Abonnér
Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 21. august 2020 kl. 08:00
i Videomøde: meet.LEDSP1@rooms.rm.dk - kode 6985

 


Sagnr.: 1-31-72-369-20

1. Status på håndtering af COVID-19

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppens medlemmer giver en gensidig orientering om situationen omkring COVID-19.


Sagsfremstilling

På mødet gennemgås:


  1. Status på overordnet regionalt niveau v. Pernille Blach Hansen
  • test kapacitet for børn og voksne
  • retningslinjer – nære kontakter
  • kommuner i rød
  • status på planlægning af systematiske Covid-tests af kommunale medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen (se orientering i dagsordenens punkt 2)


  1. Status fra klyngerne v. en repræsentant fra hver klynge
  2. Status fra PLOM v. Henrik Kise


  1. Eventuelt.


Beslutning

Regionen

  • har oplevet et massivt pres for test, antal test er tredoblet. Der er aktuelt smitteudbrud i Aarhus og Silkeborg, hvilket har stillet krav om lokal testkapacitet; nyt testcenter i Silkeborg.
  • har oplevet pres på testtider til børn og er ved at opruste; på AUH oprettes nyt telt til børn, Silkeborg er siden onsdag begyndt at teste børn, vi er på vej med test af børn i Horsens + generel udvidelse af børnetider alle steder; hjemsendelser af mange skolebørn presser systemet ekstra.
  • ønsker at kommuner på vej i rød kontakter det regionale beredskab hurtigt for at lave aftaler ift. testkapacitet.
  • arbejder på at sammenlægge samfunds- og sundhedssporet, så der kan testes i begge spor i de samme telte.


Favrskov Kommune opfordrede til, at kommunerne påtager sig en endnu større rolle ift. test af eget personale og borgere (beboere på plejehjem og botilbud, skoler etc). Dette tages med ind i arbejdsgruppen vedr. test af kommunalt personale.


Status klyngerne

  • Horsens: starter hyppigere møder igen i regi af klyngen.
  • Midt: smitten er ved at falde i Silkeborg igen, Skive blev rød igår; der er usikkerhed og utryghed derude og kæmpe pres på.
  • Randers: stort pres på podekapacitet, på Regionshospitalet Randers er der åbnet for aftentider fra igår; har åbnet flere tider for børn. Genoptaget ugentlige møder i klyngen.
  • Vest: lav smitte, arbejder med opbygning af nye kommunale podestationer til test af plejehjemspersonale.
  • Aarhus: testtravlhed, 7 indlagte, stille og roligt på hospitalet.


Status PLOM

Telefonopkald og rådgivning om COVID fylder meget. Almen praksis ønsker hjælp til oplysning om, hvad man skal kontakte egen læge med. De mange opkald gør, at det er svært at komme igennem til egen læge om andre sygdomme. Opfordring til at kommuner oplyser om Sundhedsstyrelsens hotline på egne hjemmesider, så den bruges i stedet for egen læge. Der er behov for tydelig kommunikation om kriterierne for at være nære kontakter.


Eventuelt

Kommunerne udleverer 7,5 mio mundbind til sårbare borgere ift. krav om mundbind i offentlig transport.

Der indkaldes til korte videomøder om COVID i Sundhedsstyregruppen ca. hver 2. uge.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-369-20

2. Status på planlægning af systematiske Covid-tests af kommunale medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen

Formandskabet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen, KL og DR indgik 30. juni 2020 aftale om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen. Den nationale aftale betyder, at der fremadrettet fast skal gennemføres test for COVID-19 af personale på plejecentre og i hjemmeplejen hver 6. uge samt hver anden uge, hvis en kommune får mere end 20 nye smittede borgere pr. 100.000 indbyggere.


Med henblik på aftaler om implementering er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til et samlet setup for gennemførelse af systematisk test af medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen for COVID-19. Arbejdsgruppens forslag skal godkendes i Sundhedsstyregruppen.


Arbejdsgruppen har været samlet en enkelt gang, og det er aftalt, at gruppen i den kommende tid mødes en gang om ugen. Sideløbende med dette, planlægges afholdt møder med kommunale nøglepersoner klyngevis, hvor der orienteres mere detaljeret, og hvor der kan udveksles oplysninger om de konkrete overvejelser og muligheder lokalt. Der planlægges også afholdt to møder om det IT-mæssige setup, hvor kommunale IT-folk kan blive orienteret om de IT-mæssige opgaver i set-uppet.


Implementeringen af den nationale aftale indebærer:

  • Uddannelse af kommunalt personale, der kan teste (Train-the trainer og lokal oplæring)
  • Etablering af teststeder i den enkelte kommune og plan for løbende test af medarbejdere i arbejdstiden
  • Logistik i forbindelse med bestilling og udbringning af podeudstyr og værnemidler, og afhentning af prøver
  • IT-set-up, herunder aftaler om PC'ere i kommunerne
  • Indkøb af håndskannere til brug i kommunerne.


Kommunerne er bedt om indmelding af kontaktpersoner i forhold til opgaven samt beskrivelse af foreløbige overvejelser om test-set-up lokalt.


Der udestår stadig en del uafklarede punkter, herunder sikkerhed for den samlede test-kapacitet, og eventuelle flaskehalse i forhold til hjemskaffelse af udstyr.


Sundhedsstyregruppen vil løbende blive orienteret om fremdrift i opgaven, og vil skulle træffe de relevante, overordnede beslutninger, herunder godkende en fælles aftale på området.


Beslutning

Taget til efterretning.

Tilbage til toppen