Møder og referater
Se møder og referater fra sundhedsstyregruppen
til
mødet i
den 23. juni 2020 kl. 16:00
i Videomøde - meet.rm01@rooms.rm.dk eller Mødelokale F1, Regionshuset Viborg
Pkt. | Tekst |
1 | Status på håndtering af COVID-19 |
1. Status på håndtering af COVID-19
Formandskabet indstiller,
at | Sundhedsstyregruppens medlemmer giver en gensidig orientering om situationen omkring COVID-19. |
at | rammeaftale for fase 3 godkendes. |
Sagsfremstilling
På mødet gennemgås:
- Status på overordnet regionalt niveau v. Pernille Blach Hansen
Der gives generel status på udviklingen på test-området. Herunder orienteres om aftale om at Randers-klyngen opstarter planlægningsarbejde med henblik på at udvikle og afprøve en model, hvor kommunalt personale som led i smitteopsporing varetager svælgpodning af beboere og medarbejdere på plejecentre mv i forbindelse med konstateret smitte ved COIVID-19.
- Status fra klyngerne v. en repræsentant fra hver klynge
- Status fra PLOM v. Henrik Kise
- Godkendelse af rammeaftale for fase 3
En tværsektoriel arbejdsgruppe har udarbejdet vedlagte rammeaftale for fase 3 på baggrund af national aftale mellem RLTN og PLO. I forlængelse af godkendelse i Sundhedsstyregruppen sendes den til orientering i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. Varslingsfrist for overgang til fase 3 konsekvensrettes i forståelsespapiret.
- Eventuelt
Beslutning
Gensidig orientering om situationen i forhold til COVID-19
Det er fortsat roligt omkring indlæggelser med COVID-19 på hospitalerne. Der vil være et beredskab i klyngerne, som kan aktiveres, hvis situationen ændrer sig i løbet af sommeren.
Der etableres fortsat nye muligheder for test for COVID-19. Senest er der etableret mobile løsninger i områder med sommerferieaktiviteter. Der er et stort pres på Præhospitalet i forhold til test. Henvisninger og spørgsmål i forhold til test for COVID-19 fylder fortsat meget i almen praksis.
Randersklyngen står for at afprøve en model, hvor kommunale sygeplejersker står for podning i forbindelse med test for COVID-19 på plejehjem. Udvalgte sygeplejersker er oplært til opgaven i kommuner i Randersklyngen.
Der er dog en national aftale på vej om løbende og systematisk test af medarbejdere på plejehjem. Aftalen indebærer evt. brug af kommunale sygeplejersker til test for COVID-19. I så fald kan der være behov for at gentænke afprøvningen i Randersklyngen. Placering af det lægefaglige ansvar i forbindelse med aftalen er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Den nye nationale aftale forventes at blive offentliggjort inden sommerferien. Så snart aftalen foreligger, skal der aftales en model for opgaven i Region Midtjylland.
Godkendelse af rammeaftale for fase 3 under COVID-19
Sundhedsstyregruppen principgodkendte forslaget til aftale. Sekretariatet indarbejder enkelte præciseringer i aftalen (fx med hensyn til aktivering af aftalen, og at der med udvidede blodprøver menes venøse blodprøver).
Af den nationale aftale om lægedækning i fase 3 fremgår det, at kopi af epikrise sendes til kommunen. Der er aktuelt ikke en elektronisk løsning, der kan understøtte dette. Kopi af epikrise kan gives til patienten og/eller oplysninger fra epikrisen kan fås via beredskabslægen.
Kortlægning af beredskabspladser i kommunerne er i gang, så PLO-Midtjylland kan få et overblik over hvor mange beredskabslæger, der skal findes for at dække pladserne i en evt. beredskabssituation. Dialog mellem kommuner og praktiserende læger om behovet for beredskabslæger kan startes op på møder i de Kommunalt-Lægelige Udvalg i august/september.
Den endelige aftale sendes hurtigst muligt til alle hospitaler og kommuner.
Kontakt os
Sundhedsaftalesekretariatet
Hvis du ønsker oplysninger om eller har spørgsmål til sundhedsaftalesamarbejdet.
Kontakt kommunerne
Find relevante kontaktoplysninger til sundhedsområdet i de 19 midtjyske kommuner (For fagpersoner).
Sundhedsklynger
Kontakt sundhedsklyngenre hvis du ønsker oplysninger om eller har spørgsmål til de lokale klyngesamarbejder.