Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen

I Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet (KUF) har der igennem et par år været sat fokus på samarbejdet om tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. Udvalget har udarbejdet en kortlægning af tværsektorielle forskningsinitiativer i regionen samt en handleplan for samarbejdet om forskning på folkesundhedsområdet 2014-2015. Begge dele er nærmere beskrevet i vedhæftede notat om baggrund for drøftelse af samarbejde om tværsektoriel forskning. Resultatet af kortlægningen kan ses på www.sundhedsaftalen.rm.dk under 'resultater'.

Som opfølgning på dette arbejde, og understøttelse af den tværsektorielle forskning på folkesundhedsområdet, har formandskabet for KUF; Mette Kjølby, Leder af Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Søren Kjærgaard, Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, i løbet af 2015, deltaget i klyngestyregruppemøder i alle klyngerne i regionen, hvor de har drøftet samarbejde om tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet.

Drøftelserne i klyngerne har taget udgangspunkt i følgende spørgsmål:

- Hvad er de vigtigste problemstillinger at få belyst forskningsmæssigt på folkesundhedsområdet?

- Hvor er der størst behov for tværsektoriel forskning?

- Hvad er ambitionsniveauet ift. tværsektoriel forskning?

- Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til tværsektoriel forskning?

- Er der behov for hjælp til at understøtte den tværsektorielle forskning / hvad er der i givet fald behov for?

KUF ønsker på baggrund af opsamling på drøftelserne i klyngerne at stille forslag om, at der laves en fælles tværsektoriel forskningsindsats i forhold til akutområdet.

Region Midtjylland og kommunerne i regionen har i fællesskab samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten, hvor henholdsvis kommuner og region bidrager med en krone pr. borger til tværsektoriel forskning om året.

Med inspiration fra den Tværsektorielle forskningsenhed i Region Hovedstaden foreslår KUF, at der som understøtning af den tværsektorielle forskning laves et netværk bestående af en kontaktperson på hhv. hospitalerne, universitetet og i kommunerne, der har fokus på samarbejde om tværsektoriel forskning. Der skal afsættes ressourcer til vedligeholdelse af netværket samt afholdelse af netværks/videndelingsdage om eksempelvis følgeforskning.

Som opsamling på drøftelserne i klyngerne ønsker formandskabet en drøftelse i Sundhedsstyregruppen af:

- Hvordan understøttes, udvikles og forankres den fælles tværsektorielle forskning?

- Hvad er ambitionsniveauet?

- Hvordan skal organiseringen og infrastrukturen være for at understøtte den tværsektorielle forskning?

- Hvordan skaffes de nødvendige ressourcer til den tværsektorielle forskning? Kan/bør eksempelvis Folkesundhed i Midten udvides med yderligere midler til at understøtte den tværsektorielle forskning? 

- Forslag om at lave en fælles tværsektoriel forskningsindsats på akutområdet.

Formandskabet for KUF vil på mødet holde et kort oplæg og lægge op til drøftelsen.

KUF er et koordinationsudvalg under Ledelsesforum for samarbejde mellem Universitet og Region (LUR). Der er fokus på det tværsektorielle samarbejde i LUR. Ud over den tværsektorielle sammensætning og samarbejde i KUF har LUR taget initiativ til at invitere kommuner, praksissektoren og professionshøjskolen VIA University College til at indgå et mere forpligtende samarbejde med regionen og universitetet.

Fakta om Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet

Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet er et udvalg under Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR). Koordinationsudvalget har til formål at udvikle, modne og konsolidere samarbejdet omkring forskning på folkesundhedsområdet mellem univeristet, hospitaler, kommuner og praksissektoren.

Koordinationsudvalget skal understøtte et samarbejde, der kan bidrage til at sikre sammenhæng mellem praksis, forskning, uddannelse og politik/administration til gavn for folkesundheden. Den bærende idé er at bidrage til udvikling af dialog og gensidig videns- og erfaringsudveksling mellem beslutningstagere, forskere og praktikere samt at videreudvikle et stærkt folkesundhedsmiljø.

Samarbejdet skal bidrage til, at forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på folkesundhedsområdet understøtter forbedringer af befolkningens sundhed og velfærd.

Indstillingerne blev udsat.

Sideløbende med arbejdet med tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet i Koordinationsudvalget på Folkesundhedsområdet (KUF), har man i Ledelsesforum for samarbejde mellem Universitet og Region (LUR) sat fokus på det tværsektorielle samarbejde fra et strategisk perspektiv og inviteret kommuner, praksissektoren og professionshøjskolen VIA University College til at indgå et mere forpligtende samarbejde med regionen og universitetet.

Med afsæt i ovenstående blev tværsektoriel forskning drøftet med henblik på input til de videre drøftelser i LUR-regi.

Der var generel enighed om, at tværsektoriel forskning er et vigtigt tema, og at der er behov for i det videre arbejde at drøfte, hvordan det bedst gribes an.  

