• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune

• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, leder for administrativ service, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
• Linda Romedahl, hjælpemiddelkonsulent, Hospitalsenhed Midt
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Lone Aagaard, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Signe Mygdal Jørgensen er mødeleder.

Der var afbud fra Linda Romedal og Lise Lotte Olsen.

Signe Mygdal Jørgensen har i samarbejde med Liselotte Fisker fra Steno Diabetescenter udarbejdet forslag til revideret beskrivelse af insulinpumper til Afklaringskataloget (afklaringskatalog.rm.dk/insulinpumpe):

Insulinpumpe

Beskrivelse af produktet

En insulinpumpe er en lille batteridrevet og computerstyret maskine, der kontinuerligt afgiver en dosis insulin. Insulinpumpen kan være integreret med en sensorbaseret glukosemåler, som via en algoritme, der er indbygget i insulinpumpen, kan regulere insulinafgiften, så blodglukose holdes så stabilt som muligt. Insulinet føres via et blødt plastikkateter ind i underhuden.

Sammenhæng som produktet indgår i

En insulinpumpe anvendes til kontinuerlig insulinbehandling af type 1-diabetes.

Udstyr og tilbehør

Infusionssæt (Slanger, sprøjter, kobling, kanyler, kateter), tasker, mavebælter, undertøj med lomme til håndtering af insulinpumpen m.m. er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med behandlingsredskabet eller er en integreret del af behandlingsreskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet/integreret.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med anvendelsen af en insulinpumpe er at sikre kontinuerlig tilførsel af insulin ved type 1 diabetes. Den har et behandlende sigte, og insulinpumpen er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Principafgørelse 22-17 om merudgifter - sektoransvar - behandlingsredskaber - tilbehør til insulinpumper

Vejledende ansvarsplacering

Behandlende formål

Produktet anvendes som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.

Hjælp til fastlæggelse af formål

Begrundelse og uddybning

En insulinpumpe har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for kontinuerlig insulintilførsel.
• Når der er et lægefagligt behov for kontinuerlig insulintilførsel efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af iværksat behandling på hospitalet.

Den reviderede beskrivelse af insulinpumper blev godkendt og indarbejdes i Afklaringskataloget.

Signe Mygdal Jørgensen har i samarbejde med Liselotte Fisker fra Steno Diabetescenter udarbejdet forslag til revideret beskrivelse af sensorbaseret glukosemålersystem til Afklaringskataloget afklaringskatalog.rm.dk/sensorbaseret-glukosemaalesystem-uden-alarm:

Sensorbaseret glukosemålesystem

Beskrivelse af produktet

Et sensorbaseret glukosemålesystem måler glukoseværdier i vævet i underhuden ved hjælp af en lille sensor. Glukosesensoren føres ind gennem huden og måler glukoseværdien i vævsvæsken. Glukosesensoren udskiftes efter leverandørernes anbefalinger. En scanner eller en app på telefonen kan løbende registrere vævsglukose. Ved brug af scanner skal denne føres hen over sensoren for at opnå en glukoseværdi og alarmer ved for høj eller lav vævsglukose afgives uafhængigt af dette.

Sammenhæng som produktet indgår i

Et sensorbaseret glukosemålesystem anvendes til måling af glukoseværdier som kontinuerlig basis for justering af diabetesbehandlingen.

Udstyr og tilbehør

Blodsukkermåleapparat, fingerprikker og teststrimler er eksempler på udstyr og tilbehør. Anvendes ved meget høje eller lave glukoseværdier, hvor der skal foretages kontrolmålinger med almindelige testmaterialer.

Normalt skal udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/behandlingsredskabet, udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Selvom det sensorbaserede glukosemålesystem ordineres som et behandlingsredskab, skal blodsukkermåleapparat, fingerprikker og teststrimler fortsat bevilges af kommunen.

