Abonnér
Referat
til
mødet i Sundhedsstyregruppen
den 10. maj 2021 kl. 12:00
i Regionshuset Viborg, Konference 1

 


Sagnr.: 1-01-72-30-17

1. Afrapportering på indikatorer i Sundhedsaftalen og nationale mål

Formandskabet indstiller,

at Sundhedsstyregruppen orienteres om status på indikatorer i Sundhedsaftalen og de nationale mål.


at Sundhedsstyregruppen drøfter, om resultaterne i afrapporteringen giver anledning til opmærksomheder/handlinger, herunder særligt set i relation til midtvejsevalueringen og fokus for anden halvdel af aftaleperioden.

Sagsfremstilling


Som led i midtvejsevalueringen af Sundhedsaftalen er der udarbejdet vedlagte afrapportering på indikatorer i Sundhedsaftalen og de nationale mål. Grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) er det stadig et begrænset antal indikatorer, som er færdigvaliderede og/eller der er opdaterede data på.


Vedlagte afrapportering viser udviklingen i følgende indikatorer fra Sundhedsaftalen og de nationale mål:

  • Samarbejde mellem hospitalerne og hjemmepleje/hjemmesygepleje omkring udskrivelse af patienter (LUP)
  • Akutte indlæggelser blandt ældre (65+)
  • Forebygelige indlæggelser blandt ældre (65+)
  • Akutte somatiske genindlæggelser blandt ældre (65+)
  • Tvangsindlæggelser blandt unge og voksne (16+)
  • Psykiatriske (og somatiske) færdigbehandlingsdage
  • Akutte genindlæggelser i psykiatri og somatik
  • Færdigbehandlingsdage i psykiatri og somatik


Med afsæt i afrapporteringen, samt en indledende præsentation ved Mette Kjølby, bedes Sundhedsstyregruppen drøfte, om resultaterne giver anledning til opmærksomheder/handlinger, herunder særligt set i relation til midtvejsevalueringen og fokus for anden halvdel af aftaleperioden.



Beslutning

Sundhedsstyregruppen tog status på indikatorer i Sundhedsaftalen og nationale mål til efterretning. Der var ingen yderligere bemærkninger.

Tilbage til toppen