Afgør hvem der har initiativpligten og udleverer produktet, hvis begge parter vurderer, det er nødvendigt

I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt det er regionen eller kommunen, der er ansvarlig for betaling og levering af et nødvendigt produkt, som begge parter er enige om, er nødvendigt for borgeren, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige produkt til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares mellem de involverede myndigheder.

Når initiativpligten anvendes, forudsættes følgende:

• At parterne har været i dialog om sagen
• At parterne er enige om, at det pågældende produkt er nødvendig for borger
• At parterne er enige om, hvem der har den tætteste kontakt med borger og dermed udleverer produktet i første omgang
• At parterne er enige om, at den part, der gøres ansvarlig for at udlevere produktet, afholder udgiften til produktet
• At parterne ikke lover noget på hinandens vegne
• At borgeren får udleveret produktet

Hospitalet har den tætteste kontakt til borgeren når:

Initiativet for, at borgeren har behov for produktet, kommer fra hospitalet eller borger i forbindelse med en behandling (indlæggelse, ambulant besøg, kontrol eller en telefonisk konsultation).

Kommunen har den tætteste kontakt til borgeren når:

Initiativet for, at der er behov for produktet, kommer fra kommunen eller borgeren i forbindelse med en henvendelse til kommunen.

Få hjælp til at afgøre om det er kommunen eller hospitalet, der kan udlevere produktet

Se flowdiagram

Se eksempel på konkret problemstilling vedr. ansvar for udlevering af udstyr og ortoser til børn med cerebral parese

Sagen vurderes efterfølgende af et team bestående af en jurist fra Region Midtjylland, en jurist fra en kommune samt formandskabet og sekretariatet for Arbejdsgruppen til løbende ajourføring af fælles afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Teamets vurdering af en sag er vejledende. I det omfang der opstår afgrænsningsproblemer, der ikke kan løses af teamet, kan sagen forelægges for Sundheds- og Ældreministeriet eller Social- og Indenrigsministeriet.

Teamets vurdering med kontaktoplysninger sendes til begge parter. Parterne er efterfølgende ansvarlige for afregningen.

Sagen sendes efterfølgende til orientering i Arbejdsgruppen til løbende ajourføring af fælles afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber.