Der bør aftales planlægningsmøder, hvor de forskellige relevante aktører fra hospital, hospice, praktiserende læge, kommune samt patienten og dennes pårørende mødes fysisk i patientens eget hjem eller virtuelt. Formålet med planlægningsmøderne er at koordinere indsatserne med henblik på at skabe kontinuitet i patientforløbet, aftale ansvarsfordeling og navngiven kontaktperson samt afdække de behov, patienten og de pårørende har.

Det dokumenteres, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af forløbet.

Når patienten henvises til ELB, planlægges hjemmebesøg med deltagelse af læge og sygeplejerske fra ELB. Desuden inviteres praktiserende læge og hjemmesygeplejerske til at deltage i mødet.

 

Behandlingsniveau:

  • Specialiseret
  • Basalt

 

Ansvarlige aktører:

  • Hospital
  • Kommune
  • Praktiserende læge