Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Karin Locander, konst. direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Brian Høyer Lorentsen, leder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Vibeke Just Andersen, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland

Rasmus Bræmer, akademisk konsulent PLO-Midtjylland

Rikke Degn, sygeplejefaglig direktør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør RH Randers, Region Midjtylland (afbud)

Brian Brøndum Møller, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland

Lisbeth Kallestrup, Kvalitetschef AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland (afbud)

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Trine Oksbjerg, AC-fuldmægtig Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Der var afbud fra Mette Kjøllby, Tina Ebler, Thomas Balle Kristensen og Christian Boel.

Dorthe Klith deltog i stedet for Palle Juelsgaard.

Mette Bærentsen og Mette Ringtved deltog virtuelt under punkt 1-5 og 7-8.

Den 15. november 2024 er indgået politisk aftale mellem regeringen og forligspartierne om en sundhedsreform. Den politiske aftale indeholder en række tiltag, som skal gennemføres i 2025/2026, inden reformen træder i kraft i 2027. Sundhedsstyregruppen drøfter forud for behandling i Sundhedssamarbejdsudvalget den videre håndtering af igangsatte tværsektorielle indsatser i regi af sundhedsaftalen og kommende indsatser i pipeline.

Til drøftelsen er udarbejdet et overblik over indsatser i regi af sundhedsaftalen – herunder forslag til handling fra formandskabet for Sundhedsstyregruppen (jf. bilag 1). Overblikket er lavet med udgangspunkt i arbejdsplanen for 2024 og beslutninger truffet på møder i Sundhedsstyregruppen og i Sundhedssamarbejdsudvalget.

Indsatserne er inddelt i tre overordnede kategorier:

• Allerede igangsatte indsatser til politisk beslutning i Sundhedssamarbejdsudvalget:

Status på igangsatte indsatser og overblik over, hvornår de forventes klar til behandling i Sundhedsstyregruppen/Sundhedssamarbejdsudvalget

• Allerede igangsatte indsatser til administrativ beslutning i Sundhedsstyregruppen:

Status og overblik over igangsatte indsatser, hvor den videre håndtering kræver administrativ stillingtagen i Sundhedsstyregruppen

• Politisk besluttede indsatser i Sundhedssamarbejdsudvalget, men som endnu ikke er igangsat:

Overblik over hvilke kommende indsatser, der er besluttet i Sundhedssamarbejdsudvalget, men som endnu ikke er igangsat.

Derudover er vedlagt en foreløbig procesplan med vigtige milepæle for det kommende reformsamarbejde (jf. bilag 2).

Indstillingerne blev godkendt.

Sundhedsstyregruppen drøftede det kommende reformsamarbejde.

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede på mødet 25. oktober 2024 at igangsætte et arbejde med prøvehandlinger ift. borgere med kronisk sygdom. Med hensyn til økonomi afventes arbejdet med ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger, der forventes at blive igangsat i forbindelse med sundhedsreformen. Arbejdet med prøvehandlinger tager derfor afsæt i et fagligt fokus.

Sundhedsstyregruppen drøfter håndteringen af bestillingen fra Sundhedssamarbejdsudvalget, herunder formandskabet for Sundhedsstyregruppens forslag til videre håndtering.

Sundhedssamarbejdsudvalgets beslutning udspringer af oplæg fra PLO-Midtjylland med fire forslag til konkrete indsatser på kronikerområdet, der har til formål at understøtte samarbejdet på tværs af sektorovergangene, styrke kvaliteten i patientforløbene og undgå forværringer af sygdomme, som kan resultere i akutte henvendelser.

Tværsektorielt drejer det sig i første omgang om prøvehandlinger ift. to af forslagene:

• Tværfaglige opstartsmøder: Etablering af koordinerede indsatser i et tværfagligt samarbejde og forløb hos borgere med nyligt opstået behov for f.eks. hjemmepleje eller plejebolig
• Revitalisering af opfølgende hjemmebesøg: Der er stor variation i anvendelsen af opfølgende hjemmebesøg på tværs af kommunerne i regionen. PLO-Midtjylland ønsker et øget fokus på anvendelsen og ændring af, hvordan besøget kan udføres

Forslag til den videre proces

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen foreslår følgende ift. den videre proces med udvikling af prøvehandlinger:

Tværfaglige opstartsmøder: Prøvehandlinger udvikles og løftes i en klynge med henblik på erfaringsopsamling og spredning til øvrige klynger.