• Baggrund for drøftelse af samarbejde om tværsektorielle forskningsindsatser

Punktet indledes med et oplæg ved formandskabet for temagruppen for forebyggelse.

Forebyggelse er udvalgt som et af de fire indsatsområder i sundhedsaftalens implementering, der skal sættes særligt fokus på i 2015. Af sundhedsaftalen fremgår en række indsatser inden for forebyggelse, der skal arbejdes med i indeværende aftaleperiode.

Indsatserne skal bidrage til en opfyldelse af de politiske mål om, at den sociale ulighed mindskes, bedre sundhed for børn og unge, flere borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom samt bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom.

For at bidrage til indfrielsen af de politiske mål, vil der på forebyggelsesområdet i indeværende sundhedsaftaleperiode være særlig fokus på:

• Flere henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud
• Styrket forebyggelsesindsats overfor borgere med psykisk sygdom herunder forebyggelse af langtidssygemeldinger
• Særlige indsatser i forhold til rygning, alkohol og overvægt
• Styrket forebyggelsesindsats overfor børn med overvægt
• Styrket forebyggelsesindsats overfor unge
• Styrket forebyggelsesindsats overfor borgere med kroniske sygdomme herunder multisygdom
• Forebyggelsesindsats i forbindelse med operation
• Den regionale rådgivningsforpligtelse

Gennem de sidste sundhedsaftaleperioder er der sektorvist blevet opbygget relevante forebyggelsestilbud, men udfordringen har været, at der ikke i tilstrækkelig grad henvises på tværs af sektorer. På forebyggelsesområdet har fokus derfor i høj grad været rettet mod, hvordan dette kan styrkes. Der er nu etableret en elektronisk henvisningsmulighed for hospitalerne til kommunerne, som vil gøre det nemmere for hospitalet at henvise til kommunerne.

Samtidigt lægger sundhedsaftalen op til, at region og kommuner ikke kun har fokus på snitflader og overgange, men en bevægelse fra serielle forløb henimod mere integrerede sundhedstilbud og 'flettede' indsatser for udvalgte målgrupper. Det må forventes, at denne tilgang på forebyggelsesområdet kræver opmærksomhed og nytænkning og at den vil rykke på hospitalerne, almen praksis og kommunernes fremtidige opgavevaretagelse.

Drøftelse

Den endelige konkretisering af de enkelte initiativer påhviler temagruppen for forebyggelse, men det er vigtigt, at temagruppen tidligt får en strategisk og politisk retning fra Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget til det videre arbejde.

Sundhedsstyregruppens drøftelse vil tage afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad er de største barrierer for en 'ny bevægelse' på forebyggelsesområdet?
• Hvad er de vigtigste strategiske opmærksomhedspunkter på området?
• Er der områder/målgrupper, som skal have en særlig prioritering?

Til drøftelsen er vedhæftet et baggrundsnotat om området for forebyggelse.

Drøftelsen vil også være et input til temadrøftelsen i Sundhedskoordinationsudvalget den

9. december 2015.

Forebyggelsesarbejdet i relation til sundhedsaftalen blev drøftet med afsæt i et oplæg fra temagruppens formandskab.

Der blev peget på flere opmærksomhedspunkter:

• Der skal skabes gode resultater i forhold til at få henvist de rette patienter til kommunale forebyggelsestilbud, og derfor også vigtigt at få belyst om der er barrierer, der kan forhindre de gode resultater
• Vi skal også interessere os for forløbet inden borgeren er en del af 'systemet'. Erfaringerne fra psykiatri-området har vist, at det kan være vanskeligt at finde vej 'ind' i systemet.
• Fokus på at forebyggelsesindsatserne følges og monitoreres, og at der bliver samlet viden op om effekterne af indsatserne.
• Erfaringer fra klyngerne ift. tværsektorielle audits bringes ind i temagruppen
• Videndeling på tværs af klynger

• Temadrøftelse om forebyggelse i Sundhedsstyregruppen 3 _2_

Forløbsprogram for hjertesygdom er revideret og blev behandlet på møde i Sundhedsstyregruppen 17. august 2015. Her blev det besluttet, at det reviderede forløbsprogram forelægges Sundhedsstyregruppen til godkendelse 4. november 2015 sammen med et beslutningsgrundlag for den overordnede økonomi ifm opgaveoverdragelsen; herunder en beskrivelse af hvilke data, der skal følges op på ift. kvalitet og økonomi i forbindelse med opgaveoverdragelsen.

Endelig bad Sundhedsstyregruppen om en vurdering af minimumskapaciteten for et velfungerende hjerterehabiliteringstilbud.

Sundhedsstyregruppen besluttede endvidere, at et godkendt forløbsprogram skal være implementeret i alle klynger senest ved udgangen af 2016, men det kan ske tidligere efter aftale i den enkelte klynge.

Økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen samt model for økonomisk monitorering

En væsentlig ændring i det reviderede program er en overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra hospitaler til kommuner (en stor del heraf er pt. specialiseret ambulant genoptræning i hospitalsregi, der med det reviderede program overgår til at være almen ambulant genoptræning i kommunalt regi). Der er udarbejdet vedhæftede bilag med vurdering af de økonomiske konsekvenser af en opgaveoverdragelse samt model for, hvordan der monitoreres på de økonomiske konsekvenser. Herudover beskrives økonomien i bilag 6 i vedhæftede udkast til revideret Forløbsprogram for hjertesygdom.

Fra kommunal side er rejst en bekymring ift., at hospitaler fremadrettet kan øge aktiviteten på andre områder end hjerteområdet og/eller ændre registreringspraksis med den konsekvens, at kommunerne i stedet får nye udgifter til finansiering af genoptræningsaktiviteter i hospitalsregi - og dermed ikke får frigjort det forventede antal midler til at varetage opgaven omkring hjerterehabilitering i kommunalt regi. Skive og Viborg kommuner har allerede overtaget opgaven fra HE Midt 1/2/15 og har sammenfaldende hermed oplevet en stigning i udgifter til stationær genoptræning. Dette har givet anledning til bekymring i flere kommuner, men det er nu udredt, at der ikke er sammenhæng mellem de to ting. Se vedhæftede bilag fra Skive og Viborg kommuner.

Temagruppen for økonomi og opfølgning har godkendt vedhæftede model, og rapporterer årligt resultatet af den økonomiske monitorering til Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering, der vurderer, om der er en uhensigtsmæssig og uventet udvikling, der i givet fald skal behandles i Sundhedsstyregruppen.

Minimumskapacitet

Det er vanskeligt at estimere en minimumskapacitet, men erfaringer fra den opgaveoverdragelse, der allerede har fundet sted til Skive og Viborg kommuner, kan give en indikation. Skive kommune har 47.000 indbyggere og forventer 180 genoptræningsplaner i 2015. De har siden opstart 1/2/15 løbende haft 2-3 hold i gang.

 Forløbsprogrammet behandles på møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015 og vil efterfølgende blive sendt til kommuner og region med henblik på endelig godkendelse.

Indstillingen godkendt.

Forløbsprogrammet skal være endeligt implementeret alle steder ved udgangen af 2016, men det er på klyngeniveau muligt at aftale og at foretage opgaveoverdragelsen tidligere.  

Der er udarbejdet en model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen. Herudover sikres en faglig monitorering.

Der udarbejdes implementeringsunderstøttende materiale med afsæt i Viborg/Skive modellen. Der afholdes en implementeringskonference 1. kvartal 2016.

Sundhedskoordinationsudvalget behandler sagen den 9. december 2015. Herefter sendes sagen videre til politisk behandling i kommuner og region i januar 2016.

• Model for monitorering hjertesygdom 151015
• UDKAST Forløbsprogram for hjertesygdom 290915
• Skive-Viborg status opgaveoverdragelse af hjerterehabilitering

På mødet i Sundhedsstyregruppen den 17. august 2015 blev den administrative godkendelse af forløbsprogram for type 2 diabetes udsat. Baggrunden var, at nogle af de kommunale høringssvar gav anledning til, at der skulle udregnes økonomiske estimater for, om det reviderede forløbsprogram har betydning for de kommunale udgifter.

Til at beregne estimaterne blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af programkoordinatoren for forløbsprogram for type 2 diabetes og henholdsvis en regional og en kommunal repræsentant fra temagruppen for økonomi og opfølgning i regi af sundhedsaftalen.

I forløbsprogrammet er der ikke lagt op til større organisatoriske ændringer i forhold til ansvars- og opgavefordeling. Der er dog beskrevet mindre ændringer i forhold til forankringen af patientuddannelse. I det tidligere forløbsprogram var det beskrevet, at man som standard blev henvist til diabetesskole på hospital ved sygdomsdebut, mens et kommunalt patientuddannelsestilbud var et supplement og opfølgning på diabetesskolen rettet mod mestring i hverdagslivet og fastholdelse af livstilsændringer. I det reviderede forløbsprogram lægges der op til, at patienten sammen med den praktiserende læge ud fra en vurdering af patientens behov, situation og ressourcer vælger det mest relevante patientuddannelsestilbud. Det kan være patientuddannelse i diabetesambulatoriet, kommunen eller samtaler i almen praksis. Det kan potentielt få den betydning, at nogle af de patienter, der før blev henvist til diabetesskole på hospital, i stedet af fx geografiske hensyn modtager et kommunalt patientuddannelsestilbud.

