afsæt i A-diagnosen (og ikke indlæggelsesdiagnose).

Sundhedsstyregruppen gav input til de præsenterede data, herunder:

• At det kan være interessant også at inddrage data ift. borgere, der har kontakt til det kommunale beskæftigelsesområde (pt. er data vedr. borgere, der er 'kendt i kommunen' baseret på kommunal kontakt i EOJ svarende til pleje eller sygepleje - kommunal kontakt ift. praktisk hjælp, §140 træning, psykiatri, bosted er pt. ikke inkluderet i datasættes definition af 'kendt i kommunen')
• at den manglende inddragelse af kommunale foranstaltninger ift. psykiatri, når det opgøres, hvem der er 'kendt i kommunen' medvirker til et forket billede af psykiatrien
• at der kan være behov for at se nærmere på data vedr. at paranoid skizofreni er blandt top 10 ift. akut kontakt - evt. se på outliers særskilt
• opfordring til at der ift. mulige potentialer kigges på, om der er relevante eksisterende tiltag, der skal have yderligere fokus fremfor udvikling af nye indsatser.

Sundhedsstyregruppen godkendte revideret procesplan.

• Bilag 1 Afrapportering dataspor step 1
• Bilag 2 Overblik over initiativer på akutområdet lokale og nationale
• Bilag 3 Patientens vej i akutområdet
• Oplæg 1. data akut SSG 210423

Sundhedsstyregruppen besluttede på møde5. maj 2022 at nedsætte en styregruppe, der undersøger muligheder for et tættere samarbejde mellem Præhospitalet og de kommunale akutfunktioner. Formålet er at styrke det tværsektorielle samarbejde og herigennem bidrage til øget kvalitet og sammenhæng i forløbet for den akutte patient.

På mandat fra styregruppen har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle kommuner i Horsensklyngen og Midtklyngen, PLO-Midtjylland og Præhospitalet afsøgt forskellige spor for et tættere samarbejde mellem kommuner, almen praksis og Præhospitalet.

I processen er det blevet tydeligt, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forfølge de spor, der specifikt handler om et tættere samarbejde mellem de kommunale akutfunktioner og Præhospitalet, fordi praktiserende læger pt. ikke ønsker at påtage sig det lægefaglige behandlingsansvar for den berørte borgergruppe, og fordi Præhospitalet på nuværende tidspunkt ikke har organisatorisk mulighed for at varetage det opfølgende forløb ift. at beholde det lægefaglige behandlingsansvar. I forbindelse med Præhospitalets mulighed for at beholde det lægefaglige behandlingsansvar er der desuden blevet rejst en del spørgsmål angående, hvad det lægefaglige behandlingsansvar specifikt rummer, og hvad det vil betyde, hvis det skal forblive i Præhospitalets regi. En nærmere beskrivelse og drøftelse heraf vil skulle gå forud for en eventuel drøftelse af en mulig prøvehandling om samarbejdet mellem Præhospitalet og de kommunale akutfunktioner.

I dialogen om et tættere samarbejde er der blevet skitseret to andre mulige spor for prøvehandlinger:

1. Et spor vedr. samarbejde med den kommunale hjemmepleje om borgere, der i forvejen er kendte i kommunen, og hvor borgerne kan færdigbehandles i eget hjem af ambulancebehandlerne, men hvor der er et fortsat plejebehov.
2. Et samarbejdsspor med almen praksis vedr. borgere med et ikke-akut behandlingsbehov, men med behov for en lægefaglig vurdering/opfølgning.

For begge spor er der tale om samarbejder, som allerede finder sted uformelt flere steder i regionen i dag, men som ikke er ledelsessanktioneret, og som derfor ikke kan skaleres.

Den videre proces

Hvad angår spor 1 arbejdes der på nuværende tidspunkt på at konkretisere en prøvehandling, der kan afvikles i Viborg Kommune og Horsens Kommune i samarbejde med Præhospitalet i maj-september. Sundhedsstyregruppen orienteres om resultaterne af prøvehandlingen 8. november 2023.

Hvad angår spor 2 afventes videre drøftelser mellem PLO-Midtjylland og Præhospitalet.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at Viborg og Horsens kommuner har meddelt Præhospitalet, at der er behov for at udsætte det videre arbejde til efteråret.

Implementering af 72 timers behandlingsansvar i Region Midtjylland

Jf. regeringen og Danske Regioners akutplan skal 72 timers behandlingsansvar implementeres i alle regioner inden udgangen af 2023. Implementeringen vil bygge på erfaringer fra ordningen i Region Hovedstaden. Region Nordjylland har udarbejdet en model med afsæt i Hovedstadens model, og arbejdsgruppen udarbejder udkast til en midtjysk model med afsæt i Region Nordjyllands model. Både Hovedstadens og Nordjyllands modeller er vedlagt til orientering. I uge 16 opdateres sagen med det foreløbige udkast til en midtjysk model, så drøftelsen på mødet kan tage afsæt i denne.

Med indførelse af 72 timers behandlingsansvar påtager udskrivende hospitalsafdeling sig at håndtere de henvendelser, som sundhedspersonale i kommune, almen praksis eller lægevagten måtte have efter udskrivelse, fx om den iværksatte behandling eller medicin. Ordningen forventes at kunne bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser og sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patienterne. Formålet er derudover blandt andet at øge tryghed og patientsikkerhed for borgeren/patienten og dennes pårørende i overgangen mellem hospital og ophold på kommunale akutpladser/midlertidige pladser, plejehjem eller borgerens hjem.

Målgruppen er færdigbehandlede patienter, der har været indlagt på en somatisk afdeling i minimum 24 timer, har behov for kommunal sygepleje og udskrives til:

• kommunale akutpladser/midlertidige pladser
• plejehjem
• eget hjem.