Årsag/forklaring: Danske Regioner har besluttet at ordinere sensorbaseret glukosemålersystem som et behandlingsredskab ved type 1 diabetes til både børn og voksne. I forbindelse med den beslutning er der ikke taget stilling til, om regionen også udleverer testmateriale til kontrolmålinger.

Arbejdsgruppen vil være undersøgende på, hvorvidt testmaterialer til kontrolmålinger er indeholdt i regionens beslutning om at ordinere sensorbaserede glukosemålesystemer som et behandlingsredskab. I et borgerperspektiv er det uhensigtsmæssigt, at borgerne skal henvende sig til begge sektorer for at få udleveret nødvendige produkter. Mere information følger i forbindelse med svar fra Region Midtjylland.

Indtil da bevilges testmaterialer til kontrolmålinger af kommunen.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med anvendelsen af sensorbaseret glukosemålesystem er at sikre, at personen til enhver tid kan måle blodglukose. Det er et behandlende sigte, og sensorbaseret glukosemålesystem er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Bemærkninger og særlige aftaler

Det er politisk besluttet, at sensorbaseret glukosemålesystem er et behandlingsredskab ved type 1 diabetes til både børn og voksne.

Der kan ikke ydes støtte til glukosemålesystemer med sensor som et hjælpemiddel med den begrundelse alene, at borger synes, det er mere hensigtsmæssigt og nemmere at bruge eller, at det skaber mere tryghed for borger. Det samme gælder, hvis borger ikke bryder sig om at skulle stikke sig offentligt eller, at borger har skiftende arbejdssteder.

Udleveres produktet af kommunen som et hjælpemiddel, modtager borger et tilskud svarende til 50% af glukosemålesystemet med sensor til køb af blodsukkermåleapparatet.

Udleveres produktet af hospitalet som et behandlingsredskab, er der ingen egenbetaling til glukosemålesystemet for borger.

Såfremt en person med type 2 diabetes eller anden ikke type-1 diabetes får afslag på ansøgning om glukosemåler som hjælpemiddel, er der retsbestemt mulighed for at anvende Fritvalgsordningen, såfremt personen opfylder kriterier for at få almindelig glukosemåler som hjælpemiddel.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Principafgørelse
30-17 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat

Principafgørelse 66-10 om
hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab

Vejledende ansvarsplacering

Behandlende formål

Ved type 1 diabetes anvendes produktet som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.

Hjælp til fastlæggelse af formål

Begrundelse og uddybning

Sensorbaseret glukosemålesystem har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når apparaturet er ordineret som led i en behandling, og det sker under ansvar fra lægen.
• Når lægen fører kontrol med anvendelse af apparatet
• Når der er tale om personer med type 1 diabetes
• Når patienten har manglende sygdomserkendelse
• Når patienten har behov for vedvarende instruktion og assistance fra sundhedsfagligt personale

Teksten til Afklaringskataloget blev drøftet og tilrettes som følger:

Beskrivelse af produktet

Et sensorbaseret glukosemålesystem måler glukoseværdier i vævet i underhuden ved hjælp af en lille sensor. Glukosesensoren føres ind gennem huden. Den måler glukoseværdien i vævsvæsken og udskiftes efter leverandørernes anbefalinger. En scanner eller en app på telefonen kan løbende registrere vævsglukose. Ved brug af scanner skal denne føres hen over sensoren for at opnå en glukoseværdi, men alarmer for højt eller lavt vævglukose afgives uafhængigt af dette.

Sammenhæng som produktet indgår i

Et sensorbaseret glukosemålesystem anvendes til måling af glukoseværdier som kontinuerlig basis for justering af diabetesbehandlingen.

Udstyr og tilbehør

Fingerprikker og teststrimler til måling af blodglukose er eksempler på udstyr og tilbehør. Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet. I den sammenhæng er en blodglukosemåler med tilhørende udstyr ikke en integreret del af et sensorbaseret glukosemålesystem.