Målgruppen for ændringen er således de patienter, der i dag henvisning til et patientuddannelsestilbud i hospitalsregi. I 2013 drejede dette sig om 458 patienter i hele Region Midtjylland. Da det er usikkert, hvor mange af disse patienter, der fremadrettet vil blive henvist til et kommunalt tidspunkter, er der i nedenstående estimater for tre forskellige scenarier (notat vedhæftet):

• Hvis 50 % af de 458, der i dag henvises til et hospitalstilbud, fremadrettet henvises til et kommunalt patientuddannelsestilbud vil det betyde et fald i den kommunale medfinansiering fra 786.464 til 393.232
• Hvis 75 % af de 458, der i dag henvises til et hospitalstilbud, fremadrettet henvises til et kommunalt patientuddannelsestilbud vil det betyde et fald i den kommunale medfinansiering fra 786.464 til 196.616
• Hvis 100 % af de 458 fremadrettet, der i dag henvises til et hospitalstilbud, henvises til et kommunalt patientuddannelsestilbud vil det betyde en reduktion i den kommunale medfinansiering på 786.464

Det er ikke muligt at opstille estimater for, hvad de kommunale udgifter vil være til de patienter, der potentielt henvises til et kommunalt tilbud, da kommunernes tilbud varierer i pris. Det er kun er i det tilfælde, hvor kommunerne oplever et fald i kommunal medfinansiering, at merudgifter til de kommunale diabetestilbud kan finansieres heraf, og dette vurderes ikke at være sandsynligt. Derudover er det yderligere en forudsætning, at kommunernes udgift pr. ”hjemtaget” patient ikke overstiger de cirka 1.717 kr., som betales i kommunal medfinansiering.

Forløbsprogrammet behandles på møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015 og vil efterfølgende blive sendt til kommuner og region med henblik på endelig godkendelse.

Forslag til revideret forløbsprogram vedlagt som bilag.

Sagen blev udsat.

• FP DM2 13 10 15 (2)
• Notat T2DM økonomi 211015

Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af 2019. Beslutningen indgår i økonomiaftalen for såvel regionernes som kommunernes økonomi 2016 (ØA 16). Aftalegrundlaget bygger bl.a. på erfaringerne fra TeleCare Nord.

Det er mellem parterne aftalt, at udbredelsen skal organiseres i fem selvstændige landsdelsprogrammer med deltagelse af region, kommuner og almen praksis. Hver landsdel får, med ophæng i sundhedsaftalerne, ansvar for at sikre implementeringen.

Der er som et første oplæg til det videre arbejde udarbejdet et udkast til en programorganisering i Region Midtjylland (vedlagt). Der igangsættes nu en fælles proces for, hvordan opgaven kan håndteres herunder særlige opmærksomhedspunkter samt en færdiggørelse af programorganiseringen. Sundhedsstyregruppen vil blive inddraget.  

Oplægget til en programorganisering bygger på erfaringer og læringspunkter vedr. organisering og implementering fra den vellykkede implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland og kommuner (2012-2015), samt fra TeleCare Nord.

Tidsplan: Der er mellem parterne i ØA16 aftalt en overordnet tidsplan i form af milepæle for fremdrift for perioden 2016-2019 (jf. Bilag 1, boks 3). Flere af disse milepæle vil være urealistiske og der er i forslaget til landsdelsprogram indsat forslag til justeringer.  

Governance: På nationalt niveau etableres en fællesoffentlig porteføljestyregruppe med opstart ultimo 2015, som bl.a. skal koordinere de nationale forudsætningsprojekter. Porteføljestyregruppen har regionalt/kommunalt formandskab og bemandes med repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Digitaliseringsstyrelsen samt to repræsentanter fra hvert landsdelsprogram (én regional og én kommunal repræsentant). MedCom deltager som observatør, hvor det er relevant

I programorganiseringen for Region Midtjylland lægges der op til følgende organisering, med nedsættelse af (nærmere beskrevet i vedlagte bilag):

•        Regional/kommunal programstyregruppe

•        Regionalt/kommunalt programsekretariat

4 specifikke spor / arbejdsgrupper:

o   Organisatorisk spor

o   Teknisk spor

o   Klinisk sport

o   Uddannelsesspor.

Økonomi: I rammebudgettet for national udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL er der i perioden 2016-2019 afsat i alt 47 mill. kr. af statslige midler til initiativet. Heraf går 10 mill. kr. til at etablere de service- og logistikfunktioner, der skal håndtere de praktiske arbejdsgange, der er forbundet med at opsætte og nedtage telemedicinsk udstyr i borgernes hjem. Derudover er der afsat 21 mill. kr. til etablering og modning af den tekniske infrastruktur.

Der er væsentlig at understrege, at der ikke er afsat statslige midler til at understøtte den lokale implementering i de 5 landsdelsprogrammer, og der skal derfor påregnes en betragtelig regional/kommunal medfinansiering i forbindelse med udbredelsen.

Konkret vil der være behov for finansiering af bl.a.:

•        Organisering og implementering af landsdelsprogrammet

•        Modning af den lokale telemedicinske infrastruktur

•        Uddannelse/kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale

•        Uddannelse af borgere

•        Indkøb/leasing og drift af telemedicinsk udstyr.