Proces for udarbejdelse og implementering af midtjysk model

En tidligere nedsat regional arbejdsgruppe med klinikere fra akuthospitalerne er genaktiveret til arbejdet, og gruppen er suppleret med repræsentanter fra kommuner, PLO-Midtjylland, Præhospitalet og regionens IT-afdeling. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt. Af kommissoriet fremgår, at arbejdsgruppen mødes i marts-maj 2023, og en midtjysk model for 72 timers behandlingsansvar behandles i regionsrådet i juni 2023. Inden da vil udkast til model blive forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget 8. maj 2023.

Implementering af ordningen ventes igangsat efter sommerferien. Den lokale implementering varetages af de enkelte hospitaler og sundhedsklynger. Implementeringsarbejdet vil ved behov blive understøttet af et implementeringsnetværk på tværs af klyngerne og medarbejdere fra blandt andet Sundhedsplanlægning og IT i regionen. Denne model er kendt fra arbejdet med implementering af IV-aftalen og Forløbsprogram for hjertesygdom. Der er lagt op til, at implementeringsnetværket har reference til Sundhedsstyregruppen, så der er mulighed for ved behov at løfte eventuelle implementeringsudfordringer op til drøftelse i et tværsektorielt forum.

Arbejdsgruppen har med afsæt i Region Nordjyllands model udarbejdet vedlagte udkast til en midtjysk model (arbejdet er stadig i proces).

Der gøres opmærksom på, at arbejdet forløber i en komprimeret proces, og overordnet udkast til midtjysk model færdiggøres umiddelbart efter mødet med henblik på drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget 2023.

Sundhedsstyregruppen tog orientering om arbejdet med 72 timers behandlingsansvar til efterretning.

PLO-Midtjylland og kommunerne udtrykte ønske om, at der kigges på mulighed for at udvide målgruppen til også at omfatte borgere, der udskrives efter en indlæggelse i Psykiatrien, samt borgere der har været indlagt under 24 timer. Ift. implementering af en midtjysk model på den korte bane gøres dette med afsæt i den målgruppe, der er beskrevet i kommissoriet. På regionalt administrativt niveau er der åbenhed overfor på sigt at drøfte perspektiver for udvidelse af målgruppen. Det vil i sidste ende være en politisk beslutning i regionsrådet, hvorvidt målgruppen på sigt kan udvides.

PLO-Midtjylland bemærkede, at terminalerklærede kun bør kunne undtages fra 72 timers behandlingsansvar i de tilfælde, hvor patienten allerede er i et palliativt forløb hos praktiserende læge. Dette drøftes videre i arbejdsgruppen.

• Kommissorium 72 t beh. 220323
• UDKAST Midtjysk model for 72 t behandlingsansvar 140423 (vs. SSG)

Fokus på tidlig indsats mod truende karsygdom – herunder forebyggelse af benamputationer, er et prioriteret fokusområde i 2023 i regi af sundhedsaftalen. Baggrunden herfor er, at regionsrådet i oktober 2022 har vedtaget 'Udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland'. Ud over rent regionale initiativer viser indhentede erfaringer fra Nordjylland, at et tæt og tidligt samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler kan have en væsentlig betydning for forebyggelse af benamputationer.

På Sundhedsstyregruppens møde 10. november 2022 blev det derfor aftalt, at Region Midtjylland skulle invitere repræsentanter fra kommuner og almen praksis til et sættemøde med henblik på fælles at formulere en opgave med at afklare muligt tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af benamputationer.

Status vedrørende indledende drøftelser

I de indledende drøftelser er der taget udgangspunkt i erfaringer fra særligt Region Nordjylland. I første omgang er det primære fokus på mulighederne for at styrke opsporing og rettidig reaktion på sår på underben og fødder, der har svært ved at hele. På længere sigt forventes der også at være potentiale i at drøfte anbefalinger i forhold til både specifikke forebyggelsestiltag (herunder gangtræning), generel forebyggelse med relevans for gruppen af potentielt amputationstruede mennesker (rygestop, motion, sund kost/vægttab mv.) samt plan og opfølgning i forhold til rehabilitering og forebyggelse af tilbagefald/forværring mv. efter amputation.

Et centralt aspekt er tilrettelæggelsen af samarbejdsfladen mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne, herunder med henblik på i videst muligt omfang at fjerne alle barrierer for, at flere borgere kan blive vurderet og hjulpet hurtigere og mere effektivt. I den sammenhæng forventes bl.a. følgende elementer at skulle konkretiseres i det videre arbejde:

• Etablering af én indgang for sårpatienter pr. akuthospital, herunder direkte kommunal henvisningsmulighed. Nærmere specifikation af, hvad henvisningen skal indeholde af hensyn til den videre visitation mv., konkretiseres.
• Direkte adgang til rådgivning og sparring: Mulighed for at sygeplejersker i kommunerne, autoriserede fodterapeuter, almen praksis og eventuelle andre relevante sundhedspersoner i primærsektoren får adgang til at kontakte sårcenteret på akuthospitalet. Der skal være mulighed for telefonisk/virtuel kontakt med henblik på at drøfte den kliniske situation og få rådgivning og sparring. Herunder eventuelt således, at der kan bookes eller aftales en tid med det samme, hvis det vurderes relevant.
• Tæt tværsektorielt samarbejde om triagering af sår: Triageringsværktøj til systematisk opsporing og reaktionsveje (rød, gul, grøn).

Disse elementer vil i den kommende tid skulle afklares og beskrives nærmere således, at disse forudsætninger vil kunne indgå i arbejdet med tilrettelæggelsen af det tværsektorielle samarbejde.

