Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen
til
mødet i
den 7. april 2020 kl. 16:30
i Videomøde - meet.rm01@rooms.rm.dk
Pkt. | Tekst |
1 | Statusmøde vedr. COVID-19 |
1. Statusmøde vedr. COVID-19
Formandskabet indstiller,
at | sundhedsstyregruppens medlemmer giver en gensidig orientering om situationen omkring COVID-19 |
Sagsfremstilling
Sundhedsstyregruppen besluttede 30. marts 2020 at fortsætte ugentlige møder i uge 15 og 16 til gensidig orientering om og håndtering af corona-situationen. I forlængelse af sidste møde er der udarbejdet og udsendt vedlagte fælles forståelsespapir vedr. udskrivelser samt to regionale retningslinjer til inspiration.
Klyngerne er fortsat ansvarlige for at udarbejde lokale retningslinjer for kommunikation og udskrivelser i fase 1 og 2.
I forhold til fase 3 udarbejdes en fælles regionsdækkende ramme for samarbejdet. En gruppe med repræsentanter fra Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og kommunerne udarbejder et udkast, som sendes til godkendelse i Sundhedsstyregruppen. Udkastet skal beskrive:
- rammer for samarbejde og kommunikation i en evt. fase 3 (beredskabssituation), herunder:
- prioritering af hvem hospitalet først sender ud til kommunerne i fase 3 (fx borgere uden covid-smitte før covid-smittede eller mindst behandlingskrævende før mere behandlingskrævende uanset om borgerne er covid-smittede)
- det lægefaglige ansvar i fase 3.
På nationalt niveau er der igangværende forhandlinger mellem Danske Regioner, KL og PLO om praktiserende lægers opgaver i forbindelse med ekstraordinære udskrivelser til kommunerne. Og Sundhedsstyrelsen er i dialog med KL og PLO om fastsættelse af rammerne for mulig midlertidig kapacitetsudvidelse af akutfunktionerne. Resultatet af disse nationale forhandlinger og drøftelser vil indgå i arbejdet med en midtjysk beskrivelse af samarbejdet om ekstraordinære udskrivelser i fase 3.
På mødet gennemgås:
- Status på overordnet regionalt niveau v. Pernille Blach Hansen
- Status fra klyngerne v. en repræsentant fra hver klynge
- Status fra PLOM v. Henrik Kise
- Orientering om arbejdet med at beskrive rammer i fase 3
- Godkendelse af referat fra møde i Sundhedsstyregruppen 30. marts 2020
- Næste møde 15/4, herunder om der skal indkaldes til ugentlige møder resten af april
- Evt.
Beslutning
Vestklyngen er i fase 2, og de øvrige klynger er i fase 1. Der er forventning om et længerede epidemiforløb med en lavere top (den grønne kurve), hvorfor der forventes at ske en gradvis oplukning af sundhedsvæsenet. Det vil kunne få indflydelse på, hvor længe hospitalerne kan forblive i fase 1. Der er fortsat og vedvarende fokus på at sikre værnemidler. Testkapacitet er på plads, nu også til syge personaler og borgere med milde symptomer, der lever op til betingelserne.
Alle klynger melder om fin kapacitet i kommunerne og godt samarbejde, men der opfordres til at afklare, hvordan der sikres orientering til kommuner om covid-smittede blandt de borgere, de har kontakt til - særligt i weekender og henover påsken.
Almen praksis har en opmærksomhed på, at kommende åbning af dagsinstutioner og de mindste klassetrin i skoler vil kunne medføre flere, der skal ses i almen praksis og videre ind til børnemodtagelser, ligesom børnenes pårørende vil kunne komme ind på akutmodtagelser.
Der skal følges op på brug af gul epikrise i lokale udskrivningsvejledninger.