Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen

Mødedeltagere:

Lasse Jacobsen, Viborg Kommune (afbud)

Hosea Dutscke, Aarhus Kommune (afbud)

Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune

Søren Liner Christensen, Herning Kommune

Kate Bøgh, Favrskov Kommune

Rene Nielsen, Hedensted Kommune

Kjeld Bertelsen, Struer Kommune

Lone Rasmussen, Skanderborg Kommune

Linda Bonde Kirkegaard, KOSU

Jonna Holm Andersen, KKR

Christian Boel, Region Midtjylland

Poul Michaelsen, HE Vest, Region Midtjylland

Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland (afbud)

Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland (afbud)

Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland (afbud)

Eva Sejersdal Knudsen, AUH, Region Midtjylland

Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland (afbud)

Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland (afbud)

Mette Kjølby, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Lise Høyer, PLO-M

Henrik Kise, PLO-M

Afbud fra:

• Lasse Jacobsen, Viborg Kommune
• Hosea Dutscke, Aarhus Kommune
• Tove Kristensen, HE Midt, Region Midtjylland
• Inge Pia Christensen, AUH, Region Midtjylland
• Marianne Jensen, RH Randers, Region Midtjylland
• Hanne Sveistrup Demant, HE Horsens, Region Midtjylland
• Gert Pilgaard, Social og Psykiatri, Region Midtjylland

Gæster:

• John Christensen, Ringkøbing-Skjern Kommune (punkt 2)
• Annemette Digman
• Jacob Høj Jørgensen
• Charlotte Thorning Jacobsen, Lægeforeningen

Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, at møderne i 2016/1. halvdel 2017 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil med et strategisk afsæt præsentere de hovedudfordringer og muligheder, som klyngen står overfor.

Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Vest-klyngen.

Vest-klyngen har fået følgende arbejdsspørgsmål:

• Hvad er jeres største succes lige nu? Hvilke projekter/initiativer vil I helst dele ud af?
• Når I lykkes godt - hvad er det, der gør, at I så lykkes?
• Hvad er jeres største udfordring? Hvor er samarbejdet svært?
• Hvad har klyngen af ønsker til Sundhedsstyregruppen?

Klyngestyregruppens formandskab Poul Michaelsen (HE Vest) og John Christensen (Ringkøbing-Skjern Kommune) holdt oplæg om succeser og udfordringer samt havde tre konkrete ønsker til Sundhedsstyregruppen:

• undgå at ændre organiseringen omkring sundhedsaftalen foreløbigt
• prioritere skarpt i indsatser i den nye sundhedsaftale
• hjælp til at standardisere sundhedsberedskabsplaner.

Plancher er vedlagt.

Vestklyngen arbejder videre med at beskrive en egentlig driftsmodel for deres storrygerprojekt. Driftsmodellen præsenteres på et kommende møde i Sundhedsstyregruppen.

Der var særligt ros til Vest-klyngens organisering af klyngesamarbejdet, herunder tæt inddragelse af det kommunale beskæftigelses- og børne-familieområde samt psykiatri. PLOM-repræsentanter opfordrede til, at klyngerne spørger ind til, hvordan praktiserende læger kan bidrage til det strategiske arbejde i klyngestyregrupperne. Det blev aftalt, at PLOM på et kommende møde i Sundhedsstyregruppen holder oplæg om deres organisering, herunder hvilke mandater henholdsvis PLOM-medlemmer, praksiskoordinatorer og andre har. Herudover blev PLOM opfordret til at komme med refleksioner over, i hvilke situationer de praktiserende læger oplever at blive spillet henholdsvis gode/dårlige i det tværsektorielle samarbejde.

• 170519 Oplæg fra Vest-klyngen

Sundhedsstyregruppen har aftalt, at man vil arbejde med ”fælles ledelse”, fordi dette er væsentligt for at kunne betragte og håndtere udfordringer og løsninger på sundhedsområdet i en helhed. Som en følge af det, er der udarbejdet et nyt kommissorium for Sundhedsaftalesekretariatet (vedlagt), som skitserer sekretariatets opgaver og beføjelser med henblik på bedre at kunne understøtte denne proces.

For at opretholde kravet om agilitet, og for at sikre at Sundhedsstyregruppen kan fastholde fokus på det strategiske niveau, handles og besluttes der udenfor møder indenfor de overordnede rammer, som udstikkes af Sundhedsstyregruppen.

Beslutningskompetencen hos ledelsen af Sundhedsaftalesekretariatet er koncentreret om processuelle og koordinerende indsatser samt på at træffe beslutninger, som hverken er tillagt Sundhedsstyregruppen eller klyngerne (typisk på tværs af klyngerne, fx IV-opgaven, forløbsprogrammer o.lign.).

Der vil på mødet blive givet nogle eksempler på, hvilke forandringer det forventes at give bl.a. i forhold til 'beslutningsveje/processer i regi af Sundhedsstyregruppen.  Mødedeltagerne vil få lejlighed til at give input til det videre arbejde.

Christian Boel gennemgik kort baggrund for og indhold i notat om Sundhedsaftalesekretariatet. Herunder blev der givet eksempler på sager, der fremadrettet ikke vil blive forelagt Sundhedsstyregruppen. Der sikres transparens - fx gennem orientering i punktet 'skriftlig orientering' på Sundhedsstyregruppens dagsordener, og der opfordres til, at Sundhedsstyregruppens medlemmer giver en tilbagemelding til Sundhedsaftalesekretariatet, hvis der er beslutninger, som de finder, burde have været forbi Sundhedsstyregruppen.

Der var ønske om, at orienteringer fortsat samles i et skriftligt orienteringspunkt til de ordinære møder.  

I notatet fjernes 'iv-opgave' som eksempel på en opgave, der fremadrettet vil kunne træffes beslutning om hos ledelsen af Sundhedsaftalesekretariatet. Revideret notat lægges på hjemmesiden.

