Data for 2022

Data for 2021

Data for 2020

Data for 2019

Data for 2018

Data for 2017

Data for 2016

Data for 2015

Data for 2014

 

Opfølgende hjemmebesøg er et tilbud til særligt sårbare borgere om at få et besøg af egen læge og hjemmesygeplejerske i borgerens hjem i forlængelse af en hospitalsudskrivelse.

Ved borgerens udskrivelse vurderer en sygeplejerske, om borgeren kan have gavn af tilbuddet og screener herefter borgeren ud fra 10 spørgsmål i et skema. Borgerne bliver bl.a. målt på deres mestrings- og funktionsevne, samt om de har kognitive forstyrrelser og ændringer i medicinen. Opnår borgeren en pointscore på 23 eller derover, tilbydes borgeren et opfølgende hjemmebesøg og får en pjece med hjem, der opfodrer borgeren til at forberede nogle spørgsmål til lægen og sygeplejersken, samt at ringe til kommunen, såfremt borgeren ikke hører mere til tilbuddet.

De praktiserende læger kan ligeledes initiere et opfølgende hjemmebesøg, såfremt de mener, at en borger i deres praksis kan have behov herfor i forlængelse af en udskrivelse.

Tabellerne viser udviklingen i screenings- og besøgsgennemførslen i Horsensklyngen. Den første kolonne viser hvor mange borgere i kommunerne i Horsensklyngen, der i alt er blevet screenet for behov for opfølgende hjemmebesøg hver måned. I den næste kolonne fremgår det, hvor mange borgere, der i alt har scoret nok point til at blive tilbudt et besøg, og som ikke har takket nej til tilbuddet.

Dernæst ses antallet af borgere, der skal tilbydes besøg, fordelt på kommunerne i Horsensklyngen, samt – i næste kolonne – hvor mange besøg der er afregnet med almen praksis i den pågældende kommune. Der skal tages forbehold for, at afregningen for besøgene nogle gange kan finde sted måneden efter det opfølgende hjemmebesøg er afholdt, samt at datatrækket vil være forsinket i forhold til data i de ovenstående kolonner.

Data om screening baserer sig på et monitoreringsværktøj i Tableau, som trækker data på det elektroniske skema, som sygeplejerskerne udfylder ved screeningen. Data om besøgsgennemførsel baseres på udtræk fra regionens afregningssystem TARGIT.

Har du spørgsmål til tabellerne, kan du kontakte Charlotte Jensen på tlf.: 78412220 eller på mail: charlotte.jensen@stab.rm.dk.