Abonnér
Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 1. oktober 2020 kl. 09:00
i Videomøde - meet.rm10@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-31-72-369-20

1. Status på håndtering af COVID-19

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppens medlemmer giver en gensidig orientering om situationen omkring COVID-19.

Sagsfremstilling

På mødet gennemgås:


  1. Status på overordnet regionalt niveau v. Pernille Blach Hansen


  1. Status fra klyngerne v. en repræsentant fra hver klynge
  2. Status fra PLOM v. Henrik Kise
  1. Godkendelse af referat fra ekstraordinært møde i Sundhedsstyregruppen 22. september 2020


  1. Eventuelt.


Beslutning

For den seneste hele uge (23/9-29/9) er der samlet i samfunds- og sundhedssporet i Region Midtjylland testet 646 personer positive for COVID-19. Det giver en positivprocent 1,32, hvor den henover sommeren lå på 0,6. Den samlede incidens i Region Midtjylland er pt. 49, med den største smitte i Aarhus. Der ses en løbende men let stigning i antal indlagte med covid. Der opleves fortsat pres i akutmodtagelser ift. obs covid/udredning.


Der er aktuelt en udfordring på analysekapacitet ift. test. Den nationale analysekapacitet hos Statens Seruminstitut prioriteres til områder med størst smitte. Det betyder, at Region Midtjylland pt. kan få analyseret 4.400 tests i døgnet hos Statens Seruminstitut. Til sammenligning havde Region Midtjylland adgang til 10.000 analyser i døgnet, da smitten var størst i Region Midtjylland. Fra 1. oktober er regionen lovet analyse af 7.000 tests dagligt i samfundssporet, og der forventes yderligere over de kommende uger. Fordeling af analysekapacitet mellem regionerne ændres dog løbende på baggrund af lokalt smittetryk. Der pågår arbejde med at prioritere hurtigere analyse af prøver fra sundhedspersonale i praksis og kommuner. Implementering af systematisk test i kommuner ventes at gå igang fra uge 43.


Klyngerne melder om relativ ro, dog med ekstra fokus på at håndtere situationen i 'røde' kommuner. Senest har Viborg oplevet en stigende smitte, og Aarhus er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om håndtering af udbredt smitte, heraf særligt blandt unge.


Psykiatrien orienterede om, at der pt. opleves stigende antal henvisninger, hvilket medfører stort pres på sengeafdelinger og overbelægning.


Almen praksis er i gang med at forberede vaccination og herunder implementere procedure, hvor man undgår, at borgerne opholder sig tæt i venteværelser før og efter vaccinationen. De fleste praktiserende læger anbefaler nu, at borgerne har mundbind på, når de kommer i konsultationen.


Referat fra møde i Sundhedsstyregruppen 22. september 2020 er godkendt.


Revision af fælles forståelsespapir om udskrivelser ifm COVID-19 er i gang og ventes færdigt inden efterårsferien.


Næste korte videomøde i Sundhedsstyregruppen er 21. oktober 2020. Herefter fortsættes med møder hver 14. dag.

Tilbage til toppen