Revitalisering af opfølgende hjemmebesøg: Sundhedsstyregruppen nedsætter en tværsektoriel arbejdsgruppe hertil. I første omgang skal gruppens opdrag afklares.

Indstilling godkendt idet Gødstrupklyngen undersøger mulighed for at lave en prøvehandling ift. tværfaglige opstartsmøder og det blev besluttet, at Jens Bejer Damgaard indtræder i tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. revitalisering af aftalen om opfølgende hjemmebesøg.

Sundhedssamarbejdsudvalget har sat fokus på behovet for indsatser, der kan nedbringe antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel.

Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede derfor på deres møde den 29. september 2023, at der skulle udarbejdes en samarbejdsaftale om tidlig opsporing og indsats for børn og unge i risikogrupper. Der blev i den forbindelse nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et forslag til samarbejdsaftalen. I kommissoriet for arbejdsgruppen står der, at der er direkte sammenhæng mellem arbejdsgruppens leverancer og de lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i kommunerne, som implementeres i regi af 10-årsplanen for psykiatrien. I løbet af 2024 blev der udarbejdet og godkendt en midtjysk samarbejdsmodel til fælles implementering af de lettilgængelige behandlingstilbud. I den forbindelse er der blevet nedsat en fælles implementeringsgruppe med repræsentation fra alle kommuner, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, de somatiske børneafdelinger og almen praksis.

For at sikre sammenhæng mellem arbejdet med tidlig opsporing i risikogrupper og en fælles implementering af det lettilgængelige behandlingstilbud anbefaler arbejdsgruppens formandskab, at arbejdet med tidlig opsporing i risikogrupper forankres i den midtjyske samarbejdsmodel. Det vurderes, at opgaven løftes bedre med en sådan forankring fremfor med en særskilt samarbejdsaftale. Formandskabet for arbejdsgruppen påtager sig fortsat ansvaret for at understøtte den tidlige opsporing af børn og unge i de tre risikogrupper, idet de også har formandskabet for den midtjyske samarbejdsmodel.

I regi af den midtjyske samarbejdsmodel vil der blive nedsat en undergruppe, som får til opgave at konkretisere, hvordan der kan arbejdes systematisk med opsporing med særlig fokus på risikogrupper.

De tre risikogrupper er:

1. Børn og unge med erkendte psykiske problemer

2. Børn med kronisk somatisk sygdom

3. Børn og unge der er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom

Ophænget i den fælles implementeringsgruppe bidrager til, at der kan sikres sammenhæng med øvrige tiltag på området, samtidig med at der bevares et særskilt fokus på tidlig opsporing af børn og unge i de tre risikogrupper. Det videre arbejde med at understøtte tidlig opsporing i risikogrupper bygges på det materiale arbejdsgruppen har udarbejdet indtil videre, herunder børnesyn, personaer og udkast til samarbejdsaftale.

Indstilling godkendt.

For at sikre et nært og lettilgængeligt tilbud for borgere med høreapparater, udfører kommunerne i dag service- og justeringsopgaver for regionen baseret på en midlertidig aftale. Både på regional og kommunal side er der politisk ønske om, at kommunerne fortsætter med at løse opgaverne på vegne af regionen, og det juridiske grundlag er nu afklaret. Derfor er der udarbejdet en samarbejdsaftale, som skal godkendes.

Kort om samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i den midlertidige aftales indhold og ordlyd. Dette beror bl.a. på, at opgaveomfang og økonomi er blevet fulgt tæt over det seneste år og vurderes at ligge på niveau med det estimerede udgangspunkt for den midlertidige aftales indgåelse. Aftalen har et gensidigt opsigelsesvarsel på 8 måneder og inkluderer en service- og kvalitetsramme, som også indgik som aftaletillæg til den midlertidige aftale.

