Dagsordner og referater fra Sundhedsstyregruppen

Mødedeltagere:

Pernille Blach Hansen, regionsdirektør (regional medformand)

Anders Kjærulff, koncerndirektør

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Maria Eeg Smidt, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Bruno Melgaard Jensen, næstformand PLO-Midtjylland

Lisbeth Trøllund, chefkonsulent PLO-Midtjylland

Poul Michaelsen, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør, RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland.

Der var afbud fra Bruno Melgaard Jensen, Poul Blaabjerg og Mette Ringtved.

Punktet indledes med et oplæg ved Omsorgschef Maila Tandrup, Viborg Kommune og Chefsygeplejerske Helle Skytte, Hospitalsenhed Midt om projektet 'Livets Afslutning'.

Midtklyngen har i 2018-2022 arbejdet med projektet 'Livets Afslutning'. Projektet har med afsæt i et borgerperspektiv haft til formål at styrke mulighederne for, at borgerens ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i et tæt samarbejde mellem borgeren, pårørende samt det sundheds- og omsorgspersonale, som er involveret.

På baggrund af 18 prøvehandlinger, blev der fundet frem til 4 indsatsområder, der er arbejdet med for at skabe rammerne for, at flere borgere får ro og lov til at dø. Indsatsområderne er:

1. Forventningssamtaler og behandlingsniveau
2. Inddrage og støtte pårørende
3. Klare retningslinjer og tydelig dokumentation – også på tværs af sektorer
4. Udbrede kendskabet til vågetjenester

Der er i projektet arbejdet med bl.a. kompetenceudvikling af medarbejdere ift. samtale om livets afslutning og behandlingsniveau, en fælles instruks på tværs i Midtklyngen, udvikling af 2 animationsfilm og en folder som information og oplysning til civilsamfundet. Derudover er der blevet udviklet forskellige redskaber til medarbejderne, bl.a. samtaleguides omhandlende samtale om livets afslutning med borger/patient og pårørende, e-learningsprogrammer og dilemmaspil.

Projektet er nu implementeret på de involverede arbejdspladser og alle involverede parter har en plan for spredning i egen organisation. Det helt overordnede indtryk er meget positivt, og kompetenceudviklingen har sat gang i en stærk faglig og kulturel udvikling. En udvikling som vil have betydning for borgernes oplevelse af at blive hørt, ift. egne ønsker til livets afslutning og give borgerne indflydelse på valg ift. genoplivningsforsøg og behandlingsniveau. Medarbejderne oplever et stort kompetenceløft og udvikling af en kultur, som giver plads til samtaler om den sidste tid.

Spredningen er allerede i gang og de involverede parter i projektet fortsætter arbejdet.

Rapport med evaluering af prøvehandlingerne, en pixiudgave, samt de 2 animationsfilm og folder kan tilgås her
www.viborg.dk/livetsafslutning og her Projekt Livets afslutning - Hospitalsenhed Midt

Her vil slutrapporter også kunne tilgås.

Den 21. april 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget en samarbejdsaftale om palliation. Palliationsaftalen har til formål at sikre en sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og ønsker, den enkelte patient har. Palliationsaftalen kan ses her: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/siteassets/om-sundhedsaftalen/delaftale/palliation-2021/aftale-palliation-2021.pdf

Projekt Livets Afslutning understøtter implementeringen af palliationsaftalen.

Indsatsområderne i Livets Afslutning understøtter implementering af Palliationsaftalen. Materiale udarbejdet ifm. projekt Livets Afslutning sendes til klyngerne. Klyngerne drøfter, hvordan de vil arbejde med området og melder tilbage til Sundhedsstyregruppen primo april 2022 ift. hvilke elementer fra projektet, de ser kan indgå i en fælles regionsdækkende basismodel for udbredelse af Livets Afslutning. Tilbagemeldingerne behandles i Sundhedsstyregruppen i 2. kvartal 2023 med henblik på beslutning om en fælles model.

• Oplæg Livets afslutning SSG 101122

Sundhedsstyregruppen igangsatte på døgnseminaret i foråret 2022 en drøftelse af leveregler for det tværsektorielle samarbejde.

