Dagsordner og referater
til
mødet i
den 13. december 2024 kl. 12:00
i Regionshospitalet Randers, mødelokale 3
1. Mødedeltagere
Sagsfremstilling
Randers Kommune
Thomas Krarup, sundhed-, kultur- og omsorgsdirektør
Lene Jensen, omsorgschef
Christina Breddam, sundhedschef (repræsenterer klyngekommunerne på sundhedsområdet)
Norddjurs Kommune
Lene Mehlsen Thomsen, direktør
Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg
Favrskov Kommune
Ulrik Johansen, direktør for social og sundhed
Jeanette Rokbøl, ældrechef
Jørn Nielsen, socialchef (repræsenterer klyngekommunerne på social- og psykiatriområdet)
Syddjurs Kommune
Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse
Niels M. K. Diedrichsen, sundheds- og ældrechef
Almen Praksis
Marie Nygård Fogh, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen for PLO Midt (Afbud)
Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator
Regionshospitalet Randers
Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør
Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør
Henrik Larsen, hospitalsdirektør
Psykiatrien Region Midtjylland
Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør (Afbud)
Anette Schouv Kjeldsen, kons. chefsygeplejerske, Regionspsykiatrien Randers
Patienter og pårørende
Repræsentant fra Patientinddragelsesudvalget (Vacant) | |
Sekretariat
Anja Skaarup, chefkonsulent, Psykiatrien Region Midtjylland
Stinna Andreasen, specialkonsulent, Randers Kommune
Trine Tønnesen, plankonsulent, Regionshospitalet Randers
Mette Bærentsen er mødeleder.
Beslutning
Afbud fra:
Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg
Niels M. K. Diedrichsen, sundheds- og ældrechef
Jørn Nielsen, socialchef (repræsenterer klyngekommunerne på social- og psykiatriområdet)
Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør
Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør
Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator
Marie Nygård Fogh, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen for PLO Midt
2. Oplæg om Tværspor i Horsensklyngen
Det indstilles,
at | klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning og drøfter mulighederne i Tværspor. |
Sagsfremstilling
Baggrunden for punktet er, at klyngestyregruppen jf. mødet den 21. juni ønskede et inspirationsoplæg om TVÆRSPOR.
Forskningsleder, Marianne Jørgensen, projektkoordinator Sabrina Henriksen, og Datakonsulent, Daniel Buck, indleder punktet med at præsentere TVÆRSPOR, datagrundlaget og eksempler på opnåede resultater.
TVÆRSPOR er et tværsektorielt samarbejdsprojekt som har til formål at opnå større viden om årsager til uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
TVÆRSPOR kobler data på tværs af sektorer i Horsens-klyngen om borgere over 18 år, som er bosat i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommune. TVÆRSPOR indeholder data for alle borgere, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet siden 2012 og fortsætter frem til 2027.
TVÆRSPOR er et regionalt forskningsprojekt, der gennem tværsektorielle sundhedsdata bidrager til ny viden om patientforløb på tværs af sektorer, kortlægger årsager til uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, udvikler og implementerer sundhedsfaglige løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedsprofessionelle.
TVÆRSPOR består i dag af flere delprojekter, der udføres i samarbejde med regionale, kommunale og private aktører. TVÆRSPOR igangsætter løbende nye delprojekter og nye samarbejder i Region Midtjylland.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Under punktet blev det drøftet, hvad Tværspor mere præcis tilbyder, herunder hvilke datatræk, Tværspor har mulighed for.
Der er behov for, at organisationerne i klyngestyregruppen overvejer mulige relevante dataanalyser/projekter, samt tager muligheden for at indtænke klyngermidler med i deres overvejelser.
Punktet genbesøges på næste møde i marts mhp. en beslutning.
Bilag
3. Ansøgningsrunde til Folkesundhed i Midten 2025
Det indstilles,
at | klyngestyregruppen orienteres om muligheden for at søge om tværsektorielle forskningsmidler i Folkesundhed i Midten |
Sagsfremstilling
Christina Breddam indleder punktet.
Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til Region Midtjylland og kommunerne i regionen og finansieres i et samarbejde mellem region og kommuner.
Folkesundhed i Midten forventes at have ca. 2,5 mio. kr. til medfinansiering af forskning fra 1. januar 2026. Der ydes medfinansiering pr. projekt i størrelsesordenen 500.000 kroner.