Særligt for testmateriale til sensorbaseret glukosemålersystem, type 1 diabetes: Fingerprikker og teststrimler bevilges for nuværende af kommunen. Regionen ordinerer sensorbaseret glukosemålersystem som et behandlingsredskab, men det er i forbindelse med den beslutning ikke afgjort, om regionen også skal udlevere testmateriale. Denne uklarhed forventes at blive håndteret, når ny lovgivning for hjælpemidler og behandlingsredskaber træder i kraft 1. januar 2027.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med anvendelsen af sensorbaseret glukosemålesystem er at sikre, at personen til enhver tid kan måle blodglukose. Det er et behandlende sigte, og sensorbaseret glukosemålesystem er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Bemærkninger og særlige aftaler

Type 1 diabetes: Det er politisk besluttet, at sensorbaseret glukosemålesystem er et behandlingsredskab ved type 1 diabetes til både børn og voksne. Beslutningen er fuldt indfaset med virkning fra 2026.

Type 2 diabetes: Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om mere behandling i eget hjem. Parterne er enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type-2 diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en indfasning kan tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type-2 patienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af patienter med type-2 diabetes.

Sensorbaserede glukosemålesystemer kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel. Dog skal kriterierne jf. princip meddelelse 30-17 være opfyldt.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Principafgørelse
30-17 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat

Principafgørelse 66-10 om
hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab

Vejledende ansvarsplacering

Behandlende formål

Ved type 1 diabetes anvendes produktet som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.

Hjælp til fastlæggelse af formål

Begrundelse og uddybning

Sensorbaseret glukosemålesystem har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når apparaturet er ordineret som led i en behandling, og det sker under ansvar fra lægen.
• Når lægen fører kontrol med anvendelse af apparatet
• Når der er tale om personer med type 1 diabetes
• Når patienten har manglende sygdomserkendelse
• Når patienten har behov for vedvarende instruktion og assistance fra sundhedsfagligt personale

Der er behov for at få følgende afklaret, inden teksten indarbejdes i Afklaringskataloget:

• Hvor mange teststrimler og fingerprikkere udleveres til patienterne?
• Udleverer kommunerne sensorbaserede glukosemålersystemer til borgere med type 2 diabetes?

Signe Mygdal Jørgensen afklarer spørgsmålene med Steno Diabetescenter.

Charlotte Jensen undersøger, hvorfor regionen ikke udleverer teststrimler og fingerprikkere, når regionen ordinerer sensorbaserede glukosemålersystemer. Teststrimler og fingerprikkere er udstyr og tilbehør til de sensorbaserede glukosemålersystemer.

Signe Mygdal Jørgensen har i samarbejde med Liselotte Fisker fra Steno Diabetescenter udarbejdet forslag til revideret beskrivelse af ketonstrimler til Afklaringskataloget afklaringskatalog.rm.dk/ketonstrimler:

Ketonstrimler

Beskrivelse af produktet

Ketonstrimler er testmateriale, der kan måle for ketonstoffer i blod eller urin. Ketonstoffer dannes, når kroppens insulinniveau er for lavt, og der er oftest højt blodglukose samtidigt. Ved måling af ketoner ved type 1 diabetes, kan man tidligt konstatere, om der er tegn til syreforgiftning og dermed undgå alvorlige konsekvenser for borger som følge af syreforgiftning.

Måling af ketonstoffer i urin: Teststrimlen dyppes i en lille mængde opsamlet urin. Resultatet aflæses efter kort tid ved sammenligning af farveskala på teststrimmel og teststrimmelbeholder.
Måling af ketonstoffer i blod: Med en fingerprikker prikkes et lille hul i huden på en finger, og blod presses ud, så der kan opsamles en dråbe på en teststrimmel, som sidder i et apparat, som typisk også kan måle blodglukose.
Efter få sekunder kan man aflæse blodketonniveauet.

Alle med type 1 diabetes skal kunne teste for ketonstoffer.

