Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Karin Locander, konst. direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Brian Høyer Lorentsen, leder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Vibeke Just Andersen, chefkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland

Rasmus Bræmer, akademisk konsulent PLO-Midtjylland

Rikke Degn, sygeplejefaglig direktør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Henrik Larsen, hospitalsdirektør RH Randers, Region Midjtylland

Brian Brøndum Møller, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland

Mette Bærentsen AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland

Hospitalsledelsesrepræsentant, Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der er primo 2025 lavet en opfølgning på prøvehandlingen om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese. Opfølgningen viser, at der blandt familier med børn med cerebral parese samt medarbejdere er tilfredshed med ordningen, og at udgiften er markant lavere end estimeret på forhånd. Arbejdsgruppen bag prøvehandlingen anbefaler, at prøvehandlingen fortsætter indtil 31. december 2026, hvor en ny lovgivning om hjælpemidler og behandlingsredskaber forventes at træde i kraft.

Opfølgning på prøvehandlingen for perioden 15. september 2023 – 15. september 2024

Overordnet viser en opfølgning på prøvehandlingen, at der er tilfredshed med ordningen blandt både familier og medarbejdere samt at udgiften er markant lavere end estimeret. I forbindelse med prøvehandlingen er der blevet afdækket en række opmærksomhedspunkter, som arbejdsgruppen bag prøvehandlingen arbejder videre med, hvis prøvehandlingen forlænges til udgangen 2026.

Antal konsultationer: Der er afholdt 395 CPOP-konsultationer, og der blev udstedt 80 henvisninger på ortoser, hvoraf 61 henvisninger blev indløst. Derudover er der foretaget 47 udskiftninger eller genbevillinger, hvor udgiften jf. aftale mellem kommuner og region er afholdt af kommunerne.

Udgift: Kommunerne har i prøvehandlingsperioden haft en udgift på 1.281.434 kr., mens hospitalerne har haft en udgift på 623.175 kr. Den samlede udgift under prøvehandlingen er på 1.904.609 kr., hvilket ligger markant under de estimerede udgifter på 4.600.000 kr. Det bemærkes, at den kommunale udgift er højere end den regionale udgift, da der heri er medregnet udskiftninger og genbevillinger af ortoser, hvor der ikke har været en forudgående CPOP-konsultation. Udgifterne til bevillinger under prøvehandlingen er fordelt 50/50.

Et fremadrettet årligt estimat på en videreførelse af ordningen med en deling på 50/50 må antages i runde tal at være på under 1.000.000 kr. for såvel hospitaler som kommuner.

Tidsforbrug: Tidsforbruget før og under prøvehandlingen er ikke registreret, men arbejdsgruppen bag prøvehandlingen vurderer, at det samlede tidsforbrug til administration er blevet væsentligt reduceret, ikke mindst for læger og sagsbehandlere.

Familiernes og medarbejderens oplevelse af forløbene: En undersøgelse af familiernes og medarbejderens oplevelse af forløbene før og under prøvehandling indikerer, at forløbene er blevet mere smidige, ventetiden på udlevering af ortoser er blevet kortere, der er fokus på faglighed og kvalitet i forløbene, og at familierne føler sig mere trygge.

Kort om prøvehandlingen

Prøvehandlingen om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese startede den 15. september 2023 og sluttede den 15. september 2024. Formålet er at skabe smidige og sammenhængende patientforløb. Fokus er på familierne samt en enklere administration, hvor medarbejderne ikke bruger ressourcer på indbyrdes at afklare, om en ortose primært har et behandlende eller afhjælpende formål, og dermed hvilket formål der vejer tungest ift. hvem, der skal afholde udgiften.

I prøvehandlingen er det aftalt, at ortoser, der på samme tid har et behandlende og afhjælpende formål, ordineres som et behandlingsredskab, og at udgiften til ortosen deles 50/50 mellem hospital og kommune. For at en ortose kan være omfattet af prøvehandlingen, skal barnets behov for ortosen være afklaret på en tværsektoriel CPOP-konsultation afholdt i perioden fra den 15. september 2023 til den 15. september 2024.