Sundhedsstyregruppen har tidligere udvalgt arbejdet med en kommende iv-aftale, som en prøvehandling i forlængelse af aktionsforskningsprojektet 'fælles ledelse' i regi af Sundhedsstyregruppen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

Anders Kjærulff, Silkeborg Kommune

Poul Michaelsen, HE Vest

Kate Bøgh, Favrskov Kommune

Tove Kristensen, HE Midt

Mads Venø Jessen, KOSU

Dorthe Klith, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Arbejdsgruppen har fået til opgave:

• at udarbejde forslag til en samarbejdsaftale for iv-behandling i eget hjem
• at udarbejde et beslutningsgrundlag, som indeholder en vurdering af den borgeroplevede kvalitet, forventet aktivitet samt de faktiske økonomiske konsekvenser af samarbejdsaftalen
• løbende at indsamle læring i forlængelse af aktionsforskningsprojektet

Formandskabet for gruppen vil på mødet give en kort mundtlig status for arbejdet.

Formandskabet orienterede om, at der er gode drøftelser i arbejdsgruppen samtidig med, at det er et konfliktfyldt område. Der er en fælles forståelse af, at arbejdsgruppen først udarbejder den faglige og borgerrettede del af en samarbejdsaftale. Denne forelægges Sundhedsstyregruppen, før der tages fat på økonomidelen af en samarbejdsaftale. Formålet med arbejdsgruppens økonomidel er at udarbejde et gennemsigtigt økonomisk beslutningsgrundlag, som Sundhedsstyregruppen kan tage stilling til.

PLOM bemærkede, at det kunne være relevant at inddrage almen praksis i udarbejdelsen af den faglige del af en samarbejdsaftale. Dette tages med i det videre arbejde.

Plancher om status på arbejdet er vedhæftet.

• Plancher, Fælles IV-aftale, Status for arbejdet i ledelsesgruppen

Den nuværende sundhedsaftale udløber med udgangen af 2018, og en fjerde generation skal i følge bekendtgørelsen udarbejdes inden. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke udmeldt en ramme for den nye generation af sundhedsaftaler, men emnet drøftes ifm. det igangværende nationale udvalgsarbejde om en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget har den 23. marts 2017 sendt vedhæftede henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med anmodning om, at den eksisterende sundhedsaftale forlænges og ikrafttræden af ny sundhedsaftale rykkes fra januar til december 2019.

Da vi endnu ikke kender svaret fra ministeriet eller eventuel ny bekendtgørelse arbejdes med udgangspunkt i, at en ny sundhedsaftale skal træde i kraft januar 2019. Dette betyder, at der skal være en høringsversion klar sommer 2018 med henblik på at nå politisk godkendelse i efteråret 2018. Derfor opstartes den indledende drøftelse af ønsker til ambitionsniveau og proces i den næste sundhedsaftale. Drøftelsen tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

a) Hvad er gået godt/skidt i den nuværende aftaleperiode – hvad er vi lykkedes med/ikke lykkedes med?

b) Hvilke procesønsker har Sundhedsstyregruppen til indgåelse af den nye sundhedsaftale?

Siden den nuværende sundhedsaftale trådte i kraft, er der kommet en række nationale planer af betydning for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (National handlingsplan for den ældre medicinske patient, National demenshandlingsplan, Nationale mål for sundhedsvæsenet).

Formandskabet faciliterer drøftelsen.

Ud fra en indledende drøftelse i Sundhedsstyregruppen tegner der sig tre overordnede ønsker til 4. generation af sundhedsaftalen:

• FORENKLING og FOKUSERING: Fortsat forenkling af sundhedsaftalen. Færre indsatser, skarpere mål. Arbejde for en ny bekendtgørelse hvor der styres efter mål fremfor den eksisterende bekendtgørelses detailregulering.

• POLITISK EJERSKAB: Fokus på, hvordan vi gør 4. generation af sundhedsaftalen til et politisk projekt. Identificere det politisk spændende stof - fx principper for at håndtere (økonomiske) dilemmaer, som følger efter beskrivelse af faglige indsatser på borgerens præmisser (fx iv-aftalen). Starte med konkrete, enkle og let gennemfør bare projekter, der betyder meget for borgerne.

• BORGERPERSPEKTIV/BORGERINVOLVERING: Fastholde og tydeliggøre fokus på, at indsatser skal være på borgerens præmisser, og at borgerne skal inddrages.

Vi afventer fortsat svar fra ministeriet på Sundhedskoordinationsudvalgets anmodning om, at den nuværende sundhedsaftale forlænges så en ny først skal træde i kraft ultimo 2019 (fremfor primo 2019). Igangværende arbejde i det nationale udvalg for det nære sundhedsvæsen ventes at omfatte en stillingtagen til den aktuelle Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Det blev foreslået, at Sundhedsaftalesekretariatet arbejder på at arrangere et administrativt kick-off seminar med deltagelse fra Sundhedsstyregruppen og administrative repræsentanter fra sektorerne.

Arbejdet med det landsdækkende projekt for udbredelse af Telemedicinsk hemmemonitorering af borgere med KOL har nu været i gang siden februar 2016. Projektet har bl.a. taget udgangspunkt i det omfattende Telecare Nord projekt som har været gennemført som forsøgsprojekt i Region Nordjylland. Projektet giver mulighed for at KOL-patienter kan foretage måling af fx iltmætning og vægt samt besvare spørgsmål som fx grad af hoste og farve på opspyt af klinisk relevans i eget hjem. Sundhedsfagligt personale vil monitorere de indkomne data med henblik på hurtig indsats, hvis målingerne måtte vise en forværring i borgerens tilstand, ligesom borgeren selv får mulighed for at reagere på målingerne. Hensigten er dermed både at forbedre kvalitet for patienten, at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser, og at øge patienternes viden om deres egen sygdom.

Til de nationale initiativer (primært opbygning af den nationale IT-infrastruktur) er der i alt afsat 47 mio. kr. på Finansloven. Disse økonomiske midler er målrettet etablering af den nationale IT-infrastruktur, og vil derfor ikke kunne anvendes til den decentrale udbredelse og implementering. Denne omkostning skal finansieres af regionerne  og kommunerne selv.

Udbredelsen og implementeringen af projektet Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL skal gennemføres i et samarbejde mellem kommuner, region og de praktiserende læger, og er opdelt i 5 landsdelsprogrammer.

