Tryghedskassen udgår!

Tryghedskassen har med sit indhold af udvalgte lægemidler og utensilier i mange år været brugt til symptomlindring i de sidste levedøgn hos patienter i eget hjem. 

Situationen er nu den, at de forskellige faglige selskaber har meldt ud, at de ikke længere støtter op om brugen af tryghedskassen, hvorfor produktionen stopper, og Tryghedskassen udgår. Der kan i en overgangsperiode være apoteker, der fortsat har Tryghedskassen på lager, og i den situation dækker regionen fortsat utensiliedelen. 

Det Palliative Råd i Region Midtjylland oplyser, at grundprincipperne for lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn er uændrede. Det er fortsat en lægefaglig vurdering, hvilke præparater der skal ordineres til den enkelte patient og i hvilke doser. Relevante lægemidler ordineres fremadrettet enkeltvis i FMK og tilknyttes en recept (på hele pakninger). Hvis der er søgt om terminalt tilskud, dækker bevillingen fortsat lægemidlerne. 

Opdateret 6. oktober 2022

 

Behandlingsniveau:

  • Specialiseret
  • Basalt

 

Ansvarlige aktører:

  • Hospital
  • Kommune
  • Hospice
  • Praktiserende læge