Der inviteres til udskrivningsmøde på patienten - ved korte vurderingsophold, kan det undlades. Invitationen sendes som et korrespondancebrev, til hjerneskadekoordinator i kommunen.
Udskrivningsmødet afholdes rettidig inden udskrivelse og datoen kendes min. 5 dage før mødet. Udskrivningsmødet kan være virtuelt eller med fysisk fremmøde. Der udsendes fælles dagsorden forud for mødet. Mødet afsluttes med fælles opsamling og konklusion på drøftelser og aftaler.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden og referat til udskrivningsmøderne.
Overordnet formål med udskrivningsmøder er:
-
At yderligere oplysninger kan udveksles mellem deltagerne, for derved at kunne vurdere behov for rehabiliteringsindsats samt belyse muligheder og afklare barnets, den unges og/eller forældremyndighedsindehavers ønske hertil.
-
At barnets, den unges og/eller forældremyndighedsindehaver oplyses om forløbets næste trin efter udskrivelse.
-
At barnets, den unge og/eller forældremyndighedsindehaver orienteres om kontaktperson/tovholder ved kommunen samt har mulighed for at få afklaret spørgsmål.