Abonnér
Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 9. december 2020 kl. 09:15
i Videomøde - meet.rm02@rooms.rm.dk

 


Sagnr.: 1-31-72-369-20

1. Test ved smitteudbrud – udvidelse vedr. systematisk test

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppen godkender udvidelse af samarbejdsaftalen vedr. systematisk test til at omfatte mulighed for test ved smitteudbrud.

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen om systematisk test gælder for nuværende ikke ved smitteudbrud. På mødet i Sundhedsstyregruppen 20. november 2020 blev besluttet at arbejde på, at kommunerne kan overtage test af egne medarbejdere ved smitteudbrud. Arbejdsgruppen vedr. systematisk test har derfor udarbejdet et forslag til udvidelse af samarbejdsaftalen, hvor den også omfatter mulighed for test af medarbejdere ved smitteudbrud.

Forslaget til udvidelse er fleksibelt, så kommunen kan vælge at teste medarbejdere selv ved smitteudbrud eller at anvende testteltene.


Fra aftalens ikrafttrædelse gælder også, at test af medarbejdere ved smitteudbrud, der ikke varetages af kommunerne selv, overgår til samfundssporet. Der skal således ikke fremadrettet sendes mail med navne mv. på medarbejdere til testcentrene med henblik på oprettelse af særlige rekvisitioner. Medarbejderne skal blot booke en tid på Coronaprover.dk


Arbejdsgruppen foreslår, at aftalen iværksættes først i det nye år – forventeligt uge 3 i januar. Arbejdsgruppen mødes i første uge af januar for at vurdere situationen vedr. testkapacitet ift. ventetid, hastighed ift. prøvesvar mv., inden aftalen iværksættes.

Beslutning

Sundhedsstyregruppen godkendte udvidelsen af samarbejdsaftalen vedr. systematisk test til at omfatte mulighed for test ved smitteudbrud med følgende bemærkninger:

  • Der blev udtrykt kommunal bekymring for omlægning af test ved smitteudbrud fra sundhedssporet til samfundssporet. Dette ift. bekymring for ventetid på test og svar, da samfundssporet er presset pt.
  • Arbejdsgruppen mødes i første uge af januar for at vurdere testkapacitetssituationen før aftalen kan aktiveres.
  • Der kan overvejes en ’overgangsordning’, så de kommuner der gerne vil i gang med at teste egne medarbejdere ved smitteudbrud kan begynde herpå, samtidig med at de kommuner der ikke er klar til test af medarbejdere ved smitteudbrud i en overgangsperiode stadig varetages i sundhedssporret.
  • Aftalen tilrettes med en tydeligere opdeling ift. de forskellige testtyper – systematisk test, ved nær kontakt, ved smitteudbrud


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1025-20

2. Nedsættelse af gruppe vedr. COVID-19 vaccination

Formandskabet indstiller,

at nedsættelse af en arbejdsgruppe godkendes.

Sagsfremstilling

Der er nationalt og regionalt igangsat planlægning af COVID-19 vaccinationsindsatsen.


For nuværende er der fortsat meget, der ikke er endeligt fastlagt. Der opridses derfor nogle af de forventede rammer, med forbehold for at der fortsat kan ske ændringer.

  • Den første vaccine forventes godkendt mellem jul og nytår. Det er forventningen, at vaccination opstartes, så snart der foreligger godkendt vaccine og vaccinen er til rådighed
  • Vaccinen vil blive distribueret fra Statens Seruminstitut til regionerne, og regionerne har herefter ansvar for at organisere tre vaccinationsspor
  1. Vaccination på hospitalerne (til personale og indlagte)
  2. Vaccinationscentre (til borgere der kan transportere sig til et vaccinationssted)
  3. Udkørende funktioner (fx til plejehjem)
  • Vaccinationsindsatsen opdeles overordnet i to faser:
    • Fase 1: Her er en begrænset mængde vacciner til rådighed, som prioriteres til risikogrupper og sundheds- og omsorgspersonale. Den nærmere definition af gruppen og endelig prioritering mellem de omfattede afventes fortsat. Af hensyn til at danne erfaring med de nye vacciner, at sikre bedst mulig fordeling af de tilgængelige vacciner og pga. håndteringskrav ved vaccinerne forventes opgaven i denne fase holdt centralt på regionale/kommunale funktioner.
    • Fase 2: Her er vaccineforsyningen tilstrækkelig til at vaccinere større grupper og efterhånden hele befolkningen. Der vil blive mulighed for også at kunne decentralisere vaccineopgaven til fx praktiserende læger, apoteker mv.
  • I det nuværende materiale lægges der op til, at kommunerne har opgaver ift:
    • Visitation af hvilke borgere der skal tilbydes vaccination først, inden for rammer defineret nationalt - fx beboere på plejehjem og plejeboliger og udvalgte personer + 65 år og ældre, som modtager hjemmepleje
    • Vaccination af borgere på plejehjem, i plejeboliger og borgere som modtager hjemmehjælp.
    • Vaccination af kommunalt sundheds- og omsorgspersonale.
    • Transport af nogle visiterede borgere til visitationssteder.