Siden opstarten på projektet i februar 2016 har der på nationalt niveau primært været arbejdet med:

• Den tekniske opbygning af en national IT-infrastruktur.
• Sundhedsfaglige anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde i forbindelse med projektet.
• To business cases:
  • Én der omhandler de økonomiske konsekvenser ved projektets etablering og drift i region og kommuner
  • En anden der omhandler udbredelsen af service, support og logistik for understøttelse af borgere og professionelle i installeringen og brugen af teknologisk udstyr (hvor der er været fundet inspiration i vores fælles projekt Fælles Servicecenter).
• Fælles kravsspecifikation og beskrivelse af udbudsorganisation til anskaffelse af en telemedicinsk løsning.

Direktør Christian Boel, Region Midtjylland og Anders Kjærulff fra Silkeborg Kommune er repræsentanter i den nationale porteføljestyregruppe, og udgør samtidigt formandskabet for den fælles programstyregruppe for udbredelsen af Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i den midtjyske region.

Der er på nuværende tidspunkt særligt 5 konkrete punkter som der er vigtig for den midtjyske region:

1. Fælles udbud af telemedicinsk løsning.
2. Organisering af monitoreringen af de data der indrapporteres fra borgerne.
3. Endelig godkendelse af KOL forløbsprogram (optræder på et særskilt dagsordenspunkt på Sundhedsstyregruppens møde 19. maj 2017, men tænkes behandlet sammen med sagen om Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL).
4. Økonomien (særligt med fokus på budget 2018).
5. Fælles funktion til service, support og logistik (behandles særskilt dagsordenspunkt på Sundhedsstyregruppens møde 19. maj 2017).

Ad. 1 (Fælles udbud af telemedicinsk løsning)

I regi af porteføljestyregruppen er man nået frem ét samlet nationalt udbud om en rammeaftale af en telemedicinsk løsning på tværs af kommuner og regioner.

I den regionale programstyregruppe for udbredelse af Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL anbefales det overfor Region Midt og de 19 midtjyske kommuner, at man tilkendegiver, at man vil gå ind i denne rammeaftale. Dette betyder ikke, at man på nuværende tidspunkt binder sig juridisk; om man vil dette skal man først tage stilling til på et senere tidspunkt. Under den (sandsynlige) forudsætning at alle landets 98 kommuner og 5 regioner tilkendegiver, at de vil indgå i rammeaftalen, sættes udbudsprocessen i gang, således at der forventes at kunne indgås aftale om evt. indkøb på aftalen primo 2018. De kommuner og regioner der efterfølgende ikke ønsker at købe ind på rammeaftalen, kommer selv til at etablere en telemedicinsk løsning som kan opfylde de nationale krav til dataopsamling mv. Der vil snarest blive sendt særskilt information ud om formål og proces for udbuddet, så indhentning af tilkendegivelse kan ske.

Ad. 2 (Organisering af monitoreringen af de data der indrapporteres fra borgerne)

I den regionale programstyregruppe for Tele-KOL projektet arbejdes der på opstilling af alternative løsninger for, hvordan man organiserer opsamling og vurdering (monitorering) af data fra KOL-borgerne, som aktuelt er opgjort til at omfatte ca. 2.200 borgere med vidtgående KOL-sygdom i Region Midtjylland:

a)    En løsning hvor monitoreringsopgaven samles i et centralt center for at sikre hurtig og kompetent behandling

b)    En løsning hver der i regi af de 5 hospitalsklynger i Midtjylland opsamles data (løsningen kan godt være forskellig for hver hospitalsklynge)

c)    En løsning hvor hver kommune monitorerer sine data.

Der er national bevågenhed (både konstruktivt og ukonstruktivt) på de løsningsforslag der påtænkes i det midtjyske. Endeligt forslag til organisering fremlægges på Sundhedsstyregruppens møde i september 2017.

Ad. 3 (Endelig godkendelse af KOL forløbsprogram)

Sundhedsstyregruppen besluttede i august 2015 at udsætte den administrative og politiske godkendelsen af det reviderede forløbsprogram for KOL. Beslutning blev truffet fordi der var uklarhed om hvordan ændringer i forløbsprogrammet vil påvirke de kommunale udgifter.

Der henvises til selvstændig sag om emnet på Sundhedsstyregruppens dagsorden til mødet 19. maj 2017.

Ad. 4 (Økonomien - særligt med fokus på budget 2018).

Der er nedsat en arbejdsgruppe under den fælles Programstyregruppe for udbredelse af Tele-KOL som har gjort et godt og seriøst forsøg på at fastsætte økonomien for, hvad udbredelsen af Tele-KOL projektet vil beløbe sig til.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der allerede i 2018 vil være udgifter til iværksættelse og udrulning af Tele-KOL projektet i de 19 kommuner, udgifter der – med de nu-kendte forudsætninger - ikke bliver kompenseret af staten. Derfor gøres der særligt opmærksom på 2018-udgifterne med henblik på de 19 kommuners indarbejdelse af beløb i budget 2018.

I kommunalt regi fremlægges sagen til orientering for KD-net i dets møde den 19.maj 2017, ligesom punktet vil blive behandlet i hhv. KOSU (19. maj 2017) og i DKS (2. juni 2017). I Region Midtjylland behandles sagen i Direktionen.

Ad. 5 (Fælles Servicecenter)

Sagen behandles på andet dagsordenspunkt i Sundhedsstyregruppens møde den 19.maj 2017.

Indstillinger godkendt. Plancher med status vedlagt.

• Oplæg om Tele-KOL

Sundhedsstyregruppen besluttede i august 2015 at udsætte den administrative og politiske godkendelse af det reviderede forløbsprogram for KOL. Beslutningen blev truffet, fordi der var uklarhed om, hvordan ændringer i forløbsprogrammet vil påvirke de kommunale udgifter.

I den forbindelse blev der af den daværende temagruppe for økonomi og opfølgning udarbejdet et notat for at belyse de økonomiske konsekvenser.

I den mellemliggende periode er der iværksat den nationale lungesatsning (udmeldt af Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner 7. december 2015) og ikke mindst det igangværende telemedicinske hjemmemonitorering af borgere med KOL . Udviklingen gør det nødvendigt, at kommuner, region og almen praksis har et opdateret forløbsprogram som ramme for det videre arbejde med forebyggelse, tidlig opsporing, behandling, rehabilitering og monitorering af borgere med KOL.

