Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen
til
mødet i
den 29. maj 2019 kl. 00:00
i Skr. orientering
Pkt. | Tekst |
1 | Skriftlig orientering til Sundhedsstyregruppen |
1. Skriftlig orientering til Sundhedsstyregruppen
Administrationen indstiller,
at | Sundhedsstyregruppen tager den skriftlige orientering til efterretning |
Sagsfremstilling
Nedsættelse af midlertidig arbejdsgruppe om den gode udskrivelse
Aftale om kommunal forberedelsestid i forbindelse med udskrivelse af patienter mellem regionens hospitaler og kommunerne tyder på at være forældede. Sundhedsaftalesekretariatet med formandskab har derfor indstillet, at der nedsættes en tværsektoriel midlertidig arbejdsgruppe, som får til opgave at se på hvordan den gode udskrivelse sikres – dette ved at afsøge behovet for aftaler mellem parterne i udskrivelsessituationen, hvis den kommunale forberedelsestid afskaffes, samt komme med forslag til aftale om den gode udskrivelse.
Kommissorium for gruppen er vedlagt. Gruppen nedsættes juni 2019 og forventes at fremlægge et forslag til godkendelse på møde i Sundhedsstyregruppen november 2019.
Orientering om hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsats i almen praksis
Praksisplanudvalget besluttede på møde 27. maj 2019 at anbefale de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland at godkende vedlagte hensigtserklæring mellem PLO-Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland om øget fokus på rygestopindsats i almen praksis. Hensigtserklæringen kommer i forlængelse af samarbejdsaftalen om rygestopindsatsen mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.
Målet med hensigtserklæringen er at øge almen praksis' fokus på og henvisning til de kommunale rygestoptilbud samt at sikre hurtig opfølgning i kommunerne på de henvisninger, der kommer fra almen praksis. Målet er at øge henvisningerne, så der henvises 150 patienter fra almen praksis pr. hospitalsklynge pr. kvartal eller 3-4 henvisninger pr. praktiserende læge pr. år.
Orientering om første opfølgning på samarbejdsaftale vedr. rygestopindsats
Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på møde 27. juni 2018 samarbejdsaftale vedr. rygestopindsats. Efterfølgende har Regionsrådet og de 19 midtjyske kommuner tilsluttet sig aftalen således, at aftalen fik virkning pr. 1. januar 2019.
Af aftaleteksten fremgår det, at der i 2019 skal følges op på samarbejdsaftalen.
Opfølgning på henvisningerne 1. kvartal 2019
I samarbejdsaftalen er der opsat et måltal på 750 henvisninger til kommunale rygestop pr. kvartal for hele regionen. Sundhedsaftalesekretariatet har forespurgt kommunerne, hvor mange henvisninger de har modtaget i 1. kvartal 2019. Samlet har der været 338 henvisninger. Tabellen herunder viser fordelingen af de 338 indrapporterede henvisninger på klyngeniveau.
De 338 henvisninger er færre end de 750, der var opsat som måltal på baggrund af erfaringerne fra Vestklyngen. Sekretariatet har været i dialog med enkelte kommuner og hospitaler for at få en uddybning af det lave antal henvisninger. Fra kommunal side peges der på, at en forklaring kan være, at de indrapporterede henvisninger alene dækker over ”rene” rygestopforløb. De henvisninger til rygestop, der indgår som et element i en samlet genoptræningsplan, indgår muligvis ikke i opgørelsen. Foruden denne mulige problemstilling er der også lokale forhold, der kan medvirke til at forklare det relativt lave antal henvisninger. I Aarhusklyngen har Aarhus Universitetshospital på grund af flytning valgt først at implementere, når alle afdelinger er samlet og er kommet i gang med hverdagen i de nye omgivelser. Der er derfor ikke udarbejdet en rapport for Aarhusklyngen fra rygestopdatabasen (se opfølgningen på indikatorerne i rygestopdatabasen herunder).
På baggrund af ovenstående er det besluttet, at disse data sendes til klyngerne med henblik på at få deres tilbagemeldinger på, hvilke konkrete handlinger det giver anledning til i den enkelte klynge. Derudover bedes klyngerne drøfte, hvad årsagen til det lave antal henvisninger kan være, samt hvordan man kan øge validiteten af de indrapporterede data.
Opfølgning på udvalgte indikatorer fra rygestopdatabasen
Efter en administrativ dialog med rygestopdatabasen er det vurderet, at en kvartalsvis opfølgning, som anført i aftaleteksten, både ud fra en faglig såvel som økonomisk betragtning ikke er hensigtsmæssig. Derfor ændres opfølgningen således, at der afrapporteres data fra rygestopdatabasen to gange i 2019 til Sundhedskoordinationsudvalget. Første gang på mødet 7. juni og igen på møde 13. december.
Vedlagt findes den samlede rapport fra rygestopdatabasen for de midtjyske kommuner. Derudover findes der fire klyngerapporter (ikke vedlagt).
Af hensyn til afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget 7. juni 2019 er denne rapport udarbejdet i maj 2019. Da data er trukket i begyndelsen af maj, er det derfor ikke en fuldstændig rapport på alle aktiviteter i 1. halvår af 2019.
Rapporten skal derfor bruges som dialogredskab til at styrke implementeringen.
Næste rapport bliver udgivet sidst på året, og her vil tallene for 1. halvår 2019 blive opdateret.
Den samlede rapport for regionen er baseret på 378 rygere, der har deltaget i et rygestopforløb i en af de midtjyske kommuner i perioden 1. januar 2019 - 2. maj 2019.
Med forbehold for, at der er tale om en begrænset mængde data, kan der fremføres følgende:
- Af alle dem, der gennemfører et rygestopforløb, er der 80 % røgfrie ved kursusafslutning
- I de midtjyske kommuner gennemførte 69 % af deltagerne deres rygestopkursus
- Størstedelen af deltagerne (57 %) var 55 år eller ældre. Blot 5 % af deltagerne var unge (under 25 år)
- Fordelingen af mænd og kvinder på kurserne er meget lige med 51 % kvinder.
Der er endnu ikke foretaget en seks måneders opfølgning på deltagere, der er påbegyndt et rygestopforløb i 2019.
Beslutning
-