Opgaverne i samarbejdsaftalen vurderes at kunne løftes med hjemmel i eksisterende lovgivning jf. de ved lov tillagte opgaver, der berører kommunal opgavevaretagelse på høreområdet i Serviceloven og Specialundervisningsloven. Det har dog ikke været muligt at anvise lovgrundlag for undtagelsesvis kommunal udlevering og justering af reserve-/erstatningshøreapparater i akutte situationer, hvor borgeren ikke kan afvente at få tilsendt erstatningsapparat fra en høreklinik. Opgaven indgik i det midlertidige aftalegrundlag, men indgår ikke i samarbejdsaftalen.

Baggrund

Kommunerne i den midtjyske region har i en årrække varetaget service- og justeringsopgaver på høreområdet, der har vist sig at være regionale. For fortsat at sikre borgerne et nært og lettilgængeligt tilbud, blev der indgået en midlertidig aftale om kommunal løsning af opgaverne, mens den fremadrettede organisering blev afklaret.

Regionrådet godkendte i marts 2024, at der arbejdes for en model, hvor kommunerne også i fremtiden varetager service- og justeringsopgaver for regionen. Der blev samtidig igangsat udarbejdelse af en service- og kvalitetsramme som tillæg til den midlertidig aftale. Service- og kvalitetsrammen blev godkendt af Sundhedsstyregruppen i november 2024.

Sundhedsstyregruppen nedsatte i maj 2024 et Dialogforum bestående af Søren Liner Christensen, tidligere direktør i Herning Kommune, Thomas Krarup, direktør i Randers Kommune, Henning Voss, tidligere direktør, Regionshospitalet Gødstrup og Thomas Balle Kristensen, direktør, Aarhus Universitetshospital. Dialogforum har haft til opgave at bistå processen med at nå frem til et endeligt aftalegrundlag og har givet deres opbakning til, at en samarbejdsaftale kan tage udgangspunkt i ordlyd og indhold i den midlertidige aftale, herunder også ift. økonomi.

Indstilling godkendt med bemærkning om at videre opfølgning på samarbejdsaftalen foreslås overdraget til sundhedsrådene.

Punktet indledes med et oplæg ved Gunna Estrid Andersen, Regionshospitalet Gødstrup og Gitte Nørgaard, Herning Kommune.

Axon er et samarbejdsprojekt mellem Region Midtjylland og Herning Kommune, der giver kommunalt sundhedspersonale kigge-adgang til realtidsdata fra EPJ. Projektevalueringen viser, at Axon giver bedre udnyttelse af ressourcerne for sundhedspersonalet i kommune og region ved at minimere behovet for telefonkontakt mellem kommune og hospital for at udveksle sundhedsoplysninger om borgeren.

Axon kan udrulles direkte til de kommuner, der anvender Cura, men der skal gennemføres et mindre udviklingsprojekt, før kommuner, der anvender Nexus, kan tilgå Axon.

Beskrivelse af Axon

Axon er et samarbejdsprojekt mellem Region Midtjylland og Herning Kommune, der har til formål at give kommunal kigge-adgang til regionens elektroniske patientjournal (EPJ), så man fra kommunal side kan se relevante realtidsdata om borgerens forløb på hospitalet.

Axon betyder, at borgeren ikke bliver bærer af egne sundhedsoplysninger og sikrer bedre koordinering i behandlingen på tværs af sektorer, hvilket mindsker risikoen for fejl og øger patientsikkerheden. For kommuner og region sikrer Axon bedre udnyttelse af ressourcerne, idet borgerens relevante sundhedsoplysninger er lettere tilgængelige og reducerer således mængden af telefonopkald mellem kommune og region for at udveksle sundhedsinformation.

Adgangen til regionens EPJ, der er aktiv 120 timer bagud i tid (undtaget PN-medicin som er aktiv 48 timer bagud i tid), sker via en godkendt og sikker platform, der gør det muligt for kommunale sundhedspersoner at få indsigt i borgernes behandlingsforløb i regionen. Det gælder blandt andet oplysninger om medicinering, udskrivningsnotater og behandlingsplaner, som er nødvendige for, at kommunerne kan levere passende sundhedsydelser på et informeret grundlag.

Mere konkret er Axon udviklet som en webportal, der tilgås direkte fra kommunens EOJ-system. Axon fungerer dermed som et supplement til Medcoms udskrivningsmeddelelser.