En godkendelse af forløbsprogrammet skal derfor ses som en nødvendig forudsætning for dette arbejde. For at belyse de økonomiske konsekvenser af forløbsprogrammet arbejdes der nu videre med det oprindelige notat fra temagruppen. Grundlæggende er det en stor udfordring, at data om såvel populationen som de rehabiliteringsaktiviteter, der er beskrevet, er behæftet med stor usikkerhed.

Det er forventningen, at målgruppen i forløbsprogrammet for KOL vil være væsentligt mindre end den målgruppe, der er omfattet af fase 2-rehabiliteringen for hjertepatienter, der nu er flyttet fra hospitaler til kommunerne (i forløbsprogrammet for hjertesygdom er målgruppen estimeret til at være ca. 2.000 borgere på årsplan. Til sammenligning skønnes målgruppen af borgere med KOL, der fremover skal henvises til de kommunale rehabiliteringsforløb at udgøre 150-300 på årsplan).

KOL populationen og de økonomiske konsekvenser

Det skal understreges, at det er vanskeligt med sikkerhed at fastslå såvel populationstørrelse som antallet af patienter/borgere med KOL, der gennemfører eller har gennemført de(t) tilbudte rehabiliteringsforløb, og dermed er det også vanskeligt med sikkerhed at fastslå den økonomiske konsekvens.

På landsplan estimeres det, at der er 320.000 borgere, som har KOL (andre undersøgelser anslår tallet til 400.000). Populationen i Region Midtjylland anslås at udgøre mellem 65.000-85.000 borgere, som har sygdommen i varierende grad.

I Region Midtjylland fremgår det af den seneste "Hvordan har du det?" undersøgelse fra 2013, at 32.000 borgere har KOL, kronisk bronkitis eller for store lunger.

I 2015 havde hospitalerne i Region Midtjylland i alt 4.363 indlæggelsesforløb, der er startet akut med KOL-diagnose (DrKOL). Og der var samme år 9.763 besøg i de ambulatorier, som er ansvarlige for behandling af KOL (Lungemedicinske og medicinske). Opgørelsen fra ambulatorierne viser, at der i 2015 var 2.504 patienter/borgere med en MRC-grad≥3 (altså ret alvorligt syge KOL-patienter), som har fået tilbud om deltagelse i rehabilitering inden for de seneste 3 år.

En godkendelse af det reviderede forløbsprogram vil betyde, at alle borgere diagnosticeret med KOL kan henvises til et kommunalt rehabiliteringsforløb. Ifølge de nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering (2014) kan også KOL-patienter med åndenød i lettere grad også henvises til rehabilitering. Retningslinjerne anbefaler, at borgere der har været indlagt med KOL-eksacerbation (forværring af sygdommen) henvises til rehabilitering med opstart indenfor 4 uger efter eksacerbation.

Kommunen er som udgangspunkt ansvarlig for, at borgere diagnosticeret med KOL tilbydes rehabilitering. Der kan tilbydes rehabilitering til borgere klassificeret under gruppe D i hospitalsregi. Hvis rehabilitering i hospitalsregi til disse borgere ikke gennemføres, er hospitalet ansvarlig for at henvise borgere til forløbskoordinator i kommunen. Borgere klassificeret i gruppe A, B og C kan tilbydes rehabilitering i kommunalt regi.

I det oprindelige notat fra temagruppen for økonomi og opfølgning blev det opgjort, at hospitalerne i 2016 forventede 168 specialiserede rehabiliteringsforløb for borgere med KOL. Data fra EPJ viser, at der i 2016 der blev registreret 642 genoptræningsplaner for patienter/borgere med KOL som primær diagnose, hvoraf de 458 var til almindelig genoptræning. De specialiserede tegnede sig således for 184. Hvorvidt disse tal afspejler den faktiske populationsstørrelse er dog usikkert.

At tilbuddet for manges vedkommende placeres tættere på deres bopæl kan give en øget søgning til de kommunale rehabiliteringstilbud. Samtidig er det mere sandsynligt, at borgerne fastholdes i forløbet, hvis deltagelsen ikke er forbundet med længerevarende transport.

Kommunale udgifter til rehabilitering

I dag tilbyder alle kommunerne i Region Midtjylland rehabiliteringsforløb til borgere med kronisk sygdom. Forløbet bør i henhold til de faglige anbefalinger indeholde min. 8. ugers træning. Desuden bør rehabiliteringsforløbet omfatte patientuddannelse, tilbud om rygestop kursus, ernæringsvejledning mm.

Patienter med KOL tilbydes rehabilitering ud fra en samlet vurdering af aktivitet, funktionsevne og sygdommens sværhedsgrad

Med udgangspunkt i en rundspørge til udvalgte midtjyske kommuner vurderes omkostningen pr. borgere for et holdbaseret rehabiliteringsforløb at være mellem 2500-4000 kr. pr. borger.

Frem mod Sundhedsstyregruppens møde i september 2017 vil der blive arbejdet på at beskrive de kommunaløkonomiske konsekvenser ved en implementering af forløbsprogrammet for KOL, ligesom de økonomiske forhold omkring Region Midtjylland ligeledes vil blive beskrevet.

Udeståender i det reviderede forløbsprogram

Ud over en godkendelse af de økonomiske konsekvenser af forløbsprogrammet, forestår konkrete opgaver med tilretning og opdatering af forløbsprogrammet frem mod mødet i Sundhedsstyregruppen den 6. september 2017, og særligt vedrørende:

• Revision/opdatering af forløbsprogrammet – indhold

Fordi den version af forløbsprogrammet som har været i høring forelå ca. et halvt år inden de nationale anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, er der visse ting som skal opdateres og håndteres inden programmet kan godkendes. Desuden er der kommet en vejledning fra DSAM vedr. KOL.