Sundhedsstyregruppen besluttede på mødet den 13. maj 2024, at prøvehandlingen fortsætter, frem til der er lavet en opfølgning og en eventuel beslutning om videreførelse.

Samarbejdet om den gode indlæggelse og udskrivelse sker ud fra en værdibaseret samarbejdsaftale med seks principper, der har til formål at sikre gode og sammenhængende patientforløb.
Samarbejdsaftalen blev udvidet til også at omfatte det psykiatriske område pr. 1. april 2024. I en tid hvor alle sektorer er pressede, og patientforløbene bliver mere komplekse, kan det være vanskeligt at arbejde værdibaseret. Det er derfor en vedvarende opgave at sikre, at parter på alle niveauer har indsigt i og viden om, hvordan forskellige vilkår, rammer og arbejdsgange spiller sammen ved en indlæggelse og en udskrivelse. Dette er især vigtigt, når der løbende er udskiftninger blandt personalet i vores organisationer. Derfor laves der årligt en status på samarbejdet blandt parterne.

Sundhedsstyregruppen orienteres om, at der generelt er et godt samarbejde om den gode indlæggelse og udskrivelse i alle klynger. Der opleves fortsat udfordringer på nogle områder, og det fremgår af tilbagemeldingerne, at klyngerne har stor opmærksomhed på at håndtere udfordringerne lokalt bl.a. ved, at der løbende igangsættes nye initiativer og prøvehandlinger i de enkelte klynger. Vurderingen er derfor, at status ikke giver anledning til at igangsætte nye initiativer centralt, men at arbejdet fortsat følges med en årlig status.

Indsamling af input fra klyngerne

Der er i marts 2025 samlet status fra alle relevante parter, hvorefter klyngesekretariaterne har givet en samlet tilbagemelding fra de enkelte klynger.

Ved denne status var der et ønske om at få afdækket samspillet mellem aftalen om 72-timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar og samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse. Derfor har de somatiske områder i klyngerne fået følgende spørgsmål:

1. Hvordan opleves sammenspillet mellem den gode indlæggelse og udskrivelse og aftalen om 72-timers behandlingsansvar?

Som ramme for input til status på det psykiatriske område i klyngerne er der stillet tre spørgsmål:

1. Hvordan opleves samarbejdet om den gode indlæggelse og udskrivelse?
2. Hvilke gode erfaringer og tiltag vil I gerne dele med andre?
3. Opleves der at være særlige udfordringer med samarbejdet?

• Hvis ja, hvilke?
• Hvordan er eventuelle udfordringer blevet løst/adresseret?

Der har desuden været mulighed for at give øvrige bemærkninger til samarbejdet på både det somatiske og det psykiatriske område.

Tilbagemelding fra klyngerne

Klyngernes tilbagemeldinger er positive på både det somatiske og det psykiatriske område. Klyngerne svarer samstemmende, at samarbejdet generelt opleves som godt og konstruktivt med god dialog og fleksibilitet på tværs af sektorer.

Psykiatri

Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse er stadig under implementering i psykiatrien, og der er forskel på hvor langt man er i processen på tværs af klyngerne. Generelt meldes om en positiv udvikling i samarbejdet om den gode indlæggelse og udskrivelse, og der er en bred anerkendelse af, at det gode patientforløb kræver samarbejde.

Klyngerne nævner, at der fortsat er plads til forbedring i samarbejdet. Udfordringerne ligger bl.a. i:

• Manglende kendskab til samarbejdsaftalen
• Manglende og rettidig deling af informationer
• Manglende koordinering mellem hospitaler, bosteder og kommunale tilbud, særligt for borgere med rusmiddelproblematikker eller komplekse behov

Klyngerne arbejder lokalt på at løse udfordringerne, bl.a. ved at opstille klare aftaler og rammer, få forståelse for hinandens arbejdsgange på tværs af sektorer samt afholde samarbejdsmøder og temadage.