Den eksisterende samarbejdsaftale i Region Midtjylland om telemedicinsk sårvurdering udgør en infrastruktur for det tværsektorielle samarbejde, og vurderes umiddelbart at kunne danne udgangspunkt for en skærpet opmærksomhed på tidlig opsporing og rettidig reaktion på sår, hvor der er mistanke om, at det kan udvikle sig til en kritisk iskæmisk tilstand (svær grad af åreforkalkning i benene) med forøget amputationsrisiko til følge. Samarbejdsaftalen beskriver bl.a. en række nødvendige kompetencer i kommunerne. Kompetencekravene kræver muligvis en nærmere afdækning og vurdering i lyset af den konkrete målgruppes behov (Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering).

Forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe

Det foreslås på baggrund af de indledende drøftelser, at Sundhedsstyregruppen nedsætter en tværsektoriel arbejdsgruppe, som får til opgave:

• at udarbejde et samlet forslag til en tværsektoriel samarbejdsstruktur vedrørende opsporing, rådgivning/vejledning, triagering, henvisning og visitation med sigte på iværksættelse af hurtig udredning og reaktion i tilfælde af mistanke om kritisk åreforkalkning og forøget risiko for amputation
• at afdække og beskrive nødvendige forudsætninger, herunder krav til kompetencer, teknik, kommunikation mv.

Arbejdsgruppen foreslås sammensat af 1 kommunal sårsygeplejerske fra hver klynge, 1 repræsentant fra almen praksis og 1 regional repræsentant fra hver hospitalsenhed. Der skal sikres den fornødne koordinering i forhold til den allerede nedsatte arbejdsgruppe i Region Midtjylland vedrørende udredning og behandling på hospitalerne (det andet hovedspor i udviklingsplanen for karkirurgien). Dette vurderes at kunne ske enten ved repræsentation i arbejdsgruppen eller via arbejdsgruppens formandskab/sekretariat.

Der er delt regionalt/kommunalt formandskab og sekretariat.

Endelig foreslås det, at arbejdet tilrettelægges med henblik på, at et forslag til samarbejdsstruktur kan forelægges til godkendelse på møderne i september 2023 (Sundhedsstyregruppen 15. september 2023 og Sundhedssamarbejdsudvalget 29. september).

Indstilling godkendt.

Vedlagte udkast til høringsversion af Sundhedsaftalen 2024-2027 er udarbejdet med afsæt i Sundhedssamarbejdsudvalgets debatoplæg samt Sundhedssamarbejdsudvalgets opfølgning på konferencen om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri 23. februar 2023. Der er endvidere udarbejdet forslag til målsætninger for de enkelte indsatsområder samt afsnit med forord, implementering og opfølgning samt organisering og overordnede rammer.

Udkast til 'Vejledning om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler' er 17. marts 2023 sendt i høring frem til 14. april 2023. Vedhæftede udkast til høringsversion af Sundhedsaftalen 2024-2027 er vurderet op mod indholdet i høringsudkast til vejledningen.

Den videre proces

Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter udkast til høringsversion af sundhedsaftalen på mødet 8. maj 2023 med henblik på, at aftalen sendes i høring i perioden ultimo maj til ultimo august 2023.

Indstilling godkendt.

• Udkast Høringsversion sundhedsaftalen 270323

Det fremgår af bekendtgørelsen "Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler", at der skal udarbejdes en midtvejsstatus og slutstatus for Sundhedsaftalen 2019-2023. Midtvejsstatus blev gennemført og godkendt medio 2021. Slutstatus skal indeholde en opfølgning på de igangsatte indsatser og en status på opfyldelse af de fastlagte målsætninger, herunder fra midtvejsstatus. Både midtvejsstatus og slutstatus skal anvendes som grundlag for udarbejdelse af næste generation af sundhedsaftaler. Slutstatus skal sendes til Sundhedsstyrelsen til orientering senest 1. juli 2023.

På baggrund heraf er der udarbejdet vedhæftede udkast til slutstatus. Slutstatus er en opfølgning på vedhæftede midtvejsstatus. Dertil fremgår status på samarbejdsaftaler, som er kommet til siden midtvejsstatus. Der er endvidere vedlagt udkast til et følgebrev og udkast til en afrapportering på udvalgte indikatorer i Sundhedsaftalen 2019-2023, som vedlægges, når slutstatus fremsendes til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil få slutstatus til godkendelse 8. maj 2023, hvorefter den (inklusive bilag) fremsendes til Sundhedsstyrelsen.

Indstilling godkendt.

• Midtvejsstatus Sundhedsaftalen RM_endelig
• Følgebrev til slutstatus af sundhedsaftalen 2019-2023
• Status på indikatorer i Sundhedsaftalen 2019-2023
• Slutstatus på Sundhedsaftalen 2019-2023

Sundhedsstyregruppen nedsatte 13. september 2021 en arbejdsgruppe til at skitsere en model for en prøvehandling om udlån af udstyr og ortoser (skinner) til børn og unge med cerebral parese (CP). Sundhedsstyregruppen blev 18. januar 2023 orienteret om arbejdet og gav opbakning til, at arbejdsgruppen færdiggør beskrivelsen af prøvehandlingen.

Målet er, at vi finder løsninger til mere smidige og sammenhængende patientforløb, hvor fokus er på familierne og en enklere administration.

Baggrund

Arbejdet blev igangsat, da det tværsektorielle samarbejde om udlevering af udstyr og ortoser til børn med cerebral parese er udfordret af en uklar ansvarsfordeling mellem kommuner og region. Udfordringen opstår, fordi en ortose både kan kategoriseres som et behandlingsredskab efter Sundhedsloven og et hjælpemiddel efter Serviceloven. Udfordringen kompliceres yderligere af, at formålet med anvendelsen af ortosen ofte både er behandlende og afhjælpende på samme tid. Det betyder, at sektorerne imellem skal afveje, hvorvidt det er de behandlende eller afhjælpende formål, der vejer tungest for at kunne vurdere, om ortosen skal ordineres som et behandlingsredskab eller bevilges som et hjælpemiddel.