Udgifterne og fordelingen af disse er på nuværende tidspunkt ukendt. Udgifterne vil bl.a. afhænge af hvilke borgere med KOL, der inkluderes, typen af udstyr samt varigheden af udstyrets anvendelse hos den enkelte borger.

I maj 2015 blev der udarbejdet en foreløbig national business case for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (styregruppen for den gennemførte analyse har bestået af KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt Digitaliseringsstyrelsen). Primo 2016 foretages der en kvalificering af business casen, for at kunne opgøre det endelige potentiale ved den landsdækkende udbredelse. Denne kvalificering afventer resultaterne fra TeleCare Nords forskningsprojekter (der offentliggøres i november 2015).

Sagen blev kort drøftet og der blev udtrykt bekymring for antallet af grupper og undergrupper. Når de økonomiske forudsætninger foreligger, vil der blive udarbejdet et endeligt forslag til håndtering af opgaven.

• sundhedsstyregruppen Landsdelsprogram for Region Midtjylland 211015_final

Med afsæt i ”National handlingsplan for udbredelse af Telemedicin” (2012) er telemedicinsk sårvurdering implementeret med stor succes på alle regionens hospitaler og kommuner siden 2012. Pr. 31. august 2015 er telemedicinsk sårvurdering overgået til drift.

Samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis reguleres i dag via de fem samarbejdsaftaler, der er indgået for hver af klyngerne i perioden marts-juni 2014. Samarbejdsaftalerne er tilgængelige på Center for Telemedicins hjemmeside, www.telemedicin.rm.dk.

Samarbejdsaftalerne indeholder en beskrivelse af rammer og ansvar for kommunikation, dokumentation og samarbejde mellem kommuner, hospitaler og almen praksis indenfor hospitalernes optageområder.

Sideløbende med den store indsats, der er lagt for dagen i de lokale implementeringsgrupper siden 2012, er der arbejdet med den organisatoriske tilpasning, bl.a. med fokus på det samarbejde på sårområdet, der går på tværs af optageområder (klynger) og hospitaler. I den forbindelse har der, bl.a. fra implementeringsgrupperne, været fremført ønske om at forenkle samarbejdet omkring telemedicinsk sårvurdering ved at fusionere de fem aftaler til én fælles samarbejdsaftale for alle hospitaler og kommuner i regionen.

Én fælles aftale vil i endnu højere grad tydeliggøre og ensrette arbejdsgangene for telemedicinsk sårvurdering. Forenklingen i form af én fælles aftale vil betyde, at sundhedspersonalet kun behøver at orientere sig ét sted, og at samarbejdet om de patienter, hvis sårbehandling går på tværs af klynger, bliver mere overskueligt for alle involverede parter.

Center for Telemedicin gennemførte i foråret en sammenligning af de fem samarbejdsaftaler og resultatet var, at mange arbejdsgange var identiske på tværs af klynger.

På den baggrund har Center for Telemedicin taget initiativ til, at der er udarbejdet et udkast til en fælles samarbejdsaftale (vedlagt som bilag). Den fælles samarbejdsaftale har været sendt i høring i klyngerne i juni 2015 og med sidste kommentering fra klyngerne i oktober 2015. Bemærkningerne er blevet indarbejdet og der er har generelt været opbakning til samarbejdsaftalen.

Den fælles samarbejdsaftale beskriver kommunikation, dokumentation og samarbejde mellem parterne i arbejdet med telemedicinsk sårvurdering omkring diabetiske fodsår og venøse bensår, der behandles tværsektorielt. I et fremtidig perspektiv vil samarbejdet med fordel kunne inkludere flere sårtyper.

”Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering for Region Midtjylland og tilhørende kommuner” vil således erstatte de fem nuværende samarbejdsaftaler. Der er i den fælles samarbejdsaftale endvidere taget højde for, at den kan suppleres med lokale aftaler, såfremt der er særlige aftaler for arbejdsgange gældende i en klynge.

Den fælles samarbejdsaftale forankres i Sundhedsaftalen i Region Midtjylland og revideres i forbindelse hermed senest i 2018.

Casebaseret audit

Der foreligger nu resultaterne af den casebaserede audit, der er iværksat af Center for Telemedicin i Region Midtjylland, og som blev gennemført i perioden december 2014 – januar 2015. Rapporten præsenterer spændende læringsperspektiver med betydning for den fortsatte udvikling af kvaliteten i samarbejdet omkring telemedicinsk sårvurdering.

CFK (Folkesundhed og Kvalitetsudvikling) har gennemført undersøgelsen og har udarbejdet den afsluttende rapport. Undersøgelsen baserer sig på gennemgang af seks udvalgte patientforløb. Rapporten kan læses og downloades fra Center for Telemedicins hjemmeside: www.telemedicin.rm.dk

Indstillingen godkendt.

• Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering

Sundhedsstyregruppens mødeplan for 2016 ser således ud (der er udsendt kalenderinvitationer):

1. februar 2016 kl. 14-16.30

2. maj 2016 kl. 14-16.30

1. september 2016 kl. 14-16.30

3. november kl. 14-16.30

For at styrke samarbejdet og videndelingen på tværs af klynger og mellem klynger og Sundhedsstyregruppen blev der på det seneste møde i Sundhedsstyregruppen besluttet, at Sundhedsstyregruppen i 2016 afholder møderne i klyngerne, hvor den respektive klynge får lejlighed til at præsentere klyngens erfaringer med samarbejdet, konkrete indsatser, overvejelser om fremtiden mv. Mødesteder for 2016 vil hurtigst muligt blive meldt ud.

Sundhedsstyregruppen afholder et døgnseminar fra d. 22. februar 2016 kl. 12 - 23. februar kl. 12. På mødet vil der være lejlighed til at komme med input til temaer til døgnseminaret.

Sundhedsstyregruppen mødes fysisk fire gange om året, og det er naturligvis en ambition, at sager til Sundhedsstyregruppen går via de fysiske møder. For ikke at skabe unødige flaskehalse, vil der i visse tilfælde være behov for, at Sundhedsstyregruppen behandler forslag via skriftlig kommentering eller, at sager på vegne af Sundhedsstyregruppen behandles af formandskabet. For at skabe mest mulig gennemsigtighed i beslutningerne vil Sundhedsstyregruppen blive orienteret umiddelbart efter, og beslutninger af denne karakter vil være på næstfølgende dagsorden til Sundhedsstyregruppen som et skriftligt orienteringspunkt.

Indstillingen godkendt.

På sidste møde i Sundhedsstyregruppen blev en model for spredning præsenteret af Henrik Bendix. På baggrund af oplægget blev det besluttet, at formandskaberne for Temagrupperne for henholdsvis kvalitetsudvikling samt økonomi og opfølgning skulle udarbejde et forslag til, hvordan spredning af løsninger kan ske i regi af sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen indeholder en række tværsektorielle indsatser, der ofte skal afprøves/igangsættes i en enkelt klynge. Det er essentielt, at der indtænkes og arbejdes med udbredelse og spredning af indsatser, hvilket ligeledes er tæt forbundet med Triple Aim arbejdet.

I sundhedsaftalen er der i forbindelse med kvalitetsudvikling beskrevet to faser for skalering og opgaveoverdragelse – fase 1 hvor tværsektorielle udviklingsprojekter opstartes med afsæt i klare Triple Aim mål, og evalueres altid med afsæt heri. I fase 2 tages der udgangspunkt i Triple Aim analysen, hvor potentiale for spredning vurderes. Faserne skal ses i sammenhæng med en model for spredning.

Formandskabet har udarbejdet et notat, som indeholder tre elementer 1) Hvordan og hvor beslutningen om spredning af en god løsning skal ske 2) Hvilke præmisser der ligger til grund for spredning  og muligheden herfor samt 3) en konkret model for spredning, som skal ses som et værktøj til at lykkes med spredning, hvor det essentielle i modellen er, at der findes ind til kernen i den løsning der skal spredes. Den fulde model er beskrevet i notatet.

Den videre proces

Vedlagte bilag skal danne baggrund for en Sundhedsstyregruppens døgnseminar i foråret, hvor spredning vil være et af flere temaer. Derudover vil enkelte temagrupper, der netop er ved at udvikle nye tværsektorielle løsninger, hvor også Triple Aim anvendes, lade sig inspirere af modellen i forhold til spredning af løsninger, indtil en endelig model foreligger.

Indstillingen godkendt.

• Model for spredning Sundhedsaftalen

Leverandøren af sårjournalen, Pleje.net har ydet support til brugerne af systemet i forbindelse med den nationale udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Fremover skal den enkelte kommune og region imidlertid selv løse supportopgaven.

Siden 1. november 2014 har den tværsektorielle supportenhed Fælles Sårsupport tilbudt support i forbindelse med anvendelsen af Pleje.net til Telemedicinsk Sårvurdering i Region Midtjylland. 14 kommuner i regionen samt alle Region Midtjyllands hospitalsenheder har deltaget i samarbejdet omkring Fælles Sårsupport i 2015.

Sundhedsstyregruppen blev på mødet d. 17. august 2015 orienteret om nedsættelsen af den midlertidige styregruppe for Fælles Sårsupport. Styregruppens opgave er, at overse overdragelse af Fælles Sårsupports opgaver til Fælles Servicecenter pr. 1/1 2016.

Projektet Fælles Servicecenter er et OPI-samarbejde, som involverer Region Midtjylland, regionens 19 kommuner samt en række private virksomheder. Projektet har siden 2013 arbejdet på udviklingen af et koncept til enkel og effektiv understøttelse af telemedicin og telesundhed.

