Den palliative indsats udføres på basalt niveau og/eller specialiseret niveau. Det er patientens samlede sygdomsbillede, kompleksiteten af palliative problemstillinger og helbredstilstand, som afgør, om patienten skal have en palliativ indsats på basalt og/eller specialiseret niveau.
Den palliative indsats på basalt niveau varetages:
- På hospitalet af sundhedspersonale, som ikke er ansat i Enhed for lindrende behandling
- I eget hjem, på plejehjem eller på en kommunal korttidsplads af sundhedsfagligt uddannet personale i kommunerne og praktiserende læge
Den palliative indsats på specialiseret niveau varetages:
- På hospitalet af personale fra Enhed for lindrende behandling (dog oftest i samarbejde med hospitalsafdelingen, hvor patienten er indlagt eller på et palliativt sengeafsnit)
- På hospice af personalet på hospice og læger, som er tilknyttet hospice
- I eget hjem, på plejehjem eller på en kommunal korttidsplads af Enhed for lindrende behandling i samarbejde med hjemmesygeplejen og praktiserende læge
Patienten kan veksle mellem at have behov for en indsats på det basale niveau og det specialiserede niveau i sit forløb. Sundhedspersonalet skal være opmærksomt på, når der sker et skifte i patientens behandlingsbehov.
Behandlingsniveau:
- Specialiseret
- Basalt
Ansvarlige aktører:
- Hospital
- Kommune
- Hospice
- Praktiserende læge