Ovenstående udfordringer resulterer ofte i lange forløb og skrivelser mellem lægen på hospitalet og de kommunale sagsbehandlere. Sagsbehandlingen kræver uhensigtsmæssigt mange ressourcer i praksis og medvirker ikke til at fremme sammenhæng og smidighed i patientforløbene.

Området er komplekst og problemstillingen er langt fra ny eller særlig for den midtjyske region. Der er tale om en national problemstilling.

Prøvehandling

I prøvehandlingen vil vi fravige reglen om, at sektorerne indbyrdes skal vurdere hvilket formål, der vejer tungest, når der er flere samtidige formål til stede. Vi beslutter, at de afhjælpende formål er subsidiær til de behandlende formål og samler ansvaret i en sektor – regionen. Ortoserne ordineres derfor som behandlingsredskaber efter Sundhedslovens § 74 og Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Under prøvehandlingen vil ortoser, der er omfattet af prøvehandlingen, således ikke blive behandlet efter reglerne om hjælpemidler i Serviceloven.

Målgruppen er børn med cerebral parese (CP), som følger opfølgningsprogrammet for cerebral parese (CPOP), hvor børnene går til løbende kontrol på hospitalet. Prøvehandlingen omfatter ca. 360 børn ml. 0-18 år fordelt på de 19 kommuner med kontakt til børne- og ungekliniker på hospitalerne i Region Midtjylland (Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenhed Midt).

Prøvehandlingen gennemføres i en afgrænset periode på et år med forventet opstart 1. september 2023. Der evalueres efterfølgende på prøvehandlingen.

Forventede gevinster

For familierne:

• At familierne oplever mere smidige og sammenhængende patientforløb
• At fremstillingen af ortoser igangsættes umiddelbart efter konsultationen i det tværgående CPOP team
• At ventetiden på udlevering af ortoser afkortes
• At familierne vil opleve øget trivsel og velfæld, når:

o Børn med CP får udleveret deres ortoser hurtigere end i dag

o Beslutningerne bliver taget tættere på familierne

o Det tværsektorielle CPOP team afdækker behovet for ortoser sammen med familierne.

For medarbejderne:

• I begge sektorer skal medarbejderne ikke bruge ressourcer på at vurdere hvilket formål, der vejer tungest, når der er flere samtidige formål til stede
• Enklere administration - færre skriverier sektorerne imellem, mindre bureaukrati
• Færre afgrænsningsproblematikker sektorerne imellem
• Mere fokus på faglighed og kvalitet i patientforløbene
• At prøvehandlingen vil inspirere sektorerne til at løse andre udfordringer med uklar ansvarsdelingen mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Økonomi

Fra kommunal side er der trukket udgifter til ortoser for fire kommuner i perioden 2019-2021 – det drejer sig om Skanderborg, Viborg, Horsens og Holstebro Kommuner. Tallene indeholder de kommunale udgifter til ortoser omfattet af listen over ortoser i prøvehandlingen, som er udleveret til CP børn i CPOP opfølgningsprogrammet. Udgiften pr. år lød på ca. 0,5 mio. kr. for de fire kommuner.
Et gennemsnitligt kommunalt skøn for alle 19 kommuner lyder på ca. 2,2 mio. kr. beregnet ud fra de fire kommuners forbrug set over tre år.

Det har vist sig vanskeligt at trække data ift. at afdække den eksisterende økonomi til ortoser til CP børn på regionalt niveau. Fra regional side er der lavet et skøn på baggrund af oplysninger fra Aarhus Universitetshospital (AUH). Det lyder på en gennemsnitlig årlig udgift i regionen på knap 2,4 mio. kr. Udgiftsniveauet er formentlig anslået for højt i forhold til det aktuelle udgiftsniveau, dels fordi AUHs udgifter har været stærkt faldende i perioden 2019-2021, og dels fordi at de tre regionshospitaler har bemærket, at de kun har kunnet identificere meget få udgifter på området.

Det giver et samlet skøn på årligt ca. 4,6 mio. kr. i Midtjylland.

Det skal bemærkes, at praksis for udlevering af ortoser er forskellig fra hospital til hospital og fra kommune til kommune, og det er derfor forskelligt, om det er regionen eller kommunen, der har påtaget sig udgiften. Baggrunden for dette er den uklare lovgivning. Det betyder derfor, at den ’faktiske’ fordeling ikke kendes. Prøvehandlingen må derfor bygge på en række antagelser.

På baggrund af skønnet for de kommunale og regionale udgifter samt usikkerheden om den faktiske fordeling af udgifterne foreslås det i prøvehandlingen, at hospitalerne og kommunerne deler udgiften for ortoser 50/50.

Godkendelse af ministerierne

Gennemførelsen af prøvehandlingen forudsætter godkendelse af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Da der må forventes en vis svartid fra ministerierne, har formandskabet for Sundhedsstyregruppen fremsendt vedlagte ansøgninger til ministerierne.

Indstilling godkendt.

• Medlemmer af arbejdsgruppen
• Ansøgning til Socialministeriet
• Ansøgning til Sundhedsministeriet
• Prøvehandling 310323 udkast

Sundhedsstyregruppen behandlede 15. september 2022 sag om genoptræningsplaner til kæbekirurgiske patienter. Her blev det besluttet, at sagen udskydes, og at baggrunden for at gå fra selvtræning til specialiseret genoptræning beskrives.

Patienter, som udskrives fra Kæbekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, har i nogle tilfælde behov for at få en genoptræningsplan. Langt hovedparten af patienterne kan varetage egentræning efter en kæbekirurgisk operation. Aarhus Universitetshospital estimerer, at ca. 50 patienter om året vil have behov for en genoptræningsplan jf. vedlagte oversigt. Disse patienter kan ikke varetage egentræning pga. smerter og/eller frygten for at beskadige kæberne, sårene i munden eller overbelaste kæberne. Hvis patienterne ikke genoptræner tidsnok, er der risiko for, at mobiliteten i tyggemuskler og kæbeled ikke genetableres, og at gabeevne og tyggefunktion påvirkes. Patienterne vil derfor ikke opnå det fulde udbytte af den kæbekirurgiske operation.

