Regionens forpligtigelser på tandområdet omfatter bl.a.:
- En koordinerende forpligtigelse med at sikre sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling på tandplejeområdet
- Ansvar for at stille de nødvendige behandlingspladser inden for specialtandpleje til rådighed for kommunerne – for mere information se punktet om regional specialtandpleje i menuen til venstre
- Tilskudsordning i forbindelse med regionens forpligtigelse i forhold til strålebehandlede patienter, kemoterapipatienter og patienter med Sjögrens Syndrom – for mere information se punktet om regional specialtandpleje i menuen til venstre
- Tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varige funktionsnedsættelse, et specialiseret tandplejetilbud – for nærmere detaljer se punktet om regionstandpleje i menuen til venstre
- Etablering af vagtordninger i regionen til ydelse af fornøden tandlægehjælp uden for behandlingstid – for mere information se punktet om tandlægevagten i menuen til venstre
Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland fungerer som koordinationsudvalg på tandplejeområdet, og bliver således Tandkoordinationsudvalg, når der er tandsager på dagsordnen.
For nærmere detaljer om Region Midtjyllands organisering på tandområdet se under punkterne Teknisk-administrativt udvalg, regional specialtandpleje, regionstandpleje og tandlægevagten.