Somatik

Klyngerne oplever generelt, at aftalen om 72-timers behandlingsansvar fungerer godt og spiller godt sammen med samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, da den understøtter en tryg overgang fra hospital til primærsektor.

Der er i klyngerne enighed om, at det er væsentligt, at aktørerne kender hinanden på tværs af sektorer, da samarbejdet fungerer bedre, når man har en relation til sin samarbejdspartner.

Der er dog stadig plads til forbedringer i samarbejdet. Klyngerne nævner bl.a.:

• Opmærksomhed på at opdatere FMK
• Fra kommunal side opleves et større pres ift. udskrivelser af borgere. Kommunerne oplever, at udskrivelser generelt sker tidligere og med kortere varsel, hvilket resulterer i en oplevelse af ingen eller begrænset fælles forberedelsestid
• Det er en udfordring, at mange borgere udskrives op til en weekend, fordi bemandingen er reduceret, og de nødvendige hjælpemidler ikke kan skaffes

Der arbejdes lokalt med at løse udfordringerne i alle klynger på det somatiske område, bl.a. ved relationsarbejde, tydelig forventningsafstemning og samarbejdsmøder.

Børn og unge

Flere klynger oplever, at samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse er skrevet mhp. den voksne målgruppe og derfor er svær at implementere på børn- og ungeområdet

Det regionale socialområde

Samarbejdsaftalen er stadig under implementering på det regionale socialområde. Der er fokus på at udbrede kendskab til aftalen, og området skal fremadrettet tænkes ind i klyngernes videre arbejde med den gode indlæggelse og udskrivelse.

Status pr. 1. januar 2025 viser, at de fleste midtjyske kommuner har en høj dækningsgrad af fasttilknyttede læger på plejehjem. Dog har Lemvig og Randers Kommune problemer med rekruttering, mens der er sket forbedring i Struer Kommune.

Årlig status for 2025:

Fasttilknyttede læger på plejehjem er en del af overenskomsten for praktiserende læger. Målet er, at alle plejehjem skal have en fast læge, og dækningsgraden skal være over 80 % ved udgangen af 2023.

Pr. 1. januar 2025 var dækningsgraden 90% opgjort for i alt 267 plejehjem i de 19 midtjyske kommuner. Til sammenligning var dækningsgraden året før 91% opgjort for i alt 255 plejehjem. Tre kommuner har lavere dækningsgrad end gennemsnittet: Lemvig (0%), Randers og Struer (under 80 %).

Der er sket forbedringer i Struer Kommune, hvor tre ud af fire plejehjem (pr. 1. marts 2025) har fået tilknyttet en læge siden sidste status på Sundhedsstyregruppens møde den 9. februar 2024. På mødet blev aftalt, at regionen indleder dialog med regionsklinikken i Lemvig med henblik på at afsøge muligheder for løsninger på plejehjemmene i Lemvig. Desuden blev aftalt, at Randers Kommune fortsætter dialog med Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) i Randers, og at PLO-Midtjylland fortsætter dialog med KLU i Struer. I Randers er dækningsgraden stort set den samme i 2025 som i 2024, hvor den var 74% (siden sidste status er ét plejehjem blevet delvist dækket).

*) Dialog med almen praksis er i gang ift. plejehjem som mangler fast læge.

**) Mangler fast læge til ét plejehjem med 22 beboere.

***) Skanderborg Kommune oplyser, at de har ét plejehjem for borgere med psykiatriske diagnoser og/eller misbrug samt evt. andre kognitive udfordringer, hvor de ikke ønsker at benytte ordningen vedr. fasttilknyttede læger, da borgerne er meget knyttede til egen læge. Fjernes dette plejehjem fra Skanderborg Kommunes opgørelse, er der 100% dækning i kommunen.