På baggrund af drøftelsen på temamødet i Sundhedsstyregruppen 14. oktober 2022 er der udarbejdet forslag til seks leveregler for det tværsektorielle administrative samarbejde i Midtjylland:

1. Vi arbejder for at skabe værdi, sammenhæng og sundhed for borgeren – og vi tør gøre ting på nye måder
2. Vi arbejder for at gøre borgeren så uafhængig af os som muligt
3. Vi forpligter os selv og hinanden - også når vi ikke er enige
4. Vi har tillid til hinanden og åbenhed i vores kommunikation
5. Vi sætter retning og giver mandat til hinanden for at sikre fremdrift
6. Vi forpligter os på at styrke vores gensidige kendskab og relationer

Sundhedsstyregruppen ønsker, at levereglerne skal danne rammen for samarbejdet i Sundhedsstyregruppen, men også gennemsyre samarbejdet i tværsektorielle arbejdsgrupper nedsat af Sundhedstyregruppen samt i det administrative klyngesamarbejde. Derfor bærer medlemmerne af Sundhedsstyregruppen efterfølgende gruppens leveregler videre ind i egen klynge.

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyregruppen drøftede på temamødet 14. oktober 2022 hvilke indsatser, der skal fokuseres på i en arbejdsplan for 2023 ift. videre udmøntning af sundhedsaftalen. På den baggrund har sekretariatet udarbejdet vedlagte udkast til arbejdsplan for 2023. Sundhedsstyregruppen justerer udkastet på mødet med henblik på godkendelse.

Supplerende til de indsatser, der er nævnt i arbejdsplanen, vil Sundhedsstyregruppen løbende blive præsenteret for aftalte opfølgninger på samarbejdsaftaler, der er under implementering - ligesom sundhedsklyngerne fortsat vil arbejde med implementering af samarbejdsaftaler. Som følge af sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien vil der også fra national side komme indsatser, som der skal være plads til i arbejdsplanen.

En konsekvens af Sundhedsstyregruppens prioriteringer i arbejdsplanen er:

• at der under det prioriterede indsatsområde forebyggelse foreslås et nyt fokusområde: Forebyggelse af forværring af kronisk sygdom/multisygdom - først med fokus på forebyggelse af benamputationer
• at Sundhedsstyregruppen ikke igangsætter nye initiativer ift. rygestop og vaccinationskampagner, da de igangsatte initiativer herunder forventes at køre
• at Sundhedsstyregruppen ikke igangsætter tidligere aftalt arbejde med at lave en revision af Forløbsprogram for hjertesygdom og revision af Samarbejdsaftale om infektionshygiejne
• at elementer i arbejdsplanen kræver indstilling og godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Særligt vedr. datadeling, digitalisering og juraproblematikker

Sundhedsstyregruppen bestilte på møde i maj 2022 et overblik over datadeling, digitalisering og juraproblematikker i det tværsektorielle samarbejde med henblik på at identificere lavthængende frugter. Sekretariatet har derfor udarbejdet vedlagte erfaringsopsamling.

Sideløbende med dette arbejde:

• er der varslet en national pulje til bl.a. IT, udstyr og digitale løsninger i det nære (Nærhospitalspuljen)
• har Sundhedssamarbejdsudvalget på møde 28. oktober 2022 peget på velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling som et af udvalgets forslag til prioriterede indsatsområder i den kommende sundhedsaftale.

Derfor foreslår Sundhedsaftalesekretariatet, at viden fra erfaringsopsamlingen integreres i et arbejdsspor i 2023 som forberedelse af indsatsområdet om Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling.

Den videre proces

Sundhedsstyregruppen indstiller de vigtigste elementer i arbejdsplanen til politisk godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget. Selve arbejdsplanen sendes til orientering i sundhedsklyngerne.

Arbejdsplanen blev godkendt med mindre justeringer. Opdateret arbejdsplan er vedlagt.

• SSG arbejdsplan 2023 (181122)
• SSG arbejdsplan 2023 (281022)
• Erfaringsopsamling digitalisering, datadeling, jura

Sundhedsstyregruppen godkendte på møde 5. maj 2022 en anbefaling fra styregruppen DIGTE (DIGitale sundhedsløsninger og TElemedicin) om at revidere 'Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering'. Sundhedsstyregruppen godkendte ligeledes oplæg til nedsættelse af en tværsektoriel arbejdsgruppe samt forslag til proces.

Samarbejdsaftalen trådte i kraft 1. december 2015 og har ikke tidligere været revideret. Siden aftalen blev indgået, er der sket strukturelle ændringer på både hospitaler og i kommunerne og der er kommet nye opgavetyper. Målet med at revidere samarbejdsaftalen er at sikre, at aftalen lever op til de nyeste nationale retningslinjer og erfaringer på området. Derudover at aftalen afspejler nuværende arbejdsgange i det tværsektorielle samarbejde og dermed sikrer kvaliteten af den telemedicinske indsats overfor borgere med komplekse sår samt øvrige relevante sårforløb.