For denne gruppe vil der som udgangspunkt være tale om genoptræning på specialiseret niveau, da patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med krav til tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling. Den tætte koordinering mellem fysioterapeut/ergoterapeut og kæbekirurgerne gør sig særligt gældende i forhold til denne patientgruppe. Kæbekirurgisk Afdeling vurderer ikke, at genoptræningen på sigt kan tilbydes som almen genoptræning, da det med ca. 50 patienter om året i hele Region Midtjylland vil blive vanskeligt at opnå og vedligeholde erfaringen med at genoptræne disse patienter i kommunerne. Afdelingen vurderer endvidere, at det kun er få terapeuter, som har kompetencer til at genoptræne kæbeled og tyggemuskler efter en kæbekirurgisk operation.

På nuværende tidspunkt får alle patienter en pjece og vejledning til selvtræning. Der er ingen patienter, som på nuværende tidspunkt får genoptræning på specialiseret niveau.

Det har været uklart, om specialtandlæger ansat i regionalt regi på de kæbekirurgiske afdelinger har haft ret til at udarbejde genoptræningsplaner til kæbekirurgiske patienter. Region Midtjylland har derfor rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at få dette belyst. Sundhedsstyrelsen oplyser, at tandlægerne kan udarbejde genoptræningsplaner i henhold til bekendtgørelsen om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.

Der vil være behov for at følge udviklingen i antallet af genoptræningsplaner til kæbekirurgiske patienter samt undersøge, om det er de rette patienter, der får en genoptræningsplan. Aarhus Universitetshospital tager medio 2024 initiativ til at monitorere antallet af genoptræningsplaner og tværsektorielt gennemgå nogle af genoptræningsplanerne med henblik på at afklare, om det er de rette patienter, der får en genoptræningsplan.

Kommunerne har myndighedsansvaret for almindelig og specialiseret ambulant genoptræning og dermed udgifterne til genoptræningen af de kæbekirurgiske patienter. Genoptræning på specialiseret niveau udføres på hospitalet.

Indstilling godkendt.

• Afdækning af genoptræningsbehov til kæbekirurgiske patienter - 2022

Ordningen vedr. fast tilknyttede læger på plejehjem blev en del af overenskomsten for praktiserende læger pr. 1. januar 2022. Ambitionen i overenskomsten er, at alle plejehjem så vidt muligt skal have en fast læge tilknyttet, og at dækningsgraden ved udgangen af 2023 skal være over 80 %. For at følge de aftalte mål for dækningsgraden skal kommunerne hvert år udarbejde en opgørelse over antal plejehjem med fast tilknyttede læger vs. antal plejehjem uden.

En opgørelse pr. 1. januar 2023 for de 19 midtjyske kommuner viser, at dækningsgraden er 86,9 % (opgjort for i alt 252 plejehjem) og 87,6 %, hvis der fjernes to plejehjem, hvor kommunerne angiver, at der ikke er behov for at have en fast tilknyttet læge. Opgørelsen viser samtidig, at der i tre kommuner er en lav dækningsgrad sammenlignet med de øvrige kommuner (markeret med gråt).

*) Lemvig Kommune efterspørger hjælp til at få fast tilknyttede læger til kommunens plejehjem, da det ikke er lykkedes via det Kommunal Lægelige Udvalg (KLU). Kommunen rettede desuden i januar 2021 henvendelse til Praksisplanudvalget vedr. udfordringer med at rekruttere læger til forskellige funktioner herunder plejehjemslæger. Der blev efterfølgende afholdt møde med PLO-M, Region Midtjylland og kommunen vedr. muligheder for eksempelvis at lave kombinationsstillinger på tværs af region, kommune og PLO-praksis, men dette har foreløbigt ikke afstedkommet ansættelse af plejehjemslæger.

**) Der er ét plejehjem på Samsø, som dækkes af to læger, som også underviser og rådgiver ved behov. De betragtes som fast tilknyttede, men er ikke ansat som plejehjemslæger.

***) Skanderborg Kommune oplyser, at de har ét plejehjem for borgere med psykiatriske diagnoser og/eller misbrug samt evt. andre kognitive udfordringer, hvor de ikke ønsker at benytte ordningen vedr. fast tilknyttede læger, da borgerne er meget knyttede til egen læge.
Fjernes dette plejehjem fra Skanderborg Kommunes opgørelse, er der 100% dækning i kommunen.

****) Struer Kommune oplyser, at lægerne ikke vurderer, at ordningen er meningsfuld for dem, da hovedparten af lægehusene ligger i kort afstand til lægernes praksis, hvorfor lægerne let kan komme på besøg, når det er relevant. Fra kommunal side ønskes ordningen. Kommunen er dog ved at etablere en ordning med lægerne vedr. undervisning/rådgivning af personalet.

Kommunale tilbagemeldinger

Kommunerne er ved tilbagemelding på dækningsgraden også bedt om at oplyse, hvorvidt de vurderer, at intentionerne i overenskomsten efterleves. Svarene fra kommunerne viser, at

• der generelt er stor tilfredshed med ordningen, som opleves at styrke samarbejdet og give bedre forløb for borgerne, bl.a. fordi problematikker tages i opløbet, og fordi der opleves større fleksibilitet i forhold til hurtigere at få adgang til hjælp/rådgivning vedrørende beboerne.
• mange fast tilknyttede læger kommer fast på plejehjemmene og tilser beboere med behov, hvilket giver tryghed for beboere, pårørende og medarbejdere samt medvirker til at styrke relationer og kommunikation mellem medarbejdere og læge.
• den generelle rådgivning/undervisning af personalet udmøntes på meget forskellig vis, både hvad angår hyppighed og form samt ift. hvilke medarbejdergrupper, der involveres.
• flere plejehjemsledere kunne ønske mere systematisk undervisning/rådgivning af personalet.
• manglende rådgivning/undervisning på plejehjemmene angives både at bero på formodede holdninger/modstand blandt lægerne, og på at det kommunalt kan være svært at afse medarbejdertid til rådgivning/undervisning.