Potentialet for Axon stopper ikke ved kommunal adgang til realtidsdata i EPJ. Der arbejdes på et pilotprojekt, der tillader hospitalets klinikere at få adgang til kommunens EOJ, hvilket forventes at styrke det sammenhængende patientforløb. Det vil danne grundlag for endnu bedre behandling og pleje af patienterne, når data bliver let tilgængelige for sundhedspersonalet på hospitalerne.

Baggrund

Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling er ét ud af tre prioriterede områder under Sundhedsaftalen 2024-2027. Den 1. december 2023 prioriterede Sundhedssamarbejdsudvalget i den forbindelse, at […] der i 2024 ses på muligheden for at udbrede erfaringer fra Axon-projektet […].

Projektevaluering og proces for adgang

Axon er afprøvet i et samarbejde mellem Regionshospitalet Gødstrup og Herning Kommune. Projektet er udrullet med succes i Herning Kommune og der skal nu arbejdes med i fællesskab at udrulle Axon til de øvrige kommuner i den midtjyske region, der er interesseret i adgang, jævnfør Sundhedssamarbejdsudvalgets prioritering fra 01/12/23.

Der er udarbejdet en effektmåling af projektet, der blandt andet viser en betydelig reduktion i antallet af telefonopkald mellem pilotkommune og –hospital. Evalueringen viser desuden, at opkaldene tager kortere tid og er mere fokuserede, fordi der foreligger et fælles informationsgrundlag via Axon. Slutteligt viser erfaringer fra projektet, at Axon resulterer i færre arbejdsforstyrrelser, hvilket øger kvaliteten og effektiviteten i arbejdet i såvel kommune som region.

For at få adgang til Axon, skal kommunen indgå en tilslutningsaftale med regionen og der skal laves rettighedsstyring. Herefter åbnes der for adgang.

Udover at være implementeret i Herning Kommune (pilotkommunen), arbejdes der også med udrulning i en anden kommune, der tidligt har tilkendegivet interesse for at få adgang. Det indstilles, at Sundhedsstyregruppen godkender, at der arbejdes videre med udrulning af Axon.

Hvad kan Axon, som Sundhedsjournalen ikke kan?

Sundhedsjournalen og Axon giver begge adgang til de samme typer data, men Axon skiller sig ud ved at tilbyde tidstro adgang og en målrettet visning af de mest relevante oplysninger.

Axon præsenterer realtidsdata direkte fra EPJ, hvilket sikrer øjeblikkelig adgang uden forsinkelse. Til sammenligning opdateres Sundhedsjournalen tre gange dagligt (morgen, middag og eftermiddag), hvilket skaber tidsforsinkelse imellem hvornår data dokumenteres i EPJ og hvornår de er tilgængelige i Sundhedsjournalen.

Udover at levere realtidsdata, er Axon specifikt udviklet til at understøtte sektorovergange ved at tilbyde klinisk personale i primærsektoren hurtig og nem adgang til relevante data fra hospitalet.
Med sin rollebaserede opsætning leverer Axon en skræddersyet og brugervenlig visning af de mest relevante oplysninger fra EPJ. Dette sikrer, at data præsenteres kontekstafhængigt, hvilket letter arbejdet og fremmer sammenhængende patientforløb.

Proces for udrulning samt udfordringer

Axon, der er udviklet af Systematic, kan tilgås direkte for de kommuner, der anvender Cura som elektronisk omsorgsjournal. I disse kommuner kan udrulning i princippet påbegyndes så snart der udtrykkes interesse for adgang. De kommuner, der anvender andre EOJ-systemer, fx Nexus, kan ikke tilgå Axon uden en tilpasning fra systemleverandørens side. I den midtjyske region anvender 7 kommuner Cura og 12 kommuner anvender Nexus.

Der udestår en afklaring med KMD, der leverer Nexus, om, hvad det vil koste at udvikle den "nøgle", der kan sikre adgang til Axon via Nexus. Det indstilles, at de kommuner, der anvender Nexus og som har interesse i at få adgang til Axon, sammen med IT og Digitalisering, Region Midtjylland, går i dialog med KMD i forhold til at afklare proces og økonomi for at give adgang til Axon via Nexus.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at de øvrige kommuner ønsker at Regionshospitalet Gødstrup og Herning Kommune afholder et webinar om Axon for alle interesserede.