En tværsektoriel arbejdsgruppe, bestående af bl.a. klinikere fra henholdsvis region og kommuner, er efterfølgende nedsat. Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte udkast til en revideret samarbejdsaftale, som rammesætter det ansvar og de forpligtelser, som kommuner og hospitaler har i forbindelse med telemedicinsk sårvurdering og anvendelsen af den telemedicinske løsning (fælles IT-system).

Den reviderede samarbejdsaftale afspejler den udvikling, der er sket siden 2015 i både behandlingsformer og opgaver mellem hospitaler og kommuner. Derudover er det nærmere beskrevet hvilke minimumskompetencer, der skal være til stede hos de involverede sundhedspersoner. Endelig er der indarbejdet et fokus på løbende opfølgning på samarbejdsaftalen via klyngesamarbejdet. Dette skal sikre en stærk tværsektoriel forankring af indsatsen. Overordnet set er aftalen gennemgået, præciseret og opdateret. Aftalen har ikke ændret på ansvars- eller opgavefordelingen mellem region og kommuner.

Indstilling godkendt med bemærkning om:

• at det under social- og sundhedsassistentens opgaver slettes, at de kan oprette sår i IT-systemet, samt at de skal have et fire ugers sårkursus
• at sekretariatet afklarer med PLO-Midtjylland, om der skal justeres i tekst om, at almen praksis har mulighed for at oprette borgeren i den telemedicinske løsning.

• Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering_Endelig

Regionsrådet i Region Midtjylland har i oktober vedtaget "Udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland". Målet er at nedbringe antallet af amputationer som følge af nedsat blodforsyning til benene. Udviklingsplanen er vedlagt til orientering.

Baggrunden er bl.a. en rapport fra RKKP (regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram), der viser en betydelig variation i hyppigheden af amputationer og amputationsforebyggende indgreb mellem de enkelte regioner. Rapporten viser, at Region Midtjylland i perioden 2016-2021 sammen med Region Syddanmark lå midt i feltet, når man sammenligner amputationsraterne i de fem regioner. Der er i samme periode sket et fald i amputationsraterne i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvorfor det vurderes muligt at reducere antallet af benamputationer i Region Midtjylland ved at ændre på praksis.

Udviklingsplanen består af to spor:

• Et spor vedrørende udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland med fokus på at øge aktiviteten i forhold til amputationsforebyggende indgreb.
• Et spor vedrørende den bredere forebyggelse af amputationer udløst af åreforkalkning i benene.

Nedsat blodforsyning til benene opstår typisk som følge af åreforkalkning. De væsentligste risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning er overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk og tobaksrygning. Som følge heraf er de væsentligste indsatser i forhold til at forebygge, at sygdommen opstår og udvikler sig:

• Rygestop: Som oftest vil rygestop bremse eller helt stoppe sygdommen i at udvikle sig
• Motion: Gangtræning stimulerer dannelsen af nye små blodårer
• Medicin: Mod forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og/eller diabetes hvis relevant
• Vægttab/sund kost: Det er særligt vigtigt at nedsætte indtaget af fedt. Er patienten overvægtig, vil smerter i benene typisk lindres efter vægttab, da musklerne skal bære mindre vægt.

Det er forebyggelsesindsatser, som hovedsageligt er forankret i primærsektoren, ligesom også den tidlige opsporing af nedsat blodforsyning til benene i høj grad foregår i primærsektoren - eksempelvis i almen praksis, hos privatpraktiserende fodterapeuter og i den kommunale hjemmepleje og på plejecentrene. Opsporingsindsatsen kan bl.a. bestå i opmærksomhed på sår, der ikke heler som forventet.

Forebyggelse af forværring af kronisk sygdom/multisygdom - først med fokus på forebyggelse af benamputationer er indarbejdet i udkast til Sundhedsstyregruppens arbejdsplan for 2023 (punkt 4 på dagsordenen). Det foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan vi i fællesskab kan styrke de amputationsforebyggende indsatser.

Arbejdsgruppens opgave bliver at komme med konkrete anbefalinger og løsningsforslag til, hvordan de aktører, der møder borgere/patienter med nedsat blodforsyning til benene, kan understøtte hinanden med henblik på at forbedre indsatsen og skabe sammenhængende forløb.