Nationalt fokus på udbredelse af ordningen med faste plejehjemslæger

I Regeringen og Danske Regioners ‘Aftale om akutplan for sygehusvæsenet’ den 23. februar 2023 er anført, at regionerne vil arbejde for at udbrede ordningen med fast tilknyttede læger til plejehjem, og i forhold til lægedækningstruede områder kan se nærmere på, hvilke redskaber der vil kunne bidrage til at udbrede ordningen i disse områder.

Sundhedsstyregruppen tog orientering om dækningsgrad på plejehjem til efterretning med følgende bemærkninger:

• regionen tager initiativ til igen at se på mulighederne for, i regi af regionsklinikken, at tilknytte en plejehjemslæge i Lemvig Kommune
• ift. Randers og Struer kommuner vil PLO-Midtjylland se nærmere på, hvordan de kan støtte op om rekruttering, og det skal ligeledes tages op i de lokale kommunale lægelige udvalg.

Sundhedssamarbejdsudvalget efterspurgte på møde 19. december 2022, at Sundhedsstyregruppen kigger på forslag til et fortsat fokus på nikotin - særligt ift. røgfri nikotinprodukter, fx snus, i arbejdet med udmøntning af sundhedsaftalen i 2023.

Sundhedsstyregruppen har i den forbindelse igangsat en afdækning af, hvilke lokale tiltag og samarbejder der allerede findes målrettet røgfri nikotinprodukter i Midtjylland.

Derudover har Sundhedssamarbejdsudvalget i marts 2023 fremsendt en henvendelse til Sundhedsministeren vedr. børn og unges forbrug af nikotinprodukter med en opfordring til strukturelle tiltag for at bremse udviklingen.

Afdækning af lokale tiltag og samarbejder i Midtjylland

Der har særligt været fokus på afdækning af omfanget af lokale netværkssamarbejder mellem ungdomsuddannelser og beliggenhedskommuner i forhold til forebyggelse af unges brug af røgfri nikotinprodukter. Afdækningen er foretaget på baggrund af tilbagemeldinger fra 14 kommuner.

Overordnet viser afdækningen, at der i kommunerne er et øget fokus på forebyggelse af brug af nikotinprodukter i grundskoler og ungdomsuddannelser. Afdækningen viser også, at der er forskelligartede tilbud og samarbejder forankret lokalt i kommunerne i Midtjylland. Nogle kommuner samarbejder systematisk med folkeskolerne, ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne, hvor andre kommuner har et samarbejde, som er mere ad hoc. Det er dog forsøgt at opliste nogle af de generelle tilbud og netværk, der går igen i kommunerne. Nogle tilbud og netværk vil dog kun være gældende for enkelte kommuner.

Overordnede lokale indsatser og samarbejder målrettet røgfri nikotinprodukter i kommunerne

De fleste kommuner beretter om, at de har igangsat forskellige former for initiativer målrettet unges brug af røgfri nikotinprodukter, herunder eksempelvis:

• Særlige stopforløb og kurser til unge (både målrettet tobak og røgfri nikotinprodukter)
• Særlige stopforløb og kurser målrettet borgere, som er over 18 år
• Mulighed for oplæg for elever, personale og ledelse på både folkeskoler, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser omkring håndteringen af tobaks- og nikotinudfordringer
• Ungerådgivere på ungdomsuddannelser der tilbyder forløb målrettet afvænning af snus
• Oprettelse af røg- og nikotinfrie miljøer (legepladser, søbade, idrætsanlæg og boldbaner)
• Gennemførsel af ungeprofilundersøgelser på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Undersøgelsen danner udgangspunkt for en dialog med de enkelte skoler om, hvorvidt resultaterne kalder på konkrete og lokale indsatser
• Anvendelse af sociale medier til at ramme målgruppen (de unge) i forhold tobak og røgfri nikotinprodukter.

De fleste kommuner beretter også om, at de samarbejder med forskellige parter på området, herunder eksempelvis:

• Dialogmøder med Kræftens Bekæmpelse
• Samarbejde mellem SSP og folkeskolerne målrettet forebyggelse af tobak og røgfri nikotinprodukter
• Samarbejde mellem PPR og Kræftens Bekæmpelse, særligt med fokus på unge i folkeskolerne
• Samarbejde med tandplejen i kommunen
• Samarbejde via Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesprogram, X:IT, særligt i forhold til grundskolen.

Lokale netværk mellem ungdomsuddannelser og kommune – både med fokus på røgfri nikotinprodukter og rygning

De fleste kommuner beretter om, at de samarbejder med ungdomsuddannelserne med fokus på røgfri nikotinprodukter og rygning på forskellige områder, herunder eksempelvis:

• Generelt samarbejde omkring sundhed og trivsel mellem kommunen og ungdomsuddannelserne
• Understøttelse af ledelse og medarbejdere i implementeringen af lokale sundhedsfremmende og forebyggende tiltag (herunder nikotinprodukter og rygning)
• Forskellige typer af rusmiddelnetværk mellem ungdomsuddannelserne i kommunen, hvori der i varierende grad kan være studievejledere, trivselskonsulenter, undervisere, rusmiddelbehandlere, sundhedskonsulenter og politi repræsenteret
• Ledelsesnetværk på tværs ungdomsuddannelserne hvor der bl.a. drøftes sundhedsudfordringer, herunder brug af nikotinprodukter.