Ansøgeren skal være en eller flere midtjyske kommuner, en klynge (jf. Sundhedsaftalen 2024-2027) eller en afdeling/institution, der organisatorisk tilhører Region Midtjylland.
Der kan søges om midler til tværsektorielle forskningsprojekter og ph.d.-protokoller i perioden april 2025 til primo september 2025. Midlerne kan anvendes fra 1. januar 2026.
Der kan søges om midler, der falder indenfor et eller flere af følgende temaer med afsæt i Sundhedsaftalen 2024-2027:
- Sammenhæng og tryghed
- På borgerens præmisser
- Et nært og tilgængeligt sundhedsvæsen
- Et sundhedsvæsen i balance
Prioriteringsudvalget vil også gerne se ansøgninger med fokus på borgernes mistrivsel, mentale sundhed, psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning med bemærkningen om, at Folkesundhed i Midten eventuelt kan tænkes ind i samarbejde med Tværspor.
4. Organisering af klyngens arbejdsgrupper og netværk
Det indstilles,
at | klyngestyregruppen tager orientering om organisering af Randersklyngens arbejdsgrupper og netværk til efterretning. |
at | klyngestyregruppen godkender nedlæggelse af de to foreslåede arbejdsgrupper i Randersklyngen. |
at | de fremkomne opmærksomhedsområder til organisering af klyngens grupper tages til efterretning mhp., at de bringes med videre i den kommende organisering af det nye Sundhedsråd. |
Sagsfremstilling
Klyngestyregruppen besluttede på mødet den 21. juni 2024, at klyngesekretariatet udarbejder oplæg til organisering af arbejdsgrupper med henblik på at sikre sammenhæng i klyngens indsatser. Herunder at:
- danne overblik og skelne mellem faglige netværk og formelle grupper, der har eller skal have et mandat i forhold til klyngestyregruppen og evt. tilknyttet en strategisk sponsor
- danne overblik over Randersklyngens arbejde med de enkelte samarbejdsaftaler
I sagens bilag præsenteres et overblik over Randersklyngens organisering med et forslag om at forenkle organisering ved at:
- placere udvalgte grupper i formel tilknytning til klyngestyregruppen (samarbejdsgrupper).
- nedlægge grupper, som har udlevet sit potentiale eller som har et større overlap til øvrige gruppers repræsentation og opgave. Her foreslås følgende to grupper nedlagt; Samarbejdsgruppe børn og unge (somatisk) samt Implementeringsgruppe korrespondancebreve.
Desuden præsenteres i sagens bilag et overblik over eksisterende kommissorier og samarbejdsaftaler i tilknytning til Randersklyngens nuværende grupper.
Endelig skitseres mulige potentialer, som fremadrettet og evt. ved organisering af det nye Sundhedråd Kronjylland kan bidrage til en mere enkel organisering og sammenhængende opgaveløsning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning med flere opmærksomhedspunkter ift. arbejdsgruppernes:
- repræsentation, forankring og tilbageløb.
- kommissorier og beslutningsmandat.
Opmærksomhedspunkterne bringes med videre i den kommende organisering af det nye sundhedsråd.
Nedlæggelsen af de to foreslåede arbejdsgrupper blev godkendt.
Bilag
5. Beslutning om deltagelse på næste hold i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet
Det indstilles,
at | klyngestyregruppen tilkendegiver, om der skal arbejdes frem mod, at klyngen deltager på det næste hold i det nationale ledelsesprogram. |
Sagsfremstilling
Sundhedsklyngerne har nu mulighed for at tilmelde deltagere til det næste og sidste hold (Hold 4) i det nationale ledelsesprogram.
Klyngen kan deltage med et team af ledere (3-7 personer), der skal arbejde med et fælles forbedringsemne, der fastlægges af klyngen. Holdet begynder september 2025 og afsluttes i juni 2026.
Frist for udpegning af forbedringsinitiativer og deltagere er 30. april 2025.
På mødet ønskes en tilkendegivelse fra parterne i klyngestyregruppen på, hvorvidt man ønsker at gå videre med at finde deltagere og emner for klyngens deltagelse på det næste og sidste hold på ledelsesprogrammet.
Beslutning
Under punktet blev der peget på, at det kan overvejes at sende et hold afsted, som kan arbejde ind i nogle af de fælles opgaver i regi af Sundhedsreformen.
