Opdateret aftale i december 2024

Opdatering af aftalen betyder bl.a., at færre patienter i fremtiden skal have lavet en arbejdstest på et hospital, før de kan komme i gang med genoptræning i deres kommune. Opdateringen af aftalen ventes at få positiv effekt på både borgernes udbytte af genoptræning og mindske frafald og samtidig kunne frigøre kapacitet på hospitalerne.

Opdateringen blev vedtaget af Sundhedssamarbejdsudvalget i december 2024, på baggrund af ny viden samt konkrete erfaringer fra patientforløb.

Se aftalen

Om revision af aftalen

Forløbsprogram for hjertesygdom er en samarbejdsaftale under sundhedsaftalen og beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere med hjertesygdom på hospitaler, i kommuner og i almen praksis i Region Midtjylland.

Sundhedssamarbejdsudvalget har som del af prioritering for 2024 besluttet, at der skal ske en revision af Forløbsprogram for hjertesygdom på tre konkrete områder. Områderne er udpeget af et regionalt kardiologisk rejsehold på baggrund af erfaringer i protokollerede forsøg.

Den opdaterede aftale kommer bl.a. til at:

  • Accelerere forløb for udvalgte lav-risikopatienter, så de hurtigere kan komme i gang med fysisk genoptræning i kommunalt regi
  • Reducere antallet at patienter, der skal have en arbejdstest på hospital, inden de kan komme i gang med fysisk genoptræning i kommunalt regi
  • Sætte mere fokus på rygestop.