Sammenhæng som produktet indgår i

Ketonstrimler anvendes til måling af ketonstoffer, med henblik på at hindre alvorlige og langsigtede konsekvenser som følge af syreforgiftning, ved type 1 diabetes.

Det primære formål med anvendelsen

Det primære formål med anvendelsen af ketonstrimler er at afhjælpe følgerne ved type 1 diabetes. Der er et afhjælpende sigte, og ketonstrimler er derfor et hjælpemiddel.

Se
"Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Ankestyrelsens principafgørelse 115-13 om keton - ketonstrimler - diabetes - måling - hjælpemiddel - væsentlig - væsentlighedskriterium - formål

Ansvarsdeling

Ketonstrimler har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når ketonstrimler afhjælper følgerne af Type 1 diabetes

Den reviderede beskrivelse af ketonstrimler blev godkendt og indarbejdes i Afklaringskataloget.

Signe Mygdal Jørgensen har i samarbejde med Liselotte Fisker fra Steno Diabetescenter udarbejdet forslag til revideret beskrivelse af blodsukkermålerapparat til Afklaringskataloget afklaringskatalog.rm.dk/blodsukkermaaleapparat:

Blodsukkermåleapparat

Beskrivelse af produktet

En blodsukkermåler er et apparat, der kan måle koncentrationen af glukose i blodet. Med en fingerprikker prikkes et lille hul i huden, så en lille bloddråbe kommer frem. Bloddråben opsamles med en teststrimmel, som sidder i blodsukkermåle apparatet.
Efter få sekunder kan man aflæse blodsukkerniveauet.

Sammenhæng som produktet indgår i

Anvendes til måling af blodsukkeret og regulerer behandlingen med insulin eller andre medikamenter.

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Udstyr og tilbehør

Fingerprikker, lancetter, teststrimler og insulinpen er eksempler på udstyr og tilbehør.

Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen

Et blodsukkermåleapparat har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af blodsukkermåleapparatet er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.

I nogle tilfælde har blodsukkermåleapparatet flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

Udleveres produktet af kommunen som et hjælpemiddel til borgere med insulinbehandlet diabetes, modtager borgeren et økonomisk tilskud svarende til 50% af udgiften til køb af et blodsukkermåleapparat.

Borgere med diabetes, som ikke får insulin, kan ikke få økonomisk tilskud til køb af et blodsukkermåleapparat.

Desuden kan der alene ydes støtte til testmaterialer til borgere med diabetes, som ikke får insulin, hvis lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet. Der kan ydes støtte til op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt for borgere, som ikke får insulinbehandling.

Udleveres produktet af hospitalet som et behandlingsredskab, er det uden egenbetaling for borger.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager

Principafgørelse
66-10 om hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab

Principafgørelse 22-17 om merudgifter - sektoransvar - behandlingsredskaber - tilbehør til insulinpumper

Principafgørelse 115-13 om
Keton - ketonstrimler - diabetes - måling - hjælpemiddel - væsentlig - væsentlighedskriterium - formål

Principafgørelse 14-13 om hjælpemiddel - teststrimler - tabletbehandlet diabetiker

Principafgørelse 161-11 om merudgifter - nødvendig - kanylebokse

Principafgørelse C-30-07 om barn - hjælpemiddel - diabetes - insuflon - insulin

Ansvarsdeling

Et blodsukkermåleapparat
har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at udføre måling af blodsukkeret under indlæggelse.
• Når der er et lægefagligt behov for at udføre måling af blodsukkeret efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af iværksat behandling på hospitalet – ofte med ambulant kontrol i hospitalsregi f.eks. ved sekunddær diabetes eller graviditets diabetes.

Et blodsukkermåleapparat
har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når den i væsentlig grad afhjælper følgerne af de daglige målinger af blodsukkeret for en diabetiker med en type 1 diabetes, som er insulinkrævende.
• Når den i væsentlig grad letter dagligdagen for en diabetiker med en type 1 diabetes, som er insulinkrævende.