Indstilling godkendt.

Præhospitalet har i en længere årrække oplevet en stigning i antallet af kørsler, og samtidig tager den enkelte kørsel længere tid. Disse forhold har medført en øget belastning af Præhospitalet. Det har betydet længere respons- og ventetider.

På samme tid påvirkes den præhospitale drift også af udfordringer med at rekruttere ambulancepersonale og læger til at bemande akutlægebilerne. Det giver ude af drift-hændelser på akutlægebilerne og ambulancerne.

Regionsrådet vedtog derfor 29. september 2021, at der skal udarbejdes en langsigtet plan for det præhospitale område. Den langsigtede plan har til formål at sikre robusthed i den præhospitale drift på kort sigt, hvor den præhospitale drift vil være påvirket af mangel på ambulancepersonale. Den langsigtede plan har ligeledes til formål på længere sigt at sikre balance mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og de præhospitale ressourcer.

Den langsigtede plan på det præhospitale område skal ses som en del af Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan.

På baggrund af ønsker og drøftelser i de regionale politiske udvalg, er der udarbejdet en skitse for den langsigtede plan på det præhospitale område. Skitsen beskriver de forventede temaer og mulige initiativer i planen. Den langsigtede plan forventes forelagt for regionsrådet i juni 2023.

I den langsigtede plan for det præhospitale område foreslås følgende temaer:

• Tema 1: Sikker drift af ambulancer
  Robustgørelse af Region Midtjyllands ambulancedrift – både på kort og lang sigt.

• Tema 2: Akutlægebiler
  Robustgørelse af akutlægebilsdriften i særligt den vestlige del af regionen, hvor der opleves udfordringer med mangel på læger.

• Tema 3: Modernisering af AMK-vagtcentralen
  Robustgørelse og modernisering af AMK-vagtcentralen, så den i endnu højere grad end i dag understøtter Præhospitalets vision om at sikre den rette hjælp i rette tid til alle patienter.

• Tema 4: Servicemål
  Forenkling og justering af de politiske servicemål for respons- og ventetider og indførelse af andre kvalitetsmål.

• Tema 5: Øget samarbejde
  Øget samarbejde mellem Præhospitalet og kommuner, almen praksis og hospitaler.

Øget samarbejde

Det ønskes, at Præhospitalet i fremtiden skal have et endnu større fokus på at sikre, at patienterne behandles i rette tid - men også på rette sted. Det vil sige, at visionen for den præhospitale indsats i fremtiden er at bidrage til forebyggelse af indlæggelser og sikre rette hjælp til patienter/borgere i et øget samarbejde med kommuner, almen praksis og hospitaler. Derudover skal den præhospitale indsats i højere grad være med til at understøtte det nære sundhedsvæsen og mere behandling i eget hjem.

Aktuelle og fremtidige prøvehandlinger med tværsektorielt sigte

Den præhospitale visitationsenhed

Præhospitalet igangsatte i marts 2022 en prøvehandling med en Præhospital Visitationsenhed (PVE), som er en paramedicinerbemandet enmandsbetjent enhed, som havde til formål:

• at forebygge unødvendige indlæggelser, enten ved at færdigbehandle de patienter, som ikke har behov for hospitalsudredning og/eller -behandling, eller ved at involvere og samarbejde med kommunale sundhedstilbud

• at visitere til korrekt transportform, fx siddende patientbefordring, liggende sygetransport eller egen kørsel mv.

PVE havde i projektperioden en prøvehandling i samarbejde med Aarhus Kommune. Samarbejdet bestod i, at paramedicineren på PVE'en kunne kontakte akutteam for faglig sparring om borgere, fx til afklaring af habituel tilstand, og hvorvidt en ældre borger er kendt i kommunalt regi. PVE havde i prøvehandlingsperioden også mulighed for at aktivere beredskabslæge i Klinik for Ældresygdomme, hvis paramediciner mente, at en ældre geriatrisk patient kunne have gavn af hjemmebehandling i stedet for indlæggelse på hospitalet.

Pr. 1. september 2023 igangsættes der en PVE, der får base i Herning. Der ønskes således prøvehandlinger med relevante vestlige kommuner.

Prøvehandlinger med kommuner og almen praksis

På nuværende tidspunkt forbereder Præhospitalet to prøvehandlinger med Viborg og Horsens kommuner i ét spor og almen praksis i et andet spor. Prøvehandlingerne er beskrevet under punkt 5.

Udviklingsperspektiver og opmærksomhedspunkter for aftaler om øget samarbejde

I den spæde start i forhold til at sikre tættere og øget samarbejde med primær sektor er der flere elementer, som skal undersøges nærmere, herunder:

• opmærksomhed på om der sker en opgaveglidning fra sekundær til primærsektor
• mulighed for at sende korrespondancebreve fra ambulancejournal til kommunernes omsorgssystem (denne løsning findes ikke for nuværende)
• sikre systemer og aftaler, så patientsikkerheden sikres i sektorovergange
• fremtidigt fokus på præhospitale kompetencer i forhold til den ældre medicinske patient, patienter med kronisk sygdom og den multisyge patient
• nytænkning af placering af det lægefaglige ansvar, herunder en overvejelse om Præhospitalet i fremtiden også kan have en endnu større rolle ift. det lægefaglige ansvar, når Præhospitalet har været involveret i et patientforløb, hvor patienten færdigbehandles/afsluttes i eget hjem.

Orientering taget til efterretning.

Sundhedsstyregruppen besluttede 15. september 2022, at 'Anvendelse af medicinposen er frivillig. Systematisk arbejde med at reducere medicinfejl og gennemgå patientens medicin er det væsentlige. Administrationen undersøger, hvordan dette bedst understøttes, og sagen behandles på et senere møde i Sundhedsstyregruppen.'