Konkret kan arbejdsgruppens opgave bestå i

• at identificere områder, hvor Region Midtjylland i højere grad kan række ud til kommuner og almen praksis med rådgivning og vejledning omkring tidlig opsporing og forebyggelse af åreforkalkning i benene samt omkring sår relateret til nedsat blodforsyning i benene
• at identificere de regionsdækkende samarbejdsaftaler, der understøtter amputationsforebyggelsen, f.eks. omkring rygestop
• at identificere lokale indsatser, der med fordel kan udbredes.

På baggrund af dette skal arbejdsgruppen komme med anbefalinger til, hvordan den fælles amputationsforebyggende indsats kan styrkes. Dette kan resultere i justering af eksisterende samarbejdsaftaler og/eller udarbejdelse af en ny samarbejdsaftale.

Regionen inviterer repræsentanter fra kommuner og almen praksis til et sættemøde med henblik på fælles at formulere en opgave med at afklare muligt tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af benamputationer.

• Udviklingsplan for karkirurgi og amputationsforebyggelse

Baggrund

Sundhedsstyregruppen besluttede på møde 20. november 2020 at iværksætte en prøvehandling i Lægevagten af en digital løsning kaldet 'De Nære Behandlingstilbud'.

De Nære Behandlingstilbud skal hjælpe Lægevagten med at få et hurtigt overblik over telefonnumre til kommunernes akutteams samt overblik over akutte ydelser i kommunerne i Region Midtjylland. Lægevagtens visitation kan tilgå De Nære Behandlingstilbud på PC og de kørende læger kan tilgå løsningen på deres mobiltelefon.

Prøvehandlingen er gennemført i perioden 22. marts-22. november 2022 og har været finansieret af IT-afdelingen i Region Midtjylland.

Evaluering af prøvehandlingen

Evaluering af prøvehandlingen er gennemført som en kvantitativ undersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse til Lægevagten samt dataudtræk fra brugen af De Nære Behandlingstilbud. Derudover er der gennemført interviews med to lægevagter og fire kommunale akutteams i den midtjyske region. Evalueringen er vedlagt som bilag.

62 lægevagter har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

• Over halvdelen har brugt De Nære Behandlingstilbud i deres arbejde.
• De fleste har brugt den i forbindelse med kørende lægevagt.
• Størsteparten har brugt den til at finde telefonnummeret på et akutteam. Derudover har en række lægevagter brugt den til at tjekke, om den lokale kommune har et akutteam og hvad den enkelte kommune har af akutte ydelser.
• Over halvdelen af de adspurgte lægevagter synes, De Nære Behandlingstilbud er nem at bruge, og forventer at bruge den igen.

De to lægevagter, der er interviewet, havde forskellige holdninger til anvendeligheden af De Nære Behandligstilbud. Den ene lægevagt udtrykte, at løsningen var nem at navigere rundt i og gav et hurtigt overblik til at finde telefonnumre på de kommunale akutteams i arbejdet som lægevagt. Den anden lægevagt udtrykte, at telefonnumrene allerede var tilgængelige i lægevagtssystemet og derfor ikke gav værdi. Lægevagten vurderede, at de øvrige oplysninger med fordel kunne integreres i lægevagtssystemet, så oplysningerne var samlet ét sted.

Der har i gennemsnit været ca. 100 visninger om ugen i De Nære Behandlingstilbud i prøveperioden, og der har været opslag i alle kommuner. Det er vanskeligt at vurdere, om dette er mange eller få. Af dem som har brugt De Nære Behandlingstilbud mener over 80 %, at den giver værdi for dem. Og over 90 % vil bruge den igen. 31 % af lægevagterne oplyste, at de har brug for at komme i kontakt med de kommunale akutteams 2-3 gange pr. vagt. Sammenlagt vurderer ca. 60 % af lægevagterne et mindre behov fra 1-2 gange pr. vagt, til hver 2. vagt eller mindre/aldrig. Der har i prøveperioden i gennemsnit været knap 1000 sygebesøg i vagttid pr. uge. Der kan dog ikke skelnes mellem typer af sygebesøg, hvor Lægevagten fx forinden et sygebesøg har haft et samarbejde med et kommunalt akutteam omkring en borger.

Det overordnede indtryk for brugerne af De Nære Behandlingstilbud er positivt, hvor de særligt pointerer det samlede overblik. De kommunale akutteams har ikke oplevet nogen ændringer i antallet af henvendelser eller ændringer i arbejdsgange i forbindelse med prøvehandlingen. Under prøveperioden er De Nære Behandlingstilbud blevet anvendt i forskellige scenarier af forskellige brugere (fx. praktiserende læger i dagtid og akutafdelingen på hospitaler), og der ser ud til at være perspektiver i at den bruges endnu mere på fx forskellige afdelinger på hospitalerne, hvor den kan bruges i forbindelse med udskrivninger og forberedelse heraf. Herudover kunne den udvikles yderligere til at omfatte kommunale psykiatriske indsatser og den kommunale hjemmepleje.