Teksten blev godkendt.

Følgende skal dog afklares, inden teksten indarbejdes i Afklaringskataloget:

• Hvem udleverer blodsukkermålerapparat ved type 1 diabetes?
• Er blodsukkermålerapparat udstyr og tilbehør til sensorbaseret glukosemåler?

Signe Mygdal Jørgensen afklarer dette med Steno.

Holstebro Kommune har rettet henvendelse til sekretariatet om ansvaret for udlevering af mindre vacuumbandager.

Kommunen oplever stor forskellighed fra sårafdeling til sårafdeling ifm. borgere, der har brug for vacuumbehandling i hjemmene (TNP). Udfordringerne vedrører ikke de store systemer, hvor borgerne altid er i tætte forløb med ordinerende afdeling. Udfordringen vedrører de mindre systemer, hvor vacuum (TNP) behandlingen er indbygget i en bandage. Disse produkter kan også leveres med svamp + kanister.

Kommunen skriver, at det ifølge afklaringskataloget er ordinerende sårambulatorium/afdeling, der er ansvarlig for udlevering af materiale til brug ved vacuumbehandling. Kommunen har den opfattelse, at dette gælder uanset, om der er tale om de store systemer eller de mindre systemer, som er indbygget i bandager. Kommunen er endvidere af den opfattelse, at ordinerende afdeling er ansvarlig for udlevering i hele behandlingsforløbet, selvom de fleste skift foretages af primærsygeplejerskerne. Kommunen spørger til, om det er korrekt forstået.

Kommunen oplever, at især en specifik afdeling forventer, at kommunerne overtager udleveringen i behandlingsforløbet, da deres oplevelse er, at alle kommuner har de mindre vacuumbandager, som en del af deres sortiment. Dette er ikke korrekt for Holstebro Kommune og nabokommunernes vedkommende. Kommunen udtaler, at det ikke er relevant, om kommunen har produkterne på lager eller ej, da det ikke har betydning for udleveringsforpligtigelsen.

Forud for mødet i Arbejdsgruppen afklarer de regionale medlemmer hvilken udleveringspraksis, hospitalerne har for mindre vacuumbandager. Herunder afklares, om udleveringspraksis er forskellig alt efter, om borger er selvhjulpen eller om skift foretages af primærsygeplejerske.

Arbejdsgruppen afklarer, hvem der har ansvaret for at udlevere mindre vacuumbandager og tilbehør hertil.

afklaringskatalog.rm.dk/vacuum-pumpe

Arbejdsgruppen drøftede henvendelsen fra Holstebro Kommune, og den blev enig om følgende tilbagemelding:

Små bandager er ikke omfattet i beskrivelsen af vacuum pumpen i Afklaringskataloget. Arbejdsgruppen har ikke til opgave at beskrive hvilke sygeplejeprodukter, kommunerne skal have i deres sygeplejedepoter. Louise Lyngsøe og Sidse Schrøder Krog bekræftede, at Viborg og Nordjurs kommuner udleverer de mindre vacuumbandager. Arbejdsgruppen opfordrer kommunen til at indgå dialog med den pågældende afdeling.

Charlotte Jensen sender svaret til Holstebro Kommune.

Hanne Sloth har på vegne af Regionshospitalet Gødstrup sendt sag om afklaring af ansvarsdelingen for brokbælter til Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber.

Hospitalet skriver bl.a. følgende:

Brok kan opstå år efter pt. er opereret og er afsluttet i kirurgisk regi. I dag ved man fagligt fra speciallæger, at alle brok hverken kan eller skal opereres, da det er en stor og kompliceret operation, med store risici til følge.
Patienter, der skal operere, skal derfor udvælges nøje. De inoperable henvises til måltagning til brokbælte.