Formandsskabet for den Den Regionale Lægemiddelkomité og Hospitalsapoteket har behandlet bestillingen. Nedenfor beskrives eksisterende initiativer, og på den baggrund lægges der ikke op til at igangsætte yderligere initiativer i regi af Sundhedsstyregruppen.

Medicinposen er ikke afgørende for, hvilke former for medicinhåndtering der anvendes på hospitalerne. Medicinposen er blot en navngiven og identificérbar container til medicin med det simple formål at hjælpe patienterne til at holde orden på medicinen (derhjemme) og at holde aktuel medicin samlet, således at den nemt kan medbringes til hospitalet eller egen praktiserende læge.

Medbragt medicin gør det nemmere for sundhedspersonalet at ajourføre FMK ved indlæggelse og ved udskrivelse. Som nærmere beskrevet nedenfor er det op til det enkelte hospital/den enkelte afdeling, om de vil give patienterne mulighed for at anvende egen medicin under indlæggelsen.

I Region Midtjylland opfordres alle patienter, der skal indlægges, til at medbringe deres egen medicin. Det gælder både for patienter, der har fået et indkaldelsesbrev fra hospitalet, og for patienter der bliver indlagt af deres praktiserende læge. Hvis patienten ikke selv kan medbringe medicin, opfordres en pårørende til at komme med patientens medicin.

Hospitalet bruger blandt andet patientens egen medicin til at sikre, at patientens medicinjournal er opdateret. Under indlæggelse vil en sundhedsperson gerne hjælpe patienten med at rydde op og kassere udløbet medicin. Desuden vurderer sundhedspersonen, hvilken medicin patienten kan fortsætte med at tage under indlæggelsen, og hvilken ny medicin patienten skal tage. Under indlæggelsen får patienten således både hjælp til rydde op i gammel medicin og hjælp til at lære ny medicin at kende.

Når patienten medbringer egen medicin under indlæggelse, opnår sundhedspersonalet vigtig viden i forhold til, om patienten skal have ny medicin, og forebygger dermed medicineringsfejl. Ligeledes sikrer sundhedspersonalet, at oversigten over hvilken medicin, patienten tager, er opdateret.

En anden fordel ved, at patienten medbringer egen medicin, er, at hvis patienten tager medicin, som man ikke har på hospitalet, så har patienten det selv med.

Inden udskrivelse tjekker sundhedspersonen, om patienten skal have recept med på evt. ny medicin eller på noget af det gamle medicin, der fx er ved at udløbe. Patienten får egen medicin og resten af evt. ny medicin med hjem.

På Regionshospitalet Gødstrup og på Diagnostisk Center i Silkeborg anvender man i større grad end på de andre hospitaler patientens egen medicin under indlæggelse.

Konceptet hedder 'MinMedicinMed', hvor sundhedspersonalet blandt andet screener patienterne for SAM (selvadministrering af medicin) kompetencer.

Det indebærer også, at medicineringen (dispensering og administration) af patientens egen medicin + evt. ny medicin foregår ved patientens sengebord, hvor medicin også opbevares i et aflåst rum.

Dette giver mulighed for, at sundhedspersonen løbende kan snakke med patienten om:

• Hvordan medicinen virker
• Om patienten tager medicinen korrekt
• På hvilket tidspunkt medicinen skal indtages, og om der er særlige forholdsregler fx tages med/uden mad.

På hospitaler, der ikke anvender patientens egen medicin under indlæggelse, foregår dispenseringen oftest i et medicinrum, hvorefter sundhedspersonen bringer medicin til patienten, som indtager medicin på sengestuen.

Patientens egen medicin vil i disse tilfælde også oftest blive opbevaret i medicinrummet.

For at sikre at håndtering af medicin foregår ens på tværs af regionens hospitaler, er der udarbejdet en række regionale retningslinjer på medicinområdet, herunder bl.a.:

• Medicinering i forbindelse med hospitalskontakter, regional retningslinje
• Lægemiddeldispensering og -administration, regional retningslinje
• Anvendelse af Fælles Medicinkort (FMK), regional retningslinje
• Epikriser, regional retningslinje

Den Regionale Lægemiddelkomité har desuden et fortsat fokus på at reducere antallet af polyfarmacipatienter i regionen og bliver derfor én gang årligt orienteret om udvalgte initiativer, der har fokus på brugen af medicin under indlæggelse.

Disse orienteringer i Lægemiddelkomitéen viser, at der er mange initiativer med fokus på medicin og især med fokus på patienter i polyfarmaci. Der er initiativer, der udelukkende foretages på hospitalerne, initiativer der går på tværs af sektorgrænser, og initiativer rettet mod primærsektoren.

En opgørelse udarbejdet i 2021 over medicingennemgange samt øvrige initiativer inden for polyfarmaci kan ses i vedlagte bilag. Næste orientering til Lægemiddelkomitéen forventes medio 2023.

En opgørelse udarbejdet til Sundhedsstyrelsen i november 2021 viste fx, at Hospitalsapoteket Region Midtjylland udfører ca. 680 farmaceutiske medicingennemgange pr. måned.

Dertil kommer medicingennemgange fortaget af Klinisk Farmakologisk Afdeling på de mere komplicerede patienter. I 2021 udarbejdede Klinisk Farmakologisk Afdeling samlet 223 medicingennemgange fordelt på 204 i psykiatrien, 4 i somatikken og 15 fra almen praksis.

Der er således stor fokus på håndteringen af medicin på hospitalerne både i forbindelse med indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivelse. Den Regionale Lægemiddelkomité har kontinuerligt fokus på at sikre optimal medicinhåndtering på hospitaler og på tværs af sektorgrænser.

Orientering taget til efterretning.

• Indsatser 2021 polyfarmaci med aktiviteter

Intet under dette punkt.