Forudsætninger for at anvende den digitale løsning permanent

Forudsætninger og økonomi for den digitale løsning er beskrevet i vedlagte bilag. For at anvende løsningen permanent vurderer DIAS (IT-afdeling i Region Midtjylland), at der er behov for en videreudvikling af løsningen.

En udfordring er opdatering af data i den digitale løsning. Under prøveperioden blev der arbejdet med en midlertidig løsning, hvor kommunernes oplysninger blev samlet i et excel-regneark. Det er ikke en mulig løsning fremadrettet.

De kommunale oplysninger findes på sundhed.dk, men informationerne er ustrukturerede og beskrevet forskelligt fra kommune til kommune (det er fri-tekst beskrivelser af kommunernes tilbud). Hvis De Nære Behandlingstilbud skal opdateres med data hentet fra Sundhed.dk kræver det, at Sundhed.dk udvikler en snitflade, som kan stille data til rådighed for DIAS. Det vil også kræve, at Sundhed.dk laver om på deres side, så de kommunale oplysninger vises ensartet.

DIAS foreslår at udvikle en administratorside til kommunerne, hvor de kan opdatere akuttilbud og kontaktoplysninger. Ulempen ved denne løsning er, at kommunerne skal opdatere deres behandlingstilbud på både Sundhed.dk og De Nære Behandlingstilbud.

Økonomi

DIAS anbefaling er, at der arbejdes videre med den digitale løsning, der er blevet testet under prøveperioden, samt udviklingen af en administratorside.

Udviklingspris: 170.000 kr.

Årlig driftsudgift: 42.000 kr.

Sekretariatet foreslår, at udgiften finansieres via Beredskabspuljen.

Såfremt det også ønskes at udvikle løsningen til en native app, der downloades af brugerne i AppStore eller GooglePlay, vil udviklingsprisen yderligere være 300.000 kr., og den årlige driftsudgift vil samlet set blive 90.000 kr.

I prøveperioden er Lægevagten vejledt i, hvordan de kan gemme den digitale løsning som et link på deres telefon. Derved ligger løsningen på telefonen som et ikon, der ligner en app. Dette vil fortsat være en mulighed og er omkostningsfrit.

Den digitale løsning 'De nære behandlingstilbud' videreføres med ambition om større udbredelse og udarbejdelse af en app. På Sundhedsstyregruppens næste møde fremlægges forslag til yderligere udbredelse blandt vagtlæger, Præhospitalet mm., mulighed for at tilføje psykiatri-tilbud samt økonomi for udarbejdelse af en app.

• Evaluering af De Nære Behandlingstilbud_Endelig
• DNB_Udvikling efter prøveperiode inkl. Økonomi

Fødeplanudvalget er et tværfagligt og tværsektorielt forum. Det er etableret som et led i sundhedsaftalesamarbejdet mellem regionen, kommunerne og praksissektoren. Fødeplanudvalget bidrager til udvikling og koordinering på tværs af hospitaler samt mellem hospitaler, kommuner og almen praksis på svangreområdet.

Hovedparten af de gravide har under graviditeten et ønske om at amme deres nyfødte barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. De nuværende tal viser, at den gennemsnitlige varighed af amning efter barnets fødsel i Region Midtjylland er en del under Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Fødeplanudvalget drøftede på møde i marts 2022 resultaterne i LUP-undersøgelsen (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser) med særligt fokus på amning/barnets ernæring. Det blev konstateret, at der arbejdes lokalt på de enkelte fødesteder med løbende opfølgning og forbedringsindsatser på baggrund af brugertilfredshedsmålingerne. I forhold til resultaterne var der enighed om, at tilfredsheden generelt ligger på et højt niveau.

Tilbagemeldingerne peger dog på, at amning/barnets ernæring samt forældre- og fødselsforberedelse er områder med mulighed for forbedring. Formandskabet for Fødeplanudvalget anmodede derfor klyngerne om at drøfte LUP-resultaterne med særligt fokus på disse to områder. Med udgangspunkt i bl.a. tilbagemeldingerne fra klyngerne gennemførte Fødeplanudvalget et temamøde møde 24. marts 2022 med fokus på mulighederne for at styrke og udvikle indsatsen vedrørende amning/barnets ernæring.

