Personer over 18 år kan oprette et behandlingstestamente, hvis de på forhånd har besluttet, at de ikke vil have livsforlængende behandling eller genoplivning i visse situationer, hvis de en dag skulle komme i en situation, hvor de ikke længere selv er i stand til at tage stilling til deres behandling.

Når en behandlingsansvarlig læge udsteder en terminalerklæring, skal lægen vurdere, om der er grundlag for at fravælge genoplivning og livsforlængende behandling samt journalføre dette og sikre, at det videregives til alle aktuelle sundhedspersoner. Dokumenteres i SFI'en "Aftalt behandlingsniveau". Vurderingen skal løbende aktualiseres.

Det er vigtigt at aftaler om fravalg af genoplivning overholdes i transporten mellem sektorerne. Det er et krav, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den behandlingssansvarlige læge, hvis der ikke skal foretages genoplivning på en given patient.  

Dokumentation over for ambulancepersonalet kan ske på følgende måder:

  • Personale kan fremvise elektronisk dokumentation fra behandlingsansvarlig læge f.eks. Ambulancepersonalet har mulighed for at tage et billede
  • Den lægefaglige skriftlige beslutning kan printes i papirform og opbevares i patientens hjem. Patienten eller de pårørende kan fremvise printet
  • Blanket/køreseddel underskrevet af læge kan anvendes og må gerne ligge klar i hjemmet, da det er gældende for det aktuelle sygdomsforløb. Kan medgives fra hospital eller praktiserende læge

Link til behandlingstestamente: Behandlingstestamente - Sundhedsdatastyrelsen 

 

Link til e-dok retningslinjer:

Kommunikation om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg ved indlæggelse, udskrivelse, ambulante forløb og transport, regional retningslinje

Beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning, regional retningslinje

Fravalg af genoplivning præhospitalet

 

Behandlingsniveau:

  • Specialiseret
  • Basalt

 

Ansvarlige aktører:

  • Hospital
  • Praktiserende læge