Vi oplever i stigende grad, at folk får afslag på brokbandager, ansøgt herfra, med henvisning til afklaringskataloget. Dette mener vi er fagligt forkert. Et brok er defineret som en svaghed i bugvæggens muskulatur. Kan være medfødt, men ses oftest efter kirurgi, altså som en senfølge, fordi muskulaturen er brudt. Betyder at tarmene vælter frem under huden, og danner en bule, som over tid kan blive større og større, varierende fra hønseægstort til melonstørrelser.

Et brokbælte kan lette patienten i hverdagen. Brokbæltes kompression gør, at brokket kan presses ind og være mindre i vejen ved aktiviteter.

Brokbælter er beskrevet i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/skinner-bandager-korsetter-og-baelter-ortoser

Afklaringsudvalget har udtalt sig vejledende i 2 sager om brokbælter: afklaringskatalog.rm.dk/ansvar-hjaelp-til-fastlaeggelse-af-det-primaere-formaal/hjaelp-ved-uenighed-om-udleveringsforpligtelsen/afklaringssag-om-brokbandager. I begge sager vurderede Afklaringsudvalget, at brokbælternes primære formål er behandlende.

Arbejdsgruppen drøfter ansvarsdelingen for brokbælter.

Brokbælter kan ifølge nugældende regler både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Arbejdsgruppen er enig om, at det primære formål med anvendelsen af brokbæltet er afgørende for, om brokbæltet skal ordineres som et behandlingsredskab eller bevilges som et hjælpemiddel. Desuden vil det være kompleksiteten af brokken, der også er afgørende. I praksis leverer kommunerne brokbælter til borgere med en ikke kompleks brok, og de afviser at levere brokbælter til borgere med en kompleks og stor brok.

Som udgangspunkt bevilger kommunerne brokbælter til borgere, som får brok som følge af en stomi, og kommunerne afviser at bevilge brokbælter til borgere, som har meget store brok. Hvis hospitalet vurderer, at det ikke er forsvarligt, at borgeren ikke får bevilget et brokbælte, kan hospitalet anvende initiativpligten og ordinere brokbæltet.

Det blev aftalt, at Kristinna Fleng Madsen og Hanne Sloth udarbejder en case, som beskriver, hvornår brokbælter hhv. ordineres som behandlingsredskaber og bevilges som hjælpemidler.

Hanne Sloth beder stomisygeplejerskerne på Regionshospitalet Gødstup om at drøfte anvendelsen af brokbælter med stomisygeplejerskerne på de andre hospitalet i regionen.

Brokbælter behandles på baggrund af ovenstående på arbejdsgruppens næste møde.

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Der var ingen nye afgørelser.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Vedlagte dokument indeholder opsummering af cases fra Urinvejskirurgi, AUH. Gruppen drøfter, om casene skal indarbejdes i Afklaringskataloget.

Cases baseret på henvendelse fra Urinvejskirurgi, AUH, indarbejdes i Afklaringskataloget.

Case om brokbælter behandles på næste møde.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Følgende punkter behandles på Arbejdsgruppens næste møde den 19. juni 2025:

• Brokbælter
• Evt. opfølgning på punkter om diabetesteknologi

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

HME ordineret som behandlingsredskab: En borger fra Struer Kommune har hidtil fået bevilget HME som et hjælpemiddel, men får nu ordineret HME som et behandlingsredskab jf. ansvarsdelingen. Leverandøren sender fortsat fakturaer til kommunen. Der blev spurgt til, om andre kommuner har samme udfordring med leverandøren.

Skinne anvendt i forbindelse med kontrakturer: En borger har kraftige kontrakturer i hånden og er blevet opereret for at få strukket fingrene ud. Hospitalet søger kommunen om en natskinne. Arbejdsgruppen vurderer, at skinne er et behandlingsredskab, da den skal forhindre forringelse af det opnåede resultat af operationen. Skinne vil ofte være en del af behandlingen og ordineres af lægen. Hvis kontrakturen opstår efter operationen, kan patienten blive henvist til hospitalet af egen læge med henblik på at få vurderet behovet for en skinne.