• Tidlig opsporing

De nationale anbefalinger for KOL gav anledning til en klinisk, faglig diskussion om den del som vedrører tidlig opsporing. Tidlig opsporing er formuleret som en del af den nationale lungesatsning, hvor der samlet er allokeret 250 mio. kr. fra 2016 til og med 2019. Det skal pointeres, at kapitel 2 i de nationale kliniske retningslinjer (som omhandler tidlig opsporing) blev trukket tilbage som følge af uenighed om almen praksis’ rolle. Hvad tidlig opsporing konkret kommer til at indebære er derfor fortsat uafklaret. Det forventes at indgå i som en del af den samlede overenskomst mellem PLO og RLTN.

• Løbende risikovurdering

Med inspiration fra Region Syddanmark kan det overvejes at indskrive et afsnit om løbende risikovurdering i almen praksis og på hospitalet. Det kan evt. kobles med telemedicinsk hjemmemonitorering og en løbende vurdering af behovet for monitorering hos målgruppen.

• Ernæringsvejledning/diætbehandling

Ernæringsvejledning bør som nævnt indgå i rehabiliteringstilbuddet til borgere med KOL. Kostvejledning/diætbehandling er beskrevet i de nationale faglige retningslinjer, og omfatter borgere der er undervægtige, oplever et uplanlagt vægttab eller er overvægtige. Det er dog usikkert hvorvidt det skal finde sted på hospitalet eller i kommunen. Dette bør adresseres forud for godkendelsen. I Forløbsprogrammet for hjertesygdom er der lavet en stratificering som fordeler opgaven mellem kommuner og hospitaler.

• Telemedicin

Den nationale implementering af telemedicinsk hjemmemonitorering betyder, at denne del af KOL behandlingen skal beskrives nærmere i forløbsprogrammet. Der er udarbejdet nationale anbefalinger og på baggrund heraf er der et udkast under udarbejdelse til såvel faglige anbefalinger som organisering af telemedicinsk hjemmemonitorering i landsdelsprogrammet for Midtjylland.

I forbindelse med at anbefalingerne og forløbsprogrammet for KOL fremlægges til Sundhedsstyregruppens møde i september 2017, vil disse anbefalinger være indarbejdet i forløbsprogrammet.

Proces frem mod en administrativ og politisk godkendelse

Såfremt Sundhedsstyregruppen tager orienteringen til efterretning, vil de udestående opgaver med forløbsprogrammet blive færdiggjort (i det omfang det er muligt). Desuden er der ved at blive udarbejdet et opdateret notat om de økonomiske konsekvenser, som følge af ændringerne i forløbsprogrammet. Det må samlet set vurderes, om der skal være en dialog- / høringsproces efterfølgende. Dette kan evt. være i samspil med dialogen om den sundhedsfaglige anbefalinger til organisering af telemedicinsk hjemmemonitorering.

Indstilling godkendt. Plancher med status er vedlagt.

• Status Godkendelsesproces af forløbsprogram for KOL

Igennem de sidste 2 år har OPI projektet ’Fælles Servicecenter for Telesundhed’ indhentet erfaringer med både at levere teknisk support og logistik og yde rådgivning og videndeling - på tværs af

hospitaler og kommuner i Midtjylland og på tværs af sygdomsområder. Der er godkendt forlængelse af projektet til og med april 2018, hvorefter Fælles Servicecenter skal idriftsættes eller lukkes ned.

Den 2-årige afprøvning har vist at det giver stordriftsfordele at placere supporten på obligatoriske nationale løsninger som f.eks. telemedicinsk sårvurdering i et fælles servicecenter. Det samme gør sig gældende med andre tværsektorielle løsninger eller løsninger, som anvendes af flere kommuner eller regionale enheder. Et eksempel herpå er ”Horsens på Forkant med Sundhed”. En anden effekt som er observeret er, at fordi undervisning og support m.m. er standardiseret, har man nemt og enkelt kunne udvide anvendelsen af Telemedicinsk Sårvurdering til andre sårtyper end oprindeligt. Den viser også at det aflaster sundhedsfaglige medarbejdere, at Fælles Servicecenter tager sig af teknikken.

Fælles Servicecenter har leveret følgende support i de 16 måneder som er forløbet siden man begyndte at levere drift januar 2016.

Sårkurser

Support generelt

Der er ikke lavet en prognose på den fremtidige support. Det vil være muligt at skalere i forhold til opgaveløsningen. Det må forventes at blive billigere pr. sag, jo større volumen der er.

Business case

Der er i projektet udarbejdet en business case (baseret på data fra 5 telesundhedsinitiativer – bl.a. Fælles Servicecenter), som tydeligt viser, at det kan betale sig at etablere ét fælles servicecenter fremfor at hver kommune og regionen skal etablere deres egen supportfunktion. Business casen har bl.a. taget udgangspunkt i sårsupport og supporten til det kommende nationale KOL projekt, og at samle supporten til de to løsninger alene giver en positiv business case.

Fra businesscasen (executive summary er vedlagt) kan fremhæves følgende konklusioner i forbindelse med etablering af Fælles Servicecenter:

1. Isoleret set giver de to obligatoriske nationale telesundhedstiltag (National KOL og Telemedicinsk Sårvurdering) en positiv business case ved at levere serviceydelser mere omkostningseffektivt end de enkelte organisationer kan gøre. Fælles Servicecenter er alene på baggrund af disse to eksempler en god forretning, og da de er obligatoriske, er Fælles Servicecenter allerede udbredt og anvendt af hele Region Midtjylland og 19 kommuner.
2. Fælles Servicecenter vil kunne fungere som katalysator for udbredelse af telesundhed ved at skabe et marked og en økonomiske solid platform for anvendelse af telesundhedsløsninger generelt og for videndeling på tværs af organisationerne. (Tilgængeligheden bliver øget og et marked bliver skabt).
3. Fælles Servicecenter vil medføre standardiserede løsninger. Der er vigtigt for borgerne, så det bliver enkelt og let for dem at anvende telesundhedsløsninger, uanset hvem der tilbyder dem, og uanset hvilket behov man har. Det er vigtigt for det tværsektorielle patientforløb f.eks., da sektorovergange ikke vil være påvirkede af lokale løsninger og måder at arbejde på.
4. Den potentielle samlede nettobesparelse på implementerings- og driftsomkostninger i organisationerne ved Fælles Servicecenter over en 7-årige periode er på samlet 26.603.000 kr., hvilket betyder et gennemsnitligt årligt nettopotentiale på 3.801.000 kr. (baseret på de 5 eksempler som er medtaget i businesscasen).