Punktet genbesøges på næste møde i marts mhp. en beslutning.
6. Perspektiver i forbindelse med den nye sundhedsreform
Det indstilles,
at | klyngestyregruppens organisationer udveksler perspektiver på den kommende implementering af Sundhedsreformen |
at | klyngestyregruppen drøfter, hvordan samarbejdet om fælles borgere bedst kan fungere i perioden op til implementeringen |
Sagsfremstilling
Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform, hvis formål er at styrke sundhedsvæsnet og rykke det tættere på borgerne.
Med fire regioner, nye lokale sundhedsråd, en lægereform og kronikerpakker er hensigten at reformen bl.a. skal sikre, at alle har adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, og at borgere med en kronisk sygdom får bedre og mere sammenhængende behandling.
Beslutning
Der var bred enighed om at holde fast i klyngestyregruppens møder.
Der vil fortsat være snitflader mellem hospital og kommuner, hvorom vi skal fortsætte det gode samarbejde til gavn for de fælles borgere.
Punktet genbesøges i 2025 i takt med at rammerne for Sundhedsreformen bliver kendt.
7. Oversigt igangværende udviklingsinitiativer i klyngen
Det indstilles,
at | klyngestyregruppen tager status til efterretning. |
Sagsfremstilling
Som et fast punkt på møderne i klyngestyregruppen er vedlagt oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i klyngen.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Under punktet peger Mette Bærentsen, som den ene sponsor for det igangværende laboratorium om skrøbelige borgere, på, at Laboratoriegruppen har forespurgt om forlængelse af prøveperioden. Prøvehandlingen har flere steder en langsommere opstart end forventet - laboratoriet fordrer tid og ledelsesopmærksomhed.
Det besluttes, at prøveperioden for laboratoriet om skrøbelige borgere forlænges.
Ulrik Johansen efterspørger opgaveoverblik og status på den fælles implementering af den midtjyske samarbejdsmodel. Det aftales, at der på det kommende klyngestyregruppemøde orienteres om status i sammenhæng med status på Randersklyngens indsatsområde om børn og unges mentale sundhed.
8. Skriftlige orienteringer
Det indstilles,
at | klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning. |
Sagsfremstilling
1. Overblik og status på fælles midler i klyngen
Som et fast punkt på møderne i klyngestyregruppen fremstilles herunder en opdateret status på Randersklyngens midler samt disponering af midler på igangsatte klyngeinitiativer.
Bloktilskud for Randersklyngen
I forbindelse med etableringen af sundhedsklyngerne pr. 1.7.2022 er der i økonomiaftalerne for 2022 og 2023 afsat 40 mio. kr. på landsplan pr. år (i alt 80 mio. kr.) tildelt via bloktilskuddet. Midlerne er givet med henblik på opstart af arbejdet i sundhedsklyngerne og styrke sammenhæng, nærhed og omstilling. Midlerne skal anvendes til udviklingsinitiativer og må ikke anvendes til sekretariatsbetjening eller drift.
Klyngemidler tildelt via bloktilskuddet til Randersklyngen (i mio. kr.):
Forventet forbrug (i kr.) i 2024 og 2025-2026 af klyngemidler:
Opgørelse for 2024 af klyngemidler i Randersklyngen:
Stomimidler for Randersklyngen
I Randersklyngen er der i perioden 2023-2027 midler fra aftalen om stomi-hjælpemidler, som skal bruges til klyngearbejde. Randersklyngens midler for perioden udgør samlet 4,754 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Der er ikke samme binding til anvendelse af disse midler, derfor kan disse midler også finansiere fx mere administrative aktiviteter.
Midler i Randersklyngen fra stomiområdet (mio kr.):
Forventet forbrug for 2023, 2024 og 2025 (i kr.) af stomimidler:
*midlerne er afsat i perioden 2023-2027.
Opgørelse for 2024 af stomimidler i Randersklyngen:
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
9. Eventuelt
Beslutning
Klyngestyregruppen blev orienteret om, at det politiske klyngegruppemøde i 2025 finder sted hhv. den 5. maj og 8. september.
Kontakt Randersklyngen
Regionshospitalet Randers
Michael Christensen Skals
miccht@rm.dk
Randers Kommune
Stinna Andreasen
stinna.andreasen@randers.dk