Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen
til
mødet i
den 20. september 2019 kl. 00:00
i Skriftlig orientering
1. Samarbejdsaftale om palliation
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Formandskabet for sundhedsaftalen har nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder ny samarbejdsaftale om palliation. Kommissoriet er vedlagt.
Udkast til aftale forventes behandlet på Sundhedsstyregruppens første møde i 2020.
Beslutning
-
2. Orientering om godkendt handleplan for enhed under Steno Diabetescenter Aarhus vedr. Sammenhængende Patientforløb og Tværsektorielt Samarbejde
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Steno Diabetes Center Aarhus godkendte i marts 2019 den overordnede strategi for Forsknings- og Udviklingsenheden for Sammenhængende Patientforløb og Tværsektorielt Samarbejde.
Som et supplement til strategien er der udarbejdet en handleplan for 2. halvår af 2019. Handleplanen indeholder konkrete målsætninger for de fire programmer, som er under etablering i enheden, henholdsvis:
- Tværsektoriel organisering af patientforløb
- Kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og support i primærsektoren
- Forebyggelse af diabetes og fedme
- Patientrettede indsatser.
Af vedlagte handleplan fremgår den overordnet ambition og mål samt de konkrete målsætninger for aktiviteterne inden for hver af de fire programmer.
Beslutning
-
3. Orientering om tildeling af satspuljemidler til diabetesprojekt i midtklyngen
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har i juli bevilget et tilskud på 5.023.816 kr. til midtklyngeprojektet "Type 2 diabetes i Midtklyngen" fra puljen "Styrket samarbejde og kvalitet på tværs af sektorer". Midlerne udmøntes som led i den nationale diabeteshandlingsplan, der er prioriteret med satspuljeaftalen 2017-2020.
Projektet har til formål at udvikle og implementere en samarbejdsmodel, der bygger på princippet om ét populationsansvar vedr. diabetespatienter på tværs af sektorer. Projektet rummer flere indsatser, der tilsammen skal sikre bedre koordinering, sammenhæng og kvalitet for type 2-diabetespatienter på tværs af de sektorer, som har tilbud til patienterne, herunder hospital, kommuner og praktiserende læger.
Projektet er forankret i Midtklyngen (Hospitalsenhed Midt, Viborg, Silkeborg og Skive kommuner samt praktiserende læger i de tre kommuner). Projektet får faglig støtte fra Steno Diabetes Center Aarhus og DEFACTUM.
Der er 18. august 2019 indsendt en accept af tilskudsbetingelser til Sundhedsstyrelsen. Accepten er dog afgivet på betingelse af, at projektperioden udvides med minimum tre måneder, således at projektafslutningen skydes fra udgangen af 2020 til tidligst 31. marts 2021. Dette med henvisning til, at projektperiodens startdato (grundet folketingsvalget) er flyttet fra april 2019 til juli 2019.
Beslutning
-
4. Justeret tids- og procesplan for udarbejdelse af regionens sundheds- og hospitalsplanen
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning |
Sagsfremstilling
Regionsrådet har 21. august 2019 godkendt en revideret tids- og procesplan (vedlagt) for udarbejdelse af regionens sundheds- og hospitalsplan.
Jf. den reviderede tidsplan sendes udkast til sundheds- og hospitalsplan til eventuelle bemærkninger hos regionens samarbejdsparter i perioden januar-marts 2020. Indhentning af bemærkninger vil ske ved møder i de samarbejdsfora, der ligger i den pågældende periode. Herudover udsendes udkastet til skriftlige bemærkninger hos regionens samarbejdsparter herunder til kommunerne, PLO-Midtjylland m.fl.
Den reviderede tidsplan indebærer endvidere, at der som led i udarbejdelsen af sundheds- og hospitalsplanen afholdes en temadag vedr. fremtidens sundhedsvæsen 21. oktober 2019.
Regionsrådet har inviteret Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og RMU-formandskabet til at deltage i temadagen.
Temadagen sætter fokus på udfordringer og muligheder for fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland, og der lægges op til en debat om, hvordan vi imødekommer trends som stigning i antal ældre og kronikere, nye forventninger til sundhedsvæsenet, øget specialisering og flere opgaver i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt ny teknologi og nye behandlingsmuligheder.
Beslutning
-