Mulighederne for styrkelse af indsatsen blev på den baggrund drøftet, hvilket har resulteret i udkast til Samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland. Udkastet til samarbejdsaftalen har nu været i faglig kommentering og forelægges Sundhedsstyregruppen til administrativ godkendelse.

Nærmere baggrund for udarbejdelse af samarbejdsaftalen fremgår nedenfor.

Indhold i samarbejdsaftalen

Fødeplanudvalget har udarbejdet et udkast til 'Samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland' bestående af en række indsatser, der samlet skal styrke resultaterne på området amning/barnets ernæring i Region Midtjylland i form af øget ammefrekvens og øget brugeroplevet kvalitet. Indsatserne i samarbejdsaftalen er:

1. Udarbejdelse af faglig ramme for en styrket indsats
2. Styrkede kompetencer 1 – øget andel IBCLC-certificerede ammekonsulenter (IBCLC står for International Board Certified Lactation Consultant, og er en anerkendt uddannelse og international certificering af ammekonsulenter/-vejledere)
3. Styrkede kompetencer 2 – fælles kompetenceudvikling med sigte på et højt basis-kompetenceniveau
4. Etablering af implementeringsnetværk med fokus på amning.

Faglig kommentering

Udkastet til 'Samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland' har været sendt til faglig kommentering hos de 19 midtjyske kommuner (sundhedsplejen) og alle hospitaler/fødesteder i Region Midtjylland.

Der er generelt yderst positiv opbakning til samarbejdsaftalen. Der henvises til vedlagte oversigt for en nærmere gennemgang af de indkomne bemærkninger. Det fremgår således af oversigten, hvordan de enkelte bemærkninger er håndteret, herunder hvorledes eventuelle rettelser er indarbejdet i udkastet til samarbejdsaftale.

Samarbejdsaftalen er tilrettet på baggrund af bemærkningerne.

Den videre proces

Processen for den videre godkendelse af samarbejdsaftalen er:

• 10. november 2022: Administrativ godkendelse i Sundhedsstyregruppen
• 19. december 2022: Politisk godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget
• Januar – marts 2023: Politisk godkendelse i byråd og regionsråd.

Indstilling godkendt.

• UdkastSamarbejdsaftaleStyrketIndsatsAmning_SSG10nov2022_v281022
• SkematiskOverblikBemærkningerFagligKommenteringOkt2022v281022

I overenskomsten for almen praksis for 2022 blev der åbnet op for, at almen praksis kan deltage i tværsektorielle videokonferencer med bl.a. hospitaler og kommuner om patientforløb. Derfor blev der i april 2022 dannet en arbejdsgruppe med deltagelse fra almen praksis, hospitaler, kommuner, Psykiatrien Region Midtjylland, Center for Telemedicin og Koncern Kvalitet. Arbejdsgruppens opgave har været at beskrive videoløsningerne, som anvendes mellem sektorerne i sundhedsvæsenet og patienten, og beskrive eksempler på, hvordan videokonferencer foregår i dag på tværs af sektorer. Der lå også et ønske om at beskrivelserne af videoløsninger skal tjene som vejledninger til afholdelse af videokonferencerne. Det er imidlertid ikke de tekniske videoløsninger, som er årsagen til, at videokonferencer ikke er fuldt implementeret i daglig drift. Alle tre sektorer, hospitaler, kommuner og almen praksis har brugbare tekniske videoløsninger, som kan anvendes til videokonferencer. Det afgørende punkt er at få truffet aftaler parterne imellem om at afholde videokonferencerne.

Derfor er den helt overordnede anbefaling fra arbejdsgruppen at oplyse de relevante parter om, at der i dag er nye muligheder for at få almen praksis med til fx udskrivningssamtaler, rundbordssamtaler m.fl. ved at anvende videokonference i de enkelte patientforløb. Det drejer sig om patientforløb, som går på tværs af sektorer og som kan blive bedre tilrettelagt og koordineret for patienterne ved at gøre brug af muligheden for deltagelse via videokonference.

Arbejdsgruppen har i rapporten beskrevet nogle eksempler på projekter med anvendelse af tværsektorielle videokonferencer og kommer med anbefalinger til videre udbredelse af tværsektorielle videokonferencer. Samtidig med at der peges på nye områder og mere systematisk anvendelse af videokonference, anbefales det samtidig, at videokonference fortsat anvendes, hvor det allerede med succes er taget i brug.