Oplæg vedlagt.

Sundhedsstyregruppen besluttede den 18. januar 2023 i forbindelse med opstarten, at der skal laves en status for løsningen primo 2025 samt træffes beslutning om, hvorfra den videre drift skal finansieres. Sekretariatet har derfor udarbejdet en status for brugen af den digitale løsning ’ De nære behandlingstilbud’. Status indikerer, at løsningen bliver brugt, og virker efter hensigten. Dog er der forbedringspotentiale ift. at udbrede kendskabet til løsningen hos målgruppen.

Baggrund

De Nære Behandlingstilbud er et digitalt hjælpeværktøj, som primært blev udviklet til brug for praktiserende læger og vagtlæger. Det er også introduceret med mulig anvendelse i hospitalsvisitationerne og på det præhospitale område (Lægevagtens natordning).

De Nære Behandlingstilbud kan bruges til at finde kontaktoplysninger på akutteams og psykiatri- og sårbarhedstilbud i de midtjyske kommuner, samt give overblik over de mulige behandlingstilbud/ydelser de enkelte kommuner tilbyder. De Nære Behandlingstilbud kan findes på følgende link: https://de-naere-behandlingstilbud.rm.dk/

Hjælpeværtøjet blev lanceret i starten af 2023 med oplysninger vedr. kommunale akutteams og i marts 2024 udvidet med oplysninger om kommunale tilbud vedrørende psykiatri og sårbarhed. De Nære Behandlingstilbud kan både tilgås på PC og gemmes som en app på mobiltelefon.

Status for brug af De Nære Behandlingstilbud

Grundlaget for en status af brugen og oplevelsen af brugervenligheden af De Nære Behandlingstilbud er indhentet via datatræk fra De Nære Behandlingstilbud i perioden 14. marts 2024 til 1. november 2024. Derudover er der gennemført en kort spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger, vagtlæger, hospitalsvisitation og præhospitalet (Lægevagtens natordning) i Region Midtjylland. Databilag er vedlagt.

Resultat af datatræk

Der har i gennemsnit været ca. 167 unikke visninger om ugen i De Nære Behandlingstilbud efter udvidelsen med psykiatri og sårbarhedstilbud i marts 2024. Til sammenligning var der ca. 100 visninger om ugen ved opstarten af De Nære Behandlingstilbud i 2023. Der har været opslag i alle kommuner. I forhold til de samlede visninger i De Nære Behandlingstilbud er der ikke stor forskel på antallet af visninger i de kommunale akutteams og visninger i de kommunale psykiatri- og sårbarhedstilbud. Der er lidt flere opslag vedr. de kommunale akutteams. Der er visninger/opslag i De Nære behandlingstilbud hele døgnet. Generelt forekommer størstedelen af opslag fra kl. 6 om morgenen til kl. 22. Om natten er der kun få opslag i De Nære Behandlingstilbud.

Resultat af spørgeskemaundersøgelsen

76 personer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

• 38 personer (svarende til 50 %) har besvaret, at de ikke har anvendt hjælpeværktøjet. Heraf har 61 % oplyst, at de ikke vidste, at hjælpeværktøjet findes.
• Blandt de 50 %, som har anvendt hjælpeværktøjet, synes godt 80 %, at De Nære Behandlingstilbud er nem at bruge og giver værdi i deres arbejde.
• Den overvejende del (43 %) angiver brug for at få kontakt til kommunernes akutteams en eller flere gange pr. måned. I forhold til kontakt til kommunernes psykiatri- og sårbarhedstilbud angiver knap halvdelen (47 %), brug for kontakt mindre end én gang pr. måned. Sammenholdes med svar på, hvor ofte De Nære Behandlingstilbud samlet set anvendes, angiver ca. 40 %, at de anvender den mindre end én gang pr. måned. Resten af besvarelserne viser, at den anvendes en eller flere gange pr. måned eller oftere.

