Tidlig opsporing og TOBS
Observationer af hverdagsindikatorer kan bidrage til at se små tegn på ændringer i normal adfærd, som kan være udtryk for ændringer i sundhedstilstanden
TOBS
Om Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Af sundhedsaftalen 2015 – 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS) og systematisk registrering af observationer af hverdagsindikatorer.
Observationer af hverdagsindikatorer kan bidrage til at identificere små tegn på ændringer i borgerens normale adfærd, som kan være udtryk for ændringer i borgerens sundhedstilstand.
En arbejdsgruppe nedsat under Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering har på den baggrund udarbejdet dette notat, med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med Tidlig opsporing, herunder TOBS, og sikre en vis ensretning i den kommunale tilgang til arbejdet med Tidlig opsporing og TOBS.
Notat om Tidlig opsporing og TOBS
Notatet er godkendt af Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering den 3. november 2015.