Den regionale arbejdsgruppe anbefaler, at man arbejder videre med at udbrede brugen af videokonferencer inden for områder, hvor det er muligt at planlægge videokonference i god tid, og parterne derfor kan booke hinanden med et rimeligt varsel. Almen praksis peger på et varsel på 3-4 uger.

Indstilling godkendt med bemærknng om:

• at det ift. psykiatrien benævnes afslutnings- eller udskrivningssamtaler
• at det slettes, at almen praksis skal have et varsel på 3-4 uger

• Rapport om tværsektorielle videokonferencer i Region Midtjylland

Punktet blev udskudt på seneste møde i Psykiatriforum med henblik på at afdække, om alle parter kan forpligte sig til implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom.

Der har pågået en afklaring, som er sendt ud til alle medlemmer af Psykiatriforum sammen med forløbsprogrammerne. Samarbejdsaftalens afsnit 6.1 er blevet præciseret, således det nu fremgår tydeligt, at implementeringen omfatter de anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.

Parterne har nu haft mulighed for at afklare de krav, samarbejdsaftalen stiller, og om man kan tilslutte sig aftalen forud for politisk godkendelse. Samarbejdsaftalen behandles i Psykiatriforum umiddelbart forud for mødet i Sundhedsstyregruppen.

Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Aftalen består af tre delindsatser:

• Implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom med fokus på de generiske anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.
• Oprettelse af en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel med henblik på at styrke samarbejdet og dialogen. Konkret anvendes korrespondancemeddelelser, hvilket stiller krav til IT-infrastrukturen.
• Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der tilbydes blandt andet faste kontaktpersoner og faste mødetidspunkter for sparring og rådgivning.

Delindsatserne bygger på eksisterende positive erfaringer fra en række satspuljeprojekter samt eksisterende tilbud i visse kommuner.

Samarbejdsaftalen forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Bemærkninger fra kommenteringsrunden fremgår af dagsorden i Psykiatriforum 15. september 2022, hvor punktet er udskudt fra.

Videre proces

Ved endelig godkendelse af aftale i Sundhedsstyregruppen 10. november 2022, vil der blive igangsat en proces for politisk godkendelse:

• December 2022: Godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget
• Januar-marts 2023: Godkendelse i byråd og regionsråd
• 2023: Implementering.

Der udarbejdes en administrativ status på implementering af samarbejdsaftalen hvert 2. år. Den første administrative opfølgning vil ske i Sundhedsstyregruppen i 2./3. kvartal 2024.

Indstilling godkendt. Ved behandling af sagen på Psykiatriforum 10. novemver 2022 gav to kommuner på administrativt niveau udtryk for, at de ikke venter at tilslutte sig aftalen i første omgang. PLO-Midtjylland påpegede det uhensigtsmæssige i, hvis ikke aftalen bliver regionsdækkende. Samarbejdsaftalen indstilles nu til godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget med henblik på efterfølgende godkendelse i regionsrådet og byrådene.

• Bilag 1 Udkast til Samarbejdsaftale_børn og unge i psykisk mistrivsel
• Bilag 2 - Forløbsprogram for børn og unge med ADHD
• Bilag 3 - Forløbsprogram for børn og unge med Angst og Depression
• Bilag 4 - Forløbsprogram for børn og unge med Spiseforstyrrelser

På opdrag fra den tidligere styregruppe for alliancen om den nære psykiatri har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udarbejdet udkast til en revideret aftale for anvendelse af korrespondancebreve. Gruppen har haft til opgave at revidere aftalen, så den også omfatter det kommunale socialområde samt det regionale socialområde og almen praksis med henblik på at sikre, at der kommunikeres elektronisk om borgerne mellem hospital, det regionale socialområde, almen praksis og kommunerne (hhv. sundhedsområdet og socialområdet).

Formålet er at skabe bedre og mere effektiv behandling, øget patientsikkerhed og bedre arbejdsgange for det kliniske personale på hospitaler i somatikken og psykiatrien, det regionale socialområde, i kommuner og almen praksis.

Input fra kommenteringsrunde

Med afsæt i ovenstående er der udarbejdet et udkast til en revideret aftale, som har været sendt til kommentering i regionen, de 19 kommuner og hos PLO-Midtjylland. Arbejdsgruppen har justeret aftalen til, hvor det vurderes relevant på baggrund af kommentarerne. Et overblik over kommentarer og håndtering er vedlagt som bilag.

Den reviderede aftale nyder generelt bred opbakning, og der er udbredt positive tilkendegivelser i relation til aftalens omfattelse af socialområdet.