Opsamling

Med udgangspunkt i status for brugen af ’De nære behandlingstilbud’ tyder det således på, at løsningen bliver brugt både ift. de kommunale akutteams og vedr. de kommunale psykiatri- og sårbarhedstilbud. Ligeledes tyder tilbagemeldinger fra spørgeskemaet på, at løsningen umiddelbart virker efter hensigten. Dog ses forbedringspotentiale ift. kommunikation og udbredelse af kendskabet til ordningen hos målgruppen.

Økonomi

De Nære Behandlingstilbud finansieres fra stomipuljen med en årlig driftsudgift på i alt 42.000 kr. Fra 2025 stiger den årlige driftsudgift til 51.000 kr. som følge af udvidelsen med psykiatri- og sårbarhedstilbud. Stomipuljen ophører i august 2027.

Sundhedsreform 2024 lægger bl.a. op til en række ændringer i opgavefordelingen på det akutte område mellem region og kommuner. Set i lyset heraf og på baggrund af status på brug af ordningen, anbefaler formandskabet for Sundhedsstyregruppen, at finansieringen af De Nære Behandlingstilbud fortsætter frem til og med 2026. I løbet af 2026, når der kommer klarhed over opgave- og ansvarsfordeling på det akutte område, tages stilling til det fremadrettede behov for De Nære Behandlingstilbud.

Indstilling godkendt med bemærkning om, at PLO-M følger op på, om der kan gøres mere ift. implementering blandt vagtlæger og kommunerne sikrer at de rette oplysninger fremgår i den digitale løsning.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har vedtaget en etårig fornyelse af overenskomsten om almen praksis (Aftale25), som træder i kraft 1. januar 2025.

Som en del af Aftale25 indføres en ordning med faste læger på botilbud. Aftalen skal supplere den allerede aftalte indsats med sundhedstjek på botilbud og har til formål yderligere at styrke kompetenceudviklingen på bosteder gennem sundhedsfaglig rådgivning til medarbejderne. Derudover skal ordningen medvirke til at reducere omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser blandt en målgruppe, som har en høj forekomst af somatiske problemstillinger og multisygdom. I det følgende orienteres kort om ordningen og dens implementering.

Kort om faste læger på botilbud

Ordningen er i første omgang afgrænset til at omfatte længerevarende tilbud, idet fokus er på implementering ift. botilbud etableret efter servicelovens § 108 og almen boliglovens §105 med hjælp efter servicelovens § 85. Efterfølgende udbredes ordningen til også at omfatte målgrupper på øvrige botilbud (servicelovens § 107, Barnets Lov §43, stk. 1 nr. 6 og stk. 3).

Vilkårene i ordningen afspejler den eksisterende aftale om honorering for faste læger på plejehjem. Dette indebærer to-tre timers rådgivning eller undervisning om måneden, hvor lægen vejleder personalet i generelle sundhedsfaglige problemstillinger (f.eks. KOL, forstoppelse, medicinadministration). Lægen yder herudover almenmedicinsk lægehjælp til beboere, der skifter til botilbudslægen.

Ordningen omfatter regionale, private og kommunale botilbud. Den første målsætning for udbredelse af ordningen estimeres til minimum 250 botilbud (bredt geografisk), så alle kommuner med botilbud i målgruppen, får minimum én fast læge tilknyttet. Målsætningen på sigt er, at alle botilbud omfattes af ordningen.

Nedsættelse af tværsektoriel følgegruppe

I henhold til overenskomsten skal der i hver region nedsættes en tværsektoriel følgegruppe i forbindelse med implementering af ordningen, bestående af repræsentanter fra PLO-Midtjylland samt repræsentanter fra regionen og kommunerne. Udpegningsprocessen er igangsat ultimo 2024. Følgegruppen har jf. overenskomsten til opdrag at

• Sikre løbende orientering af status på implementering af ordningen til Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget
• Sikre opfølgning på implementering af ordningen (herunder dækningsgrad) i 4. kvartal 2025, der afrapporteres til de centrale parter.

Herudover forventes følgegruppen at udarbejde en standardkontrakt mellem botilbud og praktiserende læge samt give input til andet implementeringsunderstøttende materiale.

For yderligere oplysninger se vedhæftede kommissorium for følgegruppen.

Orientering blev taget til efterretning.

Der blev intet tilføjet under eventuelt.