Det foreslås, at der nedsættes en lille tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra 2 kommuner samt regionen med henblik på at aftale rammer og koordinere arbejdet.

Beslutning

Godkendt som indstillet med bemærkning om:

  • at almen praksis’ rolle ift. vaccinationsindsatsen og deltagelse i arbejdsgruppen er under afklaring
  • at arbejdsgruppen kan trække på de gode erfaringer fra den fælles kampagne vedr. influenzavaccination
  • arbejdsgruppen også bør forholde sig til målgrupper for vaccination, herunder sårbare og udsatte grupper, fx hjemløse


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-369-20

3. Status på håndtering af COVID-19

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppens medlemmer giver en gensidig orientering om samarbejdet om og status på håndtering af COVID-19.

Sagsfremstilling

På mødet gennemgås:


  1. Status på overordnet regionalt niveau v. Pernille Blach Hansen, herunder


  1. Status fra klyngerne v. en repræsentant fra hver klynge
  2. Status fra PLOM v. Henrik Kise
  1. Eventuelt.


Beslutning

Status fra regionen

Test: oplever massivt pres på test i samfundssporet. Er klar til opskalering, når der er analysekapacitet til det. Opskalering i RM til 20.000 test pr. dag (fra 15.000 pt.). Åbnet et yderligere testcenter i Aarhus (Viby).

Der er ikke ventetid i sundhedssporet.


Det begynder at stramme til på hospitalerne.


Status fra klyngerne

Vestklyngen: Forskellig situation i de 6 kommuner ift. presset fra covid-19. Holstebro Kommune oplever et pres ift. smittede medarbejdere, medarbejdere under afklaring mv. Hurtige test og svar er en forudsætning for, at kommunerne kan få vagtplaner til at hænge sammen. Bekymring for julen.


Midtklyngen: Oplever stigning i smittetilfælde. Pres på isolationsboliger – fælles klyngeaftale mellem kommunerne.


Randersklyngen: Oplever også stigning i smittetilfælde.

RH Randers aktiverer deres beredskab fra på fredag 11/12 og aflyser planlagte operationer fra mandag den 14/12. Forventer stigning i indlagte COVID-patienter hen over weekenden.


Aarhusklyngen: Mærker at smittetrykket i Aarhus er højt. Pt. 24 indlagte. Overvejer at aktivere ’fase 3’, da prognosen forudser flere indlagte med COVID-19. Nærmer sig en alvorlig situation.


Horsensklyngen: HEH har gennem længere tid haft et højt COVID-smittetryk. Kører pt. almindelig drift. I dialog i klyngen – hvordan kan vi løse julen ift. samarbejdet. Forsøger at italesætte brugen af udskrivningsappen.

Kommunerne oplever stigende smitte. Har indgået fælles klyngeaftale om isolationsfaciliteter – oplever maksimalt pres på denne kapacitet.


Status PLOM

Almen praksis oplever et stort pres på telefon pga. de lange ventetider til test i samfundssporet. Der er behov for opbakning fra regionens kommunikation frem mod jul ift. klar kommunikation til borgerne om, hvornår man skal kontakte almen praksis og hvornår ikke.


- Regionen går videre med denne.


Midlertidige aftaler vedr. honorering af praktiserende læger i forbindelse med videokonference med kommunalt personale: ’Kontakt læge app’ er anbefalet som tekniske løsning til anvendelse af videokonferencer. Der arbejdes med implementeringen ift. teknik og databehandleraftale.


Tilbage til toppen