Psykiatriforum drøftede aftalen på møde 15. september 2022, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

Videre proces

Efter godkendelse af Sundhedsstyregruppen 10. november 2022 afsættes den resterende del af 2022 samt 2023 til implementeringsperiode.
Som supplement til den reviderede rammeaftale udarbejdes materiale til brug ifm. implementering, som bl.a. beskriver aktuelle implementeringsforudsætninger og opmærksomhedspunkter, ligesom der laves et supplerende præsentationsmateriale, der indeholder en række cases/konkrete eksempler på anvendelse af korrespondancebreve med specifikt fokus på korrespondance til/fra socialområdet.

Indstilling godkendt.

• Udkast_rev aftale om anvendelse af korrespondancebreve

Sundhedsreformen har fastlagt sundhedsklyngerne som en central ramme for samarbejdet om psykiatrien, og dermed med sundhedsaftalen som organisatorisk og politisk ophæng. Dette er i tråd med beslutninger i KKR Midtjylland og Kontaktudvalget i efteråret 2021 om, at psykiatrien organiseres i sundhedssamarbejdet.

Det foreslås derfor, at samarbejdet om psykiatrien fremadrettet forankres i den tværsektorielle organisering om sundhedsaftalen i regi af Sundhedsstyregruppen og sundhedsklyngerne, og at Psykiatriforum nedlægges.

Regionens psykiatriledelse har mulighed for at indgå i dialog med alle kommunerne på de kvartalsvise DASSOS- og KOSU-møder, når der er behov for det.

Der vil fortsat være stort fokus på den tværsektorielle samarbejdsstruktur og opgaveløsning omkring psykiatrien i Midtjylland for at sikre de bedste forudsætninger for en forestående udmøntning af 10-årsplanen for psykiatrien samt for at sikre, at overordnede strategiske dagsordener for udviklingen af psykiatrien og konkrete løsninger løftes fyldestgørende på tværs af sektorerne.

Indstilling godkendt.

Sundhedsstyregruppen blev 9. februar 2022 præsenteret for Det Nationale Ledelsesprogram i sundhedsvæsenet (NLPS), der har til formål at skabe en tværsektoriel læringskultur på sundhedsområdet. Ledelsesprogrammet skal understøtte tværgående og tværsektorielle patientforløb, bidrage til sammenhæng og ensartethed i den lokale, regionale og nationale ledelse af forbedringsarbejde samt klæde ledere i sundhedsvæsenet på til at stå for og lede et kulturskifte væk fra kontrol og registrering og over mod kontinuerligt dataunderstøttet forbedringsarbejde. NLPS er et delelement i Det nationale kvalitetsprogram vedtaget i 2015 af regeringen, Danske Regioner og KL. Første hold har gennemført programmet i foråret 2022.

NLPS sætter gang i etableringen af Hold 2 i efteråret, hvor det regionale område i Midtjylland har fået tildelt 43 pladser. Programstaben vil sammen med sekretariaterne for de fem sundhedsklynger indlede arbejdet med at få opgaven på dagsordenen på først mulige møde i sundhedsklyngernes fagligt strategiske niveau (klyngestyregrupperne). Deadline for udpegning af forbedringsinitiativer og deltagere er 31. marts 2023.

Der er foretaget enkelte forbedringer i procedure og materiale, som for eksempel at vi igangsætter proceduren tidligere, tydeligere målgruppe og teamstørrelse, og hjælp fra sekretariaterne til at kvalitetssikre beskrivelse af forbedringsinitiativ og team deltagere.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Sundhedsstyregruppen afholder normalt fire fysiske møder om året, og som noget nyt fra 2022 er der også planlagt to fysiske temadage om året. Formålet med temadagene er at sikre Sundhedsstyregruppen tid til at komme i dybden med strategiske drøftelser. Forårets temadag blev konverteret til et døgnseminar, hvorfor første egentlige temadag blev afviklet 14. oktober 2022. Ved dagens afslutning konkluderede Sundhedsstyregruppen, at der også skal være temadage i 2023.

Sundhedsstyregruppens formandskab har besluttet, at der i 2023 afholdes to temadage i sammenhæng med to ordinære møder. Der vil være fysisk fremmøde disse dage. De to resterende møder i Sundhedsstyregruppen vil blive med mulighed for virtuel deltagelse. Dette betyder, at der snarest vil ske en opdatering af mødebookingerne for 2023, så møderne i 2. og 4. kvartal lægges som hele dage, hvor der afholdes dels en temadag og et ordinært møde.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Intet under dette punkt.