Både business casen og de erfaringer, som er gjort under afprøvningen, peger på, at der er stor udbredelse af telesundhed, men lille anvendelse. Dvs. de fleste kommuner og hospitaler har igangsat brugen at telesundhedsløsninger, men der er de fleste steder meget få borgere (< 25) som anvender løsningerne. Ved at samle supporten af de to nationale løsninger skabes et tværorganisatorisk grundlag for at understøtte eksisterende og fremtidige telesundhedsløsninger på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis og dermed skabes grundlaget også for at skalere anvendelsen af telesundhedsløsninger generelt set.

Udover business casen er der udarbejdet en organisatorisk analyse og en finansieringsmodel for et fælles servicecenter. Anbefalingen er, at der etableres et mindre fælles koordinerende sekretariat, som finansieres at et basisbidrag fra kommuner og region. Opgaverne vedrørende service, support og logistik outsources til en eller flere operatører. Kommuner og region betaler for service, support og logistik efter forbrug. Analysen peger også på, at eftersom, der er stor usikkerhed om, hvordan anvendelsen af telesundhed og teknologierne, udvikler sig over de kommende år, er det mest hensigtsmæssigt at etablere Fælles Servicecenter som en samarbejdsorganisation, da den er mest fleksibel overfor ændringer.

PA Consult's analyse peger på 1,5-2 medarbejdere i et sekretariat udelukkende til det nationale KOL projekt. Da der herudover også skal leveres support til Telemedicinsk Sårvurdering samt andre løsninger er vurderingen, at sekretariatet skal bemandes med 3 medarbejdere. Det vil være muligt at op- og nedskalere efter behov.

Det anbefales derfor, at Fælles Servicecenter etableres som en fælles tværsektoriel enhed, som understøtter somatisk og psykiatrisk behandling og sundheds- og sociale tilbud, med fokus på levering af service, support og logistik til borgere i eget hjem.

Økonomi:

Der skal afholdes fællesudgifter til et Fælles Servicecenter sekretariat og der vil skulle betales for forbrugte ydelser til de løsninger som supporteres af centeret, herunder National KOL og Telemedicinsk Sårvurdering.

Fra den nedsatte Styrgruppe for Fælles Servicecenter foreslås det:

At driftsorganisationen for Fælles Servicecenter etableres således:

• Et mindre fælles koordinerende sekretariat. Dette finansieres af et basisbidrag fra kommuner og regionen.
• De praktiske opgaver outsources til en eller flere operatører, og kommuner og region skal betale efter forbrug (i dag løses disse opgaver af Falck, men skal sættes i udbud).
• Fælles Servicecenter etableret som en fælles tværsektoriel enhed i Midtjylland, som kan understøtte somatisk og psykiatrisk behandling inden for telesundhed, med fokus på levering af service, support og logistik til borgere i eget hjem.

At der bliver en økonomisk ramme på 5,2 mio. kr., som anvendes således:

• Basisomkostninger:           2,2 mio. kr.
• Sårsupport:                     1,0 mio. kr. (omkostning til outsourcet service- og logistik opgaveløsning udført af ekstern driftsoperatør)
• KOL-support:                   2,0 mio. kr. (omkostning til outsourcet service- og logistik opgaveløsning udført af ekstern driftsoperatør)

Samlet årlig udgift:               5,2 mio. kr.

At udgifterne fordeles således:

• 2,2 mio. kr. til basisomkostninger fordeles med 50 % til de 19 kommunerne og 50 % til regionen.
• 1,0 mio. kr. til sårsupport fordeles med 50 % til de 18 tilsluttede kommuner og 50 % til regionen (afregnes efter forbrug).
• 2,0 mio. kr. til KOL-support fordeles med 50 % til de kommuner der vælger at tilslutte sig ordningen og 50 % til regionen (afregnes efter forbrug).

Evaluering:

• At der efter 2 år gennemføres en evaluering af Fælles Servicecenter som forelægges kommunerne og regionen.

Indstillinger godkendt. Der pågår regional og kommunal proces med vurdering af økonomien frem mod en beslutning i Sundhedsstyregruppen i september.

• Tidsplan for Implementering og beslutningsproces
• Udkast til driftsbudget Fælles Servicecenter
• Fælles Servicecenter business case ExecSummary
• Oplæg Fælles servicecenter

Første afrapportering af sundhedsaftalens mål samt nye nationale mål er udarbejdet til afrapportering i Sundhedskoordinationsudvalget.

På mødet i Sundhedskoordinationsudvalget 2. marts 2017 blev forslag til afrapportering af sundhedsaftalens mål og nye nationale mål godkendt. Endvidere blev indikatoren ’forebyggelige indlæggelser blandt ældre’ udpeget som en fælles fokusindikator, som klynger og Sundhedskoordinationsudvalget har særlig fokus på. Sundhedskoordinationsudvalget vil således fremadrettet følge sundhedsaftalens mål samt relevante nationale mål for det tværsektorielle samarbejde.

Første afrapportering er vedlagt som bilag. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder samt kommunefordelt for udvalgte indikatorer.

På enkelte indikatorområder afventes nationale tal, ligesom der ift. størstedelen af indikatorerne for sundhedsaftalens mål afventes en ny 'Hvordan har du det?' rapport i 2018.  

Afrapporteringen udvides på sigt, når nye data bliver tilgængelige eksempelvis i forhold til opfølgning på hjerterehabiliteringen. Ligesom andre relevante nationale mål kan inddrages efter behov.

Indstilling godkendt. Det blev præciseret, at Sundhedsaftalesekretariatet arbejder sammen med regionale og kommunale datafolk på at nuancere afrapporteringen på fokusindikatoren vedr. forebyggelige indlæggelser. Det er aftalt, at klyngerne får datamateriale stillet til rådighed (regionale tal) vedr. fokusindikatoren, så klyngerne løbende kan følge udviklingen og sætte handling i gang, hvis de finder anledning til dette. Med datamaterialet til klyngerne følger en mere detaljeret beskrivelse af, hvori forskellene på de regionale og kommunale tal ligger, således der er synlighed og gennemsigtighed herom.