****) Mangler fast læge til et plejehjem med 60 beboere.

*****) Ét plejehjem har fået tilknyttet en fast læge pr. 1. marts 2025, hvorved tre ud af fire plejehjem er dækket.

Hjerneskadesamrådet på voksenområdet gennemførte i efteråret 2024 en audit på genoptræningsplaner for voksne med erhvervet hjerneskade. Formålet med den tværsektorielle audit på genoptræningsplaner er at sikre tværsektoriel kvalitetsopfølgning og vurdere kvaliteten af en række genoptrænings-/rehabiliteringsforløb for at belyse, om forløbene lever op til intentionerne i ”Samarbejdsaftale om den voksne med erhvervet hjerneskade" Hjerneskade - voksne - Sundhedsaftalen . Fokus er især på, hvorvidt der sker overdragelse af rettidige og relevante oplysninger i sektorovergangen mellem hospital og kommune i Midtjylland.

Vedlagte auditrapport konkluderer, at der generelt er et godt samarbejde mellem hospitaler og kommuner om målgruppen. Overordnet set er der tale om gode genoptræningsplaner, som kommunerne kan handle ud fra. Det blev bl.a. bemærket, at kommunerne kan genkende den borger, der er beskrevet i genoptræningsplanerne, og at kommunerne kan planlægge genoptræningsforløbet på baggrund af genoptræningsplanerne.

Der blev nævnt en række forskellige opmærksomhedspunkter på auditmøderne. Det skal bemærkes, at mange af opmærksomhedspunkterne er velbeskrevet i flere af genoptræningsplanerne, og de blev derfor kun nævnt på få auditmøder. Alle opmærksomhedspunkter fremgår af auditrapporten.

Der blev afholdt 34 auditmøder:

• 15 om patienter udskrevet fra Hammel Neurocenter (7 blev udskrevet til rehabilitering på specialiseret niveau og 8 blev udskrevet til almen genoptræning)
• 3 om patienter udskrevet fra Hospitalsenhed Midt, Viborg (udskrevet til almen genoptræning)
• 6 om patienter udskrevet fra Regionshospitalet Gødstrup (udskrevet til almen genoptræning)
• 10 om patienter udskrevet fra Aarhus Universitetshospital (udskrevet til almen genoptræning)

Hjerneskadesamrådet drøftede auditrapporten på sit møde den 26. marts. Hjerneskadesamrådet besluttede at sende referaterne fra de enkelte auditmøder til de respektive klynger sammen med auditrapporten med henblik på, at klyngerne kan drøfte auditten lokalt og drage læring af resultaterne.

Aarhusklyngen har udarbejdet kommunikationsmateriale om nikotin- og rygestop målrettet patienter og hospitalspersonale. Formålet med materialet er at gøre patienterne opmærksomme på muligheden for gratis hjælp til ryge- og nikotinstop og at styrke personalets fokus på at spørge til patienternes ryge- og nikotinstatus samt tilbyde henvisning til gratis nikotin- og rygestopforløb i kommunen. Materialet er udarbejdet, så det kan anvendes i regionens øvrige klyngesamarbejder.

Kort om materialet:

Materialet er en tilpasning af kommunikationsmateriale udarbejdet i forbindelse med en tobakskampagne målrettet almen praksis i 2021. I justering af materialet har der været fokus på at gøre materialet så generisk som muligt, så det er anvendeligt i andre klynger.

Materialet består af:

• Postkort henvendt til patienter
• Plakat henvendt til patienter
• Postkort henvendt til hospitalspersonale
• Plakat henvendt til hospitalspersonale

Materialet vil være tilgængeligt på Sundhedsaftalens hjemmeside.

Baggrund

Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner indgik i efteråret 2018 en samarbejdsaftale om en forstærket rygestopindsats. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2019.

I sommeren 2019 underskrev Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner en hensigtserklæring om øget fokus på rygestopindsatsen i almen praksis. I 2021 blev der i regi af Sundhedsaftalen lanceret en tobakskampagne i almen praksis med henblik på at få flere praktiserende læger til at henvise til tobaksstop i kommunerne. Til kampagnen blev der udarbejdet kommunikationsmateriale målrettet almen praksis og borgere.