Abonnér
Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 15. januar 2020 kl. 00:00
i Skriftlig orientering

 


Sagnr.: 1-30-72-151-17

1. Tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. rehabilitering af borgere med langvarige følger efter hjernerystelse

Formandskabet indstiller,

at nedsættelse af den tværsektorielle arbejdsgruppe om hjernerystelse tages til orientering

Sagsfremstilling

Baggrund

Mange borgere oplever i dag, at de efter at have pådraget sig en hjernerystelse får vedvarende og længerevarende symptomer efter hjernerystelsen. Dette medfører oftest udfordringer, som påvirker den enkeltes funktionsniveau i både de daglige gøremål, men også andre sammenhænge såsom uddannelsesforløb, arbejde mv. Det forekommer oftest, at symptomerne efter en hjernerystelse er sammensatte og forskelligartede i form af blandt andet hovedpine, træthed, smerter, kognitive udfordringer. Disse symptomer kan endvidere være koblet med psykiske og psykologiske udfordringer.

 

Grundet de sammensatte og forskelligartede problemstillinger, som borgere med hjernerystelse oplever, vanskeliggøres kommunernes muligheder for at tilrettelægge det rette tilbud til borgerne. 

 

Nedsættelse af tværsektoriel arbejdsgruppe

Efter henvendelse fra Randersklyngen om behovet for rehabilitering af borgere med langvarige symptomer efter en hjernerystelse har sundhedsaftalesekretariatet igangsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som blandt andet skal undersøge mulighederne i forbindelse med hjernerystelse. Gruppen har reference til Sundhedsstyregruppen og afrapporterer til denne efter afsluttende høring. Som det fremgår af det vedlagte kommissorium er gruppens opgaver:

 

  • Afdække hvordan "langvarige følger efter hjernerystelse" defineres, herunder tidshorisont (eksempelvis 3-6 måneder efter skaden) og typer af følger.
  • Afdække hvordan borgere, som har langvarige følger efter hjernerystelse identificeres. Opsporingserfaring fra projektet Bristede Drømme – Nyt Håb kan inddrages.
  • Afdække hvor mange borgere i Region Midtjylland, som har langvarige følger efter en hjernerystelse.
  • Afklare i hvilket regi udredning skal placeres (aktuelt er det eksempelvis hos Institut for kommunikation og handicap (IKH), almen praksis og i psykiatrien). Det er væsentligt, at der er teamudredning med såvel neurofaglige som psykologiske kompetencer jf. erfaringerne fra projektet Bristede Drømme – Nyt Håb.
  • Afdække hvad en behandlingsplan, herunder eventuelt en genoptræningsplan, skal indeholde. Det skal afklares i hvilket regi, behandlingen skal placeres, herunder hvilken lovgivning, der er relevant.

 

Målgruppen for det forestående arbejde er borgere med nyere opstået hjernerystelse, som har følger 3-6 måneder efter skadetidspunktet, samt borgere med kroniske følger efter en hjernerystelse (6 måneder og derefter).

 

Beslutning

-

Tilbage til toppen