Der var fejl i afrapportering udsendt med dagsordenen. Korrekt bilag er vedhæftet referatet.

• Afrapportering sundhedsaftalen 2015-2018 nationale mål maj 2017

I forlængelse af det prioriterede tema om mere social lighed i sundhed godkendte Sundhedskoordinationsudvalget den 29. september 2016 et opdragspapir til klyngerne for det videre arbejde.

Klyngerne fik til opgave at udvikle og afprøve indsatser, der skaber mere lighed i sundhed. Opdragspapiret blev fremsendt til klyngerne den 3. oktober 2016. Som det fremgår af opdragspapiret skal Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget behandle en første afrapportering fra klyngerne i foråret  2017. Anden afrapportering er planlagt til 1. kvartal 2018. Afrapporteringen danner grundlag for drøftelser om eventuel skalering af indsatser og beslutninger om yderligere tiltag.

Nærværende sag omhandler denne første afrapportering af indsatserne i klyngerne.

Klyngene har indrapporteret oplysninger om indsatser beskrevet ud fra følgende grundspørgsmål:

• Hvad er problemet?
• Hvem er målgruppen/populationen?
• Hvad kan vi gøre ved det?
• Hvad vil vi gerne opnå?
• Hvordan dokumenterer vi vores resultater?

Af nedenstående skema fremgår, hvilke temaer eller indsatser de 5 klynger arbejder med:

I vedlagte notat "Lighed i Sundhed - første afrapportering fra klyngerne maj 2017" er indsatserne nærmere beskrevet.

Grundet mangel på tid blev punktet kun kort behandlet. Eventuelle bemærkninger bedes sendt skriftligt til Sundhedsaftalesekretariatet indenfor fristen for bemærkninger til referatet.

• Lighed i sundhed Status for indsatser - 1. afrapportering - 090517

Kræftplan IV:

Kræftplan IV blev offentliggjort i februar 2017. Den gælder for perioden 2017-2020. Seks af indsatserne i Kræftplan IV involverer kommunerne. Det er indsatserne "På patientens præmisser", "Røgfri generation", "Rygestop særlige grupper", "Rygestop kræftpatienter", "Et godt liv efter kræft" og "Løft af basal palliativ indsats for kræftpatienter". Se bilag.

Det fremgår af Kræftplan IV, at forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft revideres i løbet af 2018. Når det nye forløbsprogram foreligger, foreslås det, at der tages stilling til, om sundhedsaftalerne om kræftrehabilitering og pallition skal revideres.

Rapport om rehabilitering på specialiseret niveau:

Sundhedsstyregruppen godkendte på sit møde den 2. maj 2016, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skal udarbejde en fælles ramme for implementering af rehabilitering på specialiseret niveau. Formålet med arbejdsgruppens dokument er at opnå en fælles forståelse af begrebet rehabilitering på specialiseret niveau på tværs af sektorerne, herunder definition af begrebet, krav til funktionsevnevurdering og krav til kompetencer og kvalitet. Der er behov for en fælles forståelse af begrebet rehabilitering på specialiseret niveau for at sikre, at det er de rette borgere, som får en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau og, at de får en indsats, som lever op til kravene i bekendtgørelsen og vejledningen.

Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte dokument "Rehabilitering på specialiseret niveau". Dokumentet består af 3 dele: 1) En faktadel hvor begrebet rehabilitering på specialiseret niveau uddybes. Denne del beskriver, hvordan hospitaler og kommuner arbejder med rehabilitering på specialiseret niveau, og den er gældende fra den 1. juni 2017. 2) En del med anbefalinger for en række udfordringer, som arbejdsgruppen er stødt på i sit arbejde. 3) En casedel. Dokumentet er rettet mod de interessenter, som beskæftiger med området "rehabilitering på specialiseret niveau" på hospitalerne og i kommunerne.

Dokumentet er blevet behandlet i genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne-ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet. Genoptræningsgruppen og de to hjerneskadesamråd tilslutter sig dokumentet. De anerkender, at der med dokumentet er basis for et fælles sprog, som giver en god platform for det tværsektorielle samarbejde. I vedlagte oversigt over høringssvar fremgår det, hvordan de tre grupper har forholdt sig til anbefalingerne i dokumentet. Bemærkningerne fra de tre grupper er indarbejdet i dokumentet.

Rapportens anbefalinger angiver nogle områder, man med fordel kan arbejde med indenfor rehabilitering på specialiseret niveau. Der er tale om anbefalinger og ikke krav. Det må derfor drøftes, om og hvordan anbefalingerne skal finde anvendelse. Herunder en præcisering og prioritering i anbefalingerne. En sådan drøftelse vil med fordel kunne finde sted i Hjerneskadesamrådene og de enkelte klynger.

Implementering af Aktiv Patientstøtte

Af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner fremgår det, at regionerne skal lave forsøg med Aktiv Patientstøtte i 2017, 2018 og 2019. Implementeringen igangsættes som et tværregionalt forskningsstudie.

Implementeringen af Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland vil ske med gradvis opskalering fra maj 2017 frem mod fuld skala medio 2019. Det er besluttet, at indsatsen i Region Midtjylland skal varetages af to Aktivpatientstøtte-enheder placeret i den østlige og vestlige del af regionen. Fra 1. maj 2017 startes der op i østenheden, som er placeret i relation til Regionshospitalet i Randers. Der startes derfor op med implementering i Randersklyngen og gradvis udvidelse til øvrige klynger. Primo 2018 opstartes Vestenheden (placeringen er endnu uafklaret).

Indsatsen kræver tæt samarbejde med kommuner og almen praksis. De enkelte kommuner og PLO-midt vil blive inddraget inden opstart i de enkelte klynger.

Der nedsættes en styregruppe for implementeringen af Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland, hvor de midtjyske kommuner inviteres til at deltage med 2 observatører. Udpegningen til dette vil ske via KOSU-sekretariatet. Ligeledes inviteres almenpraksis til at deltage med en observatør i styregruppen.

Styregruppen for Aktiv Patientstøtte vil løbende holde Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget orienteret om projektet.