Projektet har netop påbegyndt proof of concept-fasen (maj 2015 - maj 2017), hvor konceptet skal afprøves på en række testcases. Support til telemedicinsk sårvurdering bliver en af fasens første testcases.

Center for Telemedicin og projektledelsen i Fælles Servicecenter har siden 1/9 2015 arbejdet med opgaveoverdragelsen med vejledning fra styregruppen. Status på arbejdet er kort skitseret nedenfor.

Fælles Sårsupport skifter navn til Fælles Servicecenter pr. 1/1 2016.

Ved køb af et basisabonnement til Fælles Servicecenter for 2016 får en kommune eller en hospitalsenhed support til telemedicinsk sårvurdering samt mulighed for at få supporteret endnu en telesundhedsløsning, såfremt den lever op til visse standarder, som er defineret af Fælles Servicecenter.

Region Midtjyllands somatiske hospitalsenheder har på møde i Lederforum for Økonomi d. 28/9 2015 besluttet at købe et basisabonnement for 2016 til i alt 600.000kr. Regionens kommuner er tilbudt et basisabonnement for 2016 til 0,5kr/indbygger. Kommunerne er blevet bedt om at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at benytte sig af tilbuddet inden d. 1/11 2015. Projektledelsen i Fælles Servicecenter er desuden i dialog med Psykiatri og Social i forhold til om de er interesserede i basisabonnementet. 

Basisabonnementet dækker ydelser inden for følgende servicekategorier (se uddybning i bilag):

1.      Teknisk support til sundhedspersonale og borgere (1. line support og 2. line support)

2.      Oplæring af sundhedspersonale i anvendelse af telesundhedsløsningerne

3.      Brugeradministration af telesundhedsløsningerne

4.      Device management (såfremt løsningerne teknisk understøtter dette)

5.      Ledelsesinformation

6.      Brug af videnscenter (f.eks. deltagelse i temadage, netværksmøder samt adgang til pjecer og vejledninger til telesundhedsløsninger)

7.      Samarbejde med systemleverandører

8.      Bestilling af løsninger på eksisterende indkøbsaftaler

Servicekategorierne rummer alle de opgaver, som Fælles Sårsupport i praksis har varetaget i 2014/2015.  Fælles Sårsupport har dog erfaret, at det i dag ikke er muligt (teknisk og juridisk) eller hensigtsmæssigt at udføre bestemte opgaver inden for kategorien Kvalitetssikring (f.eks. kvalitetskontrol på billeder og dokumentation samt opmåling af sår vha. såropmåleren i Pleje.net). Styregruppen for Fælles Sårsupport støtter beslutningen om, at disse opgaver også i fremtiden løses lokalt i kommunerne og på hospitalerne. Fælles Servicecenter har dog mulighed for at understøttekvalitetsarbejde f.eks. i forbindelse med oplæring af sundhedspersonalet i brugen af telesundhedsløsninger samt ved udarbejdelse af guides og vejledninger. 

Projektledelsen er i øjeblikket i dialog med Falck Hjælpemidler, som er partnere i projektet, om varetagelsen af teknisk supportopgaven fra d. 1/1 2016. Målet er at etablere en fælles indgang til borgere og sundhedspersoner, som ønsker at benytte sig af Fælles Servicecenters ydelser.

Fælles Servicecenter ansætter desuden en vidensmedarbejder (en fuldtidsstilling), som skal løse opgaver inden for servicekategorierne 5-8. Denne ansættelse forventes suppleret af bidrag fra en eller flere vidensmedarbejder med kommunal baggrund.

Center for Telemedicin og projektledelsen i Fælles Servicecenter vil hurtigst muligt informere alle relevante kontakter i kommunerne og på hospitalerne om praktiske forhold i forbindelse med overdragelsen f.eks. eventuelle ændringer i procedurer, kontaktinformationer og åbningstider.

Indstillingen godkendt.

• Bilag 2 Orientering_FSC_0710_2015

Den 29. juni 2015 inviterede Sundhedsstyregruppen til temamøde om Psykiatrien i Bevægelse. På dagen deltog kommunale direktører, chefer og ledere, regionspsykiatrien, chefer fra administrationen i regionen og almen praksis.

Der er lige nu flere større bevægelser og udviklingstendenser i gang på psykiatriområdet. Den regionale psykiatri har fx implementeret en udrednings- og behandlingsret, der er sket en øget specialisering og samling af de somatiske og psykiatriske akutmodtagelser. I kommunerne er der et øget fokus på borgere med psykisk sygdom, både når et gælder uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og sociale indsatser. Samtidig er den praktiserende læges rolle som tovholder for det samlede forløb under udvikling.

På denne baggrund blev der i regi af Sundhedsstyregruppen taget initiativ til mødet. Formålet med temamødet var dels vidensdeling om tilgange og indsatser på psykiatriområdet samt identificering af nogle af de centrale strategiske udfordringer og løsninger i det tværsektorielle samarbejde om borgere med psykisk sygdom.