Steno Diabetes Center Aarhus

Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden vedtog i sommeren 2016 en fælles vision om etableringen af et nyt diabetescenter ved Aarhus Universitetshospital - Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA). Det forventes, at drejebogen og det samlede aftalemateriale vil blive fremlagt til politiske behandling i Regionsrådet i juni 2017 og efterfølgende i Novo Nordisk Fondens bestyrelse i september.

De to parter arbejder nu på en fælles drejebog for centret, som beskriver centrets organisering, ledelse, finansiering og aktiviteter, herunder behandling, forskning, uddannelse, forebyggelse samt tidlig opsporing. Udarbejdelsen af drejebogen er sket med input fra tre arbejdsgrupper vedr. hhv. behandling, forskning og tværsektorielt samarbejde. Dette arbejde er nu afsluttet, og i den forbindelse skal der rettes en stor tak til kommunerne og almen praksis for deres bidrag. 

Som en del af bevillingen til SDCA forventes afsat en pulje til tværsektorielle samarbejdsprojekter samt uddannelse og kompetenceudvikling i almen praksis og kommunerne i relation til type 2 diabetes. Projekterne og uddannelsesaktiviteterne vil blive tilrettelagt og udviklet i et tæt samarbejde mellem SDCA, regionshospitalerne, de midtjyske kommuner og almen praksis. Der ønskes i den forbindelse i tæt dialog med almen praksis og kommunerne etableret et diabetesnetværk mellem SDCA, regionshospitalerne, kommunerne og almen praksis.

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne

Sundhedsaftalen 2015-2018  mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner har infektionshygiejne som et indsatsområde. Det fremgår af aftalen, at der i aftaleperioden indgås en samarbejdsaftale om den generelle infektionshygiejne og den regionale rådgivning til kommunerne på området.

Der har været nedsat en tværsektoriel ad hoc arbejdsgruppe, som har udarbejdet vedlagte udkast til en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal behandles af Sundhedskoordinationsudvalget den 1. juni 2017.

Aftalen har specifikt fokus på den infektionshygiejniske rådgivning fra regionen til kommunerne. Den generelle infektionshygiejniske rådgivning til kommunerne varetages af MRSA-enheden ved Aarhus Universitetshospital.  

Formålet med samarbejdsaftalen er:

• At styrke den generelle infektionshygiejniske indsats i primærsektor på social-og sundhedsområdet, og samtidigt løfte den generelle infektionshygiejniske indsats hos borgere og medarbejdere i andre kommunale tilbud/forvaltningsområder
• At understøtte et ensartet rådgivningstilbud til kommunerne og almen praksis om den generelle infektionshygiejne og på MRSA-området.

Et udkast til samarbejdsaftalen har været udsendt til hospitaler, kommuner og PLO-M med henblik på eventuelle administrative/sundhedsfaglige bemærkninger. Der er kommet bemærkninger fra 4 kommuner og 1 hospital. 4 hospitaler har angivet, at de ikke har bemærkninger til aftalen.

Fra kommunal side har der været et ønske om, at det mere tydeligt fremgår, at ansvar, prioriteringer og organisering i tilknytning til kommunens hygiejneorganisering, er et kommunalt anliggende. Dette er blevet indarbejdet. I bemærkningerne indgår der også et ønske om, at aftalen uddybes i forhold til samarbejdet mellem det enkelte hospital og kommunen om infektionshygiejne. Aftaleudkastet er ikke blevet ændret som følge af dette, da det primære fokus for samarbejdsaftalen er den regionale rådgivningsforpligtigelse til kommunerne og samarbejdet herom. Det foreslås, at det er noget, som kan tages op i den enkelte klynge. Endvidere er der nogle ønsker til udviklingsinitiativer. Dette vil blive taget med i det videre samarbejde i regi af MRSA-enheden.

Udkastet, som forelægges for Sundhedskoordinationsudvalget den 1. juni 2017, er vedlagt.

Anbefalinger om forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) nedsat en styregruppe, der skal følge op på Socialstyrelsens centrale udmelding fra 2015 om borgere med svære spiseforstyrrelser.

Styregruppen har udarbejdet en række anbefalinger, der efter godkendelse i DASSOS på møde 15. maj 2015 sendes videre til klyngerne, hvor spiseforstyrrelsesområdet er udvalgt som et muligt udviklingsområde i forhold til borgere med psykisk sygdom. Det skal bemærkes, at der ikke er tale om en egentlig samarbejdsaftale mellem region og kommuner i forhold til borgere med spiseforstyrrelser. Men anbefalingerne kan bruges som  fælles inspiration og danne grundlag for en udbygning af samarbejdet om borgere med spiseforstyrrelser.

Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i viden om igangværende indsatser og projekter inden for området, jf. tidligere dialog om sammentænkning og koordination af tværsektorielle løsninger for borgere med spiseforstyrrelser. Anbefalingerne er desuden udformet på baggrund af dialog med centrale aktører på området. Herunder Center for spiseforstyrrelser, Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS), familiechefnetværket i Midtjylland samt de praktiserende læger via lægelig koordinator.

Status for arbejdsgruppe om udgående funktioner

På møde i Sundhedsstyregruppen den 16. januar 2017 blev det besluttet at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe til at udarbejde forslag til principper for udgående funktioner samt anbefalinger til den fremadrettede koordinering af indsatser i den nationale handlingsplan 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient'. Arbejdsgruppens leverancer omfatter:

• Principper for udgående funktioner
• Plan for udmøntning af principperne og koordinering af det videre arbejde med rådgivende funktioner, kommunale akutfunktioner, kompetencer i den kommunale sygepleje og indsatser i almen praksis.
• Forslag til, hvordan tilbud om telefonrådgivning på hospitalerne til kommunerne kan tilrettelægges.

Gruppen mødes sidste gang ultimo maj, hvorefter afrapportering forelægges den regionale akutstyregruppe og den kommunale sundhedsstrategiske gruppe, inden den forelægges Sundhedsstyregruppen til godkendelse den 6. september 2017.

Indstillingen godkendt.

• Kræftplan IV - SSG
• Faktadokument 010517 - uden rettelser - ny
• Høringssvar
• Anbefalinger på spiseforstyrrelser
• samarbejdsaftale udkast final til SKU

Intet under dette punkt.