Som opsamling på dagen er der udarbejdet et notat og en artikel. Materialet fra temamødet vil blive videreformidlet til relevante temagrupper, der således kan anvende inputs og ideer fra dagen i det videre arbejde. .

Indstillingen godkendt.

• psykiatritemamøde opsamling sundhedsstyregruppen

I sensommeren 2014 modtog regionsrådet en orientering om, at det var nødvendigt at udvikle en ny funktionalitet for Fælles Medicinkort på hospitalerne, hvilket samtidig betød, at regionen ikke kunne sikre fuld udrulning og anvendelse af Fælles Medicinkort inden for den aftalte periode.

Den 8. november begynder reimplementeringen af en nye version af Fælles Medicinkort på hospitalerne i regionen, og samtidig igangsættes en række tværsektorielle initiativer, som skal styrke fuld udbredelse og korrekt anvendelse på tværs af hospitaler, praksissektoren, kommuner og apoteker.

Det Fælles Medicinkort skal sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger.

I sensommeren 2014 modtog regionsrådet en orientering om, at det var nødvendigt at udvikle en ny funktionalitet for Fælles Medicinkort på hospitalerne, hvilket samtidig betød, at regionen ikke kunne sikre fuld udrulning og anvendelse af Fælles Medicinkort inden for den aftalte periode.

Den 8. november begynder reimplementeringen af en nye version af Fælles Medicinkort på hospitalerne i regionen, og samtidig igangsættes en række tværsektorielle initiativer, som skal styrke fuld udbredelse og korrekt anvendelse på tværs af hospitaler, praksissektoren, kommuner og apoteker.

EPJ-styregruppen har godkendt en række principper for reimplementeringen af Fælles Medicinkort på hospitalerne i Region Midtjylland. Principperne omfatter blandt andet:

• Reimplementeringen skal omfatte anvendelsen af den nye funktionalitet under indlæggelse som ved ambulante besøg.
• Der skal være særligt fokus på at få implementeret Fælles Medicinkort i ambulatorierne i de situationer, hvor det er relevant.
• Det skal sikres, at alle læger har modtaget undervisning i anvendelsen af Fælles Medicinkort. Det anbefales, at denne opgave pålægges afdelingsledelserne og dokumenteres med en klarmelding fra afdelingsledelserne forud for go-live af FMK 2015.
• Der laves en informationskampagne, der skal formidle ”den gode historie”.

I forbindelse med reimplementeringen på regionens hospitaler vil den tværsektorielle FMK-styregruppe igangsætte en række initiativer, som skal understøtte fuld udbredelse og korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort på tværs af alle sektorer i Region Midtjylland.

• Indgåelse af regional samarbejdsaftale i regi af Sundhedskoordinationsudvalget.
• Implementering af den nationale tværsektorielle Fælles Medicinkort-vejledning.
• Møder mellem almen praksis og hospitaler om korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort.
• Løbende monitorering og offentliggørelse af anvendelsesgraden på hospitaler og i praksis.

Både den nye og bedre Fælles Medicinkort-funktionalitet og den omfattende reimplementeringsindsats, der gennemføres på regionens hospitaler, forventes at få en positiv indvirkning på anvendelsesgraden.

Kommunikationsplan

Som led i reimplementeringen af Fælles Medicinkort afvikles en kommunikationsindsats målrettet regionens strategiske samarbejdspartnere. Formålet er at gøre alle parter involveret i udrulningen af Fælles Medicinkort, bekendt med status på implementeringen af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland og de initiativer, der igangsættes i løbet af efteråret 2015.

Status på ajourføringsgraden af Fælles Medicinkort

Der er udarbejdet en analyse af udviklingen i ajourføring af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland på tværs af sektorer, der indikerer udrulningsgraden i regionen. Analysen viser, at ajourføringsgraden på hospitalerne er steget støt siden 4. kvartal 2014. Flere afdelinger lever således op til den nationale målsætning om en ajourføringsgrad på 90 %.

Den positive udvikling fra 4. kvartal 2014 til juli 2015 skal ses i sammenhæng med, at samtlige hospitalsledelser udsendte en meddelelse til samtlige afdelingsledelser i januar 2015, der præciserede hvordan Fælles Medicinkort skal anvendes korrekt, så kommunikationen med praksis og kommunerne bliver bedre.

Analysen viser dog samtidig, at Region Midtjylland fortsat har et stykke vej, før målsætningen er nået. På hospitalsniveau ser udviklingen i ajourføringsgraden for perioden 2014 - 2015 (sept.) ud som følger (udviklingen fordelt på hospitaler over måneder):

Både den nye og bedre Fælles Medicinkort-funktionalitet og den omfattende reimplementeringsindsats, der gennemføres på regionens hospitaler forventes at få en positiv indvirkning på ajourføringsgraden.

at status for reimplementering af Fælles Medicinkort tages til orientering.

• FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